Naturpleje

Det kan lyde modsigende, men naturen skal plejes hvis vi skal sikre at leveforholdene for de vilde dyr og planter ikke forværres.

Hvis ikke mennesket var her ville der være en helt anden dynamik i naturen. Så ville store dyr som bisoner og urokser trampe rundt i skovene og holde græsset nede. Bævere ville hæve og sænke vandstande i ådale og spise af pilekrattet. Skovbrande og stormfald skabe lysninger i skove der sidenhed ville gro til med unge træer. Kort sagt ville naturen bestå af en stor dynamisk mosaik af forskellige naturtyper.

Denne dynamik kan ikke længere finde sted og hvis vi bare lod arealerne være i fred ville de hurtigt gro til. Når vi laver naturpleje forsøger vi at imitere de processer der naturligt ville finde sted. Det kan være ved at fælde træer, brænde hede af og sørge for afgræsning af enge og overdrev. Naturpleje udføres for at sikre og bevare naturområder samt dyre- og plantearter, som er i fare for at forsvinde fra Danmark.

Halsnæs Kommune har udarbejdet en vejledende strategi for naturpleje. Strategien er dels administrationsgrundlag for Halsnæs kommunes naturplejeindsats, og dels beskriver den kommunens biologisk set mest værdifulde naturområder.

Udover den overordnede naturplejestrategi, er der udarbejdet specifikke plejeplaner for en række naturområder i kommunen. Disse kan du læse under punktet plejeplaner i menuen til venstre.

Halsnæs Kommunes Naturplejestrategi

Sidst opdateret 20. maj 2016

Kontakt

Miljø og Teknik
Natur og Miljø
Rådhuspladsen
3300 Frederiksværk
Tlf. 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk


Få svar her