Virksomhedens pligter

Det er virksomhedernes pligt selv at indhente de fornødne tilladelser og godkendelser.

 

Det indebærer at:

  • Virksomheder, som er opført på Miljøstyrelsens "liste over godkendelsespligtige virksomheder", skal ansøge om miljøgodkendelse. Når disse virksomheder udvider, eller der sker ændringer, skal de også søge om miljøgodkendelse.
  • Virksomheder, som er omfattet af anmeldeordning eller bekendtgørelsen om autoværksteder skal anmelde etablering, samt ændringer eller udvidelser, der medfører øget forurening til kommunen. Det kan for eksempel være opstilling af sprøjtekabiner.
  • Virksomheder, som udleder processpildevand, skal have en tilladelse til tilslutning, hvori der er fastsat grænseværdier og kontrolvilkår.
  • Virksomheder, hvor der fremkommer farligt affald, skal anmelde dette til kommunen. Virksomheden skal søge om dispensation, hvis affaldet ikke afleveres til Vestforbrænding, men til et alternativt modtageanlæg.
Sidst opdateret 20. februar 2014

Kontakt

Miljø og Teknik
Telefon 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk