Sundhedsugen

Sundhed - en naturlig del af hverdagen.

Et tilbagevendende arrangement

Traditionen tro sætter Halsnæs Kommune for alvor sundhed på dagsordenen gennem den årlige Sundhedsuge. 

”Halsnæs i bevægelse” - Sundhedsugen 2017

Igen i år sætter Halsnæs Kommune fokus på sundhed som en naturlig del af hverdagen gennem en uge fyldt med spændende arrangementer. Denne gang er der særligt fokus på børn og deres forældre og/eller bedsteforældre.

Sundhedsugen 2017 afvikles i uge 20, hvor foreninger og andre interesserede endnu en gang inviteres til at byde ind med aktiviteter efter eget ønske. Som startskud til Sundhedsugen afholdes en event i Frederiksværk lørdag den 13. maj med opvisninger, underholdning og en masse aktiviteter.

Hvordan kan foreninger/virksomheder deltage:

I uge 20 inviteres I til at deltage i Sundhedsugen 2017 med aktiviteter og events. Det står jer frit for, hvad I vil bidrage med, men da der i år er særligt fokus på børn og deres forældre og/eller bedsteforældre, vil det være oplagt at udbyde aktiviteter, som inddrager både børn og voksne - fx familieidræt. Aktiviteterne skal fortrinsvis være gratis.

Lørdag den 13. maj afholdes der en startevent I og omkring biblioteket i Frederiksværk.

I opfordres til at byde ind med spændende og underholdende aktiviteter på dagen. Det kan være konkurrencer, lege, opvisninger og meget andet. Især opfordres I til at byde ind med opvisninger, som foregår på en opstillet scene - fx dans, gymnastik eller noget helt tredje – kun fantasien sætter grænser.

 

Tilmelding:

Tilmelding skal ske senest 25. marts til Idrætskonsulent Morten Grubbe på morkg@halsnaes.dk. Hvis I mangler nogle gode idéer til, hvad I kan bidrage med af aktiviteter, må I også meget gerne henvende jer. 

Markedsføring og PR:

Sundhedsugen 2017 vil blive markedsført i byrummet i hele Halsnæs, i lokale medier og via kommunens kommunikationskanaler – herunder OplevHalsnæs.dk.

Har du spørgsmål til Sundhedsugen, kan du kontakte idrætskonsulent Morten Grubbe på morkg@halsnaes.dk eller pr. telefon på 24 98 37 20.

 

Sidst opdateret 7. februar 2017

Kontakt

Morten Kofoed Grubbe*
Idrætskonsulent
Telefon 2498 3720
morkg@halsnaes.dk

Annemette Nielsen
Leder af Kultur- og Idrætsafdelingen
Telefon 4778 4360
anmn@halsnaes.dk

Din guide til lokale oplevelser!

Link til Oplev Halsnaes