Virksomhedspraktik - job med løntilskud

Er du ledig? Har du lyst til at prøve dine kompetencer af på en arbejdsplads?

Formålet med virksomhedspraktik er, at et kort praktikophold skal føre til et job eller til opkvalificering af den ledige.

Under virksomhedspraktikperioden vil du modtage den samme offentlige ydelse som før praktikperioden.

Du kan komme i virksomhedspraktik, uanset hvor længe du har været ledig.

Hvis du ønsker at komme i virksomhedspraktik, skal du kontakte din sagsbehandler på Jobcentret.

Løntilskud er en ordning, hvor du kan blive ansat i op til 12 måneder på en arbejdsplads. På arbejdspladsen vil du få mulighed for at løse arbejdsopgaver på lige fod med dine kolleger.

Du vil høste erfaringer, udvide dit netværk og få finpudset dine kompetencer, så du står med stærkere kort på hånden, når du søger job!

Hvem kan komme i job med løntilskud?

Stort set alle ledige har mulighed for at komme i løntilskud. Er du i tvivl, så tag fat på din sagsbehandler i Jobcenter Halsnæs og hør mere om dine muligheder!

Sidst opdateret 8. juni 2017

Selvbetjening

Kontakt

Jobcentret Halsnæs Kommune 
Telefon 47 78 40 00 
mail@halsnaes.dk