Byrådet



Referat 21.11.2019 kl. 18:30

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Gitte Hemmingsen (O)
Helge Friis (A)
Helle Vibeke Lunderød (A)
Henrik Tolstrup (A)
Jannik Haulik Jørgensen (A)
Kirsten A. Lauritsen (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Sune Raunkjær (V)
Susan Eirfeldt (V)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry (Ø)
Tommy Frøslev (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)

380. Personalesag

Sagsbehandling

Lukket punkt

381. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

382. Forventet Regnskab pr. 30. september 2019

Sagens kerne

Koncernøkonomi har i overensstemmelse med økonomistyringsprincipperne udarbejdet forventet regnskab pr. 30. september 2019 til politisk behandling.

Det forventede regnskab udviser en samlet likviditetsforbedring på 78,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Likviditeten er i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli 2019 forbedret med 14,9 mio. kr. Heraf skyldes 12,5 mio. kr. udskydelser af anlæg til 2020. Derudover skal der ekstraordinært afdrages 1,3 mio. kr. i 2020 vedr. salget af Højbjerg. Betragtes økonomien for 2019 og 2020 samlet set, er den økonomiske situation således forbedret med 1,1 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli 2019.

Idet forudsætningen for det vedtagne budget 2020-2023 er det forventede regnskab pr. 31. juli 2019, betyder resultatet af det forventede regnskab pr. 30. september 2019 dermed, at det vedtagne budget 2020-2023 samlet set er stort set uforandret.

Der er et mindreforbrug i forhold til kommunens serviceramme i 2019 på 35,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,6 mio. kr. i forhold til 31. juli 2019. Det store mindreforbrug skyldes, at den oprindeligt afsatte bufferpulje på 25,1 mio. kr. er nulstillet. Reelt udgør mindreforbruget således 10,5 mio. kr. i forhold til det oprindeligt forventede serviceforbrug.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. det forventede regnskab pr. 30. september 2019

2. de foreslåede tillægsbevillinger til budget 2019 på i alt -13.234.340 kr., jf. specifikation i bilag 3

3. de foreslåede tillægsbevillinger til budget 2020 på i alt 13.807.041 kr., jf. specifikation i bilag 3.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 424:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

ÆNDRING i LIKVIDITET

Der forventes et overskud på 67,7 mio. kr. i 2019, hvilket er en forbedring på 78,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og 14,9 mio. kr. bedre end ved forventet regnskab pr. 31. juli 2019. Af de 14,9 mio. kr. udskydes 12,5 mio. kr. vedr. anlæg til budget 2020, og der skal som følge af salg af Højbjerg bevilges et ekstraordinært afdrag i 2020 på 1,3 mio. kr., hvorfor der reelt er tale om et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.

Ændringen i likviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det forventede regnskab.

GENNEMSNITSLIKVIDITET

Den forventede laveste gennemsnitslikviditet udgør i det forventede regnskab 112,9 mio. kr., hvilket er en forbedring på 31,1 mio. kr. i forhold til forventningerne ved vedtagelsen af budget 2019 (81,8 mio. kr.).

Ændringen i gennemsnitslikviditeten er nærmere beskrevet i det forventede regnskabs afsnit 4.4.

USIKKERHEDER/RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser i forhold til det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Under familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet, er der indarbejdet forventede mindreforbrug - områderne er dog følsomme for pludselige og enkeltstående hændelser.
  • På beskæftigelsesområdet er der usikkerhed om udviklingen resten af året især i forhold til antallet af sygedagpengemodtagere og førtidspensionister.
  • På skoleområdet er der konstateret merforbrug på visse områder og virksomheder, særligt er merudgifter til IT, transport samt Lillebjerg Skole under nærmere afklaring.

INDTÆGTER

Der forventes 3,5 mio. kr. i merindtægter i forhold til korrigeret budget. Denne afvigelse skyldes hovedsageligt:

  • En mindreindtægt på 1,8 mio. kr., da der er foretaget en tilbageførsel af skatter pålignet kommunens egne ejendomme, som ikke burde have været pålignet ejendomsskat.
  • At en afsat bufferpulje på 4,0 mio. kr. vedrørende kommunal medfinansiering ikke forventes at blive udmøntet.
  • Positiv midtvejsregulering af tilskud og udligning på 1,2 mio. kr.
  • Efter- og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet, hvilket medfører en udgift på 1,1 mio. kr.

Afvigelserne er nærmere beskrevet i det forventede regnskabs afsnit 6.

DRIFT

Den skattefinansierede drift udviser samlet set et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf vedrører 7,0 mio. kr. et skønnet generelt mindreforbrug, som forudsættes overført til budgettet for 2020. Derudover er der en række bevægelser inden for de enkelte udvalgsområder. Nedenfor er beskrevet de primære. For en mere deltaljeret beskrivelse henvises til det forventede regnskabs afsnit 6.

Under Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse forventes merudgifter på 11,4 mio. kr. Merudgifterne skyldes blandt andet stigninger i antallet af sygedagpengemodtagere og antallet af førtidspensionister.

Økonomiudvalget forventes at have et mindreforbrug på 8,7 mio. kr., som blandt andet skyldes et mindreforbrug på rådhuspersonale på 3,9 mio. kr., mindreforbrug vedrørende tværgående IT på 1,5 mio. kr., et merforbrug på 0,8 mio. kr. på budgetpuljer og et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på ældreboliger.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har et forventet mindreforbrug på 14,5 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. vedrørende voksne med særlige behov. Størstedelen af mindreforbruget skyldes, at de forventede budgetlagte foranstaltninger til efterværn for 18-22-årige ikke har været nødvendige, samt at områdets risikoliste er blevet nedjusteret. Derudover forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. til børn og unge med særlige behov blandt andet som følge af færre udgifter til anbringelser.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Der er et mindreforbrug på 35,6 mio. kr. i forhold til den korrigerede ramme, primært fordi den afsatte bufferpulje på 25,1 mio. kr. ikke bliver brugt. Sammenholdes de forventede serviceudgifter med det korrigerede budget uden bufferpulje, er der således et mindreforbrug på servicedriftsudgifterne på 10,5 mio. kr.

ANLÆG

Anlæg udviser et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket hovedsageligt skyldes udskydelse af en række anlægsprojekter. Heri indgår et forventet generelt mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 6 i det forventede regnskab. Derudover er der som bilag 2 vedlagt en særskilt anlægsprognose.

OPTAGELSE AF LÅN

Lånoptagelsen afviger med 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget hvilket skyldes, at nettoudlån vedrørende indefrosne ejendomsskatter for 2019 er reduceret med 0,3 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli 2019.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsprincipper for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab forelægges Hoved-MED den 18. november 2019.

Økonomi

Der indstilles alene tillægsbevillinger, såfremt en afvigelse:

  • er beløbsmæssig sikker, og der ikke kan gennemføres tiltag, der ændrer afvigelsen
  • vedrører aktiviteter, som ikke tidligere er blevet bevilliget
  • vedrører besluttede tiltag, som ikke kan gennemføres

I forventet regnskab pr. 30. september 2019 indstilles de i bilag 3 nævnte tillægsbevillinger som følge heraf. Tillægsbevillingerne er nærmere beskrevet under de enkelte afvigelsesforklaringer i afsnit 4

Der indstilles tillægsbevillinger for i alt -13,2 mio. kr. til budget 2019 og 13,8 mio. kr. til budget 2020.

Tillægsbevillingerne fordeler sig således på hovedposter:

2019

2020

Indtægter

-3.484.000 kr.

40.000 kr.

Drift

1.427.101 kr.

Renter

-118.400 kr.

Anlæg

-11.059.041 kr.

12.462.041 kr.

Afdrag på lån

1.305.000 kr.

Tillægsbevillinger i alt

-13.234.340 kr.

13.807.041 kr.

Bilag

383. Anlægsbevilling - Pulje til bygningsrenovering 2020

Sagens kerne

En delmængde af det afsatte rådighedsbeløb til pulje for bygningsrenovering i 2020 indstilles frigivet til udskiftning af brugsvandrør i Rådhusets krybekælder for at forhindre vandskader.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. En anlægsbevilling på 770.000 kr. af bygningsrenovering i 2020, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

2. At resterende renoveringsindsatser prioriteres i sammenhæng med afrapportering af Ejendomsgennemgang.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 425:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

På grund af en vandskade i Rådhusets krybekælder i august 2019, er der i forbindelse med udbedring af skaden udført en tilstandsvurdering af brugsvandrørene. Den tilknyttede rådgiver på opgaven har vurderet at rørene er tæret flere steder og anbefaler, at de udskiftes for at forhindre vandskader.
Det ansøgte beløb dækker udgifter til rådgivning og entreprenørarbejde.
For at genere rådhusets brugere mindst muligt, lægges de nye rør parallelt med de eksisterende rør, hvorefter der omkobles afsnitsvis.
Der er til budget 2020-2023 i investeringsoversigten afsat et rådighedsbeløb på 12 mio. kr. (pr. 9. oktober 2019). Rådighedsbeløbets størrelse er først endeligt med vedtagelsen af budget 2020-2023.

Konsekvenser

Den ønskede frigivelse af midler fra renoveringspuljen 2020, vil betyde en mindre andel af puljen. Forslag til prioritering af projekter fra den øvrige del af puljen for 2020 vil blive prioriteret i forbindelse med afrapportering for Ejendomsgennemgang.

Økonomi

Afledt drift afholdes inden for den eksisterende ramme.

384. Aflæggelse af anlægsregnskab

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har med byudviklingsprojektet Stålsat By med støtte fra Realdania etableret nye udendørs arealer i Krudtværket. Med denne sag aflægges der anlægsregnskab.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. anlægsarbejdet godkendes
  2. anlægsregnskabet for uderum centralt på Krudtværket indstilles godkendt og mindreforbrug tilføres Stålsat By.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Beslutning fra fagudvalg

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 426:

Direktionens indstilling anbefales, idet punkt 2 i indstillingen udgår, idet mindreforbruget tilføres kassebeholdningen

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune ønsker at løfte hele Krudtværket, og gøre det til en central del af byen.

Med reference til Krudtværksområdets historie og stolte industrikultur, er der skabt nye uderum centralt på Krudtværket. Rum med plads til aktiviteter og samvær til gavn for alle i området.

Pladsen forbinder blandt andet Unge og Kultur Center (UKC) med Industrimuseets forskellige bygninger, som fremover også vil blive brugt til for eksempel koncerter og udstillinger.

Det udførte projekt indeholder konkret:

  • Den lille forbindelsesvej øst for UKC lukkes af for gennemkørende biler til Syrevej ved Krudtværksalléen, hvorved den langsgående forbindelse styrkes ligesom cyklisterne og fodgængerne gives bedre forhold.
  • Ved UKC er belægningen udvidet så den får karakter af et for-areal på begge sider af bygningen. For-arealet kan bruges til at trække de unge og husets aktiviteter udenfor, ligesom områdets øvrige brugere og gæster inviteres ind i bygningen. Ved bygningens sydside mod haven er der anvendt in situ støbte betonbelægninger i store formater i stil med de kørefliser, der er en del af Krudtværkets historiske kørefliser. Med denne sammenhængende belægning kobles områdets historiske bygninger sammen mellem strædet ved Svovl – og Salpeterladen og Trækulsbrænderiet frem til bagsiden af UKC. Betonbelægningerne suppleres med andre materialer, der er kendt fra området; brosten, grus og asfalt.
  • I området syd for UKC er der ryddet op i beplantningen, så der trækkes mere lys ned i det grønne område, og arealet indbyder nu til ophold og aktiviteter. Samtidigt er UKC bygningen blevet mere synlig set fra syd.
  • På forpladsen mod Syrevej er der etableret et opholdsareal i asfalt og stål med en rampe. Denne plads er etableret for at skabe en god forbindelse rundt om bygningen, en bedre adgang til bygningen samt for at danne en ny ramme for de unges egne initiativer.
  • Som et brugerønske fra de unge er der etableret en multibane i asfalt med basketkurv og siddemuligheder i træ. Multibanen ligger centralt midt i området, og knytter sig til den nye køreflisebelægning i beton.
  • Ny tryghedsskabende belysning. Ny belysning omfatter: Armaturer på Krudtværksalléen, Industrielt inspireret belysning omkring UKC huset, master med fleksible spots med flere farver lys ved multibanen og omkring huset. Et motiv tegnet af en elev fra ungdomsskolen bliver projiceret på belægningen i haven ved UKC.

Anlægsregnskab:

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

4.744.000

4.719.014

24.968

Indtægter

-3.260.000

-3.260.000

0

Netto

1.484.000

1.459.014

24.968

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3

Økonomi

Mindreforbrug noteres tilført Stålsat By. Udgiften til drift finansieres af den afsatte pulje til afledt drift vedrørende ”Stålsat By”, som pt. er 300.000 kr. hvert år efter 2018.

385. Omlægning og udvidelse af specialpladser

Sagens kerne

Der er behov for at etablere ventepladser for borgere, der venter på plejebolig. Baggrunden er et generelt øget behov som følge af demografien og hurtigere udskrivninger fra hospitalet, et stigende antal borgere med demenssygdomme samt et generelt voksende behov for plejeboliger i Halsnæs Kommune. Der planlægges gennemført en analyse af behovet for demens- og plejeboliger for de kommende 10 år, så den samlede kapacitet kan tilpasses borgernes behov. Administrationen foreslår de nuværende midlertidige døgnpladser og to plejeboliger omlagt, så der, på kort sigt, kan etableres demens- og ventepladser, indtil den foreslåede analyse bliver politisk behandlet primo 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at de nuværende 25 midlertidige døgnpladser samlet set forøges til 28 midlertidige ophold af forskellig karakter, herunder at:

  1. fem midlertidige døgnpladser i Hundested Plejecenter omdannes til fire midlertidige demenspladser og en skærmet opholdsstue
  2. tre akutpladser i Hundested Plejecenter omdefineres til tre midlertidige døgnpladser.
  3. to plejeboliger omdannes til fire ventepladser for borgere, der venter på plejebolig.
  4. merudgiften til ændringerne på i alt 568.000 kr. finansieres indenfor Visitationens ramme, bl.a. via mindreudgift på hjemmepleje.

Samlet set betyder ændringerne, at Halsnæs Kommune kommer til at råde over 28 midlertidige ophold af forskellig karakter, som fordeler sig på:

5 midlertidige døgnpladser til udadreagerende demensramte borgere på Rosen, Arresø Plejecenter

4 midlertidige døgnpladser til demensramte borgere på Hundested Plejecenter

15 midlertidige døgnpladser på Hundested Plejecenter

samt

4 ventepladser på enten Arresø Plejecenter eller Frederiksværk Plejecenter

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte: 18 (Liste V, Liste A, Liste F og Liste Ø)

Imod stemte: 2: (Liste O) Dansk Folkeparti stemmer imod, idet Dansk Folkeparti ikke ønsker nedlæggelse af de tre akutpladser, som jo har særstatus i sundhedssystemet, før der foreligger en klar redegørelse om, hvorledes man vil håndtere dette problem, så borgernes behov og rettigheder ikke forringes. Endvidere ønsker Dansk Folkeparti, at sagen genoptages medio juni 2020, hvor det forventes at redegørelsen på området for en langsigtet løsning foreligger.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 5. november 2019, pkt. 180:

Der er modtaget høringssvar af 3. november 2019 fra Ældrerådet.

Direktionens indstillinger anbefales.

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 427:

Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Der er behov for at etablere ventepladser for borgere, der venter på plejebolig. Baggrunden er et generelt øget behov som følge af demografien og hurtigere udskrivninger fra hospitalet, et stigende antal borgere med demenssygdomme samt et generelt stigende behov for plejeboliger i Halsnæs Kommune. Der planlægges gennemført en analyse af behovet for demens- og plejeboliger for de kommende 10 år, så den samlede kapacitet kan tilpasses borgernes behov. Administrationen foreslår de nuværende midlertidige døgnpladser og to plejeboliger omlagt, så der, på kort sigt, kan etableres demens- og ventepladser, indtil den foreslåede analyse bliver politisk behandlet primo 2020.

Halsnæs Kommune råder aktuelt over 25 midlertidige døgnpladser, som er målrettet borgere, der udskrives fra hospital, eller indskrives fra hjemmet eller plejebolig. Borgerne skal, efter endt behandling og rehabilitering, hjem til egen bolig, plejebolig eller tilbydes en permanent plejebolig.

Fem af de midlertidige døgnpladser er placeret på Rosen, Arresø Plejecenter og er målrettet demensramte borgere med udadreagerende adfærd. Et ophold varer fra to til otte mdr. Borgeren indskrives typisk fra en plejebolig og vender tilbage til en plejebolig.

20 midlertidige døgnpladser er placeret på Hundested Plejecenter. Heraf er tre pladser defineret som akutpladser, hvor et ophold typisk varer fem døgn. De resterende 17 midlertidige døgnpladser er karakteriseret ved ophold, der gennemsnitligt varer ca. 40 dage for borgere, der ikke venter på plejebolig. Borgere med et midlertidigt ophold indskrives fra henholdsvis hospital og i stigende grad fra egen bolig. Borgerne udskrives til hjemmet, plejebolig eller indstilles til en varig plejebolig. En del borgere genindlægges på hospital.

Borgere, der venter på en plejebolig, optager typisk en midlertidig døgnplads i op til ca. seks måneder.

Presset på disse midlertidige pladser er, som nævnt, steget de seneste år. Administrationen foreslår en omlægning af disse pladser for at sikre, at der stadig kan tilbydes plejeplads i Halsnæs Kommune indenfor plejeboliggarantien på to måneder.

Konkret betyder forslaget, at der omdannes fem af de 20 midlertidige døgnpladser på Hundested Plejecenter til fire midlertidige demenspladser samt en skærmet opholdsstue.

De tre akutpladser omdefineres til tre midlertidige døgnpladser således, at der fremover i alt er 15 midlertidige døgnpladser og fire midlertidige demenspladser på Hundested Plejecenter.

Samtidig foreslås to plejeboliger omdannet til fire ventepladser.

Tildelingen af disse pladser for midlertidigt ophold vil altid bero på en individuel vurdering, og da borgernes behov hurtigt kan ændre sig, som følge af demografi og hurtigere udskrivninger fra hospital, tilstræbes det at anvende pladserne med størst mulig fleksibilitet.

Det samlede antal midlertidige døgnpladser vil med dette forslag ændre sig fra de nuværende 25 til 24 (inklusiv de fem pladser på Rosen), og der vil desuden blive oprettet fire ventepladser. Således stiger Halsnæs Kommunes samlede antal midlertidige ophold fra 25 til 28 pladser, og det samlede antal plejeboliger falder med to boliger fra 262 til 260.

Det vil være muligt, at være klar med omlægning og ibrugtagning af pladserne inden 1.1.2020.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven

Serviceloven

Konsekvenser

For borgerne betyder omlægningerne, at de i højere grad vil kunne indskrives på de pladser og blive tilgodeset med den behandling, pleje og omsorg, der er nødvendig for bedring af deres tilstand. Det vil altid bero på en individuel, faglig vurdering, hvilken type plads den enkelte borger tildeles.

For medarbejderne gælder det, at det fortsat er en faglig vurdering, hvor borgeren indskrives eller indstilles til.

Økonomi

Samlet set giver ændringerne en merudgift på driften på 568.000 kr. som finansieres indenfor Visitationens ramme, bl.a. ved en mindreudgift til hjemmepleje.

Bilag

386. Godkendelse af etablering af kunstværk til forskønnelse af Nørregade i Hundested

Sagens kerne

Som led i anlægsprojektet 'Forskønnelse af Nørregade i Hundested' er der gennemført en skitsekonkurrence med kunstnere med støtte fra Statens Kunstfond. Skitsekonkurrencens vinder, Karin Lind, har første halvår 2019 arbejdet med at præsentere det vindende værk i en form, hvor der kan tages stilling til etablering. Anlægs- og driftsøkonomi er beskrevet, og værket er gennemarbejdet med henblik på at sikre holdbarhed til de vejrlige forhold samt reducere hærværksrisiko.

Styregruppen for kunstværket har, med baggrund i dette, indstillet værket 'Længsel og Fortøjning' af Karin Lind til etablering.

Forskønnelsesprojektet i Nørregade ligger formelt i Udvalget for Miljø og Plan, men da dette element vedrører et kunstværk, præsenteres sagen også til drøftelse i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.

Værkets form, æstetik og placering præsenteres på udvalgsmødet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet

1. Godkender etableringen af værket Længsel og Fortøjning

2. Giver en tillægsbevilling til afledt drift jf. økonomiafsnittet på 22.800 kr. i 2020

3. Godkender at afledte driftsudgifter jf. økonomiafsnittet indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2021-2024.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Forslag fra Liste F:

Da der er kommet nye oplysninger i sagen foreslås det at sende sagen tilbage til fornyet behandling i fagudvalget.

Dette blev enstemmigt vedtaget.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 6. november 2019, pkt. 179

Direktionens indstilling drøftet i udvalget.

Fraværende ved afbud: Annette Westh (A)

Udvalget for Miljø og Plan, 6. november 2019, pkt. 276:

Udvalget stemmer om direktionens indstilling

For stemte:

Helle Vibeke Lunderød (A)

Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte:

Steen Hasselris (V)

Anja Rosengreen (F)

Jannik Haulik Jørgensen (A)

Torben Hedelund (A)

Direktionens indstilling anbefales ikke.

Thomas Møller Nielsen (V) fraværende med afbud

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 428:

Imod Direktionens indstilling stemte:

Steffen Jensen (A), Torben Hedelund (A), Thue Lundgaard Curry (Ø), Steen Hasselriis (V), Michael Thomsen (V) og Thomas Møller Nielsen (V).

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Anlægsprojektet "Forskønnelse af Nørregade i Hundested" har til formål at gøre Nørregade mere attraktiv og at binde den aktive havn sammen med den mindre aktive handelsgade. En række elementer har forskønnet området med bænke og atmosfærelys, lysværket fish scales ved Gubbenpladsen, værket Spant ved indgangen til Nørregade, oplevelsesspillet med Knud Rasmussen, beplantning med træer, genetablering af huller til blomsterpæle med videre.

Som afslutning på det flerårige forskønnelsesprojekt kan der anlægges et kunstværk. Rammerne for kunstværket har været et værk, der viser det unikke i Hundested, og som anvender lys. På baggrund af ansøgning til Statens Kunstfond modtog Halsnæs Kommune støtte til en skitsekonkurrence og etablering på 400.000 kr. mod en egenfinansiering på mindst 600.000 kr. Byrådet gav 30. januar 2018, punkt nr. 7, indtægts- og udgiftsbevillinger til dette formål og frigav midlerne. Forsinkelsen skyldes dels, at processen havde en pauseperiode omkring vedtagelsen af budget 2019 samt at den kunstner, der vandt skitsekonkurrencen havde behov for tid til at gå i dialog med grundejere og dokumentere drifts- og anlægsøkonomi samt holdbarhed.

Der er indgået aftale med Statens Kunstfond om, at det er styregruppen for kunstværket, der vurderer skitser og endeligt værk, og som indstiller til etablering i Byrådet. Styregruppen har ved præsentationen givet opbakning til værkets etablering.

Administrationens vurdering

  • Den kunstneriske kvalitet er høj
  • Værket matcher Hundested og fremmer synlighed af det unikke for destinationen
  • Placeringen af værket er således, at havn og gågade visuelt bindes bedre sammen. Dermed passer værket til formålet med anlægsprojektet
  • De private interessenter har takket ja
  • Driftsøkonomien svarer til byrumselementer (lysmaster med videre)
  • Tiltag for at imødekomme de vejrlige forhold samt at reducere hærværksrisiko er tilstrækkelige. Værket er løftet i højden siden skitseprojektet, og materialevalg tager udgangspunkt i dette. I forhold til skitseprojektet er der en markant forbedring
  • Værket har en estimeret levetid på mindst 20 år med en udskiftning af lyselementer efter 10 år. Det vurderes, at investeringen i byen er tilstrækkelig langsigtet.

Styregruppens kunst- og byfaglige vurdering

Styregruppens motivation fremgår af dommerbetænkningen fra skitsekonkurrencen.

Master og lysende tovværk er de gennemgående elementer i Karin Linds skitseforslag, der har titlen ”Længsel og Fortøjning”. Værket fremstår som en stregtegning i 3D og manifesterer sig tre steder i byen: som et lysende relief på gavlen af Hundested Hotel og Kro, som en længere række af master forbundet i en lige linje af lysende LED-”reb” med snoninger, knob og stik ved stiforløbet langs ALDI-grunden, og tredje element er ved Nørregade overfor Gubben, så der skabes en visuel passage mellem havn og by. Projektet tager indholdsmæssigt sit afsæt i en lokalhistorisk fortælling og ikonografisk i Hundesteds stærkt maritime identitet. Det æstetiske greb er minimalistisk og har en vis indbygget fleksibilitet i forhold til konkrete placeringer.

Lov- og plangrundlag

Ved etablering ejer Halsnæs Kommune værk og vedligeholdelsesforpligtigelse. Kunstneren laver en drifts- og vedligeholdelsesplan.

Kunstneren ejer fortsat ophavsretten på værket. Jf. Ophavsretsloven § 3 stk. 2 må værket "ikke ændres eller gøres tilgængeligt for offentligheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens kunstneriske anseelse eller egenart.” Konsekvenserne af dette er, at kunstneren vil blive kontaktet, såfremt værket bliver beskadiget med henblik på at sikre, at værket genetableres som tænkt. Kunstneren afleverer ved afslutning en plan, således at behovet for konsulentbistand fra kunstner er let for begge parter, og således at det samlede udgiftsniveau til eventuelle reparationer minimeres.

Konsekvenser

Såfremt Byrådet vælger at etablere værket, vil der komme et unikt kunstnerisk værk, som binder havn og by sammen i Hundested.

Høring, dialog og formidling

Styregruppen for kunstværket har deltagelse af Halsnæs Kommunes Billedkunstråd og Hundested Erhverv.

Økonomi

Det samlede drift estimat på værket er 45.600 kr. Heri indgår:

  • Kunstneren har ved brug af ekstern konsulent estimeret driftsomkostning på strøm til lys på 14.000 kr. pr. år.
  • Rengøring og vedligehold kan løses af Natur og Vej for 10.000 kr. pr. år.
  • Halsnæs Kommune har modtaget tilbud om en serviceaftale for de elektriske komponenter på 21.600 kr. pr. år. Opgaven kan alternativt løses på regning.

Ved afslutning af det samlede anlægsprojekt vil disse indgå i estimatet af den samlede afledte drift for forskønnelsesprojektet.

Anlægsøkonomien falder inden for de rammer, der er afsat. Ved værkets færdiggørelse kan der tages stilling til, om et eventuelt restbeløb tilbageføres til kassen eller anvendes til anden forskønnelse indenfor projektets mål. Restbeløbet, som pt. er til uforudsete omkostninger samt pleje af forskønnelsesprojektet indtil dette overgår til drift, er pt. på ca. 200.000 kr.

Det forventes, at værket efter 10 år skal have udskiftet lyselementer til en estimeret pris på 100.000 kr.

Efter 20 år skal værket enten nedtages eller have udskiftet elementer for 200.000 kr.

Der tages stilling til, hvordan disse udgifter indgår i kommunens økonomiske rammer for vedligehold og drift fremadrettet ved afslutning på anlægsprojektet.

I bilag er økonomien for værket præsenteret.

Bilag

387. Igangsætning af forslag til lokalplan 08.21 for Boliger på Nordmolen

Sagens kerne

Hundested Havn I/S har et ønske om at igangsætte en ny lokalplan for boliger og erhverv på Nordmolen.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 6. november 2019

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for boliger og erhverv på Nordmolen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte: 19 (Liste V, Liste F, Liste O, Steffen Jensen (A), Helle Vibeke Lunderød (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Annette Westh (A), Tommy Frøslev (A), Sarah Lindemann Thøgersen (A), Kirsten A. Lauritsen (A), Helge Friis (A) og Henrik Tolstrup (A).

Imod stemte: 2 Torben Hedelund (A) og Liste Ø

Enhedslisten stemmer imod da vi mener, at kommunen skal afvise projektet, og købe den omtalte del af Nordmolen tilbage.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. november 2019, pkt. 269:

Afstemning om Direktionens indstilling:

For stemte:

Anja Rosengreen (F)

Helle Vibeke Lunderød (A)

Jannik Haulik Jørgensen (A)

Steen Hasselriis (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Walter G. Christophersen (O).

Imod stemte:

Torben Hedelund (A).

Direktionens indstilling anbefales.

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 429:

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

For stemte:

Steffen Jensen (A)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Imod stemte:

Torben Hedelund (A)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Der har gennem en længere periode været en dialog med Hundested Havn om udformningen af et boligbyggeri med erhverv på Nordmolen i Hundested. Byggeriet vil fremstå i forskellige højder og udformninger, så det både sikres, at der er en arkitektonisk helhed og et kig igennem bebyggelsen. Det ydre område vil være offentligt tilgængeligt, hvorimod de private opholdsarealer vil ligge i midten af bebyggelsen.

I gældende Kommuneplan 2013 er der mulighed for 7.000 m2 byggeri i op til 3 etager med en enkelt bygning i form af et tårn i op til 7 etager. Dette har Byrådet ikke ønsket at give mulighed for.

Rammerne for byggeriets maksimale omfang på havnen vil derfor være:

  • 5.800 m2 boligareal
  • 1.000 m2 erhvervsareal, hvor der er krav om publikumsrelaterede erhverv i stueetagen mod havnebassinet
  • 1.000 m2 erhvervsareal bygget ud i havnebassinet
  • 2-3 etager for byggeri på Nordmolen og 1 etage for byggeri i havnebassinet
  • 11 m højde på byggeri regnet ud fra kote 2,8 (klimasikringskote). Enkelte dele i byggefelt 1, 2 og 3 er op til 12 meter.
  • Offentlig adgang gennem området og på havnepromenade
  • Begrænsning af parkeringsarealer på opholdsarealer (p-kælder).

Byggeriet vil følge principperne i bilaget.

I øvrigt skal indarbejdes bestemmelser om arkitektonisk udtryk, materialer med mere. Der vil være krav om blandede boligstørrelser. Der er krav om bopælspligt efter gældende regler.

De offentlige rum omkring projektet skal sikres mod privatisering. Desuden skal p-pladser på havnefronten begrænses for at sikre en havnepromenade, hvor det er sikkert at færdes til fods.

Det er desuden en betingelse, at "Ormebadernes hus", der er bevaringsværdigt, indarbejdes i projektet.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018

Kommuneplan 2013

Høring, dialog og formidling

Det anbefales, at kommunen i samarbejde med Hundested Havn afholder et offentligt info-møde inden politisk behandling af forslag, hvor et udkast til byggeriets udformning præsenteres.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

388. Landzoneareal til jordbrug med i lokalplan for Hvideland Syd

Sagens kerne

I forbindelse med en kommende lokalplan for Hvideland Syd ønsker Økosamfundet Hvideland, at det landzoneareal, der er købt til jordbrugsformål, medtages for at kunne få den nødvendige dispensation fra Landbrugsstyrelsen til, at det er økosamfundet, der driver arealet og ikke et traditionelt landbrug.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager, at

  1. den kommende lokalplan for Hvideland Syd medtager det tilhørende landzoneareal til jordbrugsformål og
  1. der i forbindelse med lokalplanprocessen udarbejdes et kommuneplantillæg, der opretter en landzoneramme for jordbrugsområdet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. november 2019, pkt. 271:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende ved afbud: Thomas Møller Nielsen (V)

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 430:

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Økosamfundet Hvideland har ud over arealet til Hvidelandsbebyggelsen også erhvervet et landzoneareal til jordbrugsformål i tilknytning til samfundet - i stil med, hvad der også findes i tilknytning til Dyssekilde. På det vedlagte bilag - Kort over jordbrugsområde og Hvideland - er landzonearealet til jordbrugsformål vist med grønt og Hvidelandsområdet vist med rødt.

For at kunne få den nødvendige dispensation til, at det er økosamfundet, der står for at drive området til jordbrugsformål i stedet for en traditionel landbrugsejendom, kræves det, at området omfattes af en lokalplan, der udlægger det til dette formål. En sådan lokalplan skal ikke nødvendigvis være vedtaget, for at dispensationen kan gives, men Byrådet skal have tilkendegivet, at de vil udarbejde en lokalplan for området med det formål indenfor en rimelig tid.

Administrationen vurderer, at der ikke er nogen praktiske eller tekniske udfordringer ved at medtage landzonearealet i en lokalplan for en etape 2 af Hvideland - delområde 1 i den netop vedtagne lokalplan 10.7 for Hvideland, Torup Syd. En lokalplan for etape 2 kan dog først udarbejdes, når økosamfundet er klar med en udnyttelses- og bebyggelsesplan for området. Denne proces er allerede igangsat, og de første skitser hertil er under bearbejdning i samfundet.

Der vil skulle udarbejdes et kommuneplantillæg for landzonearealet - der vil forblive i landzone, da området i dag ikke har nogen kommuneplanramme - som normalt for landzoneområder. Kommuneplanrammen vil skulle fastlægge en anvendelse til jordbrugsformål med de få tekniske installationer som fx læskure til dyrehold, der normalt vil være i sådanne jordbrugsområder. Det vil også skulle fastlægges, at hvis økosamfundet ophører eller sælger området senere, vil anvendelsen alene være landbrugsdrift.

Anvendelsen af jordbrugsområdet skal ikke kunne give mulighed for nogen form for bolig-, erhvervs-, have- eller fællesanlægsformål, der ikke har med jordbrugsdrift at gøre - og kun i begrænset omfang byggeri til jordbruget. Der kan dog arbejdes med læhegn, vandhuller og lignende.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse om Lov om Planlægning nr. 267 af 16. april 2018.

Konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen betydende konsekvenser af at inddrage det pågældende landzoneareal til jordbrugsformål i en kommende planlægning for delområde I i Hvideland.

Hvis området ikke inddrages, vil økosamfundet ikke kunne erhverve det til jordbrugsformål som ønsket.

Høring, dialog og formidling

Lokalplan og kommuneplantillæg vil skulle i høring i mindst otte uger hos ejere, naboer med mere.

Der vurderes ikke et behov for nogen forudgående høring, da anvendelsen af området ikke vil ændres fra det, der i dag er muligt.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

389. Igangsætning af forslag til lokalplan 04.87 for rækkehuse på Hanehovedvej 101

Sagens kerne

Ejeren af Hanehovedvej 101 har ansøgt om at opføre 16 rækkehuse. Da dette ikke er tilladt i den gældende lokalplan, kræver det udarbejdelse af en ny lokalplan. Sagen forelægges for at få udvalgets godkendelse af, at der arbejdes videre med et udkast til lokalplan. Der er vedlagt en ideskitse, der ikke er udtryk for det endelige projekt, idet der skal ske nogle tilpasninger i forhold til kulturmiljøet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for boliger på Hanehovedvej.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. november 2019, pkt. 273:

Direktionens indstilling anbefales

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 431:

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Ejeren af Hanehovedvej 101 har ansøgt om at opføre 16 rækkehuse med udnyttelig tagetage (1,5 etage), tilhørende haver og parkeringspladser. I den gældende lokalplan 04.4 er grunden udlagt til blandet lav boligbebyggelse. Hvis der opføres andet end enfamiliehuse, fx rækkehuse, kræver det, at der udarbejdes en ny lokalplan.

Grunden ligger i byzone, og projektet understøtter en fortætning af eksisterende byer fremfor at inddrage nye arealer i det åbne land. Rækkehusbebyggelsen skal jf. kommuneplanen overholde en bebyggelsesprocent på 35, bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter og rækkehusene må maksimalt opføres i 1,5 etage. Det præcise projekt er stadig under tilblivelse.

Trafikken til rækkehusene skal føres af Strandlodsvej, som skal asfalteres (finansieret af bygherre). Yderligere skal der etableres en vendeplads på Strandlodsvej til fx flyttebil og renovation.

Rækkehusbyggeriet skal tilpasses eksisterende bebyggelse og bymiljø, hvad angår bygningens placering, udseende og materialer, da området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, og de karakteristiske oprindelige træk derfor tilstræbes bevaret. Langs Hanehovedvej er den fremherskende byggeskik længehuset, enten udført som bindingsværk eller grundmuret, med sadeltag med 45-50 grader hældning. Bygningerne er i 1 eller 1,5 etage. Gavltrekanterne er enten murede eller træbeklædte. Vinduerne er sprossede, hovedsageligt to-rammede med to vandrette sprosser, i hvid. Tagene er belagt med strå, grå eternit eller mørke teglsten.

Der er opført rækkehuse på Hanehovedvej 87 (lokalplan 04.61), Gl. Evetoften 1-81 (Lokalplan 04.49) og Gl. Evetoften 40-82 (lokalplan 04.53).

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Lokalplan 04.4 for et område ved Hanehoved.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Rækkehusene er en fortætning af den allerede eksisterende boligmasse og skaber derved boliger tæt på eksisterende institutioner, skoler, butikker og kollektiv trafik. Boligerne understøtter en efterspørgsel på mindre boliger og bofællesskaber til blandt andet ældre i kommunen.

Da det er vejstrækningen med længehuse langs Hanehovedvej, der er et værdifuldt kulturmiljø, er det meget vigtigt, at byggeriets udformning mod Hanehovedvej indpasses i kulturmiljøet.

De 16 nye boliger vil tilføre mere trafik til Hanehovedvej og især Strandlodsvej.

Høring, dialog og formidling

Forslag til lokalplan skal sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

390. Museet - Overgang til selvejende institution

Sagens kerne

Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus’ bestyrelse ønsker, at museet skal overgå fra at være en kommunal virksomhed til en selvejende institution.

To dokumenter er styrende for aftaleforholdet mellem det selvejende museum og kommunen: driftsoverenskomst og brugsretsaftale. I sagen træffer Byrådet beslutning om godkendelse af aftalegrundlaget ved godkendelse af driftsoverenskomst og brugsretsaftale.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet:

1. Godkender driftsoverenskomsten for Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus.

2. Godkender brugsretsaftalen for Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Helle Vibeke Lunderød (A) stillede forslag om:

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling godkendes, idet bilag 4, Brugsretsaftale tilføjes et pkt. 4.3.

4.3

Brugsretsaftalen kan eventuelt forhandles igen efter afslutning af den igangværende bygningsgennemgang, hvis der for de i bilag 1 nævnte bygninger viser sig bygningsforhold, som gør det absolut nødvendigt.

Forslaget blev enstemmigt godkendt.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 6. november 2019, pkt. 182:

Direktionens indstilling anbefales med den bemærkning, at der bør aflægges halvårlig balance til kommunen

Fraværende ved afbud: Annette Westh (A)

Økonomiudvalget, 13. november 2019, pkt. 432:

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:

Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Administrativ bemærkning:

Der er kommet et ændret bilag 3 på sagen.

Da Industrimuseet Frederiks Værk blev etableret i 2004-05, på resterne af det konkursramte, foreningsejede Frederiksværkegnens Museum, ønskede Byrådet at sikre det nye museum stabilitet og driftsikkerhed i opstartsfasen. Det blev gjort ved at indlejre museet i den kommunale virksomhedsstruktur og udpege Kulturudvalget som bestyrelse for virksomheden. Det blev desuden sikret, at museet frit kunne trække på en række forskellige servicefunktioner.

Museets bestyrelse har flere gange efterfølgende diskuteret museets ejerforhold. Allerede den 22. marts 2010 godkendte Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati således en procesplan for nedlæggelse af Industrimuseet som kommunal virksomhed og overgang til en selvejende institution. Tanken bag det var, at museet som selvejende institution ville have bedre muligheder for at sikre sig adgang til fondsmidler til finansiering af museets aktiviteter. Det var ligeledes et mål, at museet ved at overgå til selveje vil kunne effektivisere og afbureaukratisere således, at der frigives endnu mere tid til faglig udvikling og samarbejde.

Forslaget blev sendt i høring med henblik på, at relevante parter kunne afgive deres svar herunder museets bestyrelse. Forslaget blev således forelagt museets bestyrelse på det ordinære møde den 18. maj 2010, under punkt 20 sager til behandling: ”Museets status – kommunalt eller selveje?”.

Ud over de statslige museer, som ikke er relevante i denne sammenhæng, opererer museumsloven med, at de statsanerkendte museer kan være enten selvejende, foreningsdrevne eller kommunale. Alle er ligeværdige juridiske personer, og Slots- og Kulturstyrelsens standardvedtægt tager højde for alle tre modeller. Det er dog således, at langt hovedparten af de danske museer i dag er selvejende.

Slots- og Kulturstyrelsens opgørelser viser, at godt 80 % af de danske museer i dag er selvejende, mens resten enten er foreningsejede eller kommunale. Uanset ejerforholdet forestås museets drift af en bestyrelse, hvis sammensætning skal fremgå af vedtægten. Ved selvejende museer er bestyrelsen den øverste myndighed. Årsagen til, at et stort flertal af de statsanerkendte museer har selveje, er, at denne konstruktion er den mest fordelagtige for begge parter. Museerne drives hovedsageligt for offentlige midler fordelt mellem stat og kommune. I kraft af de stadigt voksende krav om professionalisering af museerne og optimering af de tildelte ressourcer er det vigtigt, at driften kører optimalt både på ledersiden og ved hjælp af en professionel, strategisk sammensat bestyrelse.

Det afgørende ved selveje er:

  • Denne ejerform vil lette adgangen til fondstilskud
  • Den vil lette adgangen til statslige bevillinger
  • Den vil sikre, at der ikke skal svares fondsmoms på 17,5 %
  • Museet vil blive frigjort i forhold til de kommunale regler og rammer
  • Museet kan agere indenfor armslængdeprincippet
  • Museet vil kunne sammensætte en professionel bestyrelse.

Udviklingen går i retning af en opdeling, hvor staten sætter de lovgivningsmæssige rammer og yder et økonomisk tilskud, og hvor kommunen er tilskudsgiver og tilsynsførende, mens det konkrete museum er frigjort og kan agere selvstændigt i et tæt samarbejde med bestyrelsen. Konstruktionen forudsætter, at der udarbejdes en samdriftsaftale samt en brugsretsaftale. På websitet www.kum.dk kan man læse mere om ministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende institutioner, herunder bestyrelsens sammensætning, vedtægtens og forretningsordenens udformning med mere.

Lov- og plangrundlag

Museumsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Lov om kommunernes styrelse.

Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende institutioner.

Konsekvenser

Fordelene ved selveje fremgår af sagsfremstillingen.

Høring, dialog og formidling

Museets personalerepræsentant og bestyrelse har været hørt og har enstemmigt vedtaget, at museets skal overgå til selveje. Slots- og Kulturstyrelsens standardvedtægt er anvendt, og styrelsen skal derfor ikke godkende vedtægt og museets overgang til selveje.

Økonomi

Beslutningen i sig selv har ikke nogen økonomiske konsekvenser, idet den samlede omkostning for det selvejende museum ikke vil være større end under den nuværende organisering som en virksomhed under Halsnæs Kommune.

Bilag

391. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A) borgmester

​​

Helle Vibeke Lunderød (A) 2. viceborgmester

Anja Rosengreen (F) viceborgmester

​​

Helge Friis (A)

Torben Hedelund (A)

​​

Annette Westh (A)

Tommy Frøslev (A)

​​

Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Kirsten A. Lauritsen (A)

​​

Henrik Tolstrup (A)

Jannik Haulik Jørgensen (A)

Olaf Prien (F)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

​​

Walter G. Christophersen (O)

Gitte Hemmingsen (O)

Steen Hasselriis (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

​​

Sune Raunkjær (V)

Michael Thomsen (V)

​​

Frederik Germann (V)

Susan Eirfeldt (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 22. november 2019