Lokale- og aktivitetstilskud

Foreninger i Halsnæs Kommune har mulighed for at søge forskellige former for tilskud.

Tilskud til lokaler

Foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år, kan søge om tilskud til lokaler. Det er en forudsætning, at foreningen er godkendt som frivillig, folkeoplysende forening i Halsnæs Kommune. 

  • Der ydes tilskud til driftsudgifter til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger og som anvendes til aktiviteter for børn og unge under 25 år. 
  • Der ydes tilskud med 100 % (lovbestemt er kun tilskud på 65%) i forhold til driftsudgifterne eller de årlige aktivitetstimer. 
  • Ansøgning om tilskud sker på særligt skema. 
  • Ansøgningsskemaet (Ansøgning om lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde) skal fremsendes hurtigst muligt efter foreningens årligt afholdte generalforsamling. (NB: skemaet virker ikke i alle browsere)

Se også Regelsæt for lokaletilskud til foreninger

Tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år

Foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år, kan søge om aktivitetstilskud. Det er en forudsætning, at foreningen er godkendt som frivillig, folkeoplysende forening i Halsnæs Kommune.

  • Der ydes et fast årligt medlemstilskud per medlem under 25 år. 
  • Ansøgning om aktivitetstilskud sker på et særligt skema udarbejdet af kommunen.
  • Ansøgningsfristen vil i år være 1. juli 2017.

Ansøgningsskema

Indhent børneattest 

Se også Regelsæt for aktivitetstilskud til foreninger

Tilskud til kulturelle arrangementer og udviklingsprojekter

Kommunen har flere forskellige puljer, hvor det er muligt at søge midler til særlige projekter og begivenheder. Du kan danne dig et overblik over puljernes formål her.

Andet tilskud - Nationale puljer

Er der eksisterende eller kommende medlemmer (under 18 år) i jeres forening, som har svært ved at betale kontingent og udstyr?

Så har både DIF og DGI puljer, hvor idrætsforeninger kan søge midler til dette. På deres hjemmesider kan I indhente ansøgningsskemaer. Har I brug for hjælp, så hjælper vi gerne. Læs mere på DIF's hjemmeside.

Sidst opdateret 22. februar 2017

Selvbetjening

Kontakt

René Jes Jørgensen
Økonomi- og Analysekonsulent
Telefon 4778 4306
rejej@halsnaes.dk