Hvide Klint – lejrskole i Halsnæs Kommune

Fantastisk lejrskole i det naturskønne Nordsjælland med skov og strand som nærmeste nabo.

Er du kontaktforælder, pædagog eller lærer fra en skole eller institution med børn i alderen 0-15 år, kan du leje lejrskolen Hvide Klint, som er beliggende i Frederiksværk. Du kan ikke leje lejrskolen til privat brug.

Vi gør opmærksom på, at hvis ikke det er skolen der står som lejer af Hvide Klint, er det den enkelte forælders egen forsikring der dækker, hvis der skulle opstå skader – enten på inventar eller på et barn.

Lejeperioden går fra kl. 15.00 første dag til kl. 12.00 sidste dag, og det er meget vigtigt, at I overholder disse tidspunkter.

Ved afrejse skal I sørge for almindelig rengøring, der vil ellers blive gjort rent for jeres regning.

Lejrskolen indeholder:

  • 35 sovepladser
  • Køkken
  • Spisesal
  • 2 baderum
  • 6 toiletter (heraf 1 handicaptoilet m/brus)
  • Garderobe
  • Depotrum (rengøring) 

Der findes en brændeovn, som du er velkommen til at bruge. Husk brænde.

Har du brug for yderligere informationer, finder du det i velkomstfolderen, og har du fået lyst til at leje lejrskolen, skal du udfylde ansøgningsblanketten og indsende den til lejeformidleren.

Bookning for 2020 vil være mulig efter sommerferien 2019

Kalender for 2019

Ansøgningsblanket 2019

Velkomstfolder 2019

Takster 2019

Sidst opdateret 2. juli 2019

Kontakt

Lissi Hansen
Administrativ konsulent
Telefon 47 78 45 24 eller
libh@halsnaes.dk