Trafikinformation om Stålmands-triatlon

30. august 2017

Søndag den 3. september løber Frederiksværk Stålmand 2017 af stablen. Det betyder også, at borgere og besøgende vil kunne opleve mindre trafikale ændringer i og omkring Frederiksværk.

kort

Kort over afspærrede områder.

Afspærring og lukning
Vognmandsgade og Gjethusgade vil i forbindelse med afviklingen af triatlonløbet være spærret for kørende trafik den 3. september mellem klokken 9.00 – 15.30. Derudover vil Torvet og parkeringspladser nær Gjethuset blive inddraget fra lørdag den 2. september klokken 7.00 til søndag den 3. september klokken 20.00.

Genbrugsstationen på Havnesvinget 10 i Frederiksværk vil desuden være lukket for adgang den 3. september i tidsrummet 8.00-12.00. 

Togbusser på strækningen
Lokalbanen indsætter busser mellem Frederiksværk og Hundested i begge retninger søndag den 3. september i tidsrummet 9.00-15.30. Busserne kører efter togenes normale køreplan. 

Undervejs stopper bussen ved: Hundested Havn: Havnegrillen, Hundested Station: stoppested for bus 326, Vibehus: hjørnet af Amtsvejen/Lerbjergvej, Østerbjerg: hjørnet af Torupvejen/Torpmaglevej, Dyssekilde: Halvej ved stationen, Melby: Evetoftevej ved stationen, Hanehoved: krydset Havnevej/Hanehovedvej og Frederiksværk Station: busholdepladsen.

Trafik ude på ruterne
På ruterne kan trafikanter kortvarig opleve at blive tilbageholdt, mens deltagerne passerer. Desuden gælder det for deltagere og trafikanter i øvrigt, at færdselsloven skal overholdes.

Ud over trafikofficials vil der desuden være opsat skilte på ruten, som viser cykelretningen.

For yderligere information om Frederiksværk Stålmand 2017 og ruterne se www.frederiksvaerkstaalmand.dk