Døde dyr ved vej og strand

Hvad kan man gøre hvis man finder et dødt dyr ved vej eller strand

Dødt rådyr 

Hvis man ser døde dyr på kommunens veje, skal man kontakte Halsnæs Kommunes driftsafdeling, Natur og Vej, på tlf. 3045 2810 eller 4778 4000 hvis det er inden for rådhusets åbningstid. 

Afhentning og bortskaffelse af døde dyr på kommunale gader og veje, sker i overensstemmelse med de fastlagte miljømæssige forhold, i henhold til gældende lovgivning.

Dyr opsamles ikke i naturen, dvs. udenfor kommunens veje.

Ved markerede/registrerede dyr bliver dyret afleveret til Frederiksværk Dyrehospital der vil forsøge at finde ejeren, og ejer søges kontaktet inden dyret afleveres til destruktion.

Døde dyr på private fællesveje skal fjernes af vejejeren.
Drejer det sig om døde dyr på statsvejene, Frederikssundsvej, Hillerødvej eller Hundestedvej, skal man henvende sig til Vejdirektoratet.

Døde dyr på stranden

Sæler, marsvin eller andre havdyr der skyller op på stranden skal eventuelt fjernes af den der ejer stranden. Kommunen fjerner normalt ikke disse, da vi er enige med Naturstyrelsen i at mindre havpattedyr skal efterlades til naturligt henfald og få lov til at indgå i naturens husholdning, hvor larver og maddiker i døde sæler eller marsvin er godt foder til både fugle og fisk, der igen kan være byttedyr for eksempelvis rovfugle som havørne, som tit bygger reder langs kysterne.

Tilskadekomne dyr

Hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr uden mulighed for selv at bringe det til en vildtplejestation, så ring til:

Dyrenes Vagtcentral på 1812

Dyrenes Beskyttelse dækker udgifterne.
 
Sidst opdateret 1. august 2018

Selvbetjening

Kontakt

Miljø & Teknik
Trafik og Veje
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk

Vagttelefon 30 45 28 10