Sundheden halter i Halsnæs

6. april 2018

Det er gået tilbage for sundheden i Halsnæs Kommune. Flere ryger, flere er blevet svært overvægtige og flere får ikke bevæget sig nok i hverdagen sammenlignet med i 2013. Den netop offentliggjorte nationale undersøgelse viser, at det for Halsnæs’ vedkommende er gået den forkerte vej på næsten alle parametre i Sundhedsprofil 2017.

Trods stor succes med rygestopkurser, ryger flere i Halsnæs end for fem år siden, viser den nye sundhedsprofil. Foto: Colourbox

Danskernes sundhed og trivsel er undersøgt i en stor national undersøgelse blandt mere end 180.000 danskere. I Region Hovedstaden har i alt 55.185 mennesker svaret på en række spørgsmål om kost, motion, alkoholforbrug, rygning, stress, ensomhed og meget mere. 

Herunder også 2450 borgere i Halsnæs Kommune, hvor 53,7 % har taget sig tid til at svare, hvilket er flere end ved sidste undersøgelse i 2013. Det er også flere end gennemsnittet for hele Region Hovedstaden, hvor 52,6 % har svaret. På flere punkter følger den lokale udvikling de generelle tendenser på landsplan. 

”Det er ærgerligt, at det er gået tilbage for sundheden i Halsnæs, som vi vedtog en lang række mål for i forrige byrådsperiode. Nu må vi se fremad og granske resultaterne i den nye Sundhedsprofil 2017, for at se på, hvad vi kan gøre anderledes. Resultaterne fra undersøgelsen af borgernes sundhed giver os som politikerne et grundlag for at tilrettelægge og prioritere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og skabe de overordnede rammer, der gør sunde valg nemmere,” siger Michael Thomsen, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune.

”Vi har allerede flere gode ting i gang på sundhedsområdet. Vi har nogle meget succesfulde rygestopkurser, vores sundhedsuge sætter i år fokus på mental sundhed, vi har prioriteret indsatser målrettet overvægtige, og så synes jeg, vi gør rigtig meget i forhold til motionsløb, fysisk aktivitet og fritidstilbud,” påpeger udvalgsformanden.

Lidt flere ryger og flere ønsker at stoppe

Resultaterne fra Halsnæs Kommunes Sundhedsprofil 2017 viser, at andelen af borgere på 16 år og opefter der ryger dagligt er 20 %. I den foregående sundhedsprofil fra 2013 var der 19 % dagligrygere i kommunen. I gennemsnit ryger 16 % af regionens borgere dagligt i 2017. Her er der også registeret en lille stigning på et procentpoint, da gennemsnittet i 2013 var 15 %.  

Flere mænd end kvinder ryger i Halsnæs Kommune. 24 % af mændene ryger og 17 % af kvinderne ryger dagligt. Ens for kvinder og mænd er dog, at langt størstedelen på hele 78 % ønsker at holde op med at ryge, og 43 % vil gerne have hjælp til rygestoppet. 

Det er nogen flere end i 2013, hvor 72 % ønskede at stoppe med at ryge og 39 % ønskede hjælp. Kommunen oplever også på deres gratis rygestophold, at flere ønsker at stoppe, og at flere søger hjælp til rygestoppet. I 2018 er der allerede 50 personer, som deltager på et rygestophold.  

Mental sundhed 

Mental sundhed er for alvor kommet på den sundhedspolitiske dagsorden. Mental sundhed handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og om at kunne fungere godt i sin dagligdag. At man har kontakt til familie og venner, og har nogen at tale med, styrker den mentale sundhed.

I Halsnæs Kommune tilkendegiver 75 %, at de har stærke sociale relationer, i regionen er gennemsnittet 79 %. 

I Halsnæs Kommunes årlige sundhedsuge i uge 20 sættes der i år netop fokus på mental sundhed. Sundhedsugen skal inspirere til, at vi er aktive sammen i fællesskaber med andre, fx i foreninger, til sport med videre. Det styrker vores fysiske og mentale sundhed. Det er vigtigt, at vores krop fungerer, men det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt. 

Bevægelse i hverdagen 

Sundhedsprofilen 2017 viser, at borgerne i Halsnæs i høj grad vælger en inaktiv transportform i hverdagen. De hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelse. Her er Halsnæs Kommune topscorer med 41 %, der vælger inaktiv transport, mod gennemsnittet i regionen på 20 %. 

At flere borgere arbejder eller går i skole uden for kommunen forklarer ikke førstepladsen alene.
Det handler også om vaner og kultur. Sundhedsugen i 2018 handler også om at fortælle om og vise alle de gode tilbud og muligheder for fysisk aktivitet, der findes i Halsnæs. 

Overvægt mere almindelig end normalvægt

Pilen på badevægten har bevæget sig opad siden 2010. Det kan ses ved, at der er en stigning i andelen af danskere med overvægt i alle aldersgrupper. I Halsnæs Kommune er 59 % nu moderat eller svært overvægtige. Hos borgere med svær overvægt er der sket en stigning fra 16 % i 2013 til 22 % i 2017. 86 % ønsker at tabe sig og 49 % ønsker hjælp til vægttab. 

Se flere tal i faktaark om Halsnæs Kommune 

Sundheden er skævt fordelt 

Undersøgelsen af danskernes sundhed viser, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er stor forskel på sundhedstilstanden hos personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Eksempelvis når det handler om rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og at have flere samtidige risikofaktorer på en gang. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man - og omvendt.

Halsnæs Kommune er kendetegnet ved en høj andel af borgere med kortere uddannelse, som kan have betydning for sundhedstilstand og sundhedsadfærd. 

Fakta om sundhedsprofilen 

Den kommunale sundhedsprofil viser de sundhedsmæssige problematikker og peger på grupper af borgere, der er i særlig risiko for at udvikle sygdom og dårligt helbred. På den måde giver sundhedsprofilen en viden, der gør det muligt at sætte målrettet ind overfor forskellige grupper.   

Sundhedsprofil 2017 er den fjerde undersøgelse af danskernes helbredstilstand i Region Hovedstaden, og er den største af sin art. Der er foretaget lignende undersøgelser i 2007, 2010 og 2013. Alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, står bag undersøgelsen. Den er gennemført på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL og Sundheds- og Ældreministeriet. 

Mere info om sundhedsprofilen

Læs mere om Sundhedsprofilen 2017 på regionh.dk

Sammenlign med tidligere sundhedsprofiler