Nævning og domsmand

Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.

Halsnæs fortidsminder

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, som betyder du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det.

Nævninge og domsmænd udtages af landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisten, og er du blandt de valgte borgere, får du direkte besked fra Landsretten. Der er kommunens Grundlisteudvalg, som udarbejder grundlisten.

Til grundlisten udvælges et antal egende borgere, der skal udgøre et alsidigt og repræsentativt sammensat udsnit af kommunens befolkning. For at blive lægdommer skal man bl.a. være dansk statsborger.

Grundlisten

Grundlisten gælder for en 4-årig periode fra 1. januar.
Der er lukket for tilgang til perioden 1. januar 2016 - 31. december 2019.

Grundlisteudvalget består af:
Lis Hedelund, formand
Ulf Skjernov
Trine S. Torp
Ole S. Nielsen
Lisbet Møller

Grundlisteudvalgets arbejde består i at:

  • vælge en borger for hvert fuldt antal 300 borgere i kommunen til grundlisten
  • sikrer, at de valgte borgere er egnede til at virke som lægdommere, samt at de valgte borgere udgør et bredt udsnit af Halsnæs Kommunes borgere

Udvælgelsen

Den mest brugte metode ved udvælgelse er formentlig, at Grundlisteudvalget anvender forholdstalsvalgmetoden. Grundlisteudvalget bør ved brug af denne metode være opmærksom på, om grundlisten opfylder kravene til repræsentativitet, alsidighed og egnethed, således at der udtages egnede personer på tværs af forskellige aldersklasser, køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssige baggrund og beskæftigelsesmæssig status.

Efter endt arbejde i Grundlisteudvalget sender Halsnæs Kommune grundlisten til Landsretten.

Du kan læse mere om udvælgelsen af nævning og domsmand i kapitel 6-9a i Retsplejeloven.

 

Sidst opdateret 12. maj 2016

Selvbetjening

Kontakt

Ledelsesbetjening og Kommunikation
Telefon 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk