Hvad sker der i hovedet på en teenagepige? Hvornår skal de lære at klare den selv – og hvornår skal vi voksne træde til? Og hvordan hjælper man bedst som forælder?
Det er blandt emnerne, når UKC/SSP Halsnæs inviterer til gratis foredrag om unge pigers univers.
Cand. Psych. og grundlægger af Girltalk.dk Anna Bjerre fører deltagerne helt tæt på de unge pigers virkelighed og giver brugbare råd til de situationer, hvor man kan føle sig magtesløs og mangle redskaber. Efter foredraget vil man være hjulpet godt på vej og er samtidig blevet klogere på de unge piger – og på sig selv.
Tilmelding senest 15. august på mobil 20 54 70 24 eller rutbk@halsnaes.dk