Erhvervspanelet er en af de måder, som Halsnæs Kommune er i dialog med erhvervslivet på. Dialogen går begge veje og er så konkret, at panelets medlemmer også kommer med forslag til tiltag, som kan styrke væksten. Panelet er ikke strengt fokuseret på erhvervsudvikling, men retter sig også mod bosætning og turismefremme.
Formål
Erhvervspanelet i Halsnæs Kommune skal rådgive Halsnæs Kommune om samspil med erhvervslivet, og hvordan kommunen bedst fremmer rammerne for vækst.
Kommunens erhvervspanel skal være retningsgivende for arbejdet med kommunens brændende platform for vækst. Herunder erhvervslivets rammer, udvikling af arbejdspladser og udvikling i turismen.
Rolle
Erhvervspanelets medlemmer skal fungere som ambassadører for kommunen blandt det øvrige erhvervsliv i og udenfor kommunen.
Erhvervspanelet skal yde kvalificeret rådgivning af Halsnæs Kommune om opnåelse af kommunes mål i de brændende platforme.
Opgaver
Halsnæs Kommunes erhvervspanel giver handlingsrettet feedback på kommunens erhvervsrettede aktiviteter kvalificerer den kommunale vækststrategi ved at give indspil til vækstinitiativer i kommunens væksthandleplan har selv mulighed for at drøfte og præsentere fremtidige initiativer, der vil kunne styrke væksten medvirker til at implementere vision og strategi for Halsnæs Kommune udvider kommunens netværk og peger på, hvor kommunen kan finde de rette partnere og ressourcer til løft af konkrete indsatser
Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse udstikker rammerne for aktiviteterne i erhvervspanelet. Er der tale om principielle afgørelser kan administrationen vælge at forelægger sagen for erhvervspanelet til udtalelse.
Medlemmer
• Ann Louise Hasselbalch, direktør i Fællesmølleriet Nordsjælland A/S
• John Rydahl, medejer af Tømrerentreprisen A/S
• David Bjerring, ejer af IT Company
• Torben Lauridsen, medejer af Spar Købmand
• Jens Kristian Pedersen, direktøra, Knudsen Plast A/S
• Kathrine Heiberg, medejer af i Noord, Frederiksværk bycenter
• Jan Dahl, ejer af E-Secure ApS, udpeget af erhvervsnetværket F5
• Peter Fjeldal, administrerende direktør Halsnæs Avis, udpeget af erhvervsnetværket F5
• Steffen Jensen, borgmester, Halsnæs Kommune
• Annette Westh, formand for Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, Halsnæs Kommune
Panelet holder tre-fire årlige møder. Kommissoriet for erhvervspanelet kan findes her på hjemmesiden under Erhverv.
Kontakt
Har du yderligere spørgsmål omhandlede Halsnæs Erhvervspanel, så er du velkommen til at henvende dig til Halsnæs erhvervsservice.