Byrådet



Referat 12.09.2017 kl. 18:30

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Annette Westh (A)
Gitte Hemmingsen (O)
Helge Friis (A) Formand
Helle Vibeke Lunderød (A)
Jan Eriksen (V)
Kirsten A. Lauritsen (A)
Lisbet Møller (Ø)
Mette Kjerulf-Jensen (V)
Michael Thomsen (V)
Ole S. Nielsen (O)
Ole Wedel Nielsen (O)
Peter Rohde (A)
Qasam N. Ahmad (Å)
Sarah Lindemann-Thøgersen (A)
Steen Hasselriis (V) Formand
Steffen Jensen (A)
Sune Raunkjær (V)
Thomas Møller Nielsen (V)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)

969.

970. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

971. Halvårsregnskab 2017

Sagens kerne

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde et halvårsregnskab, som viser forbruget i årets første seks måneder samt det forventede regnskab på drift og anlæg.

Halvårsregnskabet omfatter afholdte indtægter, driftsudgifter, renter og anlæg.

I 2017 er det sidste gang kommunerne skal udarbejde et halvårsregnskab, derefter udgår kravet om halvårsregnskab.

Det forventede regnskab skal sammenholdes med budgettet og kommenteres, hvor det er relevant. Kommenteringen af afvigelserne mellem det forventede regnskab og budgettet fremgår dog ikke i denne sag, men vil indgå i de særskilte sager om forventet regnskab pr. 31. juli 2017, som behandles i fagudvalgene i september og i Økonomiudvalget og Byrådet den 4. og 12. oktober 2017.

Det forventede regnskab pr. 31. juli 2017 er i øvrigt blevet gennemgået overordnet på Budgetseminaret 31. august til 1. september 2017.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender halvårsregnskabet for 2017.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 950:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Generelt om halvårsregnskabet
Halvårsregnskabet skal godkendes af Byrådet inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Halvårsregnskabet er ikke underlagt krav om revision.

Halvårsregnskabet skal vise forbruget i kommunen i første halvår og det forventede regnskab for hele året.

Halvårsregnskabet omfatter indtægter, drift og anlæg for henholdsvis det skattefinansierede område og forsyningsområdet - og altså ikke balanceforskydninger (lån, afdrag og øvrige balanceforskydninger).

Det forventede regnskab i kommunens halvårsregnskab er baseret på forventet regnskab pr. 31. juli 2017, der behandles udvalgene i september og i Økonomiudvalget og Byrådet den 4. og 12. oktober 2017.

I Halvårsregnskabet for Halsnæs Kommune svarer kolonnen forventet regnskab således til hovedoversigten i forventet regnskab pr. 31. juli 2017, der er vedlagt som bilag. Posterne under balanceforskydninger og lån i det forventede regnskab indgår dog ikke i halvårsregnskabet jævnfør ovenfor.

For kommentarer og forklaringer til forventet regnskab henvises der således til sagen om forventet regnskab pr. 31. juli 2017.

Resultatet af halvårsregnskabet fremgår nedenfor:

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.
Social- og Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem for kommuner".
Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Konsekvenser

Halvårsregnskabet har ingen konsekvenser.

For konsekvenser af det forventede regnskab henvises til særskilt sag om det forventede regnskab pr. 31. juli 2017.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Økonomi

Halvårsregnskabet har ingen økonomiske konsekvenser.

For økonomiske konsekvenser af det forventede regnskab henvises til særskilt sag om det forventede regnskab pr. 31. juli 2017.

Bilag

972. Budget 2018-2021 - 1. behandling

Sagens kerne

Byrådet gennemførte den 31. august og 1. september 2017 budgetseminar vedrørende budget 2018-2021.

Med baggrund i arbejdet på budgetseminaret fremlægger borgmesteren budgetforslag 2018-2021 til 1. behandling.

Borgmesterens væsentligste bemærkninger til forslaget til 1. behandlingsbudget er, at det må ses som et basisbudget, hvor der allerede er taget højde for en række væsentlige budgetforøgelser til budgetområder, som er særligt udfordret. Dermed er det vanskeligt at få råd til flere budgetønsker/udvidelser. Borgmesteren gør videre opmærksom på, at forslaget til 1. behandlingsbudget indeholder reduktioner for at bringe budgettet i balance i forhold til servicedriftsrammen. Det er derfor en vigtig opgave for Byrådet i de videre budgetforhandlinger, at have fokus på at reducere yderligere, hvis man ønsker at tilvælge flere budgetønsker.

Borgmesteren gør opmærksom på, at det fulde katalog med reduktionsforslag og udvidelsesforslag sendes i høring og kan findes på kommunens hjemmeside fra den 13. september 2017.

På Økonomiudvalgets møde deltager Anja Rosengreen (F), Lisbet Møller (Ø) og Qasam Nazir Ahmad (Å)

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at Byrådet godkender,

• at borgmesterens budgetforslag fremsendes til 2. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet

• at følgende datoer er gældende for det videre arbejde med budgetforslaget:

◦ 28. september 2017 kl. 12.00: Tidsfrist for indsendelse af høringssvar og bemærkninger

◦ 2. oktober 2017 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af ændringsforslag

◦ 5. oktober 2016 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af underændringsforslag

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 12. september 2017, pkt. 971:

Borgmesterens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet gennemførte den 31. august. og 1. september 2017 budgetseminar vedrørende Budget 2018-2021. På seminaret fremlagde Direktionen det teknisk fremskrevne budget. Det tekniske budget tager sit udgangspunkt i det budgetoverslag for 2018 -2020, som Byrådet godkendte i oktober 2016. Udgangspunktet er korrigeret for politiske beslutninger, tekniske korrektioner som følge af bl.a. demografi, økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne samt områdernes gennemgang af budgetterne. Endelig er der udarbejdet en ny indtægtsprognose. Med afsæt i det tekniske budget har borgmesteren udarbejdet sit forslag til 1. behandlingsbudget 2018-2021.

Hovedoversigt og bevillingsoversigten for 1. behandlingsforslaget er vedlagt som bilag 1 og 2.

Budgetforslaget er baseret på følgende skatteprocenter- og promiller:

• Indkomstskat: 25,7 % (uændret )

• Grundskyldspromille: 34 ‰ (uændret)

• Dækningsafgiftspromille vedrørende forretningsejendomme uændret på 0 ‰ (uændret)

Fastlæggelse af kirkeskatten, der for 2017 er på 0,85 %, vil ske ved Byrådets 2. behandling, idet der ikke

til 1. behandlingen foreligger et budgetforslag fra Provstiudvalget.

I 2018 er indtægterne budgetteret med udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I budgetoverslagsårene 2019-2021 er skatter, tilskud og udligning budgetteret på baggrund af KL's tilskudsmodel.

De enkelte reduktions- og udvidelsesforslag, som indgår i borgmesterens budgetforslag fremgår af vedlagte bilag 3 - 6, hvor det er markeret, såfremt borgmesterens forslag afviger fra administrationens oprindelige forslag.

De planlagt anlæg fremgår af investeringsoversigten med tilhørende projektbeskrivelser, som er vedlagt som bilag 7 og 8.

Endvidere er oversigten over takster gældende for 2018 vedlagt som bilag 9.

Derudover baserer 1. behandlingsforslaget sig på følgende overordnede forudsætninger:

• At der årligt effektiviseres med 1 %

• At der i budgetperioden optages lån til flygtningeboliger samt til finansiering af skoleprojektet i Frederiksværk - som en del af finansieringen til skoleprojektet indgår, at der i 2017 optages et lån på 45 mio. kr., svarende til fuld udnyttelse af den ledige låneramme for 2017

• At der i budgetperioden undtagelsesvist budgetteres med salg af grunde og bygninger med ialt 10,0 mio. kr., idet provenuet anvendes til finansiering af anlægsprojekter vedrørende Stålsat By

Ovenstående forudsætninger medfører nedenstående resultater:

mio. kr.

2018

2019

2020

2021

Overskud på ordinær drift

83,6

67,5

73,1

91,3

Anlægsudgifter

47,7

77,4

78,6

55,1

Påvirkning af likviditeten (- = overskud, + = underskud)

-9,0

27,6

24,8

10,8

Laveste gennemsnitslikviditet

79,7

99,0

73,1

55,5

Den udmeldte servicedriftsramme på 1.483,9 mia kr. overholdes med en minimal overskridelse på 45.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse: I følge styrelseslovens § 37 skal forslag til kommunens budget for det kommende år samt tre budgetoverslagsår vedtages senest den 15. oktober året forud for det kommende budgetår. Budgetforslaget skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum.

Konsekvenser

Fremgår af sagsfremstillingen og bilagene til dagsordenen.

Høring, dialog og formidling

Følgende tidsforløb er planlagt i forhold til den videre behandling af Budget 2018-2021:

  • 12. september 2017: Medarbejdersiden i Hoved-MED er inviteret til at deltage i møde med Økonomiudvalget
  • 12. september 2017: Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget
  • 12. september 2017: Byrådets 1. behandling af budgetforslaget
  • 13. september 2017: Udsendelse af budgetforslag til de formelle høringsberettigede parter. I høringsmaterialet indgår alle de af administrationen udarbejdede forslag til reduktioner og udvidelser
  • 18. september 2017 kl.19.00: Borgmesteren afholder dialogmøde om budgetforslaget for borgere, brugerråd, brugerbestyrelser og andre interesserede i Gjethuset
  • 28. september 2017 kl. 12.00: Tidsfrist for indsendelse af høringssvar og bemærkninger til budgetforslaget
  • 2. oktober 2017 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af ændringsforslag
  • 4. oktober 2017: Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget (inkl. eventuelle tekniske ændringsforslag)
  • 5. oktober 2017 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af underændringsforslag
  • 12. oktober 2017: Byrådets 2. behandling af budgetforslaget (inkl. eventuelle tekniske og politiske ændringsforslag)

For Byrådets medlemmer vil materialet fra både 1. behandlingen og 2. behandlingen blive gjort tilgængeligt i den samlede elektroniske budgetmappe som supplement til materialet fra budgetseminaret.

Økonomi

Fremgår af sagsfremstillingen og bilagene til dagsordenen.

Bilag

973. Anja Rosengreen (F) ønsker punkt om evaluering af lokalråd på dagsordenen til møde i Byrådet den 12. september 2017

Sagens kerne

"SF ønsker at byrådet diskuterer evalueringsprocessen af Lokalrådenes virke samt den rapport der indtil videre er resultatet heraf "

Beslutning

SF stillede følgende forslag: Evaluering af lokalrådsstrukturen gennemføres hurtigst muligt således, at evalueringen fremlægges for Byrådet i oktober måned. I evalueringen bør indgå anbefalinger til fremtidig struktur på eventuelle lokalråd, anbefalinger til forvaltningens daglige samarbejde med lokalrådene samt bud på uddelegering af formel beslutningskompetence til lokalråd.

For stemte: 3 (Liste F, Liste Å og Liste Ø)

Imod stemte: 18 (Liste A. Liste V og Liste O)

Forslaget er forkastet.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Sagsfremstilling

Administrativ bemærkning:
Som ønsket fra SF linkes nedenfor til tidligere beslutninger om lokalrådenes virke:

Økonomiudvalget 14. maj 2014 drøftelse af oprettelse af lokalråd, referat, pkt. 113.

Økonomiudvalget 18. marts 2015 om status på arbejdet med lokalråd og vedtagelse af retningslinjer for samarbejdet med dem, referat pkt. 332.

Byrådet 24. marts 2015 videreførelse af sag fra Økonomiudvalget den 18. marts 2015, referat pkt. 390.

Økonomiudvalget den 21. juni 2017 drøftelse af Status på lokalråd referat, pkt. 922.

Status er vedlagt som bilag.

Bilag

974. Gitte Hemmingsen (O) ønsker et punkt om kommunens borgerrådgiver på dagsordenen på næste Byrådsmøde den 12. september 2017

Sagens kerne

"Vedr. kommunens Borgerrådgiver.

Dette har været en sag for Dansk Folkeparti i snart 3 år, og har arbejdet med at hun kom med på budgettet. Til at starte med kunne der blive flertal for, at det blev for de ældre i kommunen. Som fik dette tilbud.

Det vil vi gerne ændre, så hun fremover kommer til at hedde Borgerrådgiver og ikke mere Borgerrådgiver for ældre.

Jeg har op til flere gange prøvet at få vores Borgerrådgiver til at være til alle. Man må heller ikke aldersdiskriminerende borgerne.

Så jeg håber, at Byrådet vil være med til at vores Borgerrådgiver bliver for alle borgere, her vil borgerne kunne får hjælp, vejledning og forståelse i ens sag.

Denne sag har ikke økonomisk effekt."

Beslutning

Socialdemokratiet foreslår. at sagen sendes til Økonomiudvalget med henblik på, at administrationen udarbejder et konkret oplæg.

Et enigt Byråd godkendte dette.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

975. Kommunalvalget 2017

Sagens kerne

Byrådet skal i forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget den 21. november 2017 tage stilling til valgsteder i kommunen, udpegning af valgstyrere og sammensætningen af hold, der skal modtage brevstemmer i visse boformer og på plejecentre.

Sagen er genoptaget – efter at have været drøftet på Økonomiudvalgets møde den 21. juni 2017.

Indstilling

Direktionen indstiller at, Byrådet

  1. Godkender Ølsted Hallen, Rådhussalen, Frederiksværk skole - Enghave (blok 3), Melby Hallen og Hundested Hallen som de 5 afstemningssteder
  2. Godkender fordelingen af valgformænd på de 5 valgsteder, således at Sune Raunkjær (V) er valgformand i Hundested Hallen, Thomas Møller Nielsen (V) er valgformand i Rådhussalen, Walter G. Christophersen (O) er valgformand i Melby Hallen, Annette Westh (A) er valgformand på Frederiksværk skole Enghave (blok 3) og Kirsten A. Lauritsen (A) er valgformand i Ølsted Hallen
  3. Godkender, at antallet af politiske valgstyrer inkl. valgformanden fastsættes til 5 for hvert valgsted - fordelt mellem partierne efter den d'hondtske fordelingsmetode
  4. Godkender, at der derudover udpeges ca. 25 politiske valgtilforordnede, herunder at der reserveres 1 plads til hvert af de nye partier, som stiller op til kommunalvalget
  5. Godkender, at holdene som skal modtage brevstemmer i visse boformer og på plejecentrene sammensættes med 1 politisk tilforordnet og 1 administrativ tilforordnet pr. hold.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt med den rettelse, at Sarah Lindemann Thøgersen er valgformand på Frederiksværk skole Enghave (blok 3).

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 21. juni 2017, pkt. 924:

Genoptages på næste møde i Økonomiudvalget.


Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 953:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Til brug for at afvikle kommunalvalget den 21. november 2017, skal der tages stilling til nedenstående punkter.

Afstemningssteder:

I forbindelse med kommunalvalget til november er Enghave Hallen desværre ikke brugbar på grund af fundet af skimmesvamp tidligere på året, og administrationen foreslog derfor på Økonomiudvalgets møde den 22. juni 2017 at flytte afstemningsstedet til Melby Hallen, hvilket Økonomiudvalget ikke ønskede – men bad administrationen om at afsøge andre muligheder på Frederiksværk Skole, Enghave.

Administrationen har på den baggrund set nærmere på forholdene på skolen. Efter at have gennemgået forholdene nærmere, er det vurderingen, at valget kan gennemføres i den nye tilbygning (Blok 3) Det er således vurderingen, at tilbygningen har den fornødne størrelse og indretning til at valget kan gennemføres. Dertil kommer, at der er forholdsvis gode adgangsforhold.

I forhold til de øvrige afstemningssteder anbefaler administrationen, at man fastholder de samme afstemningssteder som ved sidste kommunalvalg (Ølsted Hallen, Hundested Hallen, Rådhussalen og Melby Hallen).

Gruppeformændende er forud for Økonomiudvalgsmødet blevet enige om udpegningen til valgsteder, herunder hvem der er formand jf. indstillingens punkt 2.

Udpegning af valgstyrere og politiske valgtilforordnede:

Partiformændene får til efteråret tilsendt et skema til brug for udpegning af antallet af valgstyrere og politiske valgtilforordnede, fordelt efter den d'hondtske metode.

Halsnæs Kommune har praksis for at tilbyde nye partier, der stiller op ved valget 1 valgtilforordnet pr. parti.

Fordelingen mellem politiske og administrative valgtilforordnede er halvt af hvert. Antallet af valgtilforordnede er ca. 100, og der skal således udpeges ca. 50 valgtilforordnede (inkl. valgformænd og valgstyrere jf. indstillingens punkt 3) af de politiske partier.

Godkendelse af sammensætning af hold til modtagelse af brevstemmer:

I forbindelse med modtagelse af brevstemmer i visse boformer og på plejecentrene er reglen, at det er 2 politiske tilforordnede, som varetager opgaven med mindre Byrådet vælger at dele opgaven mellem 1 politisk og 1 administrativ valgtilforordnet. Halsnæs Kommune har gode erfaringer med at dele opgaven mellem 1 politisk og 1 administrativ valgtilforordnet, og ordningen anbefales derfor også til det kommende valg.

I forbindelse med kommunalvalget i år, indkaldes et antal administrative medarbejdere til at varetage optællingen af stemmesedlerne efter kl. 20, således at de politiske valgtilforordnede kan deltage i valget fra Rådhusets valgcafe fra omkring kl. 20.00. Dette gælder dog ikke de udpegede valgformænd og valgstyrere.

Lov- og plangrundlag

Valgloven.

Økonomi

Udgifterne til afholdelse af valget består primært af udgifter til valgdiæter, og omkostninger til etablering af valgstederne mv. Beløbet er afsat i budgettet for 2017.

976. Anlægsbevilling - Aktivitetshus i Hundested

Sagens kerne

Byrådet godkendte på mødet den 15. marts 2017 direktionens indstilling om etablering af Aktivitetshus i Medborgerhuset i Hundested. Byrådet godkendte ligeledes, at der blev meddelt en anlægsbevilling til anlægsarbejdet såvel som en tillægsbevilling til finansiering af nye medarbejdere. I de beregnede anlægsomkostninger var der ikke taget højde for inventar, it-udstyr med mere.

Der fremlægges derfor sag om anlægstillægsbevilling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler anlægstillægsbevilling til inventar til Aktivitetshus i Hundested (etape 1a) på 300.000 kr

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Kultur, 24. august 2017, pkt. 481:

Ældrerådet har fremsendt høringssvar.

Direktionens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 955:

Udvalget for Sundhed og Kulturs indstilling anbefales, idet finansieringen sker af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Byrådet blev på mødet den 15. marts 2017 præsenteret for argumenterne for at placere et Aktivitetshus i Hundested i Medborgerhuset samt en anbefaling om, at etableringen foretages i tre etaper. I de beregnede anlægsomkostninger i sagen fra 15. marts var der ikke taget højde for udgifter til inventar, it-udstyr med mere.

Etape 1a: Lokaler på 1. sal, repos og møderum foran køkkenet - eksklusiv renovering af køkken. Forventes at kunne være færdig ultimo 3. kvartal 2017.

Ved etableringen af aktivitetstilbuddet i Hundested med forventet opstart ultimo tredje kvartal 2017, skal der anskaffes inventar til aktivitets- og IT-lokalerne, receptionsfunktion og -område, kontor med arbejdspladser til medarbejdere og bogcafé med fællesområde for bibliotek og aktivitetshus. Beløbet til anskaffelse af inventar anslås til 300.000 kroner og fordeles på de enkelte lokaler og områder.

Til aktivitets- og IT-lokalet og fællesområde i bogcafé forventes anskaffet 10 borde med vippefunktion, 17 borde med integrerede hjul i ben og 40 stole, fire skabe til opbevaring af materialer og redskaber, to symaskiner, en projektor og et lærred, et lille musikanlæg og seks bærbare pc'ere. Beløbet til nævnte anskaffelse anslås til 200.000 kroner.

Til receptionsfunktion og -område forventes anskaffet en skranke med skrivebord, to reoler, to kontorstole, et kasseapparat og en Dankort-terminal, et sikringsskab og en stationær pc. Beløbet til nævnte anskaffelse anslås til 65.000 kroner.

Til kontor med arbejdspladser til medarbejdere forventes anskaffet to skriveborde med hæve/sænke funktion, to kontorstole, fire reoler, to stationære pc'ere og en kopi/print maskine. Beløbet til nævnte anskaffelse anslås til 35.000 kroner.

Det skal bemærkes, at Byrådet også har truffet beslutning om nedenstående etaper. Der vil i foråret 2018 blive fremlagt en sag vedrørende køkkenet og forslag til etablering af socialøkonomisk virksomhed .

Etape 1b: Renovering af køkken på 1. sal. Forventes at kunne være færdig ultimo 4. kvartal 2017.

Etape 2: Trænings- og omklædningsfaciliteter. Medgår som budgethåndtag budget 2018 - 2021.

Etape 3: Køkken til madhold (Mænd og mad). Medgår som budgethåndtag budget 2018 - 2021.

Lov- og plangrundlag

Budget 2017 - 2020.

Byrådsbeslutning 15. marts 2017, punkt 887.

Økonomi

Ved godkendelse af direktionens anbefaling meddeles en anlægstillægsbevilling på 300.000 kroner.

Til aktivitets- og IT-lokalet og fællesområde i bogcafé: 200.000 kroner

Til receptionsfunktion og -område: 65.000 kroner

Til kontor med arbejdspladser til medarbejdere: 35.000 kroner

Bilag

977. Mulighed for nye sommerhusområder

Sagens kerne

Som en af mange planprocesser, Erhvervsministeriet kører parallelt i 2017, er der mulighed for at søge om at udlægge nye sommerhusområder. Et krav er, at der opgives ikke udnyttede sommerhusområder andre steder. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2017.

Deltagelse på mødet den 22. august 2017 i Udvalget for Miljø og Teknik
Pia Weirum, afdelingsleder Plan og Byg og Jørgen Krog, planlægger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager, at

  1. der ansøges om at udlægge to nye områder til sommerhuse ved Hesseløvej og Lille Karlsminde med plads til cirka 75 sommerhuse i alt
  2. et ubebygget sommerhusområde ved Fuglehalvej med en rummelighed på cirka 54 sommerhuse tilbageføres til landzone.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte: 18 (Liste V, Liste O, Liste Å, Helge Friis (A) Annette Westh (A), Sarah Lindemann Thøgersen (A), Torben Hedelund (A), Peter Rohde (A), Steffen Jensen (A) og Kirsten A. Lauridsen (A)

Imod stemte: 3 (Liste Ø og Liste F) og Verner Jensen (A)

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Teknik, 22. august 2017, pkt. 502:

Direktionens indstilling godkendt.

Enhedslisten stemte imod med den begrundelse, at områderne bør forblive natur.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 957:

Udvalget for Miljø og Tekniks indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Erhvervsministeren har den 10. februar 2017 inviteret landets kommuner til senest den 15. oktober at søge om at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, udlægge nye sommerhusområder og overføre sommerhusområder til byzone. Der er knyttet en række betingelser til mulighederne.

Administrationen har set nærmere på mulighederne og vurderer, at det ikke er aktuelt at søge om at udpege udviklingsområder eller overføre sommerhusområder til byzone.

Udviklingsområder er tænkt sådan, at kommuner med arealer i kystnærhedszonen kan "løfte" et givet område ud af kystnærhedszonen, således at man i fremtidig sagsbehandling kun skal forholde sig til zoneforhold og alle øvrige beskyttelsesinteresser - men ikke kystnærhedszonen. Det vil gøre det lettere for kommuner, der har egnede udviklingsarealer både inden for og uden for kystnærhedszonen, at kunne udnytte arealerne inden for kystnærhedszonen. Da næsten hele Halsnæs Kommune ligger inden for kystnærhedszonen, har vi ikke det problem - der er ganske enkelt ikke nogle områder uden for kystnærhedszonen at henvise udviklingen til, hvorfor den er nødt til at foregå inden for kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen mente, forespurgt om dette, heller ikke, at Halsnæs Kommune havde brug for at udpege udviklingsområder. De ville måske endda kunne begrænse os til, at udviklingen (i landzone) så kun kunne ske der.

I forbindelse med landsplandirektivet for Fingerplanen, der er trådt i kraft den 26. juni, har Halsnæs Kommune fået lov til at arbejde med at få overført to sommerhusområder til byzone - Hanehoved og Asserbo Syd. Der er et tidskrav om, at processen for de to områder skal være gennemført senest pr. 25. juni 2019. Der vurderes ikke, at der er behov for at søge om andre områder - idet Erhvervsstyrelsen har meddelt, at det eneste andet område, vi har vurderet relevant - Birkebakkerne ved Ølsted - ikke lever op til et af de kriterier, der er stillet for at kunne søge om overførsel - nemlig direkte sammenhæng med eksisterende byzone.

Administrationen har vurderet muligheden for at udlægge nye sommerhusområder inden for de rammer, der er stillet op. Det har ført til en bruttoliste på seks områder med mulighed for op til i alt 383 sommerhuse netto. Områderne er gennemgået nærmere i det vedlagte bilag, hvor de også er vurderet i forhold til de kvaliteter og mangel på samme, som de har samt i forhold til, hvad et udlæg vil betyde for omgivelserne. På det grundlag anbefaler administrationen at ansøge om at udlægge to nye sommerhusområder med mulighed for op til 75 sommerhuse. I bilaget er også kort redegjort for de opstillede rammer for nye udlæg. Administrationen har også vurderet muligheden for at tilbageføre ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen til landzone og peger på, at der kun er et muligt område.

De to nye områder er:
Lille Karlsminde - ved Hesseløvej (det tidligere oliedepot), hvor der er plads til op til 40 sommerhusgrunde (1.200 m2).

Lille Karlsminde - ved Lille Karslmindevej, hvor der er plads til op til 35 sommerhusgrunde (1.200 m2).

Området til tilbageførsel til landzone er:

Fuglehalvej, hvor der er plads til 54 sommerhusgrunde (1.200 m2). Området er fredet og kan ikke bebygges.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, Lov om Planlægning,

Lov nr. 668 af 8. juni 2017, Lov om ændring af lov om Planlægning.

Konsekvenser

De tre områder vil, når nødvendig kommuneplanlægning er gennemført, kunne ændres til sommerhusområde (skal ske gennem lokalplanlægning) og bebygges med sommerhuse.

Det kræver, at de involverede grundejere er interesseret i dette, og deres interesser kan resultere i, at områderne muligvis ikke vil kunne udnyttes fuldt ud fra starten.

Høring, dialog og formidling

Der vil skulle gennemføres en høring af de berørte grundejere senest i forbindelse med arbejdet med forslaget til kommuneplanen.

Økonomi

Ingen konsekvenser umiddelbart.

Når områderne er taget i brug, vil omsætningen i detailhandlen og turismeerhvervene alt andet lige øges.

Bilag

978. Flere anvendelsesmuligheder ved Møllekildegård golfbane

Sagens kerne

Ejerne af ejendommen Møllekildegaard, Torupvejen 118, Hundested ønsker at udvide

anvendelsesmuligheder til også at omfatte traditionel landbrugsdrift. Den nuværende lokalplan nr.

84 for en golfbane ved Torup giver udelukkende mulighed for golfbane, hvorfor det kræver et tillæg

til lokalplanen for at muliggøre landbrugsdrift. Muligheden for at etablere golfbane fastholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender det udarbejdede kommuneplantillæg nr 22 samt tillæg til lokalplan 84 således, at området rent planmæssigt kan anvendes til landbrugsdrift. Området er beliggende i landzone.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte: 18 (Liste V, Liste O, Liste A)

Imod stemte: 2 (Liste Ø, og Liste F). Begrundelsen for at Liste Ø og Liste F ikke kan tilslutte sig indstillingen:

Ejeren havde længe før sagen blev forelagt politisk omlagt golfbanen til landbrug uden at der var taget politisk stilling.

Omlægning til konventionelt landbrug, især i dette område, vil betyde en væsentlig belastning for miljøet og der vil gå mange år før det igen kan anvendes til økologi.

Og endelig er sagen forelagt politikerne på et tidspunkt hvor alt er iværksat, uden at vi har haft en reel mulighed for at sige nej til forslaget.

Undlod at stemme: 1 (Liste Å)

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Teknik, 22. august 2017, pkt. 505:

Direktionens indstilling anbefales.

Enhedslisten stemmer imod med den begrundelse, at konventionel landbrugsdrift ikke skal afløse et økologisk golfområde.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 958:

Udvalget for Miljø og Tekniks indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Formålet med det ønskede kommuneplantillæg samt tillæg til lokalplanen er at muliggøre en anvendelse til landbrugsdrift, da

de nuværende ejere har konstateret, at efterspørgslen på golfbanen ikke er på et niveau, hvor det

længere er rentabelt. Ejerne etablerede golfbanen omkring 2005, hvor der var stor efterspørgsel, men i de

senere år er besøgstallet faldet drastisk.

Golfbanen har forgæves været forsøgt afhændet.

Ejerne ønsker derfor at sælge ejendommen samt jorden og søger i den forbindelse at muliggøre

en anvendelse til landbrugsdrift. En del af golfbanen er allerede pløjet op.

Det er i overensstemmelse med intentionerne i planloven, at arealer i landzone skal benyttes til

landbrugsmæssige formål. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give mulighed for dette formål.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1531 af 23/11 2015 - Lov om Planlægning.

Lokalplan nr. 84 for en golfbane ved Torup.

Rammeområde 10.R15.

Konsekvenser

Adgangen for offentligheden til området vil blive ændret, idet ikke alle stier på golfbanen længere vil være tilgængelige. Lokalplantillægget sikrer offentlighedens fortsatte rekreative benyttelse til en del af området.

Da golfbanen var økologisk drevet og fremover forventeligt vil overgå til landbrugsdrift, kan der være nogle miljømæssige konsekvenser, som er beskrevet nærmere i miljøscreeningen - se bilag.

Høring, dialog og formidling

Kommuneplantillægget samt tillægget til lokalplan 84 vil blive sendt i høring i henhold til planlovens retningslinjer.

Der vil være en dialog med ejerne med henblik på at gøre tillægget så fleksibelt som muligt.

Der er efter behandling i Udvalget for Miljø og Teknik modtaget mail fra Peter Plant, Torup Ting

med kommentar til sagen.

Forvaltningen er i dialog med Peter Plant med henblik på at drøfte adgangsforholdene i området.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

979. Anlægsbevilling - Parkering ved Frederiksværk Hallen

Sagens kerne

Parkeringsarealerne ved Frederiksværk Hallen er jævnligt fuldt optaget, hvorfor den tidligere grusbane ofte tages i anvendelse af brugerne. Grusbanen er ikke i anvendelse til sportslige aktiviteter. Der er derfor på budget 2017 afsat midler til at indrette arealet til permanent parkeringsareal. Midlerne vil række til en oprydning på arealet og bedre afmærkning af tilkørselsforhold.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at der gives en anlægsbevilling på 260.000 kr. til at den eksisterende grusbane indrettes til permanent parkering. Bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 260.000 kr. i 2017.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Teknik, 22. august 2017, pkt. 511:

Direktionens indstilling anbefales.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 959:

Udvalget for Miljø og Tekniks indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Den eksisterende grusbane indrettes til permanent parkering ved etablering af bedre til- og frakørselsforhold, samt skiltning.

De gamle lysmaster og hegn fjernes og arealet anlægges med den eksisterende belægning, uden afmærkning af båse og uden etablering af ny belysning.

Lov- og plangrundlag

Gældende planforhold
Tilbudsloven
Almindelige Betingelser for arbejder og Leverencer, AB 92
Bygningsreglement, BR 15
Øvrige gældende arbejdsmiljøregler, regulativer, cirkulærer, forordninger og vejledninger

Konsekvenser

Der har ved flere lejligheder, været et synlig behov for yderligere parkeringspladser ved hallen. Den nedlagte grusbane gøres anvendelig som mere permanent P-plads med lidt forbedrede tilkørselsforhold, tydelig skiltning, fjernelse af hegn og master.

Arealet indgår i dag ikke i driften. Derfor vokser der en del græs/ukrudt på arealet, lysmasterne, der for længst er taget ud af drift, står stadig og ser grimme ud sammen med hegnet, og området udtrykker sig generelt misvedligeholdt.

Høring, dialog og formidling

Arbejderne vil blive planlagt og udført i tæt samarbejde med Idrætshallerne og øvrige brugere af de tilstødende kommunale bygninger, for minimering af gener for brugerne under udførelse.

Økonomi

Den ansøgte anlægsbevilling finansieres af det afsatte på rådighedsbeløb 260.000 kr. i 2017.
Der forudsættes at der foretages ændringer i budgetterne for afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Det vurderes, at det vil beløbe sig til ca. 20.000 kr. til opretning og vedligehold af grusarealet.

980. Tilsagn om tilskud fra puljen "Flere skal med"

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har ansøgt og fået tilsagn om tilskud til puljen ”Flere skal med” udmeldt af STAR. Initiativet sigter mod at muliggøre en særlig indsats, der skal støtte mennesker på langvarig kontanthjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Tilsagnsbeløbet lyder på i alt 1.152.000. kr. fordelt over et 3-årigt projekt, der løber fra august 2017 til august 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1.152.000 kr.

Bevillingen fordeler sig med 345.600 kr. i 2017, 460.800 kr. i 2018 og 345.600 kr. i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Vækst og Erhverv, 21. august 2017, pkt. 382:

Direktionens indstilling anbefales. Udvalget beder om en fornyet orientering i sagen i forhold indgåelse af aftaler.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Helle Vibeke Lunderød (A)

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 960:

Udvalget for Vækst og Erhvervs indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Projektet ”Flere skal med” giver Halsnæs Kommune mulighed for at styrke den virksomhedsrettede indsats overfor langtidsledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og understøtter således kommunens videre arbejde med at opfylde beskæftigelsesmålet for 2017. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Halsnæs Kommune har aktuelt 122 borgere tilhørende denne kategori. Projektet består i, at Halsnæs Kommune implementerer en indsatsmodel udarbejdet af STAR. Til dette formål indgår Halsnæs Kommune i et samarbejde med Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Modellen er opbygget i tre trin, der hver især består af en række kerneelementer.

I første del af indsatsen (trin 1) afklares det, hvilke af de 122 borgere fra målgruppen, der skal indgå i projektet. En konsulent fra Marselisborg vil varetage denne opgave. De langvarige og omkostningstunge sager på beskæftigelsesområdet vil således blive set på med nye øjne og der skabes ny fremdrift i forløbet med tæt inddragelse af borgerens eget perspektiv.

De borgere, der visiteres til projektindsatsen får indkredset deres eget jobmål/jobområde, der kan sætte retning for borgerens videre forløb og borgeren tilknyttes en ’personlig jobformidler’. Jobformidleren skal hjælpe borgeren til at opsøge og tage kontakt til relevante arbejdspladser med henblik på at finde et jobmatch. I næste del af indsatsen (trin 2) sættes der særligt fokus på det virksomhedsrettede forløb med det formål, at borgeren kommer ud på en virksomhed. Enten i ordinære timer eventuelt kombineret med praktik eller i et virksomhedsforløb, der peger frem mod ordinære timer. Jobformidleren varetager den løbende opfølgning på virksomheden og der skal minimum være kontakt mellem jobformidler og borger en gang i måneden det første år. I det tredje og sidste trin i indsatsen er formålet at fastholde borgeren i virksomheden og understøtte borgerens progression mod (flere) ordinære timer. Her vil hovedfokus være på den tætte opfølgning på virksomheden. Marselisborg vil være konsulent på ovennævnte dele af indsatsen.

Vurderes det ikke, at borgeren er i målgruppen for projektet men derimod i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagsbehandler forelægge sagen i rehabiliteringsteamet hurtigst mulig. Har borgeren alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer, der forhindrer borgeren i at deltage i projektet, skal sagsbehandleren sikre at der sker en tværgående indsats i tæt samarbejde med socialforvaltningen.

Konsekvenser

STAR udvikler et monitoreringssystem, der gør det muligt at følge Halsnæs Kommunes fremdrift i projektet. Resultaterne formidles til ledelsesniveauet i kommunen i form af månedlige opgørelser over kommunernes resultater lokalt og på landsplan. Herved kvalificeres Halsnæs Kommunes videre arbejde med nedbringelse af langtidsledigheden. Udvalget vil som minimum modtage en årlig orientering om fremdriften i projektet i forbindelse med gennemgang af resultaterne fra beskæftigelsesplanen.

Økonomi

Det samlede tilsagnsbeløb på 1.152.000 kr. vil blive bevilget over følgende tre rater:

  1. Første rate på 30 % af kommunens bevilling kan udbetales, når kommunen får tilsagn (forventeligt i juni 2017).
  2. Anden rate på 40 % af kommunens bevilling udbetales, når kommunen kan dokumentere, at hele bruttomålgruppen er visiteret. Midlerne kan dog tidligst udbetales fra januar 2018, det vil sige efter vedtagelse af finansloven 2018.
  3. Tredje rate 30 % af kommunens bevilling kan udbetales, når kommunen har haft minimum 40 % af indsatsgruppen i virksomhedsrettet indsats/ordinære timer over en periode på 3 måneder. Midlerne kan dog tidligst udbetales fra januar 2019, det vil sige efter vedtagelse af finansloven 2019.

Halsnæs Kommune har inden for ovenstående ramme ansvaret for medfinansieringen af medarbejderressourcer. Dette vurderes at være muligt, men vil dog trække på ressourcerne blandt medarbejderne i projektperioden.

981. Finansiering af projekt Tværsektoriel Stuegang

Sagens kerne

Det anbefales, at midlerne i forbindelse med projekt Tværsektoriel Stuegang frigives til Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi.

Indstilling

Direktionen anbefaler en indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 303.000 kroner i 2017-2019 fra Sundhedsstyrelsens satspulje til styrket sammenhæng for de svageste ældre. Midlerne bevilliges til Aktiv hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi for alle tre år.

Puljen indarbejdes med en indtægts- og udgiftsbevilling på 101.000 kr. i 2017, 101.000 kr. i 2018 og 101.000 kr. i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 23. august 2017, pkt. 411:

Ældrerådet har fremsendt høringssvar.

Direktionens indstilling anbefales.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 961:

Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Projekt Tværsektoriel Stuegang er et større projekt, som løftes i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital Hillerød, de 8 kommuner i Nordsjælland og til dels almen praksis. Organisatorisk hører projektet under Sundhedsaftalens indsats 6 om nye samarbejdsformer. I den henseende er projektet ét ud af fire, som afprøver nye samarbejdsformer på tværs af de tre sektorer i sundhedsvæsenet. Økonomisk knytter projektet sig til Sundhedsstyrelsens satspulje - Styrket sammenhæng for de svageste ældre. Satspuljen udgør 82,4 mio. kroner og er målrettet forsøg med konkrete modeller på tværs af kommuner, regioner og eventuel almen praksis. Projektet har fået bevilget 12.145.000 kroner til perioden 2016-2019. Sundhedsstyrelsens satspuljemidler skal suppleres med regionens og kommunernes egenfinansiering af projektet. Projektets samlede budget løber op i godt 24 mio. kroner.

Projektet afprøver et nyt koncept med et mobilt stuegangsteam bestående af læge, sygeplejerske, bioanalytiker og farmaceut. Teamet besøger kommunernes midlertidige døgnpladser på skift og forebygger genindlæggelser gennem en tværsektoriel indsats. Medarbejderne på de midlertidige døgnpladser kompetenceudvikles - fokus er på systematik og den observationskrævende patient. Projektet har et særligt borgerinddragelsesfokus og tester mulige fremgangsmåder til bedring af borgernes tværsektorielle forløb.

Projektets 12.145.000 kroner fordeles efter en fordelingsnøgle, og Halsnæs Kommune modtager cirka 101.000 kroner per år 2017-2019. Aktiv hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi håndterer midlerne, som primært anvendes på de midlertidige døgnpladser til sygeplejeskeressourcer.

Lov- og plangrundlag

Den brændende platform Sundhed og Velvære og målet om at nedbringe antallet af genindlæggelser vil blive imødekommet med dette projekt. Nedbringelse af genindlæggelser er et eksplicit mål med projektet.

Konsekvenser

Der forventes færre udgifter til medfinansiering af indlæggelser og genindlæggelser samt et mere kompetent personale.

Projektet er i gang, og der orienteres om fremgangen i Halsnæs Kommune i efteråret 2017. Indtil videre betegnes projektet som en succes af borgerne og medarbejderne på de midlertidige døgnpladser.

Høring, dialog og formidling

Projektet har været forelagt Udvalget for Ældre og Handicappede i september 2016. I december 2016 blev Udvalget for Sundhed og Kultur også orienteret om projektet i en opdateret version.

Styregruppen for projektet består af sundhedscheferne i de otte nordsjællandske kommuner. Projektet er blevet promoveret i pressen samt i lokale politiske udvalg og råd.

Økonomi

Halsnæs Kommune modtager årligt 101.000 kroner fra Sundhedsstyrelsen til projektet i perioden 2017 til 2019. Egenfinansieringen til arbejdsgrupper med videre afholdes inden for virksomhedernes budgetramme. Aktiv hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi håndterer de økonomiske midler, som primært tildeles de midlertidige døgnpladser og dermed sygeplejersketimer til stuegang og arbejdsgrupper.

Bilag

982. Flere unge i erhvervsuddannelse

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har i maj og i juni måned 2016 underskrevet partnerskabsaftaler med Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Byggeri, UU:Halsnæs-Hillerød og Erhvervsskolen Nordsjælland, for i fællesskab at arbejde for at få endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse inden for Dansk Industris, Dansk Metals og Dansk Byggeris brancheområder. Med denne sag orienteres om arbejdet med partnerskabsaftalerne og der bedes om opbakning til de målsætninger, der arbejdes med.

Sagen behandles i Udvalget for Skole, Familie og Børn og i Udvalget for Vækst og Erhverv.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender de foreslåede målsætninger for arbejdet med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Familie og Børn, 21. august 2017, pkt. 499:
Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Vækst og Erhverv, 21. august 2017, pkt. 381:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Helle Vibeke Lunderød (A)

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 956:

Fagudvalgenes indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I Halsnæs Kommune er der i 2016 - med mål om at få endnu flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse inden for anlæg, byggeri og industriens område - indgået to partnerskabsaftaler mellem Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Metal, Erhvervsskolen Nordsjælland, UU:Halsnæs–Hillerød og Halsnæs Kommune (Se sag 687 og 688 på Byrådsmødet den 31. maj 2016). Ved at have fokus på at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse bistås Halsnæs Kommunes virksomheder i deres nuværende og kommende udfordring med tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft.

Et af midlerne til at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse er et godt udbud af gode praktikpladser. I november 2016 var der inden for hovedområdet byggeri, teknologi og transport på Esnord 21 unge fra Halsnæs, der manglede en praktikplads. I partnerskabet vil man derfor arbejde for, at alle unge fra Halsnæs tilknyttet Esnord får uddannelsesaftaler med virksomheder. For at følge effekten af dette samarbejde er der udarbejdet en baseline og iblandt parterne sat fælles mål

for effekten af det igangsatte arbejde.

Partnerskabsaftalerne er indgået for 2 år, men det foreslås at der i målsætninger opereres med en 4-årig horisont for at nå disse. Det vedlagte notat om Baseline og Målsætning og vedlagte notat om Kortlægning vil sammen med de aktiviteter, der løbende aftales parterne imellem, udgøre grundlaget for partnerskabernes samarbejde.

KKRs arbejde med regeringens målsætninger for flere unge i erhvervsuddannelse

Sideløbende med kommunens arbejde med partnerskabsaftalerne inden for byggeri og industri har regeringen formuleret en målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 % i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 % i 2025. Her tænkes altså på alle erhvervsuddannelser og ikke kun inden for byggeriet og industrien. I 2013 valgte 19 % af grundskolens afgangselever på landsplan en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse, mens blot 14 % af eleverne i hovedstadsregionen valgte en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse i 2016. For Halsnæs er der tale om 22,5 %. i 2016, ifølge Styrelsen for IT og Læring.

Der er i regi af KKR givet anbefaling til, at alle kommuner i KKR Hovedstaden nu sætter lokale mål for arbejdet (se bilag). Endvidere er det i KKR-kredsen aftalt, at der i 2018 skal være temadrøftelser om de enkelte kommuners arbejde med at få flere unge i erhvervsuddannelse. I denne sag behandles kun målsætninger for arbejdet med partnerskabets arbejde - men Byrådet vil i 2. halvdel af 2017 blive forelagt en sag med drøftelse af KKR-målsætninger.

Målsætninger for partnerskabets arbejde

Parterne bag de to partnerskabsaftaler er bevidste om at svingende konjunkturer såvel som politiske beslutninger, kan have stor indflydelse på partnerskabets arbejde og målsætninger, hvilket taler for, at målsætningerne ikke er indskrevet direkte i partnerskabsaftalen. Det understreges, at alle mål skal ses som pejlemærker og ambitioner, samt at det er fælles mål, som alle parter bag aftalen står bag. Målsætningerne nedenfor udtrykker derfor ønsker for udviklingen af faglærte inden for Dansk Byggeri, Dansk Metals og Dansk Industris område gennem de næste 4 år. Målsætningerne hænger sammen med de mål, som regeringen har fremsat for at få flere faglærte og her mål som gælder for alle fagområder. Der er desuden i partnerskabet enighed om, at det er de uddannelsesparate som aftaleparternes aktiviteter centrerer sig om. Halsnæs Kommune vil naturligt og i periferien af partnerskabsaftalen arbejde med unge, der endnu ikke er erklæret uddannelsesparate.

Parterne bag partnerskabsaftalen har aftalt følgende målsætninger:

Målsætning nr. 1: Elever fra 9. og 10. klasse til grundforløb 1 på Esnord

Tilgangen af Halsnæs-elever fra 9. og 10. klasse til grundforløb 1 – ”teknologi, byggeri og transport” skal stige 10 % om året frem til 2020. Dette svarer til en forøgelse på godt 3 elever om året i 4 år.

Målsætning nr. 2: Voksne lærlinge til grundforløb 2 på Esnord

Tilgangen af borgere fra Halsnæs (alle aldre, dog ikke dem, der kommer direkte fra 9. og 10 klasse) til grundforløb 2 - "teknologi, byggeri og transport" skal frem til 2020 stige med 10 % om året frem til 2020. Dette svarer til en forøgelse på omtrent 8 elever om året i 4 år.

Målsætning nr. 3: Frafald fra Esnord

Halsnæs-borgere, der afbryder grundforløb 1 og 2 inden for hovedområdet ”teknologi, byggeri og transport” skal forblive uændret frem mod 2021 trods den stigende tilgang (som følge af ovenstående målsætninger). Frafaldet skal dermed gå fra 28 % i perioden 2012-2014 ned til 20 % i perioden 2019-2021.

Målsætning nr. 4: Praktikpladser

Alle Halsnæs-elever på Esnord skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Aktiviteter

For at indfri ovenstående ambitionsniveau er der brug for forskellige indsatser - nogle er allerede aftalt og i gang, og andre er aftalt til at komme til i det kommende år. De aktiviteter, som parterne i partnerskabet forpligter sig til, drøftes løbende i partnerskabet.

Nedenfornævnte konkrete aftaler om aktiviteter blev godkendt på partnerskabets møde den 17. maj 2017:

Halsnæs Kommune har allerede gang i mange tiltag, som understøtter udviklingen om at få flere i erhvervsuddannelse.

  • Administrationens vurdering er, at der ikke er brug for så mange flere initiativer, men at de initiativer der eksisterer i højere grad skal koordineres og udvikles. Der er allerede etableret et administrativt tværfagligt netværk, der løbende koordinerer og udvikler de eksisterende indsatser.
  • Som en ny aktivitet, planlægges der i november 2017 afholdt et større arrangement for alle kommunens elever, hvor lokale virksomheder, skoleelever, unge og forældre vil få lejlighed til at møde hinanden.
  • Kommunen vil desuden afklare og afdække økonomien og relevansen i at få udvalgte ressourcepersoner ind på kommunens folkeskoler der skal sikre erhvervsrettede perspektiver i skolens fag inklusive en bedre udnyttelse af Den Åbne Skole. Gerne gennem et samarbejde med parterne i partnerskabet. Der forventes at foreligge en konklusion i foråret 2018.
  • Halsnæs Kommune vil desuden arbejde for, at alle unge bosat i Halsnæs under erhvervsuddannelse inden for de relevante brancher på Erhvervsskolen Nordsjælland skal have uddannelsesaftaler hos en virksomhed – og ikke i skolepraktik. Dette fordrer, at det rette antal praktikpladser og muligheder for uddannelsesaftaler er til stede, og her vil Dansk Industri og Dansk Byggeri være behjælpelige.

UU:Halsnæs-Hillerød har den generelle vejledningsforpligtelse overfor de af folkeskolens ældste elever, der ikke er erklæret uddannelsesparate, og vil generelt have det erhvervsrettede perspektiv med i deres arbejde. Desuden er UU: Halsnæs-Hillerød medarrangør af den årlige uddannelsesmesse i Frederiksborgcenteret, hvor alle kommunens 8. og 9. klasser deltager. Her afholder UU:Halsnæs-Hillerød desuden en forældre-info-workshop om aftenen, som en del af deres vejledningstilbud.

Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) vil:

  • Sikre en øget rekruttering fra 9. og 10. klasse, og i samarbejde med UU: Halsnæs-Hillerød gennemføres derfor et 3-dages introforløb for alle 8. klasser i et skoleår med en fordeling på 1 introdag i efteråret og 2 uddannelsesdage i foråret. Desuden vil man i samarbejde med 10. klassecentret i Halsnæs Kommune gennemføre et lokalt forankret 6-ugers brobygningsforløb for EUD-10 elever. Derudover gennemføres i samarbejde med Erhvervskonsulenten og erhvervslivet i Halsnæs Kommune en lokalt forankret aktivitet: ”Fremtidens faglærte”.
  • Øge optagelse af voksne lærlinge. Dette vil man arbejde for på flere måder: Gennem samarbejde med Erhvervskonsulenten og erhvervslivet i Halsnæs Kommune deles viden om EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne). Dertil er Esnord opsøgende i forhold til beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs, og afholder løbende informationsmøder om erhvervsuddannelser for voksne. Desuden gennemføres RKV (Realkompetencevurdering), og der udarbejdes uddannelsesplaner med jævnlige og faste frekvenser som understøtter lediges tidsperspektiv i forhold til ledighedsperiode. Sluttelig fremsender Esnord en liste til Halsnæs Kommune med elever, der har afsluttet grundforløb 2, men ikke færdiggjort uddannelsen. Med listen følger et tilbud om at afklare elevens mulighed for at færdiggøre uddannelsen (målrettet ledige).
  • Mindske frafaldet fra Esnord. Dette gøres konkret ved gennem Esnords praktikcenter at arbejde på at opsøge godkendte og ikke godkendte praktikvirksomheder, med henblik på at tilvejebringe flest mulige praktikpladser. Der ses netop en sammenhæng mellem manglende praktikplads og frafald bland erhvervsskoleelever. Esnord underviser desuden eleverne i jobsøgning, CV-udarbejdelse og arbejdsmarkedskompetencer, og understøtter eleverne i selve jobsøgningen. Esnord oplever desværre et markant frafald i overgangen fra grund- til hovedforløb. Derfor indføres en ny praksis (Esnord har gennemført projekt for evidens), for at motivere eleverne yderligere til at anvende muligheden for skolepraktik. Til slut kan det nævnes, at alle elever uden uddannelsesaftale eller praktikplads udarbejder et CV, som Esnord videresender til Dansk Byggeri og Dansk Industri med henblik på videreformidling.

Dansk Byggeri vil bidrage med en række indsatser, der skal få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse:

  • Konkret vil man udsende CV'er til medlemsvirksomheder, når der konkret er brug for praktikpladser i Halsnæs. Derudover vil Dansk Byggeri arbejde for, at de rette praktikpladser er tilgængelige, og at medlemmerne via kampagner mv. melder sig som praktikplads.
  • Derudover vil Dansk Byggeri gerne arbejde for, at det bliver nemmere for små virksomheder at håndtere bureaukratiet omkring en lærling - bl.a. formidle at virksomheden kun binder sig til at have lærlingen i ét år af gangen. Desuden vil man udbrede budskabet om, at man måske ikke kan forvente topveluddannede lærlinge, fordi disse typisk går til nogle andre uddannelser Dansk Byggeri vil desuden fokusere på tiltrækningen af unge til uddannelserne og fokusere på lærlingenes trivsel. Man vil sikre gode historier om lærlinge i pressen op til erhvervsskolevalg, og undersøge hvad der er vigtigt for de unge, så medlemsvirksomhederne kan målrette deres annoncering efter lærlinge. Som en sidste ting herunder, vil man arbejde på at skabe lokale lærlingefællesskaber, som alternativ til det fællesskab, man finder på gymnasier.
  • Dansk Byggeri vil desuden sikre, at man uddanner lærlinge i brede discipliner, således at ingen bruger hele lærlingetiden udelukkende på at sætte gipslofter op.
  • Dansk Byggeri laver en digital løsning, hvor man på et Danmarkskort kan se hvilke virksomheder, der gerne vil lave "venskabsaftaler" med skoleklasser, der kan komme forbi og se virksomheden og byggepladsen. Pt. findes 40 af disse virksomheder i Danmark.

Dansk Industri vil bidrage med en række indsatser, der skal få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse:

  • konkret vil man udsende CV'er til medlemsvirksomheder, når der konkret er brug for praktikpladser i Halsnæs. Derudover vil Dansk Industri arbejde for, at de rette praktikpladser er tilgængelige, og at medlemmerne via kampagner mv. melder sig som praktikplads.
  • DI, Dansk Metal, 3F, HK og Teknisk Landsforbund vil fortsætte de initiativer, der ligger i ”Hands-on – Du har en fremtid i industrien". Hands-on arbejder med forskellige aktiviteter for at få flere unge til at fatte interesse for de uddannelses- og karrieremuligheder, der ligger i industrien. Initiativerne er blandt andre virksomhedsbesøg på industrivirksomheder, målrettet lærere, vejledere og elever, der kan opleve hverdagen på en industrivirksomhed. Desuden eksisterer konceptet Hands-on Tour også. Det er et arrangement, hvor tre unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse i industrien, punkterer myterne om erhvervsuddannelser. Eksempelvis, at det er uddannelser for dem, der ikke er gode nok til gymnasiet. Desuden fortælles om fordelene ved en erhvervsuddannelse. Et tredje eksempel på en aktivitet er ”Makers Network”, som er et netværk for unge under 30 år, som har afsluttet eller er i gang med en erhvervsuddannelse på industriens område.
  • Desuden vil DI også generelt understøtte, at der er det rette antal praktikpladser tilstede i deres medlemsvirksomheder.

Dansk Metal:

Er også blandt initiativtagerne til "Hands-On – Du har en fremtid i industrien", som begyndte i 2013, og vil ligesom DI hjælpe med at implementere initiativerne i Halsnæs. Dansk Metal vil desuden holde partnerskabets øvrige parter op på, at der også iværksættes indsatser, som er særligt fokuserede på at understøtte de fremskudte erhvervsskoleaktiviteter i Halsnæs Kommune og generelt bidrage til at øge interessen for erhvervsuddannelserne - navnlig Smedeskolen i Frederiksværk.

Videre proces

Parterne i partnerskabsaftalerne mødtes den 17. maj 2017. Der var enighed om baseline og målsætninger, der fremgår af vedlagte bilag og der blev aftalt konkrete aktiviteter for det kommende år. I 2. halvdel af 2017 vil Byrådet blive forelagt en sag med drøftelse af målsætninger for arbejdet med at få flere unge i erhvervsuddannelse i KKR-regi. I regi af KKR vil man desuden tage en opfølgende temadrøftelse på området i 2018, hvor der følges op på KKR-rammepapirets anbefalinger. KKR vil løbende følge udfordringen omkring kvalificeret faglært arbejdskraft og søgningen til erhvervsuddannelserne.

Partnerskabet har aftalt at holde to årlige møder. Næste møde finder sted i oktober 2017 - forud for det større arrangement for alle kommunens elever, hvor lokale virksomheder, skoleelever, unge og forældre som planlægges til november 2017. Der følges årligt op på partnerskabets målsætninger. Dette planlægges til efteråret 2018, da det her vil være muligt at måle på effekterne af partnerskabets aktiviteter i 2017 (især på tilgangen af elever til Esnord).

Høring, dialog og formidling

Sagen har været drøftet med aftaleparterne bag Partnerskabsaftalerne med Dansk Industri, Dansk Metal, Erhvervsskolen Nordsjælland og UU: Halsnæs-Hillerød.

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Bilag

983. Hundested Folkedansere - håndtering af manglende LAG tilskud

Sagens kerne

I december 2013 fik Hundested Folkedansere tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om et LAG tilskud til opførelsen af et "minikulturcenter" Poppelhuset i Hundested. Tilskuddet var på 550.000 kr., som Halsnæs Kommune i 2014 mellemfinansierede i projektperioden, på betingelse af, at beløbet blev tilbagebetalt til kommunen uden unødig forsinkelse, når LAG-tilskuddet var modtaget fra NaturErvervstyrelsen. Hundested Folkedansere fik dog aldrig hjemtaget tilskuddet, idet foreningen ikke fik indgivet en udbetalingsanmodning og afleveret en projektrapport rettidigt.

Det betyder, at der er en udfordring i forhold til de 550.000 kr., som forskudsvist er udlagt af kommunen.

Efter et møde med Folkedanserne, foreligger et udkast til en aftale med forbehold for Byrådets godkendelse. Aftalen indeholder en tilbagebetaling fra Hundested Folkedansere på 300.000 kr. og en eftergivelse af det resterende beløb på 250.000 kr.

I denne sag skal den endelige aftale med Hundested Folkedansere besluttes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet drøfter og beslutter, hvordan den endelige aftale med Hundested Folkedansere skal sammensættes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Socialdemokratiet stillede følgende forslag:

Der tages kontakt til GDV med henblik på en mulig genforhandling af brugsretsaftalen.

Såfremt GDV ikke ønsker at genforhandle aftalen, fastholder Byrådet den skitseret mundtlige aftale.


For stemte: 11 (Liste A, Liste F, Liste Ø og Liste Å)
Imod stemte: 10 (Liste O og Liste V). Venstre og Dansk Folkeparti stemmer imod med den begrundelse, at vi ønsker at fastholde den indgåede aftale mellem borgmesteren og GDV Hundested Folkedansere.

Forslaget er vedtaget.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 962:

Socialdemokratiet stillede følgende forslag:

Der tages kontakt til GDV Hundested med henblik på en genforhandling af brugsretsaftalen i lyset af den opståede situation. Der tages udgangspunkt i:

  • At brugsretten skal deles med andre kommunale aktiviteter, når GDV ikke anvender lokalerne selv
  • At ejendommen skal istandsættes med nye vinduer og døre inden for et år, og det finansieres af GDV
  • At kommunen afskriver udlægget.


For stemte: 3 (Liste A)

Imod stemte: 4 (Liste O og Liste V)

Forslaget er faldet.

Borgmesteren stillede følgende forslag: Det anbefales, at Byrådet godkender udkast til gældsafvikling som er vedlagt dagsorden, hvor GDV tilbagebetaler 300.000 kr. og der eftergives 250.000 kr.

For stemte: 4 (Liste V og Liste O)

Imod stemte: 3 (Liste A)

Borgmesterens forslag anbefales.

Sagsfremstilling

I 2012 blev der indgået en brugsretsaftale mellem Hundested Folkedansere og Halsnæs Kommune om benyttelse af kommunens ejendom Poppelhuset, Stadionvej 40, Hundested, og om Hundested Folkedanseres ønske om opførelsen af en tilbygning (dansehal) til kommunens ejendom. Det fremgår af brugsretsaftalens punkt 3: At Hundested Folkedansere ikke skal betale leje for benyttelsen af Poppelhuset og naboarealet, men skal afholde alle udgifter til indretning og ombygning af Poppelhuset og opførelsen af den nye dansehal (som er det "minikulturcenter", der er ansøgt og bevilliget LAG-tilskud til). Herudover skal de betale samtlige forbrugsudgifter og vedligeholdelsesudgifterne til Poppelhuset, dansehallen og det øvrige areal. Hundested Folkedansere fraskriver sig derudover retten til at søge lokaletilskud i.h.t. folkeoplysningsloven. Det konkluderes, at der ikke kan komme udgifter til kommunen i det tidsrum brugsretsaftalen løber – frem til udgangen af 2048 – og hvis denne forudsætning ikke holder, kan aftalen opsiges.

Forløbet omkring de 550.000 kr., som Hundested Folkedansere har fået LAG-tilsagn om (men som ikke blev hjemtaget) kan skitseres således:

15. december 2013

Hundested Folkedansere modtager endeligt tilsagnsbrev fra NaturErhvervstyrelsen på deres LAG-ansøgning og bevilges støtte på 550.000 kr.

25. april 2014

Kommunen udbetaler forskudsvist, som mellemfinansiering – 550.000 kr. svarende til LAG-tilskuddet - til Hundested Folkedansere. Der skrives under af den daværende kasserer på, at pengene skal tilbagebetales til Halsnæs Kommune, når LAG-tilskuddet modtages fra NaturErhvervstyrelsen.

2. december 2015

Kommunen bliver telefonisk kontaktet af LAG-sekretariatet, som er i gang med at nedlukke LAG-projekter. LAG-sekretariatet oplyser, at Hundested Folkedansere ikke har indsendt udbetalingsanmodning på LAG-tilskuddet (sidste frist 1.juli 2015).

10. december 2015

Kommunen er behjælpelig med at få udarbejdet projektafslutningsmateriale. Der fremsendes udbetalingsanmodning, regnskab og afrapportering.

19. januar 2016

Afslag fra LAG-sekretariatet på udbetaling af LAG-tilskuddet.

15. februar 2016

Klage til Erhvervsstyrelsen over nægtet udbetaling af LAG-tilskuddet. Halsnæs Kommunes administration skriver, efter aftale med folkedanserne, klageskrivelsen på vegne af Folkedanserne.

10. juni 2016

Erhvervs- og Vækstministeriet fastholder afslaget.

1. juli 2016

Klage til Erhvervs- og Vækstministeriet over afslaget. Halsnæs Kommunes administration skriver, efter aftale med folkedanserne, klageskrivelsen på vegne af Folkedanserne.

16. december 2016

Erhvervsministeriet fastholder afslaget.

23. januar 2017

Borgmesterbrev til Erhvervsministeren, hvor ministeren bedes om bistand i sagen.

28. februar 2017

Erhvervsministeren meddeler, at han ikke kan hjælpe i sagen.

I sagen tilbagestår, at Halsnæs Kommune har et tilgodehavende på 550.000 kr. hos Hundested Folkedansere.

Den 29. juni 2017 holdt Hundested Folkedansere - repræsenteret ved formand Hans Jørgen Larsen, kasserer Villy Dahl og sekretær Rise Larsen - og Halsnæs Kommune - repræsenteret ved borgmester Steen Hasselriis, formand for Udvalget for Vækst og Erhverv Helge Friis samt administrationen - et møde, hvor der blev talt om en mulig aftale med forbehold for Byrådets godkendelse. Aftalen, der blev talt om indebærer, at Hundested Folkedansere tilbagebetaler 300.000 kr. og Halsnæs Kommunen eftergiver det resterende beløb på 250.000 kr. Hundested Folkedansere tiltrådte umiddelbart aftalen og vurderede at nedenstående model for afdrag ligger inden for, hvad der er økonomisk overkommenligt for foreningen.

En model kunne i lyset heraf være, at Hundested Folkedansere tilbagebetaler 300.000 kr. i rater, med sidste rate senest den 1. november 2022. Der afdrages minimum 1/5 hvert år, senest den 1. november. Den første rate forfalder til betaling den 1. november 2017. Såfremt Hundested Folkedanseres økonomi tillader det, indbetales der større afdrag. Der henvises til vedlagte udkast til aftale.

Mødet om problematikken med at tilbagebetale de 550.000 kr. kom i stand med udgangspunkt i, at Hundested Folkedanseres økonomi ikke umiddelbart kan tilbagebetale de 550.000 kr. til kommunen. Hundested Folkedansere har ingen formue og ser - for at tilbagebetale gælden til kommunen - sig ikke i stand til at udvide de indtægtsgivende aktiviteter, som foreningen allerede laver (Kandisfest, Havnefest m.m.).

Halsnæs Kommune har forskudsvist udbetalt de 550.000 kr. i 2014 via en mellemregningskonto, og beløbet har derfor ikke påvirket kommunens (service) drift ved udbetalingen. Udbetalingen har dog nedbragt kommunens likviditet med 550.000, og henstår nu som et kortfristet tilgodehavende på balancen.

Ved en tilbagebetaling på 550.000 kr. vil kommunens likviditet forøges med 550.000 kr. Hvis de 250.000 kr. eftergives, vil kommunens likviditet kun blive forøget med de 300.000 kr., som tilbagebetales.

Eftergivelsen på 250.000 kr. vil resultere i en afskrivning, som nedskriver såvel tilgodehavendet som kommunes egenkapital.

Uanset om beløbet tilbagebetales eller afskrives, har det ligesom ved udbetalingen ingen betydning for (service) driften.

Lov- og plangrundlag

Kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomi

Den forskudsvise udbetaling af LAG-tilskuddet har i 2014 haft likviditetsmæssig påvirkning på kommunens kassebeholdning.

Tilbagebetaling af 300.000 kr. i rater, vil påvirke kommunens kassebeholdning og likviditet positivt i de respektive år (ikke budgetlagte indtægter).

Afskrivning af 250.000 kr. vil påvirke kortfristede tilgodehavender og egenkapitalen (balanceposter).

Bilag

984. Endelig behandling af forslag om deling af Frederiksværk Skole

Sagens kerne

Et flertal fra Byrådet i Halsnæs Kommune indgik et skoleforlig den 3. april 2017, hvori der udover en række andre forligspunkter er angivet en enighed i forligsgruppen om at dele Frederiksværk Skole i 2 skoler. Forslaget om deling af Frederiksværk Skole er udsendt i høring den 30. maj 2017 i overenstemmelse med de specifikke lovgivningsmæssige krav til skolestrukturændringer. Nu fremlægges forslaget til endelig behandling med de indkomne høringssvar.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at dele Frederiksværk Skole i Melby Skole og Frederiksværk Skole med effekt fra 1. august 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Anja Rosengreen (Liste F) stillede følgende ændringsforslag:

Byrådet vedtager deling af Frederiksværk skole som beskrevet i sagsfremstilling men tilføjer, at skolerne selv afgør deres fremtidige navne som en del af processen for at skabe en selvstændig identitet igen.

For stemte: 3 (Liste F, Liste Ø og Liste Å)

Imod stemte: 18 (Liste A, Liste V og Liste O)

Forslaget forkastet.

Økonomiudvalgets indstilling herefter enstemmigt godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Familie og Børn, 21. august 2017, pkt. 501:

Anja Rosengreen (F) stillede følgende ændringsforslag:

Udvalget anbefaler direktionens indstilling dog med den tilføjelse, at Enghaveskolen får mulighed for selv at beslutte sit navn.

For stemte: Anja Rosengreen (F)

Imod stemte: Michael Thomsen (V), Mette Kjerulf-Jensen (V), Thomas Møller Nielsen (V), Gitte Hemmingsen (O), Kirsten A. Lauritsen (A) og Sarah Lindemann-Thøgersen (A).

Forslaget faldet.

Direktiones indstilling anbefales.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 963:

Udvalget for Skole, Familie og Børns indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Borgmester Steen Hasselriis indledte i oktober 2016 en proces: "Dialog om folkeskolen i Halsnæs", hvori der gennem en bred inddragelse er lyttet til, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt på skolerne samt hvilke tiltag, der kan igangsættes eller afvikles for at udvikle den bedst mulige folkeskole i Halsnæs. I den proces er forslaget om deling af Frederiksværk Skole kommet i spil.

En deling af Frederiksværk Skole er formelt ensbetydende med en lukning af Frederiksværk Skole som selvstændig skole med eget skoledistrikt, egen leder, egen skolebestyrelse mv. Samtidig hermed foreslås med skoleforliget en oprettelse af 2 nye skoler med eget distrikt, leder, skolebestyrelse mv.

En sådan skolestrukturændring er omfattet af folkeskolelovens § 24 stk. 4 samt bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Lovgivningen fastsætter:

- at en skolestrukturændring skal være vedtaget af Byrådet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

- at forslaget om skolestrukturændring skal i høring i minimum 4 uger

- at hvis der er indsigelser mod forslaget i høringsperioden, så kan Byrådets endelig beslutning først træffes 4 uger efter høringsperiodens udløb

- at forslaget om skolestrukturændring som minimum skal offentliggøres på kommunens og på skolens hjemmeside

På den baggrund blev forslaget om deling af Frederiksværk Skole sendt i høring med høringsfrist den 31. juli 2017 med henblik på en endelig behandling af sagen på Byrådsmødet den 12. september 2017.

Der er ved høringsfristens udløb indkommet 3 høringssvar fra Frederiksværk Skoles MED-udvalg, skolebestyrelsen på Frederiksværk Skole samt Halsnæs Lærerkreds. MED-udvalget, skolebestyrelsen og lærerkredsen tilslutter sig delingen af Frederiksværk Skole herunder de nye skoledistrikter.

MED-udvalget pointerer, at finansieringen af den ny skolestruktur ikke bør finansieres fra skolerne. Administrationen påpeger, at der allerede med skoleforliget samt den endelige behandling af sagen er indarbejdet de forventede udgifter til indfasningen af den nye skolestruktur. Skolerne skal således ikke selv finansiere denne indfasning.

MED-udvalget ønsker, at der oprettes en selvstændig skolebusrute til hver skole. Administrationen gør opmærksom på, at der i beregningsforslaget for høringsforslaget om delingen af Frederiksværk Skole er taget udgangspunkt i den eksisterende skolebus. Dette ud fra en vurdering af, at den nuværende skolebus servicerer begge skoleafdelinger samt med baggrund i at der er indgået en 3-årig kontrakt om befordringen til skolerne indenfor hvilken der kun kan laves mindre ændringer. En oprettelse af en ekstra skolebusrute vil medføre en merudgift.

MED-udvalget ønsker en så hurtig afklaring af de fremadrettede ledelsesteams som muligt. Administrationen pointerer, at dette har høj prioritet og som det fremgår af procesplanen, så indgår afklaringen heraf som et af de første handlingspunkter efter den endelige behandling af sagen.

Skolebestyrelsen ønsker en anden navngivning af skolen, således de fremtidige skoler hedder Melby Skole og Enghaveskolen. Administrationen anbefaler navnet Frederiksværk Skole af to årsager, dels fordi det står i forliget vedr. dialog om folkeskolen og dels fordi der er overvejelser om at bygge en ny skole, som ikke nødvendigvis bliver placeret i Enghavekvarteret.

Skolebestyrelsen fremfører, at man ikke ønsker at finansieringen af omlægningen skal ske ved en lukning af skolekantinerne. Administrationen påpeger, at det er en politisk prioritering og beslutning. Ændringer heri kan tages op ved de forestående budgetforhandlinger for 2018.

Lærerkredsen anfører ønske om, at ledelse, tillidsvalgte og MED-udvalg strukturer hurtigst muligt afklares efter den endelige behandling af sagen. Administrationen oplyser, at punktet er behandlet i Hoved-MED, hvor der netop er godkendt en midlertidig og udvidet MED-udvalgs struktur. Som nævnt indgår afklaringen af ledelsesteams som en af de første punkter efter den endelige behandlig.

Lærerkredsen ønsker ændringer i den økonomiske tildelingsmodel herunder en klassetildeling. Administrationen pointerer, at ændringer i økonomimodellerne ikke i sig selv skaber bedre økonomiske rammer for skolerne. Administrationen er i løbende dialog med skolerne omkring økonomistyringen og vil løbende vurdere om andre økonomimodeller kan skabe en bedre anvendelse af midlerne på området.

Vedlagt sagen er den procesplan for delingen af Frederiksværk Skole, som er udarbejdet således, at der kan ske en behandling af sagen hurtigst muligt af hensyn til at have skoledistrikterne på plads inden indskrivningen til kommende 0. klasser påbegynder i oktober med informationsmøder til forældre til kommende 0. klasseelever. Derudover vil en fremtidig dannelse af nye ledelsesteam på 2 skoler først kunne gennemføres efter den endelige politiske behandling.

Skolestrukturen skal i henhold til folkeskoleloven fremgå af bilag til styrelsesvedtægten for skolevæsenet. I forlængelse af behandlingen af forslaget om ændret skolestruktur vil der således fremsendes forslag til ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet i høring. I forslaget vil bilaget således være opdateret med den gældende skolestruktur. Derudover vil der være en række andre ændringer bl.a. i forlængelse af skoleforliget, som vil skulle indarbejdes i styrelsesvedtægten. præcist.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 747 af 20. juni 2016.

Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole nummer 700 af 23. juni 2014. Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 28. juni 2016.

Konsekvenser

En deling af Frederiksværk Skole er ensbetydende med, at der fastsættes nye skoledistriktsgrænser. Disse nye skoledistriktsgrænser er foreskrivende for hvilket skoledistrikt man som borger tilhører og angiver derfor hvilken skole man har ret til at blive indskrevet på. Derudover er der muligheden for at søge om frit skolevalg, hvis der er plads på den pågældende skole i henhold til reglerne fastsat herfor i styrelsesvedtægten for skolevæsenet.

Det nuværende skoledistrikt for Frederiksværk Skole har muliggjort en indskrivning af elever fra samme geografiske område til forskellige matrikler fra år til år med henblik på en optimeret klassedannelse. Det betyder, at der i nogle områder vil være elever der efter en deling vil høre til en skole, selvom de har deres skolegang på en anden skole. Disse elever har ret til at fortsætte deres skolegang der og er ikke omfattet af reglerne for det frie skolevalg.

I forbindelse med skoledistriktsændringer har yngre søskende ret – uanset plads på årgangen - til at gå på samme skole som de ældre søskende, selvom den yngre søskende ved skolestart ikke er knyttet til det pågældende skoledistrikt.

Eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegang på anden skole end distriktsskolen betales af forældrene.

Forslag til nye skoledistrikter er vedlagt.

Høring, dialog og formidling

Forslaget om deling af Frederiksværk Skole blev behandlet af Byrådet den 30. maj 2017. Høringsperioden har været fra den 31. maj til den 31. juli (svarende til 8,5 uge), med henblik på endelig politisk behandling i Byrådet den 12. september.

Forslaget om deling af Frederiksværk Skole har været offentliggjort på Halsnæs Kommune og Frederiksværk Skoles hjemmesider i hele høringsperioden.

Den 29. maj 2017 blev punktet behandlet på Hoved-MED, som godkendte, at der nedsættes midlertidige lokale MED-udvalg på Melby Skolematrikel og Enghave Skolematrikel, der skal sikre MED-indflydelsen i implementeringsfasen. Begge de lokale MED-udvalg refererer til Frederiksværk Skoles virksomheds-MED.

Den 29. maj 2017 deltog administrationen i MED-udvalgsmøde på Frederiksværk Skole, hvor procesplanen for delingen af Frederiksværk Skole blev gennemgået og drøftet.

Økonomi

Delingen af Frederiksværk Skole har omkostninger til følgende parametre:

- oprettelse af flere klasser

- oprettelse af flere mødefora fx MED-udvalg og skolebestyrelse

- oprettelse af flere tillidsfunktioner

- flere administrative udgifter

- differencen mellem en skoleafdelingslederløn og en skolelederløn

Den klart største udgift er til oprettelse af flere klasser.

Årlige udgifter i 1.000 kr. ved delingen af Frederiksværk Skole er angivet herunder.

2018

2019

2020

2021

Deling af Frederiksværk Skole

660

1.900

2.650

3.400

Udgiften vil stige successivt over en 10-årig periode grundet indfasningen af klassedannelsen nedefra. Det betyder, at udgiften stiger efter de ovenstående angivne overslagsår. Den samlede udgift i 2027 vil således være på 6,1 mio. kr. årligt. Det er derfor et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den årligt stigende udgift frem til 2027 indregnes i budgettet ved de kommende års budgetlægninger.

Bilag

985. Uddelegering af kompetence ved ny klageadgang ved mobning i folkeskolen

Sagens kerne

Fra august 2017 træder en ny lovændring i kraft på skoleområdet, som omhandler et skærpet fokus på indsatserne for at forebygge og bekæmpe mobning. Herunder oprettes en ny klageadgang for elever og forældre. Kompetencen til at behandle klagesagerne anbefales uddelegeret til skolelederen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender proceduren for klageadgangen samt at den kommunale kompetence til behandling af klagesager i sager om mobning af elever delegeres til skolelederen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Familie og Børn, 21. august 2017, pkt. 502:

Direktionens indstilling anbefales.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 964:

Udvalget for Skole, Familie og Børns indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Den 4. april 2017 blev en lovændring vedtaget på folkeskoleområdet, som træder i kraft den 1. august 2017. Lovændringen medfører:

- Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne

- Klageadgang til kommunalbestyrelsen

- En statslig klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Det er i forvejen et krav til folkeskolerne om, at der som del af værdiregelsættet for skolen skal være en antimobbestrategi. Kravene hertil er med lovændringen skærpede, idet der skal være en strategi særligt i forhold til digital mobning. Strategien skal vedtages af skolebestyrelsen. Herudover er der fastsat krav til udarbejdelse af handleplaner med frist på 10 dage i tilfælde af, at der konstateres problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Hertil kommer specifikke krav til opfølgning og kommunikation vedrørende handleplanen.

Ledelsen skal endvidere straks træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer.

Berørte elever og forældre skal informeres herom.

Helt nyt er det, at der er etableret en klageadgang for elever og forældre til den i kommunen uddelegerede ansvarshavende. Hvis der gives medhold i klagen, så behandles klagen lokalt. Hvis der ikke gives medhold eller delvist medhold, skal klagen videresendes til Dansk Center for Undervisningsmiljø, som træffer endelig afgørelse i klagesagen. Afgørelser i sagen kan føre til både påbud samt tilbud om rådgivning til at løse af den konkrete problemstilling.

I Halsnæs Kommune anbefales kompetencen og ansvaret for den lokale behandling af klagen uddelegeret til skolelederen. Det betyder, at elev og forældre kan klage direkte til skolelederen. Der skal på skolens hjemmeside klart fremgå, at der er denne klageadgang, information om hvad der skal være gået forud for klagen samt kontaktinformation til skolelederen. En uddelegering af kompetencen ses del at mindske behandlingstiden dels at være en administrativ lettere sagsbehandling. Derudover vurderes det ikke, ud fra et etisk perspektiv, hensigtsmæssigt med behandling af sager om mobning i det politiske udvalg eller Byrådet.

Uddelegering af kompetencen til skolelederen er ensbetydende med, at alle klagesager vedrørende mobning, som fremsendes fx til politikere eller forvaltning, videresendes til behandling af skolelederen på den pågældende skole, som klagen vedrører. Dette skal sikre ensartet behandling af sagerne samt minimere den administrative opgave ved den nye klageadgang.

Der skal fremadrettet være en øget opmærksomhed på dokumentationen på skolerne i forhold til hvilke handlinger, der er iværksat i sager om mobning. Denne dokumentation vil være helt nødvendig i tilfælde af klager. Det gælder særligt handleplanen, de midlertidige foranstaltninger der er iværksat, inden handleplanen er udarbejdet samt kommunikationen herom til elever og forældre.

Skolelederne skal ved fremsendelse af klagesager til den statslige klageinstans orientere administrationen ved Børn, Unge og Læring herom, således at der er et kommunalt overblik over omfanget af sager samt mulighed for opfølgning på indsatser på området.

Vedlagt som bilag er den procedure for klageadgangen, som administrationen anbefaler.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 747 af 20. juni 2016.

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen nummer 311 af 4. april 2017.

Høring, dialog og formidling

Antimobbestrategien samt klageadgangen skal fremgå af skolernes hjemmesider.

Punktet er behandlet på skoleledermøde den 11. august 2017.

Link til Arresø Skoles antimobbestrategi

Link til Frederiksværk Skoles antimobbestrategi

Link til Hundested Skoles antimobbestrategi

Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser.

Der skal være en opmærksomhed på det administrative omfang af opgave.

Bilag

986. Mulig kommunal oplysningskampagne om kemisk ukrudtsbekæmpelse

Sagens kerne

Drøftelse af, hvorvidt der skal iværksættes en kommunalt finansieret oplysningskampagne om hensigtsmæssig brug af pesticider, herunder målgrupper, omfang og varighed.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der ikke iværksættes en særskilt kommunal oplysningskampagne vedrørende hensigtsmæssig brug af pesticider på private arealer.

Beslutningskompetence

Udvalget for Miljø- og Teknik.

Beslutning

Enhedslisten (Liste Ø) stiller et følgende forslag:

Byrådet beslutter, at kommunen, via en kampagne til samtlige husstande, oplyser og advarer borgerne mod at bruge pesticider i deres haver og i private fællesarealer.

Der nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af kampagnen og den dermed forbundne økonomi, hvori også de partier, der stemmer for dette forslag repræsenteres.

Såfremt forslaget vedtages finansieres kampagnen af kassebeholdningen.

For stemte:11 (Liste Ø, Liste A, Liste Å og Liste F)

Imod stemte: 10 (Liste V og Liste O)

Forslaget er vedtaget.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Teknik, 22. august 2017, pkt. 506:

Enhedslisten stiller et forslag om, at en informationskampagne rettet mod private haveejere iværksættes, jf sagsfremstillingen.

For stemte: Lisbet Møller (Ø), Steffen Jensen (A) og Annette Westh (A).

Imod stemte: Walter G. Christophersen (O), Ole Wedel Nielsen (O), Jan Eriksen (V) og Michael Thomsen (V).

Forslaget faldet.

Direktionens indstilling godkendt.

Lisbet Møller (Ø) begærede forslaget forelagt Byrådet.

Sagsfremstilling

I marts besluttede Byrådet i sag 865 at sende Enhedslistens sag med Roundup stop og kampagne til Udvalget for Miljø og Teknik for at få en faglig behandling inden beslutning. På juni mødet drøftede Udvalget for Miljø og Teknik sag 487 om at fortsætte med hidtil praksis fra den 5-årige forsøgsperiode med Round up. Halsnæs kommune anvender i øvrigt ikke Roundup eller andre kemiske bekæmpelsesmidler i driften af kommunale arealer. De arealer, kommunen forpagter ud, drives også uden brug af pesticider. I forhold til opfølgning på sag 865 er det eneste udestående således, om der bør iværksættes en særlig indsats i forhold til borgernes brug af pesticider i kommunen.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har med den nyligt vedtagne aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 besluttet at fastholde beskyttelsesniveauet og forsigtighedsprincippet med en uændret beskyttelse af grundvandet mod pesticider og et højt niveau af fødevaresikkerhed og minimere miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticider.
Som følge af denne nationale strategi kan det vurderes, hvorvidt Halsnæs Kommune supplerende skal iværksætte en kommunal oplysningskampagne om pesticider.

Anvendelse og forbrug med videre af kemiske bekæmpelsesmidler til især ukrudtsbekæmpelse er hovedsageligt reguleret via Miljøbeskyttelsesloven.
Det er som udgangspunkt Miljøstyrelsens ressortområde og dermed en statslig opgave at udføre tilsyn samt håndhæve lovkomplekset i forbindelse med såvel import, salg og anvendelse af diverse bekæmpelsesmidler. På tilsvarende vis kan Miljøstyrelsen udarbejde og gennemføre diverse oplysningskampagner om hensigtsmæssig brug af disse midler.

Imidlertid er der gennem tiderne gennemført diverse oplysningskampagner fra andre afsendere end staten. Således har især Danmarks Naturfredningsforening, diverse vandværkssamarbejder, større kommuner og landboforeninger løbende afholdt kampagner med fokus på henholdsvis mådeholdent pesticidforbrug og alternative metoder til bekæmpelse af især ukrudt med videre.

Organisering
En eventuel kampagne bør udarbejdes i fællesskab med én eller flere interessenter. Det kunne være Danmarks Naturfredningsforening, Kontaktudvalget (vandværker), Halsnæs Forsyning, Nordsjællands Landboforening, Grønt Råd med flere.
I givet fald bør der nedsættes en arbejdsgruppe, der udfra et givent budskab og et fastlagt budget nærmere definerer målgruppe, medier og ønsket effekt med kampagnen.

Budskab
Kampagnens hovedbudskab skal defineres. Budskabet bør være entydigt og relativt simpelt. Sammen med interessenterne skal der tages stilling til:

- Bør kampagnen primært opfordre til at brug af kemiske bekæmpelsesmidler ophører? Eller skal fokus være at opfordre til reduceret brug?

- Bør kampagnen primært oplyse om alternative bekæmpelsesmetoder eller mere specifikt oplyse om typer af ukrudt, der kan bekæmpes manuelt/mekanisk?

- Bør hovedvægten være på pesticiders indflydelse på grundvand og biodiversitet?

Målgruppe
Kampagnen bør primært stiles private grundejere, herunder såvel villa- som sommerhusejere, da landbrugserhvervet i dag, på bedriftsniveau, er reguleret via statslige tilsyn på området, modsat private grundejere.

Effekt

Effekten af kampagnen bør desuden drøftes og konkretiseres. Hvad ønsker afsender at opnå med kampagnen? Hvorledes kan den ønskede effekt måles ?

Lov- og plangrundlag

Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Vedtaget af Folketinget, maj 2017

Konsekvenser

Konsekvenser for miljø og sundhed

Såfremt der iværksættes en målrettet lokal kampagne, og denne reducerer forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler, vil kampagnen øge især den lokale biodiversitet og eventuelt på sigt gavne grundvandsbeskyttelsen.

Høring, dialog og formidling

Grønt Råd bør høres i sagen, hvis Udvalget for Miljø og Teknik vælger at gå videre med en kampagne.

Økonomi

Udgiften skønnes til 50.000 kroner til print/formidling. Desuden vurderes det, at indsatsen vil trække 1/6 årsværk i Natur og Miljø i 2018. De administrative ressourcer vil gå fra natur- og friluftsformidling og opstart af nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Udgiften til print/formidling kan afholdes inden for de nuværende konto til Miljøundersøgelser og Friluftsformidling.

987. Ønsker fra Frederiksværk Tennisklub

Sagens kerne

Frederiksværk Tennisklub har fremsat kort- og langsigtede ønsker til Udvalget for Sundhed og Kultur.

De kortsigtede ønsker består dels i forbedring af nuværende faciliteter ved reparation/udskiftning af tag eller opsætning af pavilloner, og dels i kloakering samt tilførsel af strøm og vand til grunden.

De langsigtede ønsker består i brugsret over nuværende grund med tilhørende opførsel af nyt klubhus eller opførsel af klubhus og baner på anden placering.

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • at administrationens udmelding til Frederiksværk Tennisklub om, at udgifter til vedligehold og reparationer skal afholdes inden for klubbens eget drifts- og vedligeholdelsesbudget, fastholdes.
  • at de øvrige kortsigtede ønsker fra Frederiksværk Tennisklub, bestående af kloakering, tilførsel af vand og tilførsel af el ikke imødekommes, da klubben er placeret på en kommunal grund, der er til salg
  • at der medio 2018 igangsættes en proces med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af et tennisanlæg i Frederiksværkområdet, herunder placering og anlægsudgifter.

Beslutningskompetence

Udvalget for Sundhed og Kultur.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Kultur, 24. august 2017, pkt. 480:

Udvalget beslutter, at der medio 2018 igangsættes en proces med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af et tennisanlæg i Frederiksværkområdet, herunder placering og anlægsudgifter.

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsanlægsbevilling på 45.000 kr. til etablering af el.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 965:
Udvalget for Sundhed og Kulturs indstilling anbefales - finansieret af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at Byrådet afsatte anlægsmidler til idrætsområdet, fremsendte Frederiksværk Tennisklub ønske om et nyt foreningshus placeret i Kobberzonen. Tanken var, at flere foreninger/klubber kunne være en del af dette hus. Projektet havde en beregnet pris på 2.100.000 kroner.

I investeringsstrategien for idrætsområdet blev Frederiksværk Tennisklub ikke prioriteret, da tennisbanerne er placeret på en kommunal grund, der er til salg, og klubben derfor på sigt skal flytte. Derudover blev det påpeget, at der, jævnfør idrætsstrategien, skal være en vis proportionalitet mellem anlægsbeløbets størrelse og antallet af medlemmer.

Efterfølgende har Frederiksværk Tennisklub den 20. april 2017 afholdt møde med Udvalget for Sundhed og Kultur. Som opfølgning på mødet har Frederiksværk Tennisklub fremsendt deres kort- og langsigtede ønsker. Nærværende sag præsenterer og kommenterer de fremsatte kortsigtede ønsker, mens de langsigtede ønsker skitseres. En uddybning af de langsigtede ønsker er vedlagt i sagens bilag.

Kortsigtede ønsker

Frederiksværk Tennisklub har et ønske om, at der bevilliges midler til:

  • reparation af klubhusets stråtag til 50.000 kroner

eller

  • udskiftning af klubhusets stråtag til 70.000 kroner.

Administrationen har løbende informeret Frederiksværk Tennisklub om, at udgifter til løbende vedligehold i form af reparation/udskiftning af stråtag skal afholdes inden for foreningens egen økonomiske ramme.

Som alternativ til ovenstående er det et ønske, at der bevilliges midler til:

  • opsætning af to pavilloner til 122.000 kroner (A)

eller

  • pavillon opsat på fast grund til 230.000 kroner (B)

Ovenstående priser er estimater indhentet af Frederiksværk Tennisklub.

Forskellen på de to typer pavilloner er, at A er kategoriseret som havepavilloner, mens B opfylder bygningsreglementets krav til en pavillon og er helårsanvendelig. Model A er uden isolering, hvorfor den ikke er anvendelig om vinteren. Såfremt ønsket om etablering af pavillon(er) imødekommes, placeres disse hvor det nuværende klubhus står. Frederiksværk Tennisklub kan i så fald selv sørge for nedrivningen af det nuværende klubhus og opsætning af pavillon(er).

De samlede omkostninger til opførsel af nye eller reparation af eksisterende faciliteter estimeres således til 50.000-230.000 kroner.

Der er ligeledes fremsat ønsker om tilførsel af vand til 35.000 kroner, strøm til 45.000 kroner og kloakering til 589.380 kroner. Prisen for kloakering er høj, da grunden er erhvervsgrund, hvor taksten for kloakering er fastsat til cirka 50.000 kroner per påbegyndt 800 m2.

Den samlede udgift for tilførsel af strøm, vand og kloakering udgør 669.380 kroner. Priserne er beskrevet af Ejendomscenteret.

Frederiksværk Tennisklub har indgået en aftale om at anvende toilet- og badefaciliteter på den nærliggende campingplads som midlertidig løsning.

Langsigtede ønsker

  • Brugsret over nuværende grund eller flytning af klubbens tennisbaner, så de placeres tættere på Frederiksværk Gymnasium.
  • Etablering af tennispark på og omkring nuværende placering, hvilket blandt andet omfatter et foreningshus med mange aktiviteter.
  • Som alternativ til ovenstående: foreningen tildeles en anden grund placeret centralt i Frederiksværk.

Ovenstående ønsker er uddybet i sagens bilag.

Administrationen har spurgt ind til muligheden for sammenlægning med andre af kommunens tennisforeninger. Frederiksværk Tennisklub vurderer, at tiden ikke er moden til dette, selvom der foregår samarbejde med øvrige klubber.

Det er administrationens vurdering, at der bør igangsættes en proces med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af et tennisanlæg i Frederiksværkområdet. Det indstilles derfor, at der medio 2018 igangsættes en proces med henblik på mulig placering og anlægsudgift. Det er oplagt, at der i første omgang fokuseres på området omkring Frederiksværk Hallen, da dette er placeret tæt på eksisterende omklædnings- og badefaciliteter, som kan deles med øvrige foreninger i området. Derudover er det administrationens vurdering, at anlægget bør etableres som et kommunalt anlæg, der kan anvendes af foreninger og borgere.

Økonomi

Kortsigtede ønsker

Udgift (kroner)

Reparation af stråtag

50.000

eller

Udskiftning af stråtag

70.000

Opsætning af to havepavilloner

122.000

eller

Opsætning af pavillon på fast grund

230.000

Tilførsel af el

45.000

Kloakering og tilførsel af vand

624.380

Bilag

988. Reservation af mødedato i oktober

Sagens kerne

Den 12. oktober 2017 er der fastlagt byrådsmøde inklusive 2. behandling af budget. Da budgettet erfaringsmæssigt kan tage lang tid at drøfte, foreslås det at reservere en mødedato senere i oktober, såfremt det viser sig, at der ikke er tid til at behandle de øvrige sager den 12. oktober. Der har været skrevet ud til Byrådet om henholdsvis den 24. og den 31. oktober kunne tages i brug. Imidlertid er der på begge mødedatoer et enkelt byrådsmedlem, der ikke kan deltage. Da det er Byrådet selv, der godkender egne møde forelægges sagen for Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet reserverer enten den 24. oktober eller den 31. oktober 2017 som mødedato.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Byrådet besluttede ikke at reservere en dato til et ekstra møde.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Sagsfremstilling

Se sagens kerne.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

989. Orientering om Gjethuset

Sagens kerne

Fonden Gjethuset har udarbejdet Årsberetning for 2016. Årsberetningen og Årsregnskab for Fonden Gjethuset fremlægges til orientering.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helle Vibeke Lunderød (A) - Verner Jensen (A) indkaldt som stedfortræder.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Kultur, 24. august 2017, pkt. 483:

Orientering taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 6. september 2017, pkt. 966:

Udvalget for Sundhed og Kulturs indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Gjethuset ser sig selv som det kulturelle fyrtårn i Halsnæs Kommune, der tilbyder en bred vifte af arrangementer til alle aldre. Fra smalle scenekunstforestillinger over Arnoldi kunstudstillinger til folkelige Kim Larsen koncerter.

2015

2016

Arrangementer

216

178

Besøgstal

58.710

52.225

Som det fremgår, er besøgstallet faldet i forhold til 2015. Det skyldes bl.a. færre arrangementer og udstillinger i 2016, samt en tilpasning af åbningstiden i dagligdagen.

Cafeen har ikke været prioriteret i 2016. Bestyrelsen overvejer at udvide åbningstiden og øge sortimentet med noget spiseligt. Det sker bl.a. på baggrund af efterspørgelse fra Gjethusets gæster.

Der er otte medarbejdere i Gjethuset hvor af de tre er på fuld tid. Derudover er der G-folket, som er Gjethusets frivilligekorps, som er består af ca. 70 personer, som udøver en stor indsats for til gavn for Gjethusets gæster.

Året 2016 har også været præget af sagen om støjgener fra Gjethuset, der har medført flytning af arrangementer.

Regnskabet for 2016 endte med en omsætning på 10.396.000 kroner og et overskud på 377.000 kroner.

Årsregnskab og Årsberetning er vedhæftet som bilag.

Lov- og plangrundlag

Overenskomst mellem Halsnæs Byråd og Fonden Gjethuset om tilskud brugsret til kulturhuset Gjethuset 2016 - 2019.

Økonomi

Omsætning i 2016: 10.396.000 kroner

Resultat 2016: 337.000 kroner

Bilag

990. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt.

​​​

Steen Hasselriis (V) borgmester

​​

Helge Friis (A)
2. viceborgmester

Walter G. Christophersen (O)
viceborgmester

​​

Annette Westh (A)

Thomas Møller Nielsen (V)

​​

Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sune Raunkjær (V)

​​

Verner Jensen (A)

Gitte Hemmingsen (O)

​​

Lisbet Møller (Ø)

Michael Thomsen (V)

Torben Hedelund (A)

Qasam N. Ahmad (Å)

​​

Anja Rosengreen (F)

Ole S. Nielsen (O)

Peter Rohde (A)

Jan Eriksen (V)

​​

Steffen Jensen (A)

Ole Wedel Nielsen (O)

​​

Kirsten A. Lauritsen (A)

Mette Kjerulf-Jensen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 13. september 2017