Der er spændende uddannelsesmuligheder for dig i Halsnæs Kommune.
Som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent gør du en forskel for borgere, der har allermest brug for det.
Under uddannelsen lærer du at hjælpe med dagligdags opgaver, sundhedsfremme og forebyggende aktiviteter hos borgeren. Arbejdet som SOSU’er er med andre ord vigtigt og kan være med til at øge livskvaliteten hos de ældre, syge eller handicappede mennesker, du besøger.
Kommunernes Landsforening har lavet en video, hvor du får indtryk af arbejdet som SOSU'er. Se den her:
I Halsnæs Kommune bliver din faglighed værdsat, og du får både selvstændigt ansvar og indflydelse på din arbejdsdag. Og så er der gode kolleger, der glæder sig til at arbejde sammen med dig.
Uddannelse og løn
SOSU-uddannelserne veksler mellem skole- og praktikforløb, hvor du lærer at give omsorg og pleje til borgere i hjemmeplejen eller i pleje- og ældreboliger. Der er løbende optag, så du hurtigt kan komme i gang.
NYT: Er du over 25 år, kan du nu få voksenløn under hele uddannelsen – både til SSH og SSA.
Interesseret?
Så ring til HR-konsulent Berit Heger på 21 52 34 90 eller uddannelseskonsulent Maj Oryé på 29 33 50 71.
Læs mere om løn, uddannelser og jobmuligheder her:
Link til info om uddannelsen til social- og sundhedshjælper
Link til info om uddannelsen til social- og sundhedsassistent