Halsnæs kommune har igen i år kørt kampagnen ”Giftfri Have” i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi.
Halsnæs kommune har igen i år kørt kampagnen ”Giftfri Have” i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi.
Kampagnen, som opfordrede borgerene til at stoppe med at bruge sprøjtegift i private haver, er netop blevet afsluttet.
En del af kampagnen bestod af, at man ved at tilmelde sig initiativet ”Giftfri Have”, deltog i en konkurrence med fine præmier på spil. De heldige vindere er fundet, og de blev Tommy Rye fra Frederiksværk og Lotte Ramtung fra Ølsted.
Kampagnen har bragt Halsnæs til tops
I Danmark er der nu i alt 17.227 haver tilmeldt "Giftfri Have". Det svarer til 83.282.069 m2. Når man som haveejer tilmelder sig ”Giftfri Have” modtager man efterfølgende tips og tricks til at holde sin have giftfri, uden at det går ud over havens skønhed.
I Halsnæs rundede antallet af tilmeldte haver 500 i løbet af kampagnen, hvilket gør kommunen til den kommune i landet, der har flest haver tilmeldt.
Brug alternativer
Gift i private haver kan have konsekvenser for grundvandet. På samme måde er brugen af sprøjtegift til skade for biodiversiteten og miljøet generelt samt den menneskelige sundhed.
Som alternativ til gift kan haveejere eksempelvis benytte sig af kogende vand mod myrer i haven, kvartssand som afskrækkelsesmiddel, og så kan man i øvrigt fortsat bruge myrelokkedåser inden døre uden at anvende gift.
Stort tillykke til de to heldige vindere og tak til de borgere, der har engageret sig i kampagnen og tilmeldt deres haver.