Rottebekæmpelse

Rotten er et skadedyr, som spreder smitte af alvorlige sygdomme, og som ødelægger for millioner af kroner.

Det er kommunens ansvar at bekæmpe rotter hurtigt og effektivt.

Halsnæs Kommune indfører weekendbemanding på rottebekæmpelse for anmeldelse af rotter indendørs i beboelsesejendomme fra 1. januar 2019. Foretages anmeldelsen inden kl. 12, vil vores rottebekæmper så vidt muligt besøge jer samme dag, som anmeldelsen er foretaget. Foretages anmeldelsen efter kl. 12 fredag, lørdag eller søndag, får I besøg den næste dag. 

Erhvervsejendomme med henholdsvis dyrehold og planteavl er såkaldte tilsynspligtige ejendomme, der skal have et opsøgende besøg af rottefængeren en gang om året i perioden oktober – februar. 158 ejendomme i Halsnæs Kommune vil få besøg af Rentokil inden den 28. februar 2019. Rentokil vil foretage en bygningsgennemgang på disse ejendomme og foretage bekæmpelse, hvor der er rotter.

På alle øvrige ejendomme sker bekæmpelse kun, når der anmeldes rotter. Ved rotter indendørs i beboelsesejendomme og på institutioner vil bekæmpelsen så vidt muligt blive foretaget samme dag, når anmeldelsen er modtaget inden kl. 12. Der kan gå op til 4 dage, før der foretages rottebekæmpelse uden for beboelsesejendomme og i f.eks. udhuse og skure.

Her kan du anmelde rotter

Er det rotter? – hvad skal man se efter?

Rottehandlingsplan 2016 - 2018

Se film med gode råd om rotter

Se korte animationsfilm med konkrete råd til, hvad du nemt kan gøre for ikke at invitere rotterne til at bo hos dig.

 

Sidst opdateret 10. december 2018

Selvbetjening

Kontakt

Enhver forekomst af rotter skal straks anmeldes til Rentokil på telefon 70 10 33 99 eller on-line under selvbetjening.

Ansvarlig afdeling i Halsnæs Kommune er Natur og Miljø, kontaktperson Merete Kjær.