Kommunens historie

Pr. den 1. januar 2007 blev Frederiksværk og Hundested kommuner lagt sammen til Frederiksværk-Hundested Kommune.

Efter en en navneafstemning blandt kommunens borgere, hvor navnet Halsnæs vandt med 61% af stemmerne, skiftede kommunen pr. 1. januar 2008 navn til Halsnæs.

Hundested gennem tiderne

Hundesteds historie kan føres tilbage til Kong Christian d. 7. og tiden omkring år 1800. Navnet Hundested stammer fra kongernes jagt på sælhunde på stenrevet ud for Hundested - Hunderevet, som nu er forsvundet, idet stenene herfra blev brugt til havnebyggeriet ved København.

Først omkring 1860 blev her bygget en beskeden stenmole til læ for nogle små, primitive fiskerbåde. Allerede i 1886 byggedes den første egentlige havn, som senere har måttet udvides adskillige gange i takt med den voksende fiskerflåde og etablering af færgeruter. Den dag i dag kan man stadig se rester af et skanseanlæg fra 1807, opført som led i Kaperkrigene mod England og til bevogtning af indsejlingen til Isefjord.

Kikhavn - det ældste fiskerleje Kikhavn er det ældste fiskerleje på Halsnæs. Det går helt tilbage til 1200-tallet. Byen bestod i 1794 af 28 små gårde bygget så tæt sammen at man dårlig kunne køre et spand heste ud. Under en kraftig storm udbrændte de fleste af disse gårde, og mange familier flyttede til Lynæs. I dag kan man stadig fornemme atmosfæren og livets gænge fra "dengang". Kikhavn er desuden et yndet område for sommerhus entusiaster. Lynæs Lynæs opstod efter Kikhavns brand i 1793 og er det næstældste fiskerleje på Halsnæs - som navnet antyder, ligger det i ly af de høje bakker yderst på næsset. I forrige århundrede var fiskeriet fra den idylliske havn på sit højeste, herfra gik færgen til Rørvig og der var dampskibsforbindelse til Frederikssund og Nykøbing lang op i dette århundrede. Nu ligger de fleste fiskekuttere i Hundested. Til gengæld gæstes Lynæs Havn hvert år af ca. 6-7.000 lystsejlere fra hele Danmark.

 

Knud Rasmussens Hus

I det smukke skanseområde finder vi også Knud Rasmussens Hus, der er én af Hundested største attraktioner. Huset er i dag indrettet som museum, og her er rig mulighed for at opleve mange interessante minder fra "Store Knuds" utallige ekspeditioner i Grønland. For feriegæster, byens egne beboere, sejlere og lystfiskere har Hundested og Halsnæs med vand på tre sider altid stået for noget specielt.

Frederiksværk

Frederiksværk har altid været noget lidt for sig selv - og det hænger for det meste sammen med den historiske tilknytning til J. F. Classens Værk.  Den væsentligste ledetråd i byens historie er og bliver dog kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord.

Arresø må have et afløb

Frederiksværk Kommunes historie er nært knyttet til Arresøens historie. I begyndelsen var Arresø forbundet med Kattegat af et sund ved Brødemose. Op igennem Middelalderen er egnen mest kendt som landbrugsland med nogle mindre landsbyer under blandt andet Kronborg Gods. I 1500-1600 tallet skabte landbruget og skovdriften (ikke mindst Christian den Fjerdes enorme forbrug af egetræ) imidlertid en voldsom sandflugt, der ikke blot gjorde det umuligt at drive landbrug sine steder men også endegyldigt lukkede Brødemose-sundet.
Men søen måtte have et afløb, for ellers løb den over i tid og utide – navnlig, da der blev sat stadig flere møller i de forskellige åer. I 1717 bød Kong Frederik den Fjerde, at der skulle graves en kanal fra Arresø ud i Roskilde Fjord. En mængde soldater og svenske krigsfanger gravede kanalen i årene 1717-1719.
Siden kanalen blev gravet færdig har de lokale konsekvent kaldt den "Åen". Men den er altså menneskeskabt og, som historien viser, af stor vigtighed for byen og kommunen.

Kanonfabrikken

Siden blev der sat forskellige mølleprojekter i gang i åen, men det var først i 1751 tiden for alvor var moden. Da blev den franske kanonsmed Peyrembert bedt om at starte et værk til kanonfremstilling ved kanalen.
Peyrembert magtede ikke rigtigt sin opgave, så i 1756 blev J. F. Classen sat på sagen. Under hans ledelse voksede Frederiksværk til Danmarks første rigtige industriby. Det vil sige, egentlig var der ikke nogen by til at starte med – værket var et værk, og de omkringliggende landsbyer var lagt ind under det eller under Arresødal gods. J. F. Classen ejede og beboede godset.
Da Classen overtog værket i 1756 fik stedet også (ved kongelig resolution) sit navn - Frederiksværk.

Tiden efter Classen

Classen døde i 1792 og efterlod en efter den tids forhold enorm formue på en million rigsdaler. Efter Classens testamente oprettedes det Classenske Fideikommis, som i mange år derefter har været byen til gavns. Et tillæg til testamentet gav dog prins Karl af Hessen - som var svigerfar til kronprins Frederik (den 6.) - mulighed for at overtage Frederiksværk og dets gods for 7.000 rigsdaler om året.

Prins Karl slog til og fortsatte ledelsen af stedets udvikling. Godset blev udskiftet (noget forsinket - Classen havde modsat sig den almindelige udskiftning) og hoveriet blev erstattet af afgifter. Værket udvidede hele tiden sine leverancer og sit sortiment. I 1804 åbnedes et kobbervalseværk.

Valseværket kom senere - i 1829 - til at medvirke i produktionen af den første dansk-fremstillede dampmaskine. Maskinen byggedes under en kontrakt mellem det københavnske handelsfirma J. P. Suhr og Søn og det ene af Frederiksværks to købmandsmonopoler, K. A. Larssen. Bygningen "Skjoldborg" stammer fra dette værk.
I de første år af 1800-tallet blev tænderne trukket grundigt ud på det danske imperium. Den almindelige situation blev ikke bedre af statsbankerotten i 1813. I 1831 opgav staten kanonfabrikationen helt.

Da værket blev en by

I 1850 efter at Frederiksværk var blevet skilt ud fra Kregme-Vinderød kommune - blev værket ophøjet til handelsplads med egen kommunal styrelse.
I 1866 kom så havnen – den driftige industrimand Anker Heegard fik forsynet byen med både en havn og med det, der senere skulle blive De Forenede Jernstøberier – DFJ. Det vil sige, det meste af virksomhedens aktiver var allerede tilstede: Heegard købte bygninger og værksteder på en statslig auktion i 1857. Ved købet blev Heegaard en af datidens største fabrikanter.

Sidste halvdel af 1800 tallet var også byernes tid. Der foregik en stor flugt fra land til by, og i byerne blev man nødt til at opbygge en række faciliteter – hospitaler, skoler, veje – goder som vi i dag tager for givet.
I 1905-6 opførtes de kommunale værker og man begyndte at kloakere byen. For at kunne finansiere disse investeringer måtte kommunen have større rådighed over sine skatteindtægter, og i 1907 blev byen givet købstadsrettigheder. 1. april 1907 trådte det nye byråd sammen i Købstaden Frederiksværk.

Befolkningen og boligmassen vokser

I 1940 fandt interesserede kredse, at egnen omkring Frederiksværk bød på både arbejdskraft, elektricitet, ferskvand og transportmuligheder, passende til at etablere et stålværk. Som sagt, så gjort, og Det Danske Stålvalseværk var på plads. Værket udviklede sig siden til landets største genbrugsvirksomhed, der årligt forarbejdede 800.000 tons skrot til stang- og pladestål. Stålvalseværket gik konkurs i 2002, og genopstod i en mindre og ændret form som Dansteel A/S i slutningen af 2002.

Stålvalseværket gav byen en kraftig befolkningstilgang: Fra 1940 til 1960 fordobledes byens indbyggertal (fra 2.200 indbyggere til 4.400). En hel del af tilvæksten kom ved indvandring fra udlandet: Mange af kommunens indbyggere (ni procent) i dag har rødder i Pakistan eller det tidligere Jugoslavien. Den store befolkningstilvækst gav stødet til et omfattende boligbyggeri.
Statens våbenfabrikation i Frederiksværk, som for resten var blevet suppleret med Hærens Krudtværk, ophørte endegyldigt med lukningen af Krudtværket i 1967.
Også DFJ måtte bukke under: I 1960'erne havde virksomheden store afsætningsvanskeligheder og i december 1971 købte kommunen DFJ's gamle fabriksareal. I 1976 flyttede produktionen ud ved siden af havnen.

Kommunalreformen i 1970

Ved kommunalreformen i 1970 samlede man igen det meste af Classens tidligere Værk og Gods, da Frederiksværk Kommune blev oprettet. Kommunen blev sat sammen af Frederiksværk, Kregme-Vinderød, Melby og Ølsted Kommuner. Det meste af resten af Værket og Godset var indtil 1. januar 2006 Hundested Kommune. I dag er de to kommuner lagt sammen til Halsnæs Kommune.

1970'ernes og 80'ernes konjunktur-nedgange var heller ikke gode ved Frederiksværk. Der blev foretaget store nedskæringer på virksomhederne og mange gik arbejdsløse. Traditionelt har Frederiksværk Kommune i de seneste år haft en højere arbejdsløshed end gennemsnittet for både Frederiksborg Amt og for hele landet.

Byvåben

I året 1923 fik Frederiksværk Kommune sit byvåben efter mange og lange forhandlinger og brevvekslinger 1920-1923 med såvel Rigsarkivet og Frederiksborg Amt vedrørende de mange udkast og forslag til såvel byvåben som segl, hvoraf de fleste kasseres på grund af manglende heraldik. Ved resolution af 16. november 1923 stadfæster kongen (Christian den 10.) et af underarkivar ved Rigsarkivet P. B. Grandjean komponeret våben for Frederiksværk købstad, visende " et foroven af en aaben Guld Krone ledsaget Guld Vandmøllehjul, omgivet forneden af tre, Hjulets runding følgende, bugtende Guld Strømme i blaat Felt". Tegningen er udført af den københavnske gravør Fr. Britze.

Du kan læse mere om Frederiksværks historie i bogen "Historien om en sø - Arresøen" af Henning Mogensen og i Frederiksværk Købstadsjubilæum 1907-82 af Knud Glamming.

Sidst opdateret 1. april 2016

Læs Halsnæs Kommunes profilmagasin

Forside profilmagasin

Din guide til lokale oplevelser!

Link til Oplev Halsnaes