Klage over nabo

Det er altid bedst selv at løse en nabostrid, men når nabostriden kører fast kan det være nødvendigt at få hjælp fra en udefra kommende mægler eller myndighed.

Det er altid bedst selv at løse en nabostrid. Det er som regel både den hurtigste og letteste måde at finde en fornuftig løsning. Desuden vil det ofte være bedst for det fremtidige naboskab, hvis to eller flere naboer kan undgå en udefrakommende mægler, myndighed eller klageinstans til at forlige dem.

En nabostrid kan dog blive så tilspidset, at den ene eller begge parter vurderer, at der er behov for hjælp. I den situation er det vigtigt, at man henvender sig til det rigtige sted. Ofte vil det være kommunen, der tager sig af en sag om nabostrid. I andre situationer vil det være politiet, hegnssynet, særlige klagenævn eller en sjette instans, som man kan henvende sig til.

Denne pjece giver en kort beskrivelse af, hvor man kan henvende sig i forbindelse med de mest almindelige former for nabostridigheder. Foruden de nævnte myndigheder og klageinstanser vil man ofte – sideløbende eller efterfølgende – kunne anlægge en sag mod sin nabo ved byretten.

Støj fra naboen

Hvis naboen larmer mere end almindeligt acceptabelt – eksempelvis med høj musik eller støjende maskiner – og en appel om at dæmpe sig ikke hjælper, kan man henvende sig til politiet.

Ved udendørs arrangementer – byfester, festivaler, koncerter og lignende – skal politiet som regel give tilladelse. Klager over for meget støj ved selve arrangementet skal derfor også rettes til politiet.

Hvis støjen kommer fra en beboer i en boligforening, skal klagen rettes til boligforeningens bestyrelse. Er man selv beboer i en almen bolig og er utilfreds med larmen fra en nabo, skal en klage rettes til beboerklagenævnet. Beboere i private lejemål kan i forbindelse med nabostøj forlange, at udlejeren skal indbringe sagen for boligklagenævnet (gælder dog kun som forsøgsordning).

Klager over vedvarende larm fra virksomheder og kommunale institutioner skal rettes til kommunen.

Det er tilladt at have et begrænset antal husdyr, selvom man bor i byen. Dyrene må dog ikke larme urimeligt meget. Klager over naboens husdyr skal rettes til kommunen, der også kan oplyse, hvilke og hvor mange dyr naboen må have på sin grund.

Klager over generende støj fra vej, lufthavne, havne og andre trafikanlæg skal rettes mod den myndighed, som har ansvaret for det pågældende trafikanlæg.

Hegn og træer

Naboer skal som regel selv finde ud af, hvilken form for hegn der skal være i skellet mellem deres grunde. En undtagelse kan være, når der i en lokalplan er beskrevet, hvordan hegnet skal se ud.

Hvis der opstår en strid mellem to naboer om placeringen eller udformningen af et hegn, kan man kontakte det lokale hegnssyn, der efterfølgende – mod betaling – foretager et hegnssyn.

Hegnssynet er et uafhængigt nævn, der er udpeget af kommunen. Hegnssynet vil i første omgang forsøge at mægle mellem to uenige naboer. Lykkes det ikke, vil hegnssynet afgøre sagen.

Drejer striden sig om, hvor skellet mellem to grunde går, kan man hyre en landinspektør til at afgøre sagen.

Træer bliver også undertiden emnet for en nabostrid. Hvis naboens træer udgør eller indgår som en del af hegn, vil det være hegnssynet, der i første omgang skal forsøge at løse striden.

Andre stridsemner kan være træer, der skygger for meget i naboens have. Kan man ikke finde en løsning med sin nabo, må man anlægge sag ved byretten.

Lugt og røggener

Generende lugt eller røg fra naboen kan være til stor irritation. Hjælper en henvendelse ikke, kan det være nødvendigt at kontakte eller klage til den tilsynsførende myndighed.

Afbrænding i naboens have eller røg fra hans skorsten kan også udløse en nabostrid. I begge situationer skal en eventuel klage rettes til kommunen. Reglerne for, hvad der må afbrændes i en have, kan være forskellige fra kommune til kommune, men ofte er det tilladt at brænde almindeligt haveaffald. Der eksisterer også regler for, hvor stor afstanden fra afbrændingsstedet til de omkringliggende huse skal være.

Stammer lugt- og røggenerne fra en virksomhed eller en kommunal institution, vil en klage normalt skulle rettes til kommunen.

Borgere, som føler sig generet af lugten fra et landbrug, eller som mener, reglerne om halmafbrænding ikke bliver overholdt, skal rette en eventuel klage til kommunen. Her vil man også kunne få oplyst reglerne om markafbrænding, og om hvornår og hvordan landmændene må gøde med flydende husdyrgødning.

Udhuse og carporte

Hvis et udhus, en carport, et drivhus eller lignende er ulovligt opført, og en nabo føler sig generet af det, er der mulighed for at få kommunen til at se på sagen.

Som udgangspunkt må sådanne bygninger gerne stå i skellet og her helt eller delvist erstatte et hegn.

Udhuse, carporte, drivhuse, skure og andre lignende bygninger skal opfylde reglerne i "Bygningsreglementet" og/eller "Bygningsreglementet for småhuse". Her kan du blandt andet læse om, hvor høje bygningerne må være og hvor stor afstanden skal være til skel.

Sidst opdateret 27. juni 2016

Kontakt

Få svar her