Økonomiudvalget



Referat 24.01.2018 kl. 15:00

Agenda:

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Lisbet Møller (Ø)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Torben Hedelund (A)

1. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsorden godkendt - sag nr. 30 (Udlejningsaftale, Maglehøj) udskydes til et efterfølgende møde.

Punkt 6 - skydes til sidste punkt.

2. Valg af næstformand

Sagens kerne

Økonomiudvalget vælger selv sin næstformand.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Torben Hedelund (A) valgt som næstformand.

Lov- og plangrundlag

Der henvises til bemærkningerne til § 22 i lov om kommunernes styrelse.

3. Forslag til Forretningsorden for Økonomiudvalget

Sagens kerne

Økonomiudvalget skal behandle forslag til Forretningsorden for udvalgets virke to gange. Dette er første behandlingen og anden behandlingen sker i forbindelse med udvalgets møde i marts 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til Forretningsorden for Økonomiudvalget i Halsnæs Kommune godkendes med henblik på 2. behandling på ordinært møde i marts 2018.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Forretningsordenen afstikker retningslinjerne for Økonomiudvalgets virke i dets møder og sagsforberedende arbejde. Udkastet er, for størstedelens vedkommende, identisk med normalforretningsordenen, jf. lov om kommunernes styrelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Høring, dialog og formidling

Økonomiudvalgets Forretningsorden offentliggøres efter godkendelse på kommunens hjemmeside

Bilag

4. Forslag til mødeplan for Økonomiudvalget 2018-2021

Sagens kerne

Udvalgets møder for 2018-2021 skal fastlægges.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget godkender forslag til udvalgets møder 2018-2021.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt, idet der fastsættes en anden dato for mødet i maj 2018.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Bilag

5. Vederlagsregulativ

Sagens kerne

Administrationen har udarbejdet et Vederlagsregulativ for 2018-2021, som skal give byrådsmedlemmerne en oversigt over rettigheder og pligter i forhold til vederlag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Vederlagsregulativet for 2018-2021 godkendes, herunder vederlagene for udvalgsmedlemmer, der fremgår af bilag 1 til regulativet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Vederlagsregulativet er udarbejdet for at sikre, at der er klarhed over rettigheder og pligter i forhold til de vederlag, som byrådsmedlemmerne kan modtage.

Vederlagsregulativet behandler blandt andet retten til tillægsvederlag (børnetillæg), og hvad byrådsmedlemmerne skal være opmærksom på i forbindelse med dette tillæg, jf. side 5 i bilaget.

Det fremgår også af Vederlagsregulativet, at byrådsmedlemmerne skal lave et kørselsregnskab senest hver 3. måned, som skal sendes til Ledelsesbetjening og Kommunikation, jf. side 10-11 i bilaget. Dette skal sikre, at der kan føres et tilsyn med udbetalingerne.

Endelig indeholder Vederlagsregulativet for eksempel følgende emner:

  • Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
  • Befordringsgodtgørelse ved borgerlige vielser
  • Vederlag til stedfortrædere.

For så vidt angår vederlagene i bilag 1, så bemærkes det borgmestervederlaget og byrådsvederlaget er fastsat ved lov, og at vederlagene til udvalgsformænd er fastlagt i styrelsesvedtægten. Det er således alene de øvrige vederlag, som Byrådet skal godkende. Dvs. vederlagene for at sidde i fagudvalg og vederlaget for at være medlem af Børne- og Ungeudvalget. I den forbindelse bemærkes det, at udvalgsvederlaget er faldet en smule sammenlignet med sidste byrådsperiode. Det skyldes, at der skal fordeles til flere som følge af, at der er flere fagudvalg.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 16 og bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016.

Bilag

6. Introduktion til Økonomiudvalget

Sagens kerne

Som en del af introforløbet for det nye Byråd gives et kort oplæg om Økonomiudvalgets hovedopgaver med udgangspunkt i styrelsesvedtægten.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Alle fagudvalg har på deres første møde drøftet et introduktionsprogram på deres første møde. For Økonomiudvalgets vedkommende er der ikke på samme måde tænkt i et længere introduktionsforløb. Det skyldes flere forhold, herunder at medlemmerne af Økonomiudvalget alle har siddet i Byrådet i mindst en periode, og at Økonomiudvalgets opgaver i vidt omfang er defineret ved lov. Derfor lægges der alene op til en kort gennemgang af Økonomiudvalgets opgaver med udgangspunkt i styrelsesvedtægten.

Derudover kan Økonomiudvalget efterfølgende vælge at drøfte, om der skal ske ændringer i møde- og arbejdsformen, herunder i hvilket omfang Økonomiudvalget skal inddrage partier, der ikke er repræsenteret i udvalget.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

7.

Sagsbehandling

Lukket punkt

8. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

9. Forslag til tidsplan og proces for budget 2019-2022

Sagens kerne

Koncernøkonomi har med afsæt i evalueringen af budgetprocessen 2017-2021 i Økonomiudvalget og i Chefgruppen udarbejdet et forslag til tidsplan og proces for budget 2019-2022.

Forslaget er blevet behandlet på Direktionens møde den 8. januar 2018, og fremsendes nu til behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til tidsplan og budgetproces godkendes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Koncernøkonomi har med afsæt i evalueringen af budgetprocessen 2018-2021 i Økonomiudvalget og i Chefgruppen udarbejdet et forslag til tidsplan for budgetprocessen for 2019-2022, som efterfølgende har været behandlet af Direktionen den 8. januar 2018.

Tidsplanen er udarbejdet ud fra en intention om i videst mulig omfang at lade de økonomiske beslutninger i Direktionen følge behandlingen af forventet regnskab, således at behandlingerne i Direktionen foretages ud fra et så opdateret økonomisk udgangspunkt som muligt.

I lighed med budgetprocessen 2018-2021 er tidsplanen baseret på, at budgetmaterialet alene fremsendes elektronisk både i forhold til Direktionen og til Byrådets budgetseminar. Budgetseminaret forudsættes afviklet torsdag den 30. august og fredag den 31. august 2018.

Ligeledes er der i lighed med sidste års proces indlagt frist for at stille brede politiske spørgsmål inden sommerferien, hvilket skulle sikre, at spørgsmålene kan nå at blive besvaret kvalificeret inden det planlagte budgetseminar.

Tidsplanen er desuden udarbejdet ud fra følgende politiske mødedatoer:

  • Byrådet får præsenteret økonomiaftalen på et formøde forud for det ordinære Byrådsmøde den 21. juni 2018.
  • Økonomiudvalget foretager 1. behandling på et ekstraordinært møde torsdag den 13. september 2018, forud for det ordinære byrådsmøde, hvor der ligeledes foretages 1. behandling af budgettet.
  • Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet (1. behandlingsforslaget inkl. de sidste tekniske ændringsforslag) på sit ordinære møde den 3. oktober 2018.
  • Byrådet foretager 2. behandling torsdag den 11. oktober 2018.

Forslaget til tidsplan indebærer en kortere høringsperiode, end det var tilfældet i 2017, idet materialet først kan sendes i høring, når det har været politisk behandlet. 1. behandlingen ligger torsdag den 13. september. Høringsfristen foreslås at ligge fra den 14. september til 27. september.

Den detaljerede tids- og procesplan fremgår af bilag til sagen.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Høring, dialog og formidling

Forslaget orienteres for Hoved-MED på mødet den 29. januar 2018 og i Chefgruppen den 31. januar 2018.

Desuden gennemgås processen med de enkelte områder på det månedlige budgetopfølgningsmøde i februar.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

10. Finansloven for 2018 - Konsekvenser for Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 8. december 2017 aftale om Finansloven for 2018.

Koncernøkonomi har udarbejdet et notat, hvori der redegøres for de beregnede konsekvenser for Halsnæs Kommune af denne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager notatet til efterretning

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 8. december 2017 aftale om Finansloven for 2018.

I forhold til kommunerne har KL opgjort, at der er tre hovedelementer set i et kommunalt perspektiv:

  • Styrket ældrepleje
  • Bedre sundhed
  • Øget tilskud til frie grundskoler

Koncernøkonomi har udarbejdet et notat, hvori der redegøres for de beregnede konsekvenser for Halsnæs Kommune af de enkelte tiltag.

Umiddelbart er det kun på ældreområdet, at der kan opgøres direkte konsekvenser i 2018 på nuværende tidspunkt, idet tre tiltag udmøntes som generelle puljemidler. Samlet set vil Halsnæs Kommune vedrørende disse puljer modtage ca. 4,0 mio. kr. i tilskud, som vil skulle modsvares af tilsvarende aktivitetsudvidelser på ældreområdet.

Det drejer sig om:

  • Pulje på 500 mio. kr. til bedre bemanding i ældreplejen - 3,3 mio. kr. til Halsnæs Kommune
  • Pulje på 60 mio. kr. til aflastning af pårørende - 0,3 mio. kr. til Halsnæs Kommune
  • Pulje på 60 mio. kr. til at skabe rammer for en værdig død - 0,3 mio. kr. til Halsnæs Kommune

Hertil kommer to ansøgningspuljer på henholdsvis 25 og 10 mio. kr. til forsøg med frit valg i forbindelse med rehabiliteringsforløb samt til systematisk nedbringelse af sygefravær i ældreplejen.

På sundhedsområdet er der tale om initiativer, som skal defineres yderligere i ministeriet, forinden der kan beregnes eventuelle konsekvenser for kommunerne, mens konsekvenserne vedrørende de frie grundskoler først vil vise sig fra 2019.

De øvrige tiltag i Finansloven har ingen direkte påvirkning for kommunen.

De bevillingsmæssige konsekvenser for 2018 for de direkte tilskud på ældreområdet vil blive behandlet i forbindelse med forventet regnskab pr. 28. februar 2018. For de øvrige delområder vil udmøntningen i 2018 blive indarbejdet i forbindelse med de efterfølgende forventede regnskaber, efterhånden som der modtages udmeldinger fra ministerierne. Konsekvenserne for 2019 og de efterfølgende overslagsår vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2019-2022.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2018.

Konsekvenser

Den umiddelbare konsekvens af Finansloven er, at der vil skulle iværksættes aktiviteter på ældreområdet for ca. 4 mio. kr., finansieret af øgede tilskud.

Høring, dialog og formidling

Udvalget for Ældre og Handicappede er på sit møde den 18. januar 2018 blevet orienteret om indholdet i Finansloven samt satspuljeaftalen.

Notatet er sendt til drøftelse på Direktionens møde den 22.januar 2018.

Bilag

11. Anlægsbevilling - Forskønnelse af Nørregade i Hundested 2018

Sagens kerne

Der er i budgetvedtagelsen for 2018 afsat 1 mio. kr. på investeringsoversigten. Rådighedsbeløbet for 2018 søges frigivet i henhold til ønsker og ideer udviklet i samspil mellem administrationen og Hundested Erhverv.

Halsnæs Kommune har som led i forskønnelsesprojektet 2017 søgt Statens Kunstfond om medfinansiering til en skitsekonkurrence og etablering af et kunstværk i Hundested. Målet er at få kunstværket til at binde havn og by sammen.

Statens Kunstfond har efterfølgende givet et betinget tilsagn på 400.000 kr. Der søges om at anvende 600.000 kr. som kommunal medfinansiering til værket/værkerne.

Halsnæs Kommune har som led i forskønnelsesprojektet 2017 opnået støtte fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje til et innovativt byspil, der binder oplevelsen af by og havn sammen.

Erhvervsministeriets Landdistriktspulje støtte er et betinget tilsagn på 133.500 kr. Der søges om at anvende 173.860,47 kr. af rådighedsbeløbet som kommunal medfinansiering til udvikling og etablering af spillet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at:

1. der meddeles en indtægts- og udgiftsanlægsbevilling på 400.000 kr. til kunstprojektet, finansieret af tilskud fra Statens Kunstfond i 2018.

2. der meddeles en udgiftsanlægsbevilling på 600.000 kr., til medfinansiering af kunstprojektet, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til forskønnelse af Hundested i 2018.

3. der gives grønt lys for at sammensætte en styregruppe og gennemføre den del af projektet som vedrører kunst.

4. der meddeles en indtægts- og udgiftsanlægsbevilling på 133.500 kr. til et innovativt byspil, finansieret af et betinget tilskud fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje i 2018.

5. der meddeles en udgiftsanlægsbevilling på 173.860 kr. til byspilsprojektet, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til forskønnelse af Hundested i 2018.

6. der meddeles en udgiftsanlægsbevilling på 226.140 kr. til øvrige udgifter og småforskønnelse i øvrigt, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til forskønnelse af Hundested i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 13:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I årene 2016-2018 er der afsat et årligt rådighedsbeløb på 1 mio. kr. pr. år til forskønnelse af Nørregade i Hundested. Målet med dette er at fremme handel i byen og sammenhæng mellem havnen og byen.

Historik

Administrationen var fra starten af i udviklingen i 2016 i dialog med Hundested Erhverv. Sammen har vi prioriteret følgende:

  • Forskønnelse med brug af kombinationen lys og kunst
  • Forskønnelse med træer
  • Høj kvalitet i det der etableres.

Resultater 2016:

  • To træøer af høj kvalitet.
  • Et lysdesign værk ved pladsen foran Gubben.
  • Et lys-kunstværk; 'Spant' ved indgangen til handelsgaden.
  • Lyssætning af træer med underlys.
  • Styrket lysoplevelse ved Gubben.

Resultater 2017:

  • Kunststrategi og fundraising med udgangspunkt i denne.
  • Ny gadebelysning, der løfter oplevelsen funktionelt, giver en bedre stemning og er en bedre ramme for oplevelseselementer såsom kunst.
  • Nedslidte bænke udskiftet til bænke i høj kvalitet af bolværkstræ.
  • Udskiftning af andre nedslidte elementer.
  • Genetablering af fortællingen om sælen ved Gubbentorvet.
  • Afdækning af alternative trafikløsninger.

Aktiviteter i 2018

For 2018 vil fokus være på følgende to elementer:

A. Skitsekonkurrence og etablering af kunstværk. Såfremt Byrådet godkender at pengene anvendes som medfinansiering, og såfremt der gives en indtægts- og udgiftsbevillingen, igangsættes et forløb sammen med Statens Kunstfond. Forløbet ventes at tage knap et år og vil dermed danne kronen på værket for det treårige forskønnelsesprojekt.

B. Brug af spil til at skabe bevægelse mellem havn og by. De besøgende ved havnen og i byen skal have motivation til at bevæge sig rundt i byen. Et spil, hvor de besøgende eksempelvis skal hjælpe Knud Rasmussen med at gøre klar til ekspedition, og hvor man skal rundt til forskellige poster for at spille, kan give denne bevægelse, kan løfte byens fortælling om relationen til Knud Rasmussen og kan give yderligere årsag til at vælge Hundested som et besøgssted. Igangsættelse sker under hensyntagen til placeringen af kunstværket, så disse elementer ikke kolliderer med hinanden.

Tilsammen forventes de to spor at koste den million kroner, som er i anlægsbudgettet samt de penge, der søges overført fra 2017.

Om forløbet omkring kunst (A)

Statens Kunstfond har givet et betinget tilsagn på 400.000 kr. til at understøtte den besluttede kunststrategi samt ovennævnte by-forskønnelse ved at etablere et nyt kunstværk i Hundested. Styregruppen har peget på placering på pladsen, hvor man ser fra havnen og op mod Nørregade ad Nordre Beddingsvej. Lokaliseringen er først og fremmest foreslået, fordi netop det sted visuelt binder havn og by sammen. Der er ikke peget på en kunstner/kunstnere.

Hovedpunkterne i betingelserne for at modtage støtten er:

- At Halsnæs Kommune medfinansierer med 600.000 kr.

- At Halsnæs Kommune forpligter sig til at vedligeholde værket

- At der gennemføres en skitsekonkurrence for at finde det rette værk. Kunstnerne bliver honoreret for deres skitseforslag, som del af projektet

- At Halsnæs Kommune står for forløbet sammen med Statens Kunstfond. Det vil sige, at Halsnæs Kommune skal sikre et skitseret forløb for konkurrencen herunder sammensætte en styregruppe.

En uddybning af forpligtigelserne findes i bilag 2.

Der skal som nævnt i betingelserne fra Statens Kunstfond nedsættes en styregruppe for det videre forløb. Styregruppen med deltagelse af Statens Kunstfond kommer med forslag til kunstnere, materialer, form med videre, hvortil kommer, at de skaber rammerne for skitsekonkurrencen. Rammerne for arbejdet i styregruppen er først og fremmest den vedtagne Kunststrategi for Forskønnelse i Hundested og dermed målet om, at det unikke ved Hundested skal være mere synligt for borgere og besøgende.

Det foreslås, at styregruppens rolle skal være at:

- Godkende projektets budget, tidsplan og skitseforslag, samt eventuelle ændringer til disse

- Godkende inddragelsesproces

- Godkende den endelige leverance af det realiserede kunstværk.

- Godkende understøttende kommunikationsindsats.

. Følgende foreslås til styregruppen:

- Formand, Sune Impgaard Schou, Chef for Miljø og Teknik, Halsnæs Kommune

- Hundested Erhverv. 1-2 medlemmer

- Halsnæs Kommunes Billedkunstråd. Rådet har peget på kunstneren Carsten Dahl

- Statens Kunstfond.

- Kulturkonsulent fra Sundhed Idræt og Kultur.

Sekretariat og projektledelse for projektet vil være placeret i Vækst og Udvikling med teknisk support fra Trafik og Veje.

Om forløbet omkring byspil (B)

Byspillet er et byvandringsspil for børn og deres familier om Hundesteds historie med fokus på Knud Rasmussen. Knud Rasmussens Hus har givet indledende tilsagn om faglig sparring, og Hundested Skole har givet indledende tilsagn om at have børnene med som spil-testere.

Målet er at skabe et spil til Hundested, som fører handelsgaden Nørregade sammen med havnen, så flere mennesker opdager mulighederne for begge områder. Gennem at bruge spil som motivering vil vi kunne få deltagerne til at bevæge sig mere rundt i byen, end det nu er tilfældet, og via en god oplevelse ændre på deltagernes oplevelse af Nørregade og afstanden til havnen. Historien forventes at tage udgangspunkt i Knud Rasmussen. Den berømte polarforsker kan ikke komme afsted på sin næste mission til Grønland. Børnene og deres familier skal hjælpe ham.

Spillerne bliver hvervet som hjælpere til Knud Rasmussen og skal, ved at løse forskellige opgaver, sørge for at polarforskeren er klar til den næste mission til Grønland. Opgaverne kan kun løses, hvis spillerne samler den fornødne viden om Hundested og byens historie. Posterne er placeret rundt på havnen og Nørregade, og kun, ved at bevæge sig igennem begge områder og løse posternes opgaver, kan man vinde spillet. Som udgangspunkt vil spillet have 6-8 poster, og spillet kan startes ved alle posterne. Gennem spillet bliver man hjulpet af Hundesteds sæler, som er gode venner med Knud Rasmussen. Indgangen til spillet er disse poster som er fysiske markeringer i byrummet (eksempelvis skiltetræer). Man kan som barn eller familie koble sig på spillet flere steder i bybilledet.

Målgruppe

Spillets fokus er børnefamilier med børn i alderen 8-13. Både yngre og ældre børn kan deltage, men de yngste skal have mere hjælp af deres forældre, og ældre unge vil måske have det for let i opgaverne. Spillet kan også sagtens spilles af andre, men fokus er på familierne. Spillet kræver samarbejde af flere deltagere så for at spille, skal man være 2 eller flere.

Teknologi og vedligehold

En del af spillet har en webplatform. Der er lagt vægt på at omkostninger til vedligehold er begrænsede. Udvikling og etablering forventes at tage ca. 6-10. måneder.

Ansøgning til Landdistriktspuljen som har fået tilsagn samt regelgrundlag kan ses af bilag.

Handleplan for forskønnelsesprojektet 2018

Rammen for forskønnelsesprojektet er præsenteret i sagerne i Udvalget for Miljø og Teknik nr. 495 i år 2017, 424 i år 2017 samt 293 i år 2016. Kort fortalt skal byen gøres mere attraktiv for borgere og besøgende.

Nedennævnte forslag til handleplan for det videre arbejde med Kunststrategien tager udgangspunkt i, at Byrådet takker ja til støtten for Statens Kunstfond og Landdistriktspuljen. Såfremt dette ikke er tilfældet, præsenteres en revideret handleplan til godkendelse i fagudvalget (Miljø og Plan).

1. kvartal

Nedsættelse af styregruppe og opstart af kunstprojekt

Igangsættelse af kunstprojekt inklusiv invitation til valgte kunstnere, som skal præsentere skitser

Forberedelse af skitsekonkurrence

Engagere spiludvikler til byspil.

2. kvartal

Færdiggøre skitsekonkurrence på kunstværk

Styregruppen vælger kunstværk/kunstværker

Spilidé i udkast klar til test.

3. kvartal

Vedligeholdelsesplan kunstværk(er)

Politisk godkendelse af styregruppens valg af kunstværk

Kontraktindgåelse

Færdigudvikling af byspil

Etablering af byspil i byrummet.

4. kvartal

Etablering af kunstværk(er) i byrummet

Færdiggørelse af etablering af byspil

Plan for overgang fra anlægsprojekt til drift for hele det treårige forskønnelsesprojekt.

Konsekvenser

Det er lykkedes at skabe og løbende udvikle et spændende miljø på Hundested Havn, som hvert år tiltrækker både lokale og turister. Der er et stort ønske om at få de besøgende på Havnen til at gå mere op i byen samt at få beboerne i Hundested til at benytte butikkerne i handelsgaden i Hundested fremfor at tage til andre byer for at handle. Det er håbet, at et mere spændende og visuelt attraktivt miljø i Nørregade vil have en betydning.

Høring, dialog og formidling

Skitsekonkurrence, valg af værk og etablering følger de retningslinjer, som Statens Kunstfond har udstukket. Se bilag 3 – et kunstprojekt i praksis samt bilag 4 kontraktudkast. Det vil være oplagt, at der undervejs er inddragelse af borgere og lokale interessenter. Det gælder ikke mindst, når der kan præsenteres skitseforslag. Kunstprojektet skal formidles. En del af dette varetages af Statens Kunstfond, der også står for at få taget professionelle billeder. Det vil være oplagt at lave yderligere formidling. Dels ved indvielsen og dels med understøttende presseindsats. Endelig vil det være oplagt, at værket gøres synligt i fremtidige kunstguides og på eksempelvis VisitNordsjællands hjemmeside om Hundested.

I udviklingen af byspillet inddrages den faglige ekspertise fra Knud Rasmussens hus og Hundested skole. Forventeligt både børn og lærere.

Økonomi

Forskønnelsen af Nørregade i Hundested er en treårig indsats 2016-18, hvor der hvert af årene 2016, 2017 og 2018 er afsat 1 mio. kr. til forskønnelse af Nørregade i Hundested. Rådighedsbeløbet for 2018 søges frigivet i henhold til ønsker og ideer udviklet i samspil mellem administrationen og Hundested Erhverv.

Af styringsmæssige årsager håndteres de 3 dele i indstillingen som et samlet anlægsprojekt.

Den samlede ramme for kunstprojektet er i alt 1.000.000 kr., der finansieres af tilskud fra Statens Kunstfond på 400.000 kr. og af det afsatte rådighedsbeløb til Forskønnelse af Hundested i 2018 på 600.000 kr.

Den samlede ramme for udvikling af et innovativt byspil er 307.360 kr., der finansieres af et betinget tilskud fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje i 2018 på 133.500 kr. til et innovativt byspil og af det afsatte rådighedsbeløb på 173.860 kr.

Hermed resterer der 226.139,53 kr., af det afsatte rådighedsbeløb til Forskønnelse af Hundested i 2018. Disse midler anvendes som sikkerhedsnet for at budgettet ikke overskrides samt mindre anlæg (eks. fundamenter til kunst, belysning af kunst) i relation til de to hovedprojekter.

Afledt drift indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2019-2022. Der er indledningsvist lavet et skøn for drift af kunstværk. Det er meget usikkert, da hverken materialer, placering eller størrelse er kendt. Dog vurderes det, at

· Er det et værk med skrøbelige elementer (eks. blanding af vand og lys) eller fragile konstruktioner etc. vil det være realistisk at sætte 40.000 kr. af til drift per år.

· Er det omvendt et værk med meget solid karakter og stor grad af holdbarhed i alt fra vejr til hærværksforsøg, så er det nærmere et par tusinde til at fjerne fugleklatter og gøre det rent, få strøm til belysning af det eller lignende.

Af samme grund sigtes gennem processen mod at finde et solidt og holdbart værk.

Afledt drift er fx udgifter i Natur & Vej, vejbelysning, etc.

Bilag

12. Anlægsbevilling - Lisevanggrøften (Tillægsbevilling)

Sagens kerne

Anlægsprojektet med ny spuns i Lisevanggrøften bliver dyrere end først antaget. Etape 1-3 er etableret og har samlet set kostet 610.000 kr. ud af anlægsbevillingen på 650.000 kr. Etape 4 mangler. Denne etape forventes at koste 170.000 kr. Der udestår dermed 130.000 kr. i anlægsbevilling for gennemførsel af det resterende anlægsprojekt. Denne bevilling foreslås finansieret af driftsbudgettet for grønne områder i 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler en anlægstillægsbevilling på 130.000 kr. til anlægsprojektet i Lisevanggrøften, finansieret af driftsbudgettet for grønne områder i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 14:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Etablering af spunsvægge på cirka 200 m af den øverste strækning i Lisevanggrøften vil sikre god afledning af vand i grøften og reducere problemer med brinknedskridninger. Der ændres ikke på bundkoterne i regulativet eller på de regulativmæssige oprensningsbestemmelser. Projektet vurderes at bidrage positivt til Klimatilpasningsplanens risikoområde A1 (Asserbo og Liseleje) med hensyn til stabil afledning af vand i Lisevanggrøften fra oplandet i forbindelse med skybrudshændelser. På grund af tilledning af vejvand, der virker eroderende, betaler Halsnæs Kommune for etableringen af den nye spuns.

Anlægsbevillingen på 650.000 kr. blev besluttet af Byrådet i december 2016, og selve projektet blev godkendt at Udvalget for Miljø og Teknik juni 2017.

Anlægsprojektet med ny spuns for Lisevanggrøften bliver samlet ca. 130.000 kr. dyrere end forudsat. Dels er der brugt flere udgifter til rådgiver end forudsat (blandt andet indlejning af vibrationsmåler til montering på bygninger), og dels har jordarbejderne været mere omfattende end beregnet. Jorden har været mere våd, og der har skulle flyttes mere jord end forventet. Derudover har en mindre del af jorden vist sig at være lettere forurenet, hvilket kræver speciel håndtering. Det våde vejr har endvidere medført større udgifter til oppumpning af vand fra byggegruben og til retablering af sommerhusvejene, da de er blevet opkørte af den tunge trafik. Vejret har også medført, at anlægsprojektet er blevet kraftigt forsinket, og at nogle af de sidste mangler først kan afhjælpes til foråret. Der er holdt 15.000 kr. tilbage til afhjælpning.

Den 4. etape på ca. 30 m mangler at blive udført. De første ca. 5 m af etape 4 er udført for at sikre mod brink nedskridning ved rørudløbet under Kløvervej i den kommende vinter.

Etape 4 forventes at koste ca. 170.000 kr, hvoraf de ca. 130.000 kr. ønskes finansieret ved hjælp af driftsbudgettet for grønne områder (65.000 kr.) og vandløb (65.000 kr) 2018.

Driftsbudgettet for grønne områder anvendes primært til naturpleje og -formidling samt administration og drift af vandløb. Det betyder, at der i 2018 vil være færre penge til opmåling af vandløb, færre penge til rådgivere til vandspejlsberegninger med videre (reguleringssager) og færre penge til naturpleje - fx at planlagt renovering af en indhegning udskydes til senere. Budgettet for grødeskæring berøres ikke. Det samlede budget for grønne områder er 1.058.000 kr. Heraf er der allerede disponeret 250.000-275.000 kr. til regulering af Brødemosegrøften, besluttet af Udvalget for Miljø og Teknik den 2.5.2017, dagsordenspunkt 468.

Lov- og plangrundlag

Byrådsbeslutning nr. 819 den 20. december 2016

Udvalget for Miljø og Tekniks beslutning nr. 486 den 13. juni 2017

Konsekvenser

Såfremt etape 4 ikke får etableret ny spuns, vil der være stor risiko for, at brinken skrider ned på et tidspunkt med risiko for oversvømmelse af sommerhusområdet til følge. Den eksisterende spuns kan ikke fremadrettet sikre mod brink nedskridninger på dette stykke. Strækningen ligger i risikoområde A1 i Klimatilpasningsplanen. Det betyder, at der er ekstra vigtigt at sikre god afledning i det offentlige vandløb Lisevanggrøften.

Udskydelsen af etape 4 forventes ikke at medføre øget risiko for oversvømmelser fra grøften i vinter, da de ca. 5 første m af etape 4 lige efter rørbroen uden Kløvervej er blevet spunset uden regulering af skrænter.

Nedstrøms etape 4 er der ikke kendskab til problemer grundet brinknedskridning, og der er heller ikke rester af gammel spuns her.

Høring, dialog og formidling

Bredejerne langs etape 4 er blevet underrettet om, at administrationen beder om at få penge til at etablere den sidste etape i foråret 2018. Når beslutningen kendes, vil de blive underrettet.

Økonomi

Byrådet meddelte i december 2016 en anlægsbevilling på 650.000 kr. til ny spuns i Lisevanggrøften, hvoraf der resterer 40.000 kr. Den sidste og 4. etape forventes at koste 170.000 kr. De resterende anlægsudgifter på 130.000 kr. indstilles finansieret ved hjælp af driftsbudgettet for grønne områder i 2018.

13. Inddragelse/dialogmøder ift. strandbeskyttelseslinjen

Sagens kerne

Som følge af ændringer i naturbeskyttelsesloven i sommeren 2017, har alle kommuner i Danmark via en særlov fået mulighed for at søge Kystdirektoratet om at ophæve strandbeskyttelseslinjen på bynære arealer i eller omkring havnen. Fristen er fastsat til den 1. juni 2018.

Grundlæggende handler denne sag om, at der skal tages politisk stilling til, om kommunen ønsker at søge om kompetencen i forhold til strandbeskyttelseslinjen for de udpegede bynære havnearealer, eller om den fortsat skal ligge i Kystdirektoratet.

Mødedeltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 15. januar 2018

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum og planlægger, Jonas Astrup Awaad.

Indstilling

Direktionen indstiller til,

  1. at man politisk beslutter, om man vil arbejde videre med en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på en eller flere af følgende lokaliteter:
    a. Lynæs Havn
    b. Liseleje Havn

a) Liseleje Havn

b) Liseleje med mindre anlæg
c. Trekanten
d. Mellemrummet
e. Frederiksværk Lystbådehavn

  1. og at der inden en eventuel ansøgning gennemføres borgerinddragelsesmøder på de udvalgte steder, som er tilpasset de enkelte lokaliteter.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget stemte om at arbejde videre med en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på følgende lokaliteter:

Lynæs Havn:

For stemte: 4 Steffen Jensen (A), Michael Thomsen (V), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V)

Imod stemte: 3 Lisbet Møller (Ø), Torben Hedelund (A) og Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Liseleje Havn:

For stemte: O

Imod stemte: 7 (Liste V, Liste A, Liste F og Liste Ø)

V stemmer imod, idet vi ikke mener, at der er folkelig eller politisk opbakning til sagen, og at det ikke giver mening at involvere borgerne, hvis sagen er politisk tabt på forhånd. Det ville ikke være ordentligt i forhold til borgerne

Lisbet Møller (Ø), Torben Hedelund (A) og Anja Rosengreen (F) stemmer imod med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Liseleje mindre anlæg:

For stemte: 3 Michael Thomsen (V), Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V)

Imod stemte: 4 Steffen Jensen (A), Torben Hedelund (A) Anja Rosengreen (F) og Lisbet Møller (Ø)

Lisbet Møller (Ø), Torben Hedelund (A) og Anja Rosengreen (F) stemmer imod med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Trekanten:

For stemte: 0

Imod stemte: 7 (Liste V, Liste A, Liste F og Liste Ø)

Lisbet Møller (Ø), Torben Hedelund (A) og Anja Rosengreen (F) stemmer imod med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

V stemmer imod, idet div. ønsker kan klares via dispensationer.

Mellemrummet:

For stemte: 3 Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Michael Thomsen (V)

Imod stemte: 4 Anja Rosengreen (F), Steffen Jensen (A), Torben Hedelund (A), Anja Rosengreen (F)

Lisbet Møller (Ø), Torben Hedelund (A) og Anja Rosengreen (F) stemmer imod med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Frederiksværk Lystbådehavn:

For stemte: 4 Steffen Jensen (A), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Michael Thomsen (V)

Imod stemte: 3 Anja Rosengreen (F), Lisbet Møller (Ø) og Torben Hedelund (A) med følgende begrundelse: Vi stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Punkt 2 i Direktionens indstillingen blev sat til afstemning:

Økonomiudvalget anbefaler, at der er borgerinddragelsesproces i forbindelse med Lynæs Havn og Frederiksværk Havn

For stemte: 5: Steffen Jensen (A), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Michael Thomsen (V) og Anja Rosengreen (F)

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: 2 Lisbet Møller (Ø) og Torben Hedelund (A)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 11:

Dansk Folkeparti stillede følgende forslag til afstemning:

Dansk Folkeparti ønsker strandbeskyttelseslinjen ophævet og kompetencen forankret i Halsnæs Kommune. Det i sig selv vil styrke Det Kommunale Selvstyre i vor kommune.

For stemte: Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V)

Forslaget faldet.

Socialdemokratiet stillede følgende forslag til afstemning:

Der arbejdes ikke videre med en ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på Trekanten og Mellemrummet. Der ønskes en borgerinddragelsesproces tilpasset hvert enkelt område afviklet for Liseleje både for så vidt angår havn og eventuelle mindre anlæg Frederiksværk Lystbådehavn, samt Lynæs Havn før Byrådet tager stilling til om der arbejdes videre med en evt ophævelse af strandbeskyttelseslinjen de 3 steder.

For stemte: Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Walter G. Christophersen (O)

Forslaget faldet.

Udvalget stemte om at arbejde videre med en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på følgende lokaliteter:

Lynæs Havn:

For stemte: Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Liseleje Havn:

For stemte: Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A) og Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V). Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Liseleje mindre anlæg:

For stemte: Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Walter G. Christophersen (O), Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V)

Imod stemte:Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Trekanten:

For stemte: Walter Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Helle Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V). Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Mellemrummet:

For stemte: Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A). Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen.

Frederiksværk Lystbådehavn:

For stemte: Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Thomas Møller Nielsen (V), Steen Hasselriis (V) og Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F) med følgende begrundelse: SF stemmer imod, da staten fortsat bør være myndighed i forhold til dispensationer for strandbeskyttelseslinjen

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med en borgerinddragelsesproces omkring Lynæs Havn, Liseleje Havn, Liseleje mindre anlæg og Frederiksværk Havn.

For stemte: Anja Rosengreen (F), Helle Vibeke Lunderød (A), Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A) og Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte: Thomas Møller Nielsen (V) og Steen Hasselriis (V) med den begrundelse, at borgerinddragelsen ikke bør omfatte Liseleje Havn, da de ikke ønsker sagen fremmet.

Sagsfremstilling

Administrationen har udpeget 5 steder, hvor Halsnæs Kommune kan overveje at indsende ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelsen, da det vil give kommunen og borgere bedre mulighed for at kunne skabe mere tidssvarende faciliteter med henblik på i fremtiden blandt andet at kunne understøtte og styrke det aktive friluftsliv og turismen i kommunen.

Hvis muligheden for at ansøge om strandbeskyttelseslinjen ikke udnyttes, vil der skulle søges om dispensation fra gang til gang, og sandsynligvis vil der udelukkende kunne dispenseres for små og mindre projekter. Forventet sagsbehandlingstid vil være fra et halvt til et helt år for hver dispensationsansøgning.

Medfrist den 1. juni 2018 er der behov for en afklaring af, om Byrådet ønsker at udnytte muligheden for at for overført plankompetencen fra Kystdirektoratet.

Denne sag handler ikke om konkret planlægning for de enkelte lokaliteter, men udelukkende om Halsnæs Kommune vil ansøge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen.

Administrationen har udpeget 5 lokaliteter, hvor der kan søges om ophævelse, men det er selvfølgelig muligt at ansøge om både færre og flere steder. Derfor ønsker administrationen, at der politisk tages stilling til, hvilke lokationer, der skal arbejdes videre med i en konkret ansøgning til Kystdirektoratet.

Når eller hvis strandbeskyttelsen bliver ophævet på et eller flere af de ansøgte steder, skal der en egentlig planproces i gang. Det er i denne proces, der tages beslutning om de specifikke muligheder på de enkelte lokaliteter blandt andet gennem inddragelse af borgerne i planlægningen.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven § 69 Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan Miljø- og fødevareministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse bestemme, at reglerne i § 15, stk. 1, ikke skal gælde nærmere bestemte bynære arealer i eller omkring havnen. Miljø- og fødevareministeren kan træffe en samlet afgørelse efter denne bestemmelse for den enkelte kommune. Ansøgning skal være indsendt inden den 1. juni 2018.

Konsekvenser

Konsekvenserne ved ikke at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for de enkelte lokaliteter, vil her blive nærmere gennemgået:

a) Lynæs Havn

b) Liseleje Havn

c) Trekanten i Hundested

d) Mellemrummet i Hundested

e) Frederiksværk Lystbådehavn

Ad a) Ved Lynæs Havn har det længe været et ønske blandt foreninger og erhvervsdrivende at udnytte havnens fulde potentiale. Nogle af de ønsker, der er fremkommet i forbindelse med det igangværende udviklingsarbejde, har været etablering af mindre hytter til overnatning og mere tidssvarende faciliteter til glæde for borgere, turister, foreninger og erhvervsliv.

Såfremt Halsnæs Kommune ikke ansøger om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vil det betyde, at for eksempel ønskerne om etablering af overnatningshytter ved Lynæs Havn ikke kan realiseres. Det er administrationens opfattelse (på baggrund af dialog med Kystdirektoratet), at der ikke kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til nyt byggeri på Lynæs Havn. Man vil således ikke kunne opfylde et af havnens ønsker om at udvikle og udnytte potentialerne for eksempelvis overnatning på havnen.

Ad b) I forbindelse med projektet om Liseleje Havn eller det mindre indgribende alternativ, hvor der søges om en mindre ophævelse til mindre anlæg, er der en del restriktioner (udover strandbeskyttelseslinjen), som eksempelvis udlagt habitatområde/Natura 2000-beskyttelse og yderligere er klitområdet omfattet af beskyttet natur. Hvis der søges om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i Liseleje og ophævelsen imødekommes, vil det således blot være én restriktion mindre ud af flere.

Såfremt der ikke søges om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen til projektet om Liseleje Havn, vil projektet ikke kunne realiseres i denne omgang. Hvis strandbeskyttelseslinjen ikke ophæves for alternativet med de mindre anlæg, vurderes muligheden for at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen at være mere sandsynlig end for en havn.

Ad c) Ved Trekanten forventes det at være muligt at søge om dispensation i sommerhalvåret til for eksempel mindre midlertidige anvendelser, som bokse til opbevaring af strandstole og lignende.

Da der ikke er ønsker om at bruge Trekanten til andre formål end til strandlige og rekreative formål også fremover, er det ikke strengt nødvendigt for den fremtidige udvikling, at strandbeskyttelseslinjen ophæves på Trekanten.

Ad d) Hvis strandbeskyttelseslinjen bliver ophævet på Mellemrummet, vil der fortsat ikke kunne ske byudvikling i form af hverken boliger eller erhverv. Området kan alene anvendes til rekreative og kulturelle formål på grund af beliggenheden mellem boliger og erhverv.

Hvis strandbeskyttelseslinjen ikke ophæves, vil der kunne søges om dispensation til mindre ting, men det er ikke realistisk at forvente dispensation til for eksempel en scene, større sportsanlæg eller kulturelle bygninger.

Ad e) Hvis strandbeskyttelseslinjen ophæves for området, vil der umiddelbart kunne planlægges for rekreative og turismemæssige anlæg, for eksempel med tilknytning til lystbådehavnen, da der ikke er andre beskyttelser på området end strandbeskyttelseslinjen.

Hvis strandbeskyttelseslinjen ikke ophæves vil området fortsætte som i dag. Da der i øjeblikket arbejdes med at udarbejde lokalplan for lystbådehavnen, hvor de aktiviteter, som havnen ønsker at udvikle i årene fremover, kommer med indenfor det eksisterende lokalplanområde, vil det ikke betyde en væsentlig begrænsning for havnen, hvis strandbeskyttelseslinjen ikke ophæves.

Høring, dialog og formidling

Inden en eventuelt indsendelse af ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vil der blive indkaldt og afholdt borgermøder for hvert område, der ansøges om.

Ved møderne foreslås, at både fagfolk fra administrationen (fra Plan- og Naturafdelingen) og politikere er til stede. På denne måde kan de nuværende muligheder og begrænsninger de respektive steder formidles fra et fagligt og politisk perspektiv. Med en repræsentation af fagfolk og politikere, vil der være mulighed for at give kvalificerede svar på spørgsmål og kommentarer mødedeltagerne måtte have.

Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser.

Bilag

14. Driftsbevilling - Projekt "Mit liv - min styring"

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har fået tilsagn fra Socialstyrelsen på i alt 2.375.000 kroner til projekt med personlige, borgerstyrede budgetter til social udsatte borgere i perioden december 2017 - marts 2020 (selve borgerforløbene skal være afsluttet i december 2019). Formålet med puljen er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte et borgerstyret budget (op til 50.000 kroner pr. borger) kombineret med social støtte fra kommunen. Projektet understøttes af Sammen om ny velfærds principper og helhedsorienterede metoder, samtidig med at læring fra projektet - som kan sætte borgeren endnu mere i centrum - på sigt forventes overført til Sammen om ny velfærd.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet til området Social Service og Familier godkender

- en indtægtsbevilling på 1.140.000 kroner i 2018 og 1.235.000 kroner i 2019

- en udgiftsbevilling på på 1.140.000 kroner i 2018 og 1.235.000 kroner i 2019

til gennemførelse af projektet "Mit liv - min styring".

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 16. januar 2018, pkt. 8:

Direktionens indstilling godkendt.

Der er modtaget høringssvar af 14.1.18 fra Ældrerådet.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune har fået tilsagn fra Socialstyrelsen om støtte fra ansøgningspuljen til personlige, borgerstyrede budgetter til social udsatte borgere på i alt 2.375.000 kroner. I alt har fire kommuner modtaget støtte fra puljen. Ti kommuner havde ansøgt.

Formålet med puljen er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen. Det indebærer, at borgeren får sit eget budget på op til 50.000 kroner kombineret med en støtteperson. Borgeren definerer selv, hvilke udfordringer og mål vedkommende har, og hvad budgettet skal anvendes til. Initiativet sætter borgerens eget behov og liv i centrum.

Social Service og Familier har ansøgt om støtte fra puljen, da det ligger i direkte i forlængelse af principperne på voksenområdet og da det både understøtter og kan understøttes af Sammen om ny velfærd. I forbindelse med etableringen af Sammen om ny velfærd blev der også identificeret behovet for ”skæve ydelser” – ydelser og indsatser defineret direkte ud fra den enkelte borgers mål og ikke ud fra bevillingsmæssige muligheder. En jolle for at kunne komme i gang med et aktivt liv igen, en hund for at komme ud af ensomheden og en cykel for at komme i arbejde var dengang konkrete forslag til, hvad der kunne hjælpe borgere videre i deres liv. Projektet "Mit liv - min styring" giver mulighed for at afprøve "skæve ydelser" og gøre erfaringer som på sigt kan indarbejdes i Sammen om ny velfærd og andre indsatser.

Formålet med "Mit liv - min styring" er, at socialt udsatte borger får større grad af kontrol over deres eget liv og kan fastholde eller øge deres livskvalitet og recovery-proces.

Målene på kortere sigt er, at borgere får ”en ny start” / kommer videre i deres liv med borgerstyrede budgetter som løftestang, får strategier og overblik til øget selvbestemmelse, og får øget motivation og ejerskab til at tage andre skridt mod større grad af selvbestemmelse og livskvalitet.

På organisatorisk niveau er målet, at kommunens tilgang og indsatser indarbejder læring fra projektet, således at borgernes selvbestemmelse og ansvar for eget liv fremmes bedst muligt.

Projektindsatsen gennemføres for 25 borgere med dobbeltproblematikker (misbrug og psykisk lidelse/ sårbarhed) og borgere, som er særligt udsatte, fx borgere med en truet boligsituation, truet netværk, selvdestruktiv adfærd og/eller i social deroute. Projektet gennemføres i perioden december 2017 - marts 2020. Selve borgerforløbene gennemføres i perioden februar 2018 - december 2019. De enkelte borgerforløb kan vare max.12 måneder.

Borgerstyrede budgetter vil blive understøttet af den helhedsorienterede tilgang og samtidig understøtte formålene med den. For at borgeren kan få følelsen af selvbestemmelse og kan tage ansvar for sit eget liv ud over rammerne af det borgerstyrede budget, er det vigtigt, at borgeren mødes med fælles ambition, tilgang og metoder på tværs af områder i kommunen. Sammen om ny velfærd kan medvirke til at sikre denne fælles tilgang.

Projektet forankres i Familie- og Voksenstøtte i tæt samarbejde med Handicap- og Voksenafdelingen. Derudover inddrages Jobcenteret i det omfang, det er relevant.

Et personligt budget og den tilknyttede støtte må ikke erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at yde efter reglerne i lov om social service, lov om aktiv beskæftigelse og anden relevant lovgivning. Støtten i form at et personligt budget er skattefri og medregnes ikke ved beregning af, om en person har ret til øvrige ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion i ydelser.

Lov- og plangrundlag

Ansøgningspuljen til personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere (FL § 15.75.13.10)

Lov om forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere.

Konsekvenser

Det forventes, at de personlige borgerstyrede budgetter og tilhørende støtteforløb giver borgerne øget selvbestemmelse, livskvalitet og rehabilitering.

Høring, dialog og formidling

Projektet vil blive formidlet til samarbejdspartnere internt i kommunen og eksternt.

Borgere med tilknytning til Familie- og Voksenstøtte vil deltage i projektgruppen for at sikre, at vi har borgerens mål og drømme i centrum og at metoder, formater med videre er i overensstemmelse hermed.

Økonomi

Socialstyrelsen har bevilget 2.375.000 kroner i støtte til projektet. Midlerne kan udelukkende anvendes til borgerstyrede budgetter og støtteforløb til de enkelte borgere.

Projektledelse og faglig ledelse dækkes af Social Service og Familier inden for den eksisterende ramme.

Bilag

15. Anlægsregnskab - Pulje til bygningsrenovering 2015

Sagens kerne

Anlægsprojektet "Pulje til bygningsrenovering 2015" er endeligt afsluttet og viser et mindreforbrug på 141.990 kr. Med denne sag fremlægges anlægsregnskabet til godkendelse i Byrådet. Mindreforbruget er tilført kommunens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregnskabet for Pulje til bygningsrenovering 2015. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 141.990 kr., der er tilført kommuens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 15:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 24. marts 2015 blev det afsatte rådighedsbeløb til bygningsrenovering på 5.960.000 kr. frigivet. Projektet har været afsluttet siden 2016 og fremlægges med denne sag til endelig godkendelse.

Anlægsregnskab (beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

5.960.000

5.818.010

141.990

Indtægter

0

0

0

Anlægsregnskab i alt

5.960.000

5.818.010

141.990

Der blev disponeret i alt 14 specifikke projekter, hvoraf de 13 er blevet gennemført indenfor anlægsbevillingen. Der resterer således et samlet mindreforbrug på 141.990 kr.

Projektet der ikke blev gennemført var facaderenovering af Hulen på Skjoldborg. Dette projekt er efterfølgende blevet gennemført på anlægsbevillingen til Pulje til bygningsrenovering 2016.

De gennemførte projekter under anlægsbevillingen er gennemført med følgende forbrug og budget.

Forbrug i

1.000 kr.

Budget i

1.000 kr.

Pulje i alt

5.817

5.960

Hundestedskole, Lerbjerg - Udskift defekt Låsesystem

397

400

Hundestedskole, Lerbjerg - Reparation af udvendig belysning

118

180

Melby Skole - Slidlag P-pladser

451

450

Magleblik skole - Nyt varme- og ventilationsanlæg i blok H

2.864

2.350

Hundested Hallen - Slidlag P-pladser

445

450

Rådhuset - Efterisolering af sydgavl

169

170

Skjoldborg - Hulen facaderenovering,

3

250

Radio 10FM - Udskift døre og vinduer

153

150

Krudtværksområdet - Opretning af klimaskærm

369

360

Krudtværksområdet - Kloak og varmtvandsforsyning

69

250

Krudtværksmuseet - Generel renovering museumsbygninger

106

100

Diverse institutioner - Bygningsrenovering

285

350

Børnehuset Baggersvej - Renovering af toiletter

246

200

Udskiftning af olietanke

142

300

Økonomi

Jf. kommunens principper for økonomisk styring aflægges anlægsregnskab til godkendelse i Byrådet ved anlægsbevillinger på 2 mio. kr. og derover.

16. Anlægsregnskab - Pulje til bygningsrenovering 2016

Sagens kerne

Anlægsprojektet "Pulje til Bygningsrenovering 2016" er endeligt afsluttet og viser et mindreforbrug på 60.628 kr. Med denne sag fremlægges anlægsregnskabet til godkendelse i Byrådet. Mindreforbruget er tilført kommunens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregnskabet for Pulje til bygningsrenovering 2016. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 60.628 kr., der er tilført kommuens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 16:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 1. marts 2016 blev det afsatte rådighedsbeløb til bygningsrenovering på 8 mio. kr. frigivet.

Projektet har været afsluttet siden 2016 og fremlægges med denne sag til endelig godkendelse.

Anlægsregnskab (beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

8.000.000

7.939.372

60.628

Indtægter

0

0

0

Anlægsregnskab i alt

8.000.000

7.939.372

60.628

Der blev disponeret i alt 17 projekter, hvoraf de 16 er blevet gennemført indenfor anlægsbevillingen. Der resterer således et samlet mindreforbrug på 60.628 kr.

Projektet der ikke blev gennemført er reparation af undertag på Melby Hallen, da omfanget af utæthederne viste sig væsentligt større end antaget ved disponering af anlægsbevillingen. Reparation af taget på Melby Hallen er siden indarbejdet som særskilt afsat rådighedsbeløb i budget 2018.

De gennemførte projekter under anlægsbevillingen er gennemført med følgende forbrug og budget.

(beløb i 1.000 kr.)

Forbrug

Budget

Opgave

Pulje i alt

7.939

8.000

Arresø Skole - Magleblik

322

300

Opretning af slidlag på p-pladserne, og eftergåelse af flisearealer, grundet faldrisiko.

Arresø Skole - Magleblik

514

500

Udskiftning af 11 udvendige dobbeltdøre, udført i metal og glas, som ekst. gl. døre kan ikke repareres, og er utætte

Arresø Skole - Magleblik

390

350

Ny elevator. Eksisterende er ikke mulig at reparerer, er midlertidig afspærret

Arresø Skole - Magleblik

236

500

Betonreparationer af facader, da der er risiko for uopsættelige skader uden reparation

Arresø Skole - Ølsted

1.565

800

Renovering af gl. utætte tage

Frederiksværk Skole - Enghave

271

300

Udskiftning af lette-facadeelementer jf. APV påbud og lovkrav.

Frederiksværk Skole - Melby

350

350

Renovering af facader på Blok C. fremstår utæt med træk og forstørret energiforbrug til følge

Melby Hallen

5

400

Reparation af undertag på Melby Hallen, for sikring mod utætheder

Rådhuset

992

950

Renovering af utæt tag.

Gjethuset

91

400

Malerbehandling af vinduer.

Krudtværksområdet

1.633

1.500

Løft af Krudtværksområdet i forbindelse med Stålsat by og UKC, ejendommene er generelt i meget dårlig stand

Palæet

479

450

Renovering af vinduer med snedkergennemgang - funktion, beslag og sprosser - Malerbehandling incl. stillads.

Paraplyen

237

300

Renovering af varmecentral samt varmerør fra varmecentralen til hovedbygningen, anlægget fungere dårlig

Skjoldborg

416

400

Hulen facaderenovering - Prioriteret overført fra Pulje til bygningsrenovering 2015

BH Baggersvej

280

240

Lyd/akustikloft APV.

Melby BH - Jonnasvej

76

60

Lyd/akustikloft APV.

Spodsbjerg BH

79

200

CTS styring for sikring af styret energiforbrug

Samlet set er budgettet overholdt med et mindreforbrug på 60.628 kr.

Økonomi

Jf. kommunens principper for økonomisk styring aflægges anlægsregnskab til godkendelse i Byrådet ved anlægsbevillinger på 2 mio. kr. og derover.

17. Anlægsregnskab - Pulje til ekstra bygningsrenovering 2016

Sagens kerne

Anlægsprojektet "Pulje til ekstra bygningsrenovering 2016" er endeligt afsluttet og viser et mindreforbrug på 1.440 kr. Med denne sag fremlægges anlægsregnskabet til godkendelse i Byrådet. Mindreforbruget er tilført kommunens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregnskabet for Pulje til ekstra bygningsrenovering 2016. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 1.440 kr., der er tilført kommuens kassebeholdning ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 17:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 13. september 2016 blev det ifm. behandlingen af forventet regnskab pr. 31.7 godkendt, at meddele en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til ekstra bygningsrenovering i 2016 finansieret af driftsbudgettet til ejendomsvedligehold i 2016.

Projektet har været afsluttet siden 2016 og fremlægges med denne sag til endelig godkendelse.

Anlægsregnskab (beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

2.000.000

1.998.560

1.440

Indtægter

0

0

0

Anlægsregnskab i alt

2.000.000

1.998.560

1.440

Der blev ikke fremlagt en særskilt disponering af anlægsbevillingen, men der er gennemført i alt 16 projekter indenfor anlægsbevillingen. Der resterer således et samlet mindreforbrug på 1.440 kr.

De gennemførte projekter under anlægsbevillingen er gennemført med følgende forbrug.

Bygningsrenovering Ekstra 2016

Forbrug i 1.000 kr.

Ahornvej - Gennemgang af rytterlys

59

Bøgebjerggaard -Vinduer og yderdøre

36

Ebbedal - Opretning af udhus

90

Melby Skole - Facader

215

Melby Skole - Gulve og adgangsforhold

279

Gl. Gasværk - Opretning af lyskasse

18

Hovedgaden 25 - Asfalt på p-plads

87

Industrivej tidl. Spejder - Opretning af facader og tag, ved overtagelse

37

Knud Rasmussens Hus -Reparation af hoveddør

8

Kolonihaver Brederød - Opretning af vandhave

9

Arresøskole, Magleblik - Opretning af fliser

741

Paraplyen - Fuger og sten hovedbygning

100

Paraplyen - Lakering af gulve

90

Rådhuset - Elevator tætning hydraulik

29

Torvegade 10, TAC - Opretning af sålbænke

102

Arresøskole, Ølsted -Udskift vinduer blok F

98

Pulje i alt

1.999

Økonomi

Jf. kommunens principper for økonomisk styring aflægges anlægsregnskab til godkendelse i Byrådet ved anlægsbevillinger på 2 mio. kr. og derover.

18. Forslag til Lokalplan09.4 for tidligere børnehus på Vibehusvej

Sagens kerne

I forbindelse med omstrukturering af institutionsområdet i Halsnæs Kommune, lukkede Byrådet Vibehus Børnehus i 2014. Ejendommen er nu solgt, og administrationen har i samarbejde med den nye ejer udarbejdet forslag til lokalplan 09.4.

De vedtagne ændringer fra Udvalget for Miljø og Plan er indarbejdet i bilaget Forslag til Lokalplan 09.4.

.

Mødedeltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 15. januar 2018

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum og planlægger, Inge Hansen

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. at forslag til Lokalplan 09.4 for et tidligere børnehus på Vibehusvej vedtages og sendes i høring, og

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 8:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget besluttede, at der foretages en præcisering, så lokalplanen indeholder forbud mod at anvende glaserede tegl.

Udvalget besluttede, at der foretages en præcisering, så lokalplanen indeholder en grænse for, hvor højt paraboler må sidde, max 1,8 over jordhøjde.

Udvalget besluttede, at der foretages en præcisering, så betegnelsen solfangere ændres til solenergianlæg.

Sagsfremstilling

Denne lokalplan er udarbejdet, fordi der efter den gældende lokalplan ikke er mulighed for at etablere boliger på ejendommen. Det er købers ønske, at ombygge det eksisterende børnehus til 4 boliger, med en lille privat have til hver bolig, og med et stort grønt fællesområde for de 4 boliger. I den sydlige del af ejendommen ønskes der mulighed for at udstykke op til 7 grunde til rækkehuse eller at udstykke 3 grunde til parcelhuse. Grundarealet for ejendommen er på 5.817 m2, og der er et bebygget areal på 430 m2.

Byggeriet er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23. november 2015.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Med et salg af ejendommen til beboelse, vil områdets karakter ændres fra en ejendom i forfald til en pæn renoveret ejendom med liv i boligerne og et stort grønt fællesareal for beboerne i den nedlagte institution. Det er en forudsætning for salgssagen, at der udarbejdes en lokalplan, der giver mulighed for at anvende ejendommen til boligformål.

Høring, dialog og formidling

Forslag til Lokalplan 09.4 er lavet i samarbejde med den kommende køber af ejendommen.

Forslaget sendes i høring i 8 uger.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forhold til lokalplanforslaget.

Bilag

19. Ændring i gebyr for underretning om udlægsforretning

Sagens kerne

Pr. 1. januar 2018 er det muligt for kommunerne at opkræve gebyr indtil 450 kr. ved underretning om udlægsforretning. Byrådet skal i den forbindelse fastsætte gebyrets størrelse for Halsnæs Kommune og beslutte om kommunen alene opkræver gebyret hos hovedejer eller hos hovedejer og eventuelle ligestillede medejere.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning og indstiller, at Byrådet godkender gebyrfastsættelsen.

  1. Det anbefales, at gebyret for underretning om udlægsforretning pr. 1. januar 2018 fastsættes til det maksimale beløb på 450 kr.
  2. Det anbefales endvidere, at kommunen alene opkræver gebyret hos hovedejer, ikke også hos ligestillede medejere. Hovedejer og ligestillede hæftere vil med denne beslutning blive underrettet om udlægsforretningen, dog vil gebyret alene påhvile hovedejeren.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Som noget nyt er det fra 1. januar 2018 muligt for kommunerne at opkræve gebyr i forbindelse med underretning om udlægsforretning. Ændringen sker i kølvandet på, at kommunerne i februar 2017 overtog opgaven fra SKAT med inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav. En opgave, der blandt andet medfører, at kommunen i nogle sager må sende udlæg til advokat.

Med ændringen i gebyrloven pr. 1. januar 2018 må kommunen, på linje med SKATs praksis da SKAT havde opgaven, opkræve et gebyr ved underretning om udlæg. Gebyret må udgøre højst 450 kr. Ændringen betyder samtidig, at kommunen kan træffe beslutning om at opkræve gebyr hos både hovedejer og ligestillede hæftere. Erfaringsmæssigt er der i størstedelen af udlægssagerne alene tale om en hovedejer, dog er der i enkelte sager en eller to ligestillede hæftere.

Lov- og plangrundlag

Gebyrloven (Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves via regioner og kommuner).

Ændret ved Lov nr. 51: Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven (vedtaget d. 14. december 2017).

Konsekvenser

Det er pr. 1. januar 2018 muligt for Halsnæs Kommune at opkræve gebyr på op til 450 kr. ved underretning om udlægsforretning. Der kan opkræves gebyr til hovedejer eller både hovedejer og ligestillede hæftere. Byrådets beslutning har betydning for kommunens økonomi, idet kommunens indtægt ved opkrævning af denne type af gebyr er afhængig af fastsættelse af gebyrets størrelse.

Økonomi

Halsnæs Kommune foretog de første udlæg ultimo juni 2017 og har i 2017 til dato foretaget i alt 483 udlæg. Det skønnes, at kommunen vil foretage ca. 350-400 i 2018 og årene fremover. Årsagen til den forventede nedgang i antal udlæg skyldes et efterslæb i inddrivelse af ejendomsskatter, da kommunen overtog opgaven efter SKAT.

Hvis gebyret ved underretning om udlæg fastsættes til 450 kr., medfører dette en skønnet årlig merindtægt fra 2018 på 157.500-180.000 kr.

Hvis det besluttes, at gebyret ikke alene skal gælde for hovedejer, men også ligestillede hæftere, har det betydning for den skønnede merindtægt. Dog anbefales denne løsning ikke.

20. Flere anvendelsesmuligheder ved Møllekildegård

Sagens kerne

Ejerne af ejendommen Møllekildegård, Torupvejen 118 i Hundested ønsker at udvide anvendelsesmulighederne til også at omfatte traditionel landbrugsdrift. Den nuværende lokalplan nr. 84 for en golfbane ved Torup giver udelukkende mulighed for at anvende området til golfbane, hvorfor det kræver et tillæg til lokalplanen for at muliggøre landbrugsdrift. Muligheden for at etablere golfbane fastholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager Kommuneplantillæg nr. 22 samt tillæg til lokalplan 84 endeligt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

For stemte: 6 (Liste V, Liste A og Liste F)

Imod stemte: 1 (Liste Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 10:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Formålet med det ønskede kommuneplantillæg samt tillæg til lokalplanen er, at muliggøre en anvendelse til landbrugsdrift. De nuværende ejere har konstateret, at efterspørgslen efter golfbanen ikke er et på et niveau, hvor det længere er rentabelt. Ejerne etablerede golfbanen omkring 2005, hvor der var stor efterspørgsel efter golfbaner, men i de senere år er besøgstallet faldet drastisk. Golfbanen har forgæves været forsøgt afhændet.

Ejerne har derfor solgt ejendommen samt jorden og søger at muliggøre en anvendelse til landbrugsdrift. En del af golfbanen er allerede pløjet op.

Det er i overensstemmelse med intentionerne i planloven, at arealer i landzone skal benyttes til landbrugsmæssige formål. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give mulighed for dette formål.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1531 af 23.11.2015 - Lov om Planlægning.

Lokalplan nr. 84 for en golfbane ved Torup.

Kommuneplan 2013, Rammeområde 10.R15.

Konsekvenser

Adgangen for offentligheden til området vil blive ændret, idet ikke alle stier i området længere vil være tilgængelige. Lokalplantillægget sikrer offentlighedens fortsatte rekreative benyttelse til en del af området.

Da golfbanen var økologisk drevet og fremover vil overgå til landbrugsdrift, kan der være nogle miljømæssige konsekvenser, som er beskrevet nærmere i miljøvurderingen.

Høring, dialog og formidling

I høringsperioden, som løb fra den 19. september til den 14. november 2017, indkom i alt to høringssvar. De er begge behandlet i vedlagte bilag.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

21. Forslag til lokalplan 06.32 for tæt-lav bebyggelse på Tårnvænget.

Sagens kerne

I forbindelse med salget af delområde F1 i Kregme Syd til en tæt-lav bebyggelse, er der udarbejdet et forslag til lokalplan for delområdet.

Mødedeltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 15. januar 2018

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum og planlægger Mette Skafte Vestergaard

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Forslag til lokalplan 06.32 for en tæt-lav bebyggelse i Kregme vedtages med henblik på udsendelse til offentlig høring og

2. At der ikke udarbejdes en miljøvurdering

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 9:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I lokalplan 06.26 for Kregme Syd er der udlagt to delområder, som hver især er beregnet til at blive udviklet til en samlet bebyggelse. Før disse byggerier kan gå i gang, skal der udarbejdes en lokalplan for delområdet.

Nu er delområde F1 i lokalplan 06.26 blevet solgt til byggeri af tæt-lav bebyggelse, hvorfor der er udarbejdet et forslag til lokalplan 06.32.

Der er tale om en tæt-lav bebyggelse med et varieret udbud af boliger på mellem 95 og 125 m2 og på grundstørrelser på mellem 300 og 800 m2. Det betyder, at byggeriet rammer flere typer købere, og at der kan forventes at blive en bred beboersammensætning.

Da lokalplanområdet ligger som en del af Kregme Syd, er den grønne struktur med grønne arealer, træer, søer og stisystem ført med over i lokalplan 06.32.

Det samme gælder kravet om, at afvanding samles og ledes til de tre søer i området.


For at sikre et grønt og miljøvenligt boligområde er der i lokalplanen indsat bestemmelser om maksimal størrelse på terrasser samt krav til, at overkørsler og belægning i carporte bliver anlagt med græsarmeringssten eller andre permeable underlag.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse om Lov om planlægning nr. 1529 af 23. november 2015, med senere ændring i lov nr. 668 af 8. juni 2017.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

En tæt-lav bebyggelse med et bredt udvalg af boligstørrelser vil betyde en bred beboersammensætning.

Dette vurderes at være et plus for det samlede boligområde indenfor lokalplanen, men også for det samlede boligområde Kregme Syd.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til lokalplanen skal i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

22. Godkendelse af takster for Halsnæs Forsyning

Sagens kerne

Halsnæs Forsyning har fremsendt takster for Halsnæs Vand A/S og Halsnæs Spildevand A/S for 2018.

Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber § 3 og Vandforsyningsloven.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender det fremsendte takstblad for 2018 med virkning fra 1. januar for Halsnæs Vand A/S og Halsnæs Spildevand A/S.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 12:

Direktionens indstilling anbefales.

Dansk Folkeparti stemte imod med følgende begrundelse: Dansk Folkeparti stemmer imod, idet taksterne er for høje og rammer skævt. Eksempelvis:

  • Taksterne for Halsnæs Vand A/S og Halsnæs Spildevand A/S for året 2018 vil medføre en kubikmeter pris på 71,91 kr. plus en fast afgift på 1.568,75 kr. årligt.
  • Ved et forbrug på 50 kubikmeter for et pensionist ægtepar i eget hjem vil kubikmeter prisen således være 103,29 kr. pr. kubikmeter og for en enlig pensionist med et forbrug på 30 kubikmeter 124,20 kr. pr. kubikmeter.

Sagsfremstilling

Kommunen skal sikre, at spildevandsselskabet og vandforsyningsselskabet har fastsat taksterne i overensstemmelse med gældende lovgivning og i overensstemmelse med kommunens gældende spildevandsplan og vandforsyningsplan. Desuden skal kommunen kontrollere, at taksterne ikke overstiger det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, og at der ikke sker en kapitalophobning i selskaberne. Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber § 3 og lov om vandforsyning.

Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger, elle hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte tasterne. Dette vil bevirke, at spildevandsselskabet ikke kan opkræve betaling efter de nye afgifter, før taksterne er godkendt.

Administrationen vurderer, at udgifterne og de tilhørende aktiviteter er nødvendige og ligger inden for de godkendte spildevandsplaner og vandforsyningsplaner. Det vurderes, at der ikke sker en kapitalophobning i selskaberne. Det vurderes endelig, at den samlede nedbringelse af omkostningerne på husstandsniveau er i overensstemmelse med kommunens ejerstrategi for Halsnæs Forsyning.

Takster

Nedenfor er nævnt de vigtigste takster fra de 2 selskaber. Nogle forslag til taksterne for 2018 er ændret i forhold til 2017 - næsten alle priser er med moms.

Halsnæs Spildevand A/S

Tilslutningsafgiften er fastsat centralt, og den stiger med ca. 1,4 %, fra 61.393,75 kr. til 62.226,53 kr. for tilslutning af spildevand og regnvand og fra 36.836,25 kr. til 37.335,91 kr. for tilslutning af kun spildevand.

Vandafledningsafgift per kubikmeter falder fra 49,50 kr. til 49,06 kr. Et fald på ca. 0,9 %.

Den faste afgift pr. kloakstik stiger fra 687,50 kr./år til 731,25 kr./år. En stigning på ca. 6,4 %.

Spillevand fra samletank falder fra 49,50 kr./m3 til 49,06 kr./m3

Udskrift af regningskopi stiger fra 40 kr. til 50 kr., en stigning på 25 %

Gebyr for papirfaktura stiger fra 40 kr. til 50 kr., en stigning på 25 %

Der indføres et gebyr for flytte- og slutopgørelser, det er på 125 kr.

Der er indført gebyr for Inkasso. Gebyr til fogedretten 1 ejer 700 kr. (uden moms), 2 ejere 1.000 kr. (uden moms).

Øvrige takster er uændret.

Halsnæs Vand A/S

Den samlede kubikmeterpris falder med ca. 0,7 % fra 23,01 kr./m3 til 22,85 kr./m3. Prisen er inklusiv statsafgift, der er steget med ca. 5,5 %. Forsyningen har nedsat produktionsprisen så meget, at der sker et samlet fald i kubikmeterprisen.

Der sker ikke ændringer i den faste årlige afgift pr. måler, afgiften vedbliver med at være 837,50 kr./år

Tilslutningsbidraget stiger for alle typer af tilslutninger med ca. 1,4 %. En standard tilslutning, 40 mm ledning max 15 meter stiger fra 20.782,55 kr. til 21.065,19 kr.

Udskrift af regningskopi stiger fra 40 kr. til 50 kr., en stigning på 25 %

Gebyr for papirfaktura stiger fra 40 kr. til 50 kr., en stigning på 25 %

Der indføres et gebyr for flytte- og slutopgørelser, det er på 125 kr.

Der indføres et gebyr for Inkasso. Gebyr til fogedretten 1 ejer 700 kr. (uden moms), 2 ejere 1.000 kr. (uden moms).

Der indføres gebyrer for målerskift og aflæsning af måler ved fogedens adgang og afprøvning og udskiftning af måler.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om Betalingsbetingelser for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 633 af 7.6.2010).

Spildevandsplan 2011 - 2021, med tilhørende tillæg.

Lov om vandforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013.

Halsnæs Kommunens Vandforsyningsplan 2010-2020.

Tillæg nr. 1 til vandforsyningsplan 2010-2020: Udvidelse af forsyningsområdet til Kappelhøj Vandværk.

Konsekvenser

Halsnæs Forsyning har beregnet de privatøkonomiske konsekvenser for en standard husholdninger på 130 m2 hus med 2 voksne og 2 børn af de forslåede takstændringer.

Familien vil spare 5 kr. årligt på spildevand og 18 kr. årligt på vand. Det kan konkluderes, at de forslåede takster ikke vil kunne mærkes af de fleste husholdninger.

Resultaterne af forsyningens beregninger er vedlagt i bilag nr. 2.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Forsyning A/S formidler de nye takster til kunderne og de kommer til at ligge på forsyningens hjemmeside.

Økonomi

Faldet i kubikmeterpriserne for vand og spildevand vil formodentlig give en lavere udgift til vand og spildevand i de kommunale ejendomme.

Alle taksterne er udarbejdet med udgangspunkt i principperne i ejerstrategien om at sikre lave lave takster gennem effektiv drift.

Bilag

23. Beslutning om udvidelse af specialtilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser

Sagens kerne

Der er en stigning af elever med autismespektrumforstyrrelser i Halsnæs Kommune, og dermed også et stigende behov for specialpædagogiske skoletilbud til disse elever. Dette medfører en stigende udgift til specialskoler, hvoraf en del ligger udenfor Halsnæs Kommune. Der er behov for at oprette flere pladser, da der er større efterspørgsel end udbud i øjeblikket.

Behovet for skolepladser til elever med autismespektrumforstyrrelser har været stigende i en årrække og det ser ikke ud til, at denne stigning er aftagende. Halsnæs Kommunes interne tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser, Basen, har i dette skoleår 30 pladser, hvilket er maxkapacitet i forhold til de fysiske rammer.

Elevtilgangen for elever med autismespektrumforstyrrelser er større end elevafgangen næste skoleår, da der kun er tre elever, som forlader Basen til sommerferien. På nuværende tidspunkt er 10 elever visiteret til et autismetilbud, som enten er på venteliste eller til skolestart 1. august 2018. Med visitationen i januar og eventuelle tilflyttere tegner sig et behov for at skabe samlet 15-18 nye pladser til elever med autismespektrumforstyrrelser i det kommende skoleår.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender oprettelsen af

  1. En ny Baseklasse med indskolingselever
  1. En 0. klasse som arbejder efter Nestprincipper i Halsnæs Kommune fra skoleåret 2018/19.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt. 9:

Olaf Prien (F) stillede følgende ændringsforslag:

Oprettelsen af en nye Baseklasse med indskolingselever.

Igangsættelse af en proces, som kan føre til en ny indskolingsklasse, som arbejder efter Nestprincipper i Halsnæs Kommune fra skoleåret 2019/20. Medarbejdere og skolebestyrelse på den pågældende skole bliver involveret og hørt. Den konkrete udformning, klassestørrelse og antal børn med autismespektrumforstyrrelser bliver planlagt, byggende på erfaringer fra Basen på Magleblik og lignende tilbud.

For stemte: Olaf Prien (F)

Imod stemte: Helge Friis (A), Sarah Lindemann-Thøgersen (A), Annette Westh (A), Walter G. Christophersen (O), Michael Thomsen (V) og Frederik Germann (V)

Forslaget faldet.

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Stigningen i antallet af børn med autismespektrumforstyrrelser betyder, at der er behov for at etablere flere skolepladser i Halsnæs Kommune til denne elevgruppe. Hvis ikke der oprettes skolepladser i Halsnæs Kommune til denne målgruppe, vil det blive nødvendigt at købe pladser i de omkringliggende kommuner. Halsnæs Kommune kan med en udvidelse skabe endnu et tilbud, som er af pædagogisk høj kvalitet, og samtidig giver eleverne mulighed for skolegang i deres nærmiljø (kommune), og dermed give eleverne bedre mulighed for kammeratskaber med klassekammerater samt deltagelse i sports- og foreningsaktiviteter. Dette er sværere, når eleverne har en lang daglig transport til og fra skole i andre kommuner.

Det er endvidere hensigtsmæssigt at skabe gode specialpædagogiske læringsmiljøer i tilknytning til folkeskolerne, således at kommunen får en stigende grad af specialpædagogiske kompetencer, som også kan komme almenmiljøet til gavn.

De nye pladser foreslås delt op i to mindre tilbud:

1. En 0. klasse med nestprincipper

2. En Basegruppe med indskolingsbørn.

0. klasse med nestprincipper

Begrebet Nestklasse kommer fra New York, og det er Århus Kommune, som har bragt konceptet til Danmark. De er nu i gang med år 2 med Nestklasser i en folkeskole.

En Nestklasse er en klasse i en folkeskole, som består af 16 elever, hvoraf de fire elever har vanskeligheder indenfor autismespektret. Klassen undervises altid af to voksne.

Det særlige ved en Nestklasse er, at hele klassen undervises ud fra en ramme, som tilgodeser eleverne med autismespektrumforstyrrelser. Det vil sige, at der er en meget klar og tydelig ramme for al undervisning, stor forudsigelighed og meget visuel understøttelse af elevernes ønskede adfærd i klasserummet. De betyder, at der hænger plancher i klasserummet, hvor eleverne understøttes og huskes på rutiner og handlemåder i forhold til daglige gøremål.

Denne ramme er nødvendig for, at eleverne med autismespektrumforstyrrelser trives, og erfaring viser, at mange børn i almene klasser også profiterer af at have en tydelig ramme. De elever, som ikke har brug for denne ydre styring, vil blot se bort fra det, og forstyrres dermed ikke af rammen.

Eleverne i Nestklassen undervises som udgangspunkt sammen, men da der er to voksne, er der mulighed for holddeling. Dette bruges til særlig træning af fx sociale færdigheder for eleverne med autismespektrumforstyrrelser, da denne gruppe elever ofte er udfordret på dette punkt. Temaerne tages så efterfølgende ind i klassen, hvor det bliver en del af klassens sprog og hverdag. Der er også mulighed for holddeling med fokus på andre behov, som fx læsning, matematik eller andet.

I Nest-rammen er almenpædagogik og specialpædagogik tænkt sammen, og erfaringerne fra Nestprogrammet er, at både elever med autismespektrumforstyrrelser og uden udvikler sig faglig, socialt, personligt og adfærdsmæssigt.

Grundtanken ved at lave en Nestklasse er at undervise alle elever i nærmiljøet (kommunen), og at der dermed bliver større mulighed for at skabe venskaber også udenfor skolen i en Nestklasse end for elever i specialskoler udenfor kommunen. Elever skal dermed heller ikke have lange ture i taxa til og fra et skoletilbud udenfor kommunen. Erfaringer viser desuden, at elever med særlige behov, som undervises i eller tæt på almenmiljøet, har større sandsynlighed for at kunne fortsætte deres uddannelse i det almene uddannelsessystem.

Nestprogrammet kan også bruges som et skoleudviklingsprojekt, hvor ambitionen er at styrke og udvikle den almene pædagogik gennem viden om specialpædagogik. Det kan dermed også være en ramme, hvor elementer fra Nestklasserne kan bruges i alle andre klasser, og der kan dermed skabes sammenhæng i mellem klasser og klassetrin ved at skabe en tydelig ramme og ydre styring, som er nødvendig i arbejdet med robusthed.

At lave en Nestklasser er dermed en innovativ måde at lave inklusion på, hvor alle børns behov samtænkes i den fælles ramme. Ved at samtænke specialpædagogik og almen pædagogik opnås der særlige pædagogiske kompetencer i Halsnæs Kommune, som vil være til gavn for alle børn og udviklingen af det almene skolemiljø.

Børn, Unge og Læring indstiller til, at der bliver oprettet en 0. klasse i Halsnæs Kommune, som arbejder med nestprincipper. Nestklasse er en beskyttet titel, som kræver uddannelse og supervision af teamet i Århus Kommune i et 2-årigt forløb. Det påtænkes, at uddannelse og supervision skal varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Halsnæs Kommune, og derfor må betegnelsen "Nestklasse" ikke bruges. I Halsnæs Kommune omtales tilbuddet derfor "en klasse med Nestprincipper" indtil tilbuddet får et navn.

Basegruppe

Basens fysiske kapacitet er fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og da det er yderst vigtigt, at et Basetilbud opleves som en mindre og meget struktureret ramme, er det ikke hensigtsmæssigt at udvide yderligere. De fysiske rammer giver heller ikke mulighed for at indrette pladser til flere elever.

Der ses derfor et behov for udvidelse af Basepladser til elever med autismespektrumforstyrrelser med en anden fysisk placering end Basen på Magleblikskolen. Den pædagogiske ramme og målgruppe skal være den samme, som der arbejdes med på Basen, men under ledelse af skolelederen på den nye skole, som tilbuddet placeres på.

Basegruppen er et tilbud til elever, som ikke kan have en hel skoledag i en klasse, men har brug for en mindre ramme med mulighed for flere individuelle tilrettelagte pædagogiske tiltag.

Det foreslås, at både Basegruppen og 0. klasse med nestprincipper placeres på Melby Skole. Melby skole er den eneste af kommunens skoler, som ikke har et specialtilbud, og Melby Skole har en 0. årgang til næste skoleår, hvor elevtallet gør det muligt at arbejde med lave en klasse med 16 elever uden at skulle oprette en ekstra klasse.

Ved at placere et specialtilbud på Melby skole gives der flere ressourcer til en mindre skole, og skolens medarbejdere får et specialpædagogisk kompetenceløft, som også vil være til gavn for almen miljøet på skolen.

Det ses hensigtsmæssigt at placere de to nye tilbud på samme matrikel, da der kan være en samtænkning af personaleressourcer og kompetencer, og dækningen med specialpædagogiske kompetencer i ydertiderne og ferieperioder kan samtænktes for de to tilbud.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 989 af 23. august 2017.

Konsekvenser

Oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper betyder, at klassestørrelsen er låst. Der kan derfor komme en skæv fordeling af elever, hvis der er flere elever, som flytter til.

Det er tanken, at det er samme skole, som skal arbejde med klasser med nestprincipper i en årrække, og det er ikke til at vurdere, om der kan laves en klasse med nestprincipper uden at oprette en ekstra klasse på fx Melby Skole i 2019. Det kan betyde, at der nogle år ikke er en økonomisk potentiale i at lave en klasse med nestprincipper. Det vil dog ikke være dyrere at oprette en klasse med nestprincipper end at oprette Basepladser til eleverne.

Det vil være af stor betydning, at klasserne, som arbejder efter nestprincipper ligger på samme skole, så erfaring og kompetence på stedet kan bruges til at videreudvikle tilbuddet.

Forældrene får mulighed for at tilkendegive deres ønsker i forhold til at få deres barn i 0. klasse med nestprincipper. Det kan dog være, at nogle forældre, som ikke har ønsket dette, får deres i barn i en klasse med nestprincipper, når fordelingen af elever finder sted. Det kan være fordi, for få forældrene har ønske 0. klasse med nestprincipper eller af hensyn til dannelsen af homogene klasser.

Ved oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper og en ny basegruppe vil der blive behov for nyansættelser. For at kunne være klar med de nye tilbud, skal der være en ansættelsesproces, der kan afvikles, så de nye medarbejdere kan starte op pr. 1.6. Det er nødvendigt for at kunne lave kompetenceudvikling og gøre tilbuddet klar til opstart 1. august.

Der vil være et behov for løbende kompetenceudvikling og supervision i forhold til målgruppen.

En stor del af elevsagerne har allerede været på visitation og resten af sagerne forventes på visitation i starten af januar. Forældrene har fået besked om, at de vil få en afgørelse med skoleplacering tilsendt seneste 1. marts. Da det er udsatte børn, som skal starte i tilbuddene, har det stor betydning for både børn og forældre, at de har haft mulighed for at forberede sig på den nye hverdag, da der venter 1. august.

Høring, dialog og formidling

Der har været en indledende dialog med ledelsesteamet på Melby Skole omkring oprettelse af en Basegruppe og en 0. klasse med nestprincipper.

Skolebestyrelserne bliver ligeledes medinddraget.

Forældrene på 0. årgang med en klasse med nestprincipper bliver informeret om nestprincipperne og baggrunden for projektet ved et forældremøde. Forældrene får mulighed for tilkendegive, at de ønsker at deres barn kommer i 0. klasse med nestprincipper. Administrationen vurderer efterfølgende om der er følgeskab fra forældrene i forhold til at oprette en 0. klasse med nestprincipper. Hvis det er tilfældet, vil administrationen lægge sagen op i udvalget som en orienteringssag i marts. Er der tvivl om følgeskabet, vil sagen blive lagt op som en beslutningssag på mødet i marts.

Skoleledelserne bliver inddraget i processen omkring oprettelsen af en 0.klasse med nestprincipper og den pædagogiske tænkning, som ligger bag. Når den endelig placering er besluttet, er det skoleledelsen på den pågældende skole, som i samarbejde med PPR og forvaltning planlægger proces for inddragelse og efteruddannelse af medarbejdere.

Alle skoleledelser bliver inddraget i processen i forhold til planlægning af efteruddannelse, således at alle skoler får mulighed for at deltage i den almene del af uddannelsen, hvis de ønsker dette.

Oprettelsen af en 0. klasse med nestprincipper behandles endvidere på Hoved-MED.

Administrationen ønsker at vurdere forældrenes og skolens følgeskab i forhold til oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper. Såfremt administrationen vurderer, at der i forhold til følgeskab er et fornuftigt afsæt til at gå videre med projektet, så får udvalget en orienteringssag på marts mødet. Såfremt administrationen vurderer, at følgeskabet skaber usikkerheder i forhold til projektet, så præsenteres udvalget for en beslutningssag i marts.

Økonomi

Økonomien til driften af en klasse med nestprincipper og en ny basegruppe tages fra specialskolebudgettet.

Økonomi klasse med nestprincipper:

Ialt skønnes driften af en klasse med nestprincipper at koste 1,6 mio. kr. pr. år – hvilket er 0,9 mio. kr. mere end driften af en almen klasse.

Det er udgiften ved at have en ekstra lærer/pædagog i klassen, og en ekstra voksen i SFO. Beregningerne er lavet for en klasse med nestprincipper på 0. årgang. Driftsomkostningerne i 1.-3. klasse er lidt højere.

Alternativet til en klasse med nestprincipper for de 4 elever vil enten være Basen eller en ekstern specialskole som fx Harløse Skole. Besparelsen for 4 elever i en klasse med nestprincipper kontra Basen er 0,55 mio. kr. pr. år.

Besparelsen for 4 elever i en klasse med nestprincipper i stedet for Harløse Skole er 1,1 mio. kr. pr. år.

For at opnå en besparelse, er det en forudsætning, at oprettelsen af en klasse med nestprincipper ikke betyder, at der skal oprettes en ekstra klasse på årgangen. Hvis der skal oprettes en ekstra klasse forsvinder det økonomiske potentiale.

Økonomi ny Basegruppe

Driften af en baseplads er cirka 140.000 kr. billigere pr år end en plads på en ekstern specialskole som fx Harløse Skole. Kørslen internt i kommunen er også billigere end kørsel til Harløse.

En baseplads koster 365.000 kr. årligt pr. elev.

Ved at oprette en klasse med nestprincipper og en basegruppe vil behovet for at tilkøbe pladser udenfor kommunen falde.

Der vil også være en besparelse på kørsel. Denne kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt, da der ikke er kendskab til de konkrete elever. Besparelsen vil afhænge af, om det samlede antal elever som køres ud af kommunen falder, hvilket det forventes at gøre.

Der forventes til etablering af undervisningslokale både til indkøb af møbler og særlige specialpædagogiske materialer. Der vil, særligt i opstarten, være en udgift til kompetenceudvikling. En del af denne kan forestås af PPR, men det vil være nødvendigt at hente eksterne undervisere ind. Omfanget af dette er endnu ikke afdækket.

Samlet betyder det, at de økonomiske potentiale er svært at fastlægge, da udgifter til kompetenceudvikling og etablering ikke kan fastlægges endnu. Det vurderes dog, at det samlet set er billigere at have lokale tilbud end at benytte eksterne tilbud.

Det skal bemærkes, at selvom etablering af pladser i Halsnæs Kommune til børn med autismespektrumforstyrrelser vil give en besparelse på udgifterne til denne gruppe elever, så vil det ikke have stor indflydelse på det samlede specialundervisningsbudget. Antallet af elever med specialundervisningsbehov kun på skoledelen er ikke stedet de sidste år, men økonomien på specialundervisningsområdet har været presset af udgifter til børn, der gennem familieafdelingen er visiteret til dagbehandling, opholdssteder eller andre private døgntilbud. Langt de fleste af disse børn og unge modtager også specialundervisning.

24. Beslutning om fremtidig organisering af musikskolen og Unge- og Kulturcenteret

Sagens kerne

Byrådet besluttede i februar 2014 at samle alle kommunens kultur- og fritidstilbud til de unge mellem 12 og 18 år i ét samlet Unge- og Kulturcenter.

Udvalget for Skole, Familie og Børn besluttede i oktober 2017, at det skulle undersøges, hvorvidt en fælles organisering af tilbuddene er den mest hensigtsmæssige i forhold til at indfri den politiske beslutning. Dette er belyst gennem en dialogproces med de involverede parter i Musikskolen og Unge- og Kulturcenteret. Bestyrelsesrepræsentanter og medarbejderne i Unge- og Kulturcenteret der består af Ungdomsskole, Tieren, Ungdomsklubberne og Musikskolen, har bidraget til undersøgelsen.

Undersøgelsen konkluderer, at Musikskolens repræsentanter ønsker en selvstændiggørelse af musikskolen.

Sagen forelægges for Byrådet med det formål at få afklaret en fremtidig organisering af Musikskolen og Unge- og Kulturcenteret.

Bilaget er opdateret jf. beslutning i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 17. januar 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

  1. At Musikskolen oprettes som selvstændig virksomhed med en virksomhedsleder med reference til chef for Børn, Unge og Læring, samt en selvstændig bestyrelse med politisk repræsentation.

1.1 At der udformes en samarbejdsmodel mellem Musikskolen og Unge- og Kulturcenterets øvrige parter

1.2 At der etableres en fælles administration i fælles lokaler i Brandstationen under fælles ledelse

1.3 At der revideres vedtægter for Musikskolen og Ungdomsskolen

1.4 At der fastholdes en selvstændig bestyrelse for Musikskolen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt. 12:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I sagsfremstillingen til Udvalget for Skole, Familie og Børn den 4. december 2017 er opridset fordele og ulemper ved en selvstændiggørelse af Musikskolen overfor et fortsat samlet Unge- og Kulturcenter.

Undersøgelsen peger på, at der på nuværende tidspunkt ikke er opnået den synergi og det organisatoriske fællesskab, som var målet med etableringen af et fælles Unge- og Kulturcenter, og at det derfor ikke for nuværende vil mærkes væsentligt af de unge brugere, hvis relationen mellem Musikskole og Unge- og Kulturcenter ændres.

Administrationen orienterer om følgende elementer som skal realiseres i forbindelse med en selvstændiggørelse af Musikskolen og en fastholdelse af det øvrige Unge- og Kulturcenter.

Udarbejdelse af samarbejdsaftale

Administrationen faciliterer udarbejdelse af en samarbejdsaftale mellem Musikskolen og det øvrige Unge- og Kulturcenter.
Den skal indeholde

  1. Forventninger til samarbejdet mellem Musikskolen og det øvrige Unge- og Kulturcenter omkring aktiviteter for gruppen af 12-18 årige i Halsnæs Kommune
  2. Beskrivelse af, hvordan Musikskole og Unge- og Kulturcenter indgår et lokalefællesskab i Brandstationen og de øvrige faciliteter på krudtværksområdet
  3. Beskrivelse af, hvordan Musikskole og Unge- og Kulturcenter indgår et samarbejde omkring løsningen af administrative opgaver.

Profil- og funktionsbeskrivelser

Administrationen udarbejder profil- og funktionsbeskrivelse for både musikskoleleder, administrative medarbejdere og musikskolelærere i en selvstændig Musikskole. Formålet er at understøtte realisering af de politiske beslutninger for virksomheden.

Profil- og funktionsbeskrivelse for ledelsen skal forholde sig til den samlede fremadrettede ledelseskapacitet i Unge- og Kulturcenteret. Herunder, at der i Unge- og Kulturcenteret er tilført ekstra ressourcer til ledelse i perioden 1. marts 2016 til 1. august 2019.

Fælles organisationskultur

Uanset valg af fremtidig organisering, skal der igangsættes et målrettet arbejde for at skabe en fælles organisationskultur, der er både anerkendt og accepteret af alle medarbejdergrupper i Unge- og Kulturcenteret.

Undersøgelsen har afdækket en række konfliktfyldte temaer i samarbejdet mellem Musikskolens medarbejdere og det øvrige Unge- og Kulturcenter. Det er derfor væsentligt at genstarte samarbejdet. Udvalget for Skole, Familie og Børn godkendte på mødet den 4. december, at igangsætte en proces i Unge- og Kulturcenteret. Administrationen igangsætter denne.

Ansættelse af en musikskoleleder.

Musikskolelederen vil i en selvstændig musikskole blive ansat som virksomhedsleder og referere til Chef for Børn, Unge og Læring.

Der skal nedsættes et ansættelsesudvalg med repræsentanter fra bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det vil være realistisk at opnå ansættelse pr. 1. maj 2018.

Der skal udarbejdes en profil- og funktionsbeskrivelse, samt udarbejdes ramme for ansættelsesvilkår, form og løn, der gør det muligt at rekruttere. Dette skal ligge til grund for stillingsopslag.

Processen ledes i Børn, Unge og Læring.

Leder for en selvstændig musikskole skal dels:

  • Kunne udøve både strategisk, faglig og personalemæssig ledelse, samt have økonomisk og administrativ forståelse og kompetence.
  • Med fordel have musikfaglig kompetence
  • Have blik for, hvordan det i Halsnæs Kommune er muligt at udvikle Musikskolen, så flest mulige børn og unge får adgang til musikalske oplevelser og musikundervisning, jf. Tænketankens anbefalinger samt de politiske visioner og mål i Halsnæs Kommune.

Etablering af MED-udvalg og AMR organisation i både Musikskole og Unge- og Kulturcenter

Der er på nuværende tidspunkt 17 fastansatte lærere i Musikskolen med forskellig ansættelsesgrad. 4 medarbejdere er på fuld tid, de øvrige har meget forskellige ansættelsesgrader, den laveste er på 4,500.

I følge MED-aftalen, gælder det for en selvstændig virksomhed med under 20 fastansatte medarbejdere, at der afholdes personalemøde med MED-status. Der vælges en næstformand blandt medarbejderne på personalemødet.
I følge samme aftale, skal virksomheden have en arbejdsmiljøorganisation, der varetager det strategiske arbejde med arbejdsmiljøet.

Ved en udskillelse af Musikskolen, vil der fortsæt være over 20 fastansatte medarbejdere i det øvrige UKC, hvorved, der ikke sker ændringer i MED og AMR organisationen.

Formulering af vedtægter og læreplaner

I følge bekendtgørelse om musikskoler (BEK. 763) kapitel 2, skal Musikskolens vedtægter ikke længere godkendes af Kunst- og Kulturstyrelsen, men blot tilgå dem til orientering.

Der kan udformes lokale vedtægter, eller standardvedtægter kan videreføres.
Der skal i følge samme bekendtgørelse formuleres læreplaner for alle Musikskolens tilbud.

Byrådet skal godkende lokale vedtægter for Musikskolen, herunder sammensætning af Musikskolens bestyrelse.

Etablering af selvstændig bestyrelse

Der er ikke længere lovkrav om en selvstændig musikskolebestyrelse. Der er imidlertid lovkrav om en ungdomsskolebestyrelse.

Argumentet for en selvstændig bestyrelse begrundes i et tydeligt formuleret ønske herom blandt medarbejdere og nuværende bestyrelse i interviewundersøgelsen. Undersøgelsen afdækker også ønsket om fortsat politisk repræsentation.

Børn, Unge og Læring gør opmærksom på, at der i den videre proces kan opstå forhold og vilkår, som ikke har været forudset i analysen indtil nu. Fx omkring rekruttering af ny leder, etablering af administrationsfællesskab og deling af økonomi.

Lov- og plangrundlag

Lov om musik. LBK nr. 32 af 14/01/2014

Bekendtgørelse om musikskoler. BEK 673 14/04/2013

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Halsnæs Kommune, maj 2015.

Dagsordenspunkt til ekstraordinært møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn den 11.oktober 2017: http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordener%20og%20referater/Byraadsperioden%202014-2017/25/25-228.aspx?agendaid=25-228-417

Dagsordenspunkt til møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn den 4. december 2017: http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordener%20og%20referater/Byraadsperioden%202014-2017/25/25-95.aspx?agendaid=25-95-333

Musikskoletænketankens rapport: Musikskolerne i Danmark. August 2017 https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/kum_musikskole_web.pdf

Vedtægter for Musik- og billedskolen.

Vedtægter for Ungdomsskolen

Høring, dialog og formidling

Oplægget drøftes i Hoved-MED den 29. januar 2018.

Økonomi

Økonomien holdes indenfor rammen.

Bilag

25. Høringsudkast til styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet skal opdateres med de beslutninger om skolevæsenet, der er truffet i løbet af de seneste skoleår af både indholdsmæssig og strukturmæssig karakter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet udsender udkast til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt.13

Direktionens indstilling anbefales med følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

  • S. 15: Vedrørende Klassedannelse. “Udvalget får i forbindelse med skoleårets start en orientering om klassestørrelserne på kommunens skoler.
  • I styrelsesvedtægten anvendes betegnelsen “Nest-klasser”. Ordet konsekvensrettes til “klasser efter nest-princippet”.
  • ”Afgangseksamen” konsekvensrettes til afgangsprøver, der hvor ordet fremgår i vedtægten.
  • Afsnit 4.5, s. 23: Afsnittet med de Brændende Platforme skal fortsat fremgå.

Sagsfremstilling

I styrelsesvedtægten for skolevæsenet er rammerne for skolebestyrelsernes beføjelser og organisering, elevråd, kvalitetsrapport og dialogmøder beskrevet. Derudover giver styrelsesvedtægtens bilag indblik i skolevæsenets kompetencefordeling, skolestrukturen, undervisningens organisering, principper for ferieplan med mere. I løbet af de seneste skoleår er der foretaget en række beslutninger for skolevæsenet, som er indarbejdet i styrelsesvedtægten:

• Oprettelse af Melby Skole og Frederiksværk Skole som selvstændige skoler

• Ændret vejlederstruktur på skoleområdet

• Nedlæggelse af skolekantinerne og indførelse af madtilbud på skolerne

• Ændret modtagerklassestruktur

• Forkortede skoledage i udskolingen med to-lærertimer i stedet for understøttende undervisning

• Fælles kommunal retningslinje for afholdelse af skolebestyrelsesvalg.

Ved gennemgang af kommunens delegationsplan er der foretaget præciseringer af de uddelegerede punkter.

Herudover er der foretaget en række mindre præciseringer og opdateringer i dette udkast til ny styrelsesvedtægt i form af bl.a. ny lovgivning, brændende platforme der udgår samt nyt udvalgsnavn.

Alle ændringer er fremhævet i udkastet.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 983 af 13. august 2017.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 28. juni 2016.

Høring, dialog og formidling

Udkastet til ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet sendes i høring den 31. januar 2018 med høringsfrist den 20. marts 2018. Dernæst behandles styrelsesvedtægten endeligt i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt Byrådet i april, således at styrelsesvedtægten for skolevæsenet kan træde i kraft til skoleårets start fra 1. august 2018.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

26. Anlægsbevilling - Glarmesterhuset (Tillægsbevilling)

Sagens kerne

På byrådsmødet den 27.06.2017 blev det besluttet at bevillige 500.000 kr. til renovering af Glarmesterhuset, som en del af Unge- og Kulturcenteret. Efter licitation i uge 50, har det vist sig at renoveringen efter branden er mere omfattende end først antaget, og derfor vil udgiften beløbe sig til 1.mio. kr. Den øgede udgift kan indeholdes i den samlede anlægsramme til etablering af Unge- og Kulturcenteret.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler at anlægstillægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af Glarmesterhuset, finansieret af anlægsbevillingen til Unge- og Kulturcenteret.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet det bemærkes, at der i økonomiafsnittet skal stå, at renovering af Brandstationen beløber sig til 16.044.000 kr. mod angivet 16.100.000 kr.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt. 14:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 30.05.2017 at tilkøbe Glarmesterhuset til Unge- og kulturcenteret. Den 27.06.2017 besluttede Byrådet at istandsættelse af Glarmesterhuset, kalkuleret til 500.000 kr. finansieret under det samlede rådighedsbudget for etablering af Unge- og Kulturcenteret.

Der er nu afholdt licitation, hvor det viser sig, at istandsættelsen er mere omfattende end først kalkuleret og vil beløbe sig til 1 mio. kr. Merudgiften på 500.000 kr. kan stadig afholdes indenfor det samlede rådighedsbeløb.

Da Halsnæs Kommune erhvervede sig Glarmesterhuset, havde huset været udsat for brand i nytåret 16/17. Ved nærmere gennemgang i forbindelse med licitation på opgaven, viste skaderne efter branden sig at være mere omfattende end først vurderet fra Ejendomscenteret. Dette betyder, at flere elementer skal udskiftes fremfor renoveres, og at alle overfalder skal behandles for at lugtgener efter branden elimineres.

Glarmesterhuset kommer til at rumme muligheder for musiske-, kreative- og værkstedaktiviteter.

Der er i den oprindelige sagsfremstilling juni 2017, redegjort for driftsudgifter.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement BR 2015

Økonomi

Anlægsbevillingen til Etablering af Unge- og Kulturcenteret nedskrives tilsvarende med finansieringen i indstillingen.

De samlede anlægsudgifter ved Unge- og Kulturcenteret opgøres med denne indstilling således.

Rådighedsbeløb

18.432.000

Renovering af Brandstationen

16.044.000

Etablering UKC

1.388.000

Renovering af Glarmesterhuset

1.000.000

Der er i den oprindelige sagsfremstilling juni 2017, redegjort for driftsudgifter.

27. Sprogstimulering af tosprogede udenfor dagtilbud

Sagens kerne

Dagtilbudslovens § 11 og § 12 om sprogstimulering af tosprogede udenfor dagtilbud er ændret til at kommunen fremover skal stille 30 timers tilbud til rådighed uden forældrebetaling og forældrene pålægges at tage imod tilbuddet. Den nye organisering erstatter det tidligere § 11 tilbud, som har været centralt organiseret i Frederiksværk Børnehus. Det nye er, at tilbuddet er obligatorisk og der er økonomiske sanktioner ved fravær. Byrådet skal træffe beslutning om organiseringen af dette 30 timers tilbud. Formålet med lovændringen er, at alle børn så tidlig som mulig hører og lærer dansk og får en forståelse for værdier som fx demokrati, dialog, medbestemmelse og respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene.

Indstilling

Direktionen anbefaler, at Byrådet beslutter, at

1. 30 timers sprogtilbud oprettes efter behov, i det lokale dagtilbud

2. tilbuddet organiseres i tidsrummet 9 -15 på alle hverdage

3. sprogvurderinger er for de 3 - 5 årige børn

4. beslutningen evalueres og revurderes efter 2 år med det formål at kende omfang og eventuel øget økonomisk belastning

5. handlekompetencen tildeles administrationen vedrørende standsning af børneydelsen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Liste Ø stillede forslag om direktionens indstilling følges med undtagelse af punkt 5.

For stemte: 1 (Liste Ø)

Imod stemte: 6 (Liste V, Liste A og Liste F)

Forslaget er faldet.

For direktionens indstilling stemte: 6 (Liste V, Liste A og Liste F)

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: 1 (Liste Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt. 11:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med lovændringen af Dagtilbudslovens § 11 og § 12 ophæves det nuværende beskæftigelseskriterium for forældre, så alle tosprogede børn udenfor dagtilbud, med behov for sprogstimulering, skal have et sprogstimuleringstilbud i form af en ugentlig 30 timers plads i et dagtilbud. Sprogstimuleringstilbuddet skal ifølge dagtilbudsloven være gratis for forældrene. I loven fremgår det, at tilbuddet skal målrettes barnets forudsætninger. Konkret betyder det, at barnet i Halsnæs Kommune vil blive sprogvurderet og herefter få tildelt en plads i et lokalt dagtilbud, hvilket understøtter inklusion og den familiære tilknytning til lokalområdet. Barnet skrives på den gældende venteliste efter de nuværende regler. Dette betyder, at vi undgår at reservere pladser og skulle kalkulere med uudnyttede ressourcer. Lovgivning siger dog, at barnet skal have en plads senest 3 måneder efter et vurderet behov. Den nye organisering erstatter den tidligere § 11 tilbud, der centralt var organiseret i Frederiksværk Børnehus.

Hvis forældre ikke ønsker at medvirke til såvel sprogvurdering, evt. påkrævet indsats eller vil modtage en plads i dagtilbuddet, skal der indeholdes i familieydelsen. Familien vil modtage et brev med oplysning om forløbet og ønsker de derefter stadig ikke at medvirke, iværksættes indeholdelse af familieydelsen.

Byrådet kan beslutte at fremrykke sprogvurderingen til at gælde fra barnet er fyldt 2 år. Hvis dette besluttes, betyder ændringen, at alle børn i dagtilbud også fremadrettet skal sprogstimuleres fra det fyldte 2 år. Administrationen anbefaler at nuværende beslutning om sprogvurdering sker fra barnet er 3 år gælder fremadrettet, idet der ikke findes et validt vurderingsværktøj for 2 årige.

Administrationen anbefaler at 30 timers tilbuddet tilrettelægges alle hverdage i tidsrummet 9 -15 og at ferier for familien aftales med dagtilbuddets leder. Hvis barnet ikke møder op i de ugentlige 30 timer, i rimeligt omfang, underrettes administrationen, som derefter træffer beslutning om at varsle standsning af børneydelsen - efter gældende instruks i loven. Dette understreger forældrene forpligtigelse til at medvirke til, at barnet sprogvurderes og derefter modtager sprogstimulering som beskrevet, hvis der viser sig et behov for dette. Organisatorisk fungerer 30 timers tilbuddet på lidt andre betingelser end de ordinære fuldtidspladser. Tilbuddet er obligatorisk, og derfor skal barnet i princippet være til stede alle de 30 ugentlige timer. Hvis forældre har et pasningsbehov, der rækker ud over de 30 timer, kan barnet ikke være indmeldt på et 30 timers tilbud. Her må forældrene benytte almindelige vilkår.

Forvaltningen har udarbejdet en handleguide for forløbet fra opsporing af børn til sprogstimulering og til standsning af børneydelsen.

Barnet skal forblive i tilbuddet indtil det er på niveau med jævnaldrene. Dette betyder, at det skal sprogvurderes hvert ½ år, som grundlag for beslutning vedrørende barnets fremtidig behov for sprogstimulering eller afslutning af tilbuddet.

Administrationen anbefaler at 30 timers tilbuddet gælder for en fuldtidsplads, idet det må forventes et øget forældresamarbejde blandt andet tolkning, krav til særlig tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter, der skal understøtte formål, beskrevet i loven, fremmødekontrol og dermed øget administration.

Det skønnes, at der årligt vil blive tale om 5 -6 børn. Belastning på kapaciteten vil svare proportionelt med det antal børn, der vil have behov for særlig sprogstimulering og dermed skal have et 30 timers tilbud i daginstitutionen.

Børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, kan undtages fra sprogvurdering

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret, individuel vurdering beslutte, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen.

Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, fx fordi en forælder arbejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De pågældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole med videre.

Ovenstående lovændringer medfører justering af administrativ praksis og formidling om kravene til private børnepassere på kommunens hjemmeside. Disse justeringer igangsættes og effektueres straks.

Privat pasningsordning

Med den nye lovgivning på området er det et krav, at hovedsproget i den private pasningsordning er dansk. Dette medfører at den private passer kan dokumentere sine danskkundskaber enten i form af gennemført 9. klasseprøve i dansk med karakteren mindst 02, bestået ’Prøve i Dansk 2’ eller et tilsvarende niveau. Hensigten er, at børnepasseren skal have danskkundskaber, der sætter børnepasseren i stand til at kommunikere med barnet på et niveau, der udvikler barnets dansksproglige kompetencer.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven § 11 og § 12

Konsekvenser

Mindre øget belastning på kapaciteten og manglende forældrebetaling for målgruppen.

Høring, dialog og formidling

Dagtilbudsledelserne er orienteret om ændringen og afventer byrådsbeslutning.

PPR er inddraget i sprogvurderingsprocessen.

Der har været juridisk vurdering på administrationens forslag til handling vurderet ud fra den lovmæssige ramme.

Økonomi

En fuldtidsplads koster 21.780 kr. pr. år i 2018 takst. Dertil kommer frokostordning svarende til 4.680 kr., takst for 2018. Det betyder manglende forældreindtægt pr. barn på 26.460 kr. pr. år. Regeringen har tildelt kommunerne udligningsmidler til imødekommelse af opgaven.

28. Den videre proces for kommuneplanen

Sagens kerne

Da ændringen af Planloven blev rykket frem til midt i juni 2017, betød det, at det udarbejdede forslag til Kommuneplan 2017 ikke kunne nå at blive vedtaget af Byrådet under den gamle Planlov. Forslaget skal derfor nu som minimum bearbejdes, så alle relevante ændringer af Planloven bliver indarbejdet. Der er imidlertid også en igangværende revision af Fingerplanen igang, som kan give nye rammer for kommuneplanen og der har det seneste år været en del ønsker om ændringer af planen, både i forhold til konkrete lokaliteter og nye temaer, som gør det relevant at overveje, om der skal igangsættes en større revision af kommuneplanen, herunder en ændring af planstrategien. Alt dette giver helt nye muligheder for at arbejde med kommuneplanen for det nye Byråd.

Sagen forelægges Byrådet til godkendelse, da der er tale om en principiel sag om koordinering af planspørgsmål i kommunen, som efter styrelsesvedtægten godkendes af Byrådet. I det videre forløb vil Byrådet blive forelagt forslag til planstrategi og forslag til kommuneplan til godkendelse. Den øvrige behandling af kommuneplanen, herunder drøftelse af temaer, vil som udgangspunkt blive varetaget af Udvalget for Miljø og Plan.

Mødedeltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og plan den 15. januar 2018

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Plan anbefaler Byrådet, at der igangsættes en ny kommuneplanproces startende med en ny kommuneplanstrategi.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 7:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til Kommuneplan 2017 lå klar i foråret 2017. Da ikrafttrædelsen af ændringerne til Planloven blev fremrykket fra 1. juli til 15. juni 2017, kunne kommuneplanforslag ikke længere nå at blive vedtaget under den gamle Planlov og måtte standses.

Kommuneplanforslaget skal nu tilpasses de nye regler i Planloven. En del af de nye krav skal indarbejdes i kommuneplanen - det gælder blandt andet krav om beskyttelse af produktionserhverv - mens andet kun er nye rammer - for eksempel for detailhandel - som kommunerne kan vælge at udnytte eller lade være. I det seneste år har Erhvervs- og Vækstministeren også arbejdet med revision af Fingerplanen i to spor. Først et, hvor kommunerne kunne melde konkrete problemstillinger ind, og Halsnæs blandt andet blev imødekommet i forhold tl at få mulighed for at konvertere to sommerhusområder til helårsbeboelse. Dernæst et spor, hvor principperne i Fingerplanen bliver set efter. Her har Halsnæs blandt andet spillet forslag ind om at give videre rammere for byudvikling i byerne uden for de fem fingre i planen. Dette afklares formentlig i vinteren/foråret 2018, og vil også være relevant at have med ved en revision af kommuneplanen. Erhvervs- og Vækstministeriet har også et lovforslag i høring, som vil gøre det lovpligtigt for kommunerne at lave klimatilpasningsplaner som en integreret del af kommuneplanerne.

Endelig er der i det seneste år kommet en del forslag fra kommunen selv om at se på planrammerne påny for konkrete lokaliteter som Frederiksværk havn, Hundested Havn, byudvikling ved Vinderød og mere generelt for bl.a. at formulere en ny bolig- og byudviklingsstrategi for kommunen, hvor der også ses på infrastruktur, understøttelse af skolestruktur med mere.

Processen for en simpel revision af Kommuneplan 2017 efter den nye planlov kunne have været:

  • Forslag klar til politisk behandling juni 2018
  • Høring sommer/efterår 2018
  • Endelig vedtagelse omkring årsskiftet 2018/2019
  • Proces for Kommuneplan 2021 var der ikke taget stilling til - den kunne enten forløbe parallelt i 2018-2019 med udarbejdelse af strategiplan eller skydes til efter, at Kommuneplan 2017 havde været i høring - hvilket måske kunne føre til, at den ikke kunne nå at blive vedtaget i byrådsperioden 2018-2021.

En mulighed for det nye byråd er, at alle de nye muligheder bearbejdes i en ny mere målrettet kommuneplanstrategi og, at en ny kommuneplan så først følger derefter. Planstrategien fra 2015 kan ikke længere rumme alle de nye ideer og tiltag, der er kommet frem, siden den blev udarbejdet.

Dermed undgås det at køre to kommuneplanprocesser oveni hinanden med et revideret forslag til kommuneplan 2017 og en strategiplan for den kommende kommuneplan 2021, som det nye byråd skal udarbejde. I den nye proces vil alle de nye muligheder også kunne bearbejdes samlet og dermed koordineres i forhold til hinanden. Det vil gøre det nemmere rent praktisk, men også gøre det mere overskueligt med de borgerinddragelsestiltag, der skal og kan være i sådanne processer, at der kun tales om en og ikke to processer.

For ikke at forsinke mindre afgrænsede konkrete projekter, som var taget med i det første forslag til Kommuneplan 2017, kan disse projekter gennemføres ved kommuneplantillæg, som det er normal praksis mellem kommuneplanrevisionerne.

Samlet vurderer administrationen, at der bør startes en ny kommuneplanproces i 2018 - først med fokus på at afgrænse indholdet af en ny kommuneplanstrategi. Det bør også afklares i foråret 2018, om der ønskes at arbejde videre med at overføre to sommerhusområder (som vi i 2017 har fået lov til at arbejde med) til byzone. Kommuneplanprocessen vil så være:

  • Fastlæggelse af temaer for strategiplan (og dermed Kommuneplan 2021).
  • Strategiplan udarbejdes og sendes i høring.
  • Kommuneplan 2021 udarbejdes inkl. borgerinddragelse og sendes i høring.

I det vedlagte bilag er kommuneplanens rolle og processen kort beskrevet.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, Lov om Planlægning.

Lov nr. 668 af 8. juni 2017, Lov om ændring af Lov om Planlægning.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Ved at starte en ny kommuneplanproces, får det nye byråd mulighed for at samle alle emner fra Kommuneplan 2017, lovmæssige emner, nye forslag og resultater af Erhvervsstyrelsens runder og se dem i en bred sammenhæng. Det giver også mulighed for at målrette kommuneplanstrategien bedre, så den bliver mere konkret.

Forslaget til Kommuneplan 2017 indeholdt nogle emner, som havde udgangspunkt i konkrete grundejeres forslag og ønsker samt i aktuelle behov. Disse projekter kan gennemføres ved kommuneplantillæg for at undgå unødige forsinkelser. Det skal dog ved hvert enkelt overvejes, om det vil have væsentlig betydning for kommuneplanarbejdet i øvrigt at fremme projektet. Dette vil også være i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Hvis udvalget følger indstillingen, vil der blive udarbejdet et oplæg til temaer som skal indeholdes i en ny planstrategi og en efterfølgende kommuneplan samt et oplæg til tidsplan. På baggrund af udvalgets valg af temaer, vil der blive udarbejdet en endelig tidsplan, som også angiver, hvornår temaerne vil blive drøftet og, hvilken borgerinddragelse der foreslås i forhold til de enkelte temaer.

Formelt skal kommuneplanen revideres helt eller i temaer cirka hvert fjerde år. Men der er ingen repressalier, hvis det ikke skulle ske. Det vigtigste er at få en ordentlig proces, og en ordentlig sammenhæng i planen.

Høring, dialog og formidling

Kommuneplanstrategien og kommuneplanforslag skal i offentlig høring.

De ændrede høringsregler i planloven gælder ikke for disse planer, så høringsperioden er fortsat mindst 8 uger.

Der skal arbejdes med borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget. Udgangspunktet kunne være at gøre det så lokalt relevant som muligt for derved at søge at opnå størst mulig interesse fra borgere og organisationer.

Økonomi

Intet aktuelt.

Bilag

29. Samarbejdsaftale med Frivilligcenter

Sagens kerne

Samarbejdsaftalen mellem Frivilligcenter Halsnæs og Halsnæs Kommune udløb med udgangen af 2017. Der er udarbejdet en ny samarbejdsaftale mellem Halsnæs Kommune og Frivilligcenteret, som løber fra 2018-2019. Der er sket få justeringer i aftalen, som i store træk er en videreføring af samarbejdsaftalen fra 2016-2017.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender samarbejdsaftalen for 2018-2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 18. januar 2018, pkt. 10:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Den nuværende samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Halsnæs og Halsnæs Kommune udløber med udgangen af 2017. Der er udarbejdet en ny samarbejdsaftale mellem Halsnæs Kommune og Frivilligcenter Halsnæs, som løber fra 2018-2019. Der er sket få justeringer i aftalen, som i store træk er en videreførelse af samarbejdsaftalen fra 2016-2017. Den væsentligste ændring er, at der er indarbejdet et afsnit om frivillig økonomisk rådgivning. Derudover er der sket en udbygning af afsnittet om selvhjælpsgrupper. Formålet er at synliggøre, at disse to områder vil være centrale fokusområder for centeret i 2018-2019. Selvhjælpsområdet er dog afhængigt af at der findes ny ekstern finansiering, da den nuværende eksterne bevilling udløber i 2018. Endelig er det blevet præciseret, at budgettet for Frivilligcentret pristalsreguleres.

Kerneopgaverne for Frivilligcenter Halsnæs er fortsat;

  1. at være videnscenter for det frivillige område i Halsnæs Kommune
  2. at yde foreningsservice ved at stille konsulentbistand, rådgivningstilbud og praktisk bistand i form af af f.eks. lokaler til rådighed for foreningerne, og at skabe synlighed om foreningernes arbejde.

Der er i perioden 2016-2017 sket en indsats for at udvide Frivilligcenterets dækningsområde, fra primært at være en paraplyorganisation for det frivillige sociale arbejde til at dække hele frivilligområdet i Halsnæs Kommune. Indsatsen fortsætter, men har indtil videre bevirket, at medlemsbasen er udvidet betragteligt med organisationer inden for idræt, kultur og natur. Formålet er dels at give flere frivillige foreninger mulighed for at drage nytte af frivilligcenterets viden og ressourcer, dels for at styre muligheden for indsatser på tværs af hele frivilligområdet i Halsnæs.

Derudover er der i de kommende år fokus på:

  • Konsolidering af driften af den frivillige økonomiske rådgivning
  • At fremme hvervning til det frivillige arbejde, herunder særligt støtte til selvhjælpsgrupperne (arbejdet med selvhjælpsgrupperne er baseret på en ekstern, midlertidig finansiering)

Hvad angår den frivillige økonomiske rådgivning, så har interessen for tilbuddet været fortsat høj i 2017. Der har været en vellykket indsats for at få unge ind i rådgivningen via et tæt samarbejde med Produktionsskolen, Ungevejledningen og Bofællesskabet Maglehøj, således at andelen af unge nu udgør hver fjerde borger i rådgivningstilbuddet. Over halvdelen af de borgere, der benytter tilbuddet er på enten kontanthjælp, sygedagpenge, integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Siden rådgivningens start i 2014 er Halsnæs Kommune gået fra en tiendeplads i 2014 på listen over kommuner med højeste andel af borgere registreret i RKI til en ellevte plads i 2016. Dette fald kan til en hvis grad sandsynligvis tilskrives Frivilligcenter Halsnæs indsats. De kommunale samarbejdspartnere oplever, at muligheden for at kunne henvise borgere til økonomisk udredning i det frivillige tilbud giver mere plads til kerneopgaven og skaber reel udvikling for borgerne.

Hvervning af frivillige er et integreret element i alle frivilligcenterets åbne arrangementer og som en del af informationsindsatsen, blandt andet på sociale medier. Der arbejdes meget med synlighed omkring disse arrangementer via alle frivilligcenterets kanaler. Som et nyt element rekrutteres også frivillige igangsættere til selvhjælpsgrupper, som Frivilligcenteret koordinerer. Selvhjælpsgrupperne har et forebyggende sigte for borgere i svære livssituationer, hvis livsmestring er potentielt udfordret. I flere tilfælde er der et samarbejde med kommunale aktører, således at borgere har en direkte overgang fra et kommunalt forløb videre i en selvhjælpsgruppe. Det gælder f.eks. borgere med angst og depression.

Som noget nyt er det desuden skrevet ind i samarbejdsaftalen, at det det i aftalen fastsatte tilskud fra Halsnæs Kommune, vil blive pristalsreguleret én gang årligt.

Frivilligcenteret har en brugsretsaftale i forhold til Skjoldborg, som udløb med udgangen af 2017. Det er dog aftalt, at aftalen kører videre indtil en ny brugsretsaftale er behandlet på udvalgets andet møde i marts.

Vedlagt er som bilag hhv. samarbejdsaftalen, som giver et overordnet overblik i Frivilligcenterets virke, samt strategien for Halsnæs Frivilligcenter 2017-2018, der giver en mere uddybende beskrivelse af centerets arbejdsområder og målsætninger.

Lov- og plangrundlag

§ 18 lov om social service

§15.23.28.90 vejledning om støtte til grundfinansiering af Frivilligcenteret

Høring, dialog og formidling

Ændring af samarbejdsaftalen er sket i dialog med Frivilligcenteret.

Økonomi

Frivilligcenterets økonomiske tilskud er fastsat med budget 2018-2021. Der er ikke særskilte udgifter forbundet med indgåelse af den nye samarbejdsaftale.

Det anbefales at alle kontrakter, som kommunens organisatoriske enheder indgår med Frivilligcenteret fremover, koordineres med Koncernsekretariatet.

Bilag

30. 4-årig udlejningsaftale for afdeling 135-0 Maglehøj mellem Lejerbo og Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes udlejningsaftale med Lejerbo, for afdeling 135 Maglehøj, er udløbet. Der er fortsat behov for en aftale om kommunal anvisning og fleksibel udlejning for afdelingen. En ny udlejningsaftale skal understøtte den positive udvikling, som boligafdelingen oplever - særligt gennem de seneste år. Det endelige udkast til udlejningsaftalen for afdeling 135-0 Maglehøj er tilknyttet som bilag.

Udkastet til udlejningsaftalen er udformet på baggrund af en dialog mellem Halsnæs Kommune og Lejerbo. Herunder afdelingsbestyrelsen, den boligsociale helhedsplan i Maglehøj og Lejerbos udlejningsafdeling. Aftalen tager højde for de udfordringer, som er særligt gældende for Maglehøj.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender den nye 4-årige udlejningsaftale 2018-2021 for afdeling 135-0 Maglehøj, mellem Lejerbo og Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Sagen rykkes til næste møde i udvalget.

Sagsfremstilling

Det overordnet formål med udlejningsaftalerne, om kommunal anvisning og fleksibel udlejning, i de almene boligselskaber er, at aftalerne bidrager til løsninger af enten lokalt funderede eller generelle udfordringer i Halsnæs Kommune. Aftalerne bygger på en gensidig dialog mellem Kommunen og den pågældende boligorganisation. Revurdering af nuværende udlejningsaftaler samt behovet for nye, er en fast del af både styringsdialogen og den løbende kommunikation med boligselskaberne. Et kontinuerligt fokus skal bidrage til at sikre, at aftalernes virkemidler skaber en fortsat værdi i forhold til løsning af udfordringerne.

Udlejningsaftale for afdeling 135-0 Maglehøj

Udlejningsaftalen for Maglehøj skal understøtte og fastholde, at boligafdelingen fortsat udvikler sig i en positiv retning, hvor afdelingen er velfungerende økonomisk såvel som socialt. Med den nye udlejningsaftale er der særligt fokus på at skabe en bæredygtig afdeling, hvor alle beboere oplever at bo i en afdeling med økonomisk stabilitet og et hverdagsliv i afdelingen, der er præget af godt naboskab og tryghed. Udlejningsaftalen for Maglehøj er derfor, ligesom den boligsociale helhedsplan, en del af den indsats, som skal bidrage til at Maglehøj kommer på ret køl igen.

Fokus på boliger til seniorer

Den nye udlejningsaftale har et øget fokus på boliger til seniorer. I et samarbejde med den boligsociale helhedsplan støtter udlejningsaftalen op, om at opgangene på Havtornvej 32, 34 og 36 forbeholdes seniorer på 50+ uden hjemmeboende børn. Formålet er at skabe et fællesskab, seniorbofællesskab, hvor beboerne i højere grad har et socialt fællesskab på baggrund af deres alder. Derudover viser en undersøgelse fra medio 2017, at der er efterspørgsel på senioregnede lejeboliger i Halsnæs Kommune (se bilag for undersøgelsen).

Boligerne på Havtornvej 32, 34 og 36 har tillige en indretning og forhold, som gør, at de særligt velegnede for seniorer og ældre beboere. Der er bl.a. elevator i opgangene, samt niveaufri adgang til og i lejlighederne. Det er derfor muligt for beboeren at bliver boende i lejligheden, selvom der senere i livet opstår et behov for brug af hjælpemidler eller beboeren ikke kan gå på trapper. Den boligsociale helhedsplan støtter op om tiltaget ved bl.a. at have aktiviteter i aktivitetshuset, som er målrettet 50+ segmentet. Forslaget er bl.a. også blevet til på baggrund af dialog med seniorbofællesskabet Maglebo, som er naboafdeling til Maglehøj. Beboerne i Maglebo benytter i stigende grad også tilbuddene for 50+ i Maglehøjs aktivitetshus. Hvilket skal bidrage til gode sociale fællesskaber for beboerne.

Unge i uddannelse

Med den nye aftale er det ikke længere muligt for unge i uddannelse at skrive sig op til en bolig i Maglehøj. Erfaringerne har vist, at flere af dem, som har benyttet denne mulighed, har misbrugt den. Det skete bl.a. ved at de lod sig skrive op til en uddannelse, og derved kunne dokumentere sit uddannelsesforhold, men efterfølgende mødte den unge ikke op på uddannelsen.

Unge kan fortsat skrive sig op på lige fod med alle andre, hvis de lever op til kravet om fast arbejde i minimum 25 timer ugentligt.

Lov- og plangrundlag

Almenboligloven.

Konsekvenser

Udlejningsaftalen for Maglehøj skal i kraft af de fleksible udlejningskriterier bidrage til en mere ressourcestærk beboersammensætning, som aktivt tilvælger at bo i Maglehøj. Der er allerede nu en venteliste, som et af de positive resultater af den tidligere udlejningsaftale. Med den nye aftale vil risikonen for at der fortsat er behov for en boligsocial helhedsplan i Maglehøj, ved den nuværende afslutning med udgangen af 2020, væsentlig minimeres. Der er allerede nu en mere ressourcestærk beboersammensætning, som både består af ny-tilflyttede beboere, men som også består af eksisterende beboere, som i højere grad bidrager positivt til fællesskabet, naboskabet og trygheden i afdelingen.

Økonomi

Sagen har ikke en direkte økonomisk konsekvens for Halsnæs Kommune. Der er dog en række positive økonomiske potentialer, som kan blive udløst ved en forbedret økonomi i afdelingen. Sandsynligheden for behovet for en ny boligsocial helhedsplan minimeres, hvilket betyder, at den økonomi, som Halsnæs Kommune yder som medfinansiering frigives til brug for andre formål.

Bilag

31. Udpegning til KL's delegeretmøde

Sagens kerne

Byrådet besluttede på det konstituterende møde den 12. december 2017, at Halsnæs Kommunes delegerede til KL's årlige delegeretmøde udpeges fra år til år af Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget skal udpege fire byrådsmedlemmer som delegerede til KL's delegeretmøde 2018. Tillige udpeges stedfortræder for disse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget udpeger 4 byrådsmedlemmer, som delegerede til KL's Delegereretmøde 2018.Tillige udpeges stedfortrædere for disse.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Økonomiudvalget udpeger følgende 4:

A: Steffen Jensen, Helge Friis og Annette Westh - suppleanter: Torben Hedelund, Sarah Lindemann Thøgersen og Kirsten A. Lauridsen

V: Thomas Møller Nielsen - suppleant Michael Thomsen

Sagsfremstilling

KL holder delegeretmøde den 8. marts 2018, og der skal udpeges 4 byrådsmedlemmer til at deltage som delegerede på vegne af Halsnæs Kommune.

Reglerne for udpegning er fastsat i KL's love og betyder, at hver kommune har ret til at udpege en delegeret pr. påbegyndt 8.000 indbyggere til delegeretmødet.

Halsnæs Kommune skal derfor vælge fire delegerede efter forholdstalsvalgmåden.

Lov- og plangrundlag

KL's love § 4.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

32. Videre proces om skolebyggeri

Sagens kerne

Sagen beskriver status for arbejdet med ny skole i Frederiksværk. Sagsfremstillingen og indstillingerne om valg af grundlag for det videre arbejde er baseret på to vedlagte notater om:

1) Forhistorie og vurderinger af behov for renovering af Enghaveskolen eller anlæg af ny skole i Frederiksværk (de hidtil udarbejdede rapporter, powerpoints og notater er bilagt)

2) Proces for det videre arbejde med forberedelse af byggeprogram til ny skolen (inkl. procesplan som bilagt).

Indstilling

Direktionen indstiller, at den videre proces med forberedelse af ny skole i Frederiksværk baseres på:

1. At der arbejdes videre med forberedelse af byggeprogram og udbud af en ny skole i Frederiksværk til erstatning for Enghaveskolen, og at der ikke arbejdes videre med at detaljere omkostningerne ved en renovering af den eksisterende Enghaveskole

2. At anlægsprojektet udbydes i totalentreprise, herunder at der senere udarbejdes et forslag til dommerkomité til politisk godkendelse

3. At planen for politisk involvering, som beskrevet i notatet om proces for projektet, godkendes.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. januar 2018, pkt. 10:

Kommunaldirektør Anders Mørk Hansen deltog i behandling af sagen.

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der er igangsat en proces med forberedelse af byggeprogram for ny skole i Frederiksværk med udgangspunkt i budgetaftalen for 2018 og den præsentation, der var af bygningsproblemer og mulige løsninger ved renovering og nybyg på budgetseminaret. Projektet bygger på de forudsætninger om, hvor mange børn skolen skal rumme, kvadratmeterpriser, trafikale forhold med videre, som var opsummeret i materialet til budgetseminaret, og som er beskrevet i det vedlagte notat om forarbejde og vurderinger i forhold til ny skole eller renovering.

Konklusionen på det omfattende arbejde, der er foretaget med afdækning af indeklima og bygningstekniske problemer ved den eksisterende skole og omkostningerne ved at bygge nyt, er, at man med relativt små ekstra omkostninger kan få meget bedre rammer for læring ved at bygge nyt end ved at renovere de eksisterende bygninger. Læringen er også, at det kan betale sig at bygge i ordentlig vedligeholdelsesvenlig kvalitet og at have bedre styr på bygningernes tilstand. Derfor er der lagt op til at bygge ny skole i kvalitetsmaterialer.

Hvis det ønskes, kan der, som det også fremgår af notatet, godt ses nærmere på omkostningerne ved at renovere. De nuværende vurderinger, som bygger på ekstern rådgiverbistand og solid viden om håndværkerpriser i området, vurderes imidlertid at være ret robuste. Processen for udbud af et renoveringsprojekt samt indkvartering i pavillioner i renoveringsperioden kan også beskrives nærmere, hvis det ønskes. Det kan ske parallelt med forberedelsen af byggeprogram og udbud af ny skole, men det vil trække kræfter fra administrationen, som vil forsinke procesplanen.

I den politiske debat om et eventuelt nyt skolebyggeri har der været nævnt flere placeringsmuligheder. Administrationen arbejder videre med placeringsmuligheder i forhold til trafikale forhold, jordbundsforhold, lokalmiljø og så videre.

I notatet om proces for projektet er der lagt op til, at det udbydes som totalentreprise. Det sker for at sikre en mere sammenhængende proces mellem udformning af byggeriet og den efterfølgende projektering og udførelse. Samtidig sparer det tid i byggeprocessen. Totalentrepriser er den typiske udbudsform ved denne størrelse projekter i kommunerne og staten. Administrationen har erfaring for, at lokale virksomheder også har mulighed for at være med på totalentrepriser, enten som ansvarlige for entreprisen eller som underleverandører. Hvis der skal vælges en anden udbudsform, skal procesplanen lægges om, hvorfor det er vigtigt at få det afklaret nu.

Notatet om proces, og den procesplan der er vedlagt som bilag, beskriver den politiske involvering i projektet. Det vil både være ved de vigtigste milepæle i projektet, ved repræsentation i dommerpanelet og ved en løbende orientering om fremdrift i projektet. Der vil desuden blive sikret en grundig inddragelse af interessenter omkring skolen med udgangspunkt i de erfaringer, der har været omkring de seneste skolebyggerier.

Konsekvenser

Administrationen kan arbejde videre inden for de rammer, der er beskrevet i indstillingerne og notatet.

På udvalgets og Byrådets næste møde i marts/april vil der blive forelagt en ny sag med forslag til konkretisering af projektet på baggrund af blandt andet nye børnetal, forslag til placering og forslag til temaer for skolen.

Høring, dialog og formidling

Det anbefales, at skoleledelsen og chefen for Børn, Unge og Læring giver en generel orientering om processen for skolebyggeri til medarbejdere og forældre på Enghaveskolen.

Det anbefales, at en eventuel beslutning om at udbyde nyt skolebyggeri i totalentreprise formidles af Ejendomscenteret til arkitekt-, ingeniør og entreprenørbranchen for at skabe opmærksomhed om projektet. Når der i april er valgt eventuelt tema for projektet, kan der for alvor sættes tryk på formidlingen af projektet til branchen.

Økonomi

Projektet finansieres af anlægsbevillingen til ny Frederiksværk Skole.

Bilag

33. Driftsbevilling - Tilskud fra satspulje til projekt om Tidlig indsats for sårbare familier 0-2 år

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har fået tilsagn om tilskud fra udmøntningen af satspuljemidler "Tidlig indsats for sårbare familier" under Sundhedsstyrelsen. Projektet i Halsnæs Kommune kaldes Familie Bånd og fokuserer på sårbare familier, som venter barn eller har et barn mellem nul og to år. Tilskuddet udgør i projektperioden 2017-2021 2.960.000 kroner. Det særlige for Halsnæs Kommunes ansøgning er et meget tæt samarbejde om de sårbare familier mellem sundhedstjenesten, familieafdelingen, PPR, Børn, Unge og Læring samt Hillerød Hospital. Projektet skal indgå som et vigtigt element i den tidlige, forebyggende indsats.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 2.960.000 kroner over en projektperiode fra 2017-2021.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 16. januar 2018, pkt. 7:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Som en del af udmøntningen af satspuljemidler har Halsnæs Kommune fået tildelt midler til projektet Familie Bånd - Halsnæs. Formålet er at forbedre livschancerne for sårbare og udsatte gravide og familier med børn mellem nul og to år. Dette vil ske ved, at Halsnæs Kommune udnytter de gode erfaringer fra den hidtidige indsats i det tværfaglige samarbejde om opsporing af sårbare gravide, kaldet 'Bånd der knyttes', og i højere grad handler på de tidlige tegn hos børn og forældre, så der effektivt kan sikre en positiv livsbane for børnene.

Målet er, at familierne modtager en hurtigere og mere sammenhængende indsats, og at familiernes tilbydes en tidligere og systematisk sundhedsfaglig, pædagogisk og psykologisk indsats, så en foranstaltning forebygges. Dette i et samarbejde med jordmødre, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, familiebehandlere, voksenafdelingen, uddannelsesvejledningen og PPR. Projektet skal skabe mere sammenhæng i familiernes hverdag og indsats. Gennem projektet indsamles dokumenteret viden om, hvorvidt en kvalificeret, tidlig, og tværfaglig indsats på sigt kan kompensere børnene for forældrenes manglende ressourcer og give familierne et sundere liv.

Den øgede indsats gennem projektet indtænkes, som en vigtig del i det tidlige, helhedsorienterede og forebyggende arbejde på børneområdet i Halsnæs Kommune.

Konkret giver projektet mulighed for at igangsætte en række nye indsatser. Det drejer sig om:

- Graviditetsbesøg fra sundhedstjenesten til alle gravide

- Uddannelse af sundhedsplejersker i ADBB, som er en screeningmodel til at opspore tidlige tilknytningsforstyrrelser hos spædbørn

- Et 15-18 måneders besøg af sundhedsplejerske

- Relancering af børnelinialen, som er et værktøj til at måle bekymringsgraden for et barn

- Videreudvikling af kriterier for, hvornår sundhedsplejen skal aflægge behovsbesøg

- Udvikling af flere nye forebyggende indsatser og afprøvning af disse

- Etablering af brugerinddragelse

- Fælles hjemmebesøg med sagsbehandler og sundhedsplejerske

- Udarbejdelse af samarbejdsaftaler omkring anbragte børn

Projektet forløber over tre et halvt år fra december 2017 til juni 2021.

Konsekvenser

Projektet giver mulighed for en udbygning af den forebyggende indsats for sårbare familier fra graviditet til barnet er to år. Antagelsen er, at det kan være med til at forbedre familiernes livschancer og dermed mindske sandsynligheden for behovet for foranstaltninger fra Familieafdelingen.

For medarbejderne betyder det kompetenceudvikling og bedre mulighed for tæt tværfagligt samarbejde.

Høring, dialog og formidling

Sagen drøftes i Hoved-MED for eventuelt udtalelse inden behandling i Byrådet.

Økonomi

Der er i alt bevilliget kr. 2.960.000. Da Sundhedsstyrelsen kun kan give juridisk gyldigt tilsagn for ét år af gangen, idet tilsagn er forudsat af, at bevillingen årligt vedtages på finansloven. Derfor er der foreløbigt givet tilsagn på 600.000 kr. til anvendelse i projektets første del, dvs. i 2017 og ind i 2018. Tilsagnene forventes i 2018 at være på 800.000 kr., i 2019 på 700.000 kr. og i 2020 på 860.000 kr. En del af midlerne fra 2020 overføres til 2021.

34. Aftale med VisitNordsjælland - i forlængelse af nedsættelse af udviklingsbidraget

Sagens kerne

Det budgetforlig, der er indgået for Halsnæs Kommune for 2018 fjerner udviklingsstøtten til VisitNordsjælland. Herved reduceres den samlede betaling til VisitNordsjælland med ca. 1/3.

I forlængelse af forliget skal der indgås en aftale med VisitNordsjælland om konsekvenser for Halsnæs Kommune ved at udviklingsstøtten bortfalder. Udkast til aftale eftersendes til udvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse godkender udkastet til aftale med VisitNordsjælland om konsekvenser for Halsnæs Kommune ved at udviklingsstøtten bortfalder.

Beslutningskompetence

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse.

Beslutning

Udvalget for Vækst og Beskæftigelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 16. januar 2018, pkt. 10:

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der fortsat skal findes midler til VisitNordsjællands udviklingsbidrag. Udvalget anbefaler, at beløbet på kr. 561.000,00 i 2018 finansieres af kassebeholdningen og at driften i overslagsårene vil indgå i budgetlægningen for 2019.

Sagsfremstilling

Med budgetforliget for 2018 reduceres det samlede tilskud til VisitNordsjælland med 561.000 kr. således, at VisitNordsjælland ikke fremover modtager et udviklingsbidrag, men udelukkende den fastsatte basisydelse på 1.073.054 kr. Begge tal er 2017-tal.

VisitNordsjællands bestyrelse er blevet orienteret om ændringen, og på denne baggrund har Anders Mørk Hansen, på vegne af Halsnæs Kommune, forhandlet med direktør for VisitNordsjælland Annette Sørensen og formand for VisitNordsjællands bestyrelse, Mikkel Aarø-Hansen, på vegne af de fire øvrige kommuner, om konsekvenserne af nedsættelsen af bidraget.

Udgangspunktet for forhandlingerne har fra Halsnæs Kommunes vedkommende været følgende punkter:

  • Turister skal fortsat møde kvalificeret information om og på deres feriedestination – herunder på inspirationssteder og på nettet.
  • Det unikke rå og autentiske Halsnæs er synligt under VisitNordsjællands samlede brand; Kongernes Nordsjælland.
  • Fyrtårnsprojekter kan udvikles af VisitNordsjælland i Halsnæs – herunder også cruise.
  • Den nationale og internationale markedsføring af Halsnæs skal ikke reduceres, herunder PR og presseture.
  • Inspirationsstandere bliver vedligeholdt og er up-to-date i forhold til informationsmaterialer mv.
  • VisitNordsjælland står fortsat for videndeling mellem turismeaktører i Halsnæs Kommune og mellem aktørerne i de Nordsjællandske kommuner.
  • VisitNordsjælland er fortsat dialogpartner for det lokale turisme erhverv i Halsnæs Kommune.

I forhandlingerne er det lagt til grund, at Halsnæs Kommune reelt ikke har flere midler til finansiering af turismeprojekter mv. Dels er Vækstpuljen fjernet i budget 2018 og dels er der i forbindelse med budget 2017 og 2018 fjernet kommunale medarbejderressourcer, der kunne have medgået til medfinansiering i VisitNordsjællands udviklingsprojekter.

Udkastet til aftalen mellem VisitNordsjælland og Halsnæs Kommune, som bliver eftersendt, er resultatet af forhandlingerne.

Aftalen forelægges for bestyrelsen i VisitNordsjælland parallelt med, at den bliver behandlet i Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse. Aftalen skal godkendes begge steder, før den kan betragtes som endelig.

Konsekvenser

Konsekvenser ved at indgå denne aftale med VisitNordsjælland fremgår af det eftersendte bilag.

Økonomi

Tilskuddet til VisitNordsjælland reduceres med 561.000 kr. årligt fra 2018 jf. det vedtagne budget for 2018-2021 således, at VisitNordsjælland ikke fremover modtager et udviklingsbidrag, men udelukkende den fastsatte basisydelse på 1,1 mio. kr. Det endelige resultat af forhandlingerne, som eftersendes, overholder denne ramme.

35. Udbud af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Sagens kerne

Halsnæs Kommune kan med fordel indgå i et fælleskommunalt udbud omkring den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Udbuddet forventes ikke at give væsentligt lavere priser end Halsnæs Kommune allerede i dag forhandler sig til, men udbuddet vil gøre forhandlingen med uddannelsesstederne mere enkel.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Halsnæs Kommune deltager i fælleskommunalt udbud på STU-området.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede den 18. januar 2018, punkt 13:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

STU er et uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. STU skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser. Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.Da uddannelsen skal planlægges individuelt, betyder det, at det er uddannelsestilbuddet, som skal understøtte uddannelsesplanen for den unge, og ikke uddannelsesplanen som skal tilpasses uddannelsestilbuddet til den unge.

10 kommuner har samarbejdet om at udbyde STU i fællesskab for at opnå de bedst mulige priser og forenkle hver enkelt kommunes forhandlingsproces omkring indgåelse af uddannelsesaftaler. De 10 kommuner er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal. Det endelige antal af deltagende kommuner kendes først ved afslutningen af den i kommunerne igangværende politiske proces.

Udbuddet påtænkes gennemført med henblik på at indgå nye enslydende 4-årige rammeaftaler, hvor hver kommune vil blive selvstændig ordregiver. Kommunerne indgår i dag aftaler med en række institutioner, hvor aftalen er udarbejdet af den enkelte institution. Et eventuelt fælles udbud vil således ensarte og forbedre aftalegrundlaget.

Udgifterne til STU i de 10 kommuner udgør i dag ca. 100 mio. kr. om året fordelt på 150 borgere. For Halsnæs Kommune udgør udgifterne ca. 8 mio. kr. om året.

Kommunerne betaler i dag ikke samme takster, uanset der er tale om samme leverandør. Kommunerne forventer med dette udbud at kunne gøre takstniveauet mere gennemsigtigt og ensartet. Da kommunerne ikke har samme takster, vil en eventuel økonomisk besparelse for udbuddet afhænge af den enkelte kommunes udgiftsniveau.

På baggrund af erfaringer med konkurrenceudsættelse af STU i Københavns Kommune forventer Halsnæs Kommune en besparelse på 12.800 kr. i første uddannelsesår. Den begrænsede potentielle besparelse afspejler, at Halsnæs Kommune allerede i dag har forholdsvis gode aftaler med uddannelsessteder. Disse er bl.a. opnået gennem individuelle forhandlinger og en tæt dialog med hvert enkelt uddannelsessted. Dette vil fremover være mere enkelt.

Udbuddet kan kort skitseres med følgende karakteristika:

· Kommunerne har inddelt gruppen af unge med særlige behov i 5 overordnede målgrupper. Kommunerne vil indgå delaftaler med en række leverandører til hver målgruppe.

· Antallet af leverandører for målgruppen afhænger af det forventede antal af unge.

· Leverandørerne vil blive listet i en kaskademodel. Det vil sige, at den leverandør, som har opnået bedste kvalitet til prisen kontaktes først. Kan denne ikke varetage opgaven, kontaktes den næste leverandør på listen og så fremdeles (kaskade modellen).

· Kommunerne forbeholder sig i hele aftaleperioden ret til at lade opgaverne udføre af andre eksterne aktører udenfor rammeaftalerne, såfremt de valgte aktører ikke kan tilbyde et STU-tilbud, der passer til den individuelle vurdering af den unge.

· Ordregiver forbeholder sig også ret til at lade opgaverne udføre af andre, såfremt transporttiden til leverandøren i kaskaden overstiger 75 min. Aftalerne er således ikke eksklusive for de valgte leverandører, men ordregiver vil så vidt muligt prioritere tildeling af opgaverne til de leverandører, som har indgået aftale med ordregiver.

· I vurderingen af kvalitet indgår bl.a. leverandørernes dokumentation af metode, leverandørernes tilgang til opfyldelse af hele uddannelsesplanen, krav til medarbejdere (fx uddannelsesbaggrund) og krav til uddannelsessted (fx handicapvenlighed), samarbejde og udvikling, leverandørernes tilgang til egenkontrol m.v.

· Aftalerne forventes klar til underskrift medio marts 2018.

Lov- og plangrundlag

Lov om uddannelse til unge med særlige behov.

Økonomi

Udbuddet forventes i udgangspunktet ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, men det vil selvsagt afhænge af de priser, som kommunerne samlet set får i udbuddet. Som nævnt oven for vil Halsnæs Kommune få en begrænset besparelse på 12.800 kr., såfremt kommunerne gennem udbuddet opnår samme pris som Københavns kommune i et lignende udbud.

36. Kontaktcenter Halsnæs

Sagens kerne

Kontaktcenter Halsnæs blev etableret som led i effektiviseringsforslagene for årene 2016–2019. Formålet med Kontaktcenter Halsnæs er at yde bedre service overfor borgere og virksomheder og samtidig effektivisere opgaveløsningen på tværs af Rådhuset. Idet kontaktcentret straksafklarer opkald, der ellers ville have gået direkte til områderne, skaber vi en bedre oplevelse af service og frigiver samtidig ressourcer i de enkelte områder til mere dybdegående sagsbehandling.

Denne orientering giver det nyudnævnte Økonomiudvalg indblik i tilblivelsen og implementeringen af Kontaktcenter Halsnæs. Den indeholder et kortfattet overblik over beslutningen om effektivisering 2016-2019, formål og mål for Kontaktcenter Halsnæs, forventninger til gevinstrealisering, (ressourceallokering) og en foreløbig status på resultater og effektivisering.

Overordnet set følges implementeringsplanen for kontaktcentret med få justeringer. De oprindelige forventninger til gevinstrealisering vurderes at være realistiske på sigt, dog blev det i 2017 besluttet at udsætte målet for effektivisering med et år således, at den fulde effektivisering er realiseret i 2020 frem for i 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning, idet der foretages en redaktionel ændring af regnetabellen, i sagsfremstillingen inden referatet publiceres.

Sagsfremstilling

Kontaktcenter som led i effektiviseringsproces

Det blev i 2015 politisk besluttet at foretage effektivisering i årene 2016-2019. Som led i denne effektiviseringsproces blev det besluttet at etablere Kontaktcenter Halsnæs, med implementering i perioden 2016-2019. Nedenfor ses det oprindelige effektiviseringsforslag:

Effektivisering 2016-2019

2016

2017

2018

2019

Vedtaget effektivisering (alle områder)

-500.000

-1.000.000

-1.500.000

-2.000.000

Løbende driftsudgifter til Kontaktcenter (systemindkøb, undervisning mv.)

400.000

300.000

300.000

300.000

Effektivisering i alt

-100.000

-700.000

-1.200.000

-1.700.000

Udmøntning af effektiviseringen foretages i områderne:

  • Borgerservice og Beskæftigelse
  • Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi
  • Miljø og Teknik
  • Børn, Unge og Læring samt
  • Social Service og Familier.

Det vedtagne effektiviseringsforslag lægger op til en effektivisering på tværs af de 5 områder på i alt 2.000.000 kr. ved fuld implementering af Kontaktcenter Halsnæs, med fradrag for løbende driftsudgifter. Driftsudgifterne blev i 2015 skønnet til 400.000 kr. i 2016 og 300.000 kr. årligt i perioden 2017-2019.

En del af den planlagte effektivisering er allerede udmøntet i Borgerservice og Beskæftigelse. Borgerservice og Beskæftigelse har i 2015 og igen ultimo 2016 afgivet medarbejderressourcer ved ikke at genbesætte i alt to ledige fuldtidsstillinger. Effektiviseringen på 500.000 kr. i 2018 og yderligere 500.000 kr. i 2019 skal udmøntes i de øvrige områder. De budgetterede driftsudgifter skønnes at blive reduceret fra 300.000 kr. til 150.000 kr. fra og med 2019. I 2017 blev det besluttet at udsætte effektiviseringen for 2018 og 2019 med et år, således at effektiviseringen udmøntes i henholdsvis 2019 og 2020. Status for effektiviseringen er således:

Effektivisering

2016

2017

2018

2019

2020

Effektivisering

Udmøntet i BB

Udmøntet i BB

Udsat til 2019

-500.000

-1.000.000

Løbende driftsudgifter

400.000

300.000

300.000

150.000

150.000

Effektivisering i alt (rest)

400.000

300.000

300.000

-350.000

-850.000

Formål og mål for Kontaktcenter Halsnæs

Det overordnede formål med Kontaktcenter Halsnæs er at yde bedre service overfor borgere og virksomheder og samtidig effektivisere opgaveløsningen på tværs af Rådhuset. Kontaktcentret er en investering. Det er en omlægning af en eksisterende praksis, som kræver investering i medarbejdere og en ændret kultur omkring tilgængelighed og transparens på tværs af områder. Gevinsterne vil kunne mærkes i takt med implementering, men vil først for alvor slå igennem, når kontaktcentret er fuldt udrullet i alle områder.

Målet for kontaktcentret er, at 40 % af alle opkald til Rådhuset straksafklares, når kontaktcentret ved udgangen af 2019 er implementeret i alle områder.

Implementering af kontaktcentret medfører en række gevinster, herunder:

  • Bedre service til borgere og virksomheder: Borgere og virksomheder får bedre service, idet flere telefoniske henvendelser straksafklares ved borgernes første henvendelse.
  • Minimering af fejlkald: Dialog mellem Kontaktcenter og de enkelte områder reducerer fejlkald. Øget viden om hinandens arbejdsopgaver giver bedre service.
  • Styrket kapacitetsstyring: Ved at samle informationen, omstillingen og posten til ét kontaktcenter, er det muligt at foretage bedre kapacitetsstyring.
  • Øget tilgængelighed: Én indgang giver en oplevelse af tilgængelighed. Kommunen indgår desuden i samarbejde med Den Digitale hotline (i alt 36 kommuner) alle hverdage kl. 8.00-20.00, samt søndag kl. 16.00-20.00. Borgere kan få vejledning omkring eksempelvis selvbetjeningsløsninger og generel information.
  • Mere tid til kerneopgaven: Straksafklarede opgaver betyder, at der løbende bliver frigjort mere tid til den tungere sagsbehandling. I takt med implementering vil de enkelte områder opleve færre forstyrrelser og mere tid til kerneopgaven.

For de involverede områder indebærer implementeringen af kontaktcentret en centralisering af en række opgaver, der betyder, at opgaver flyttes fra det enkelte område til kontaktcentret. Det betyder på den ene side, at områderne skal afgive ressourcer til kontaktcentret og på den anden side, at der frigives tid til kerneopgaven og til fordybelse i mere komplekse opgaver.

Implementering af Kontaktcenter

I forbindelse med etablering af kontaktcentret i 2016 blev det besluttet at udarbejde:

  • Implementeringsplan
  • Kompetenceprofil på medarbejderne i kontaktcenteret
  • Forslag til telefonkultur
  • Statistisk monitorering af opkald
  • Ændring af fysiske rammer

Implementeringsplan

Der er udarbejdet en implementeringsplan for kontaktcentret med gradvis overgang for de enkelte områder på Rådhuset. Udkast til implementerings- og procesplan for 2018 fremgår af bilag. Kontaktcenter Halsnæs er undervejs i sin 4-årige implementeringsperiode 2016-2019 og følger overordnet set implementeringsplanen med få justeringer. Borgerservice og Beskæftigelse er fuldt implementeret og Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi er implementeret, dog kommer der endnu løbende nye opgaver. Miljø og Teknik er undervejs i den forberende fase og forventes at blive implementeret i kontaktcentret fra marts 2018, mens Børn, Unge og Læring samt Social Service og Familier implementeres i løbet af henholdsvis 2018 og 2019.

Kompetenceprofil

Sideløbende med implementering af Kontaktcenter er kompetencerne i Team Kontaktcenter kortlagt og der er løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i takt med, at kontaktcentret udrulles i områderne. Behovet for at tilføre medarbejderressourcer vurderes løbende.

Service- og telefonkultur

Halsnæs Kommune har som led i implementeringen af Kontaktcenter Halsnæs haft fokus på service- og telefonkultur. Der var i 2017 en kampagne, hvor der blev uddelt materiale til hele Rådhuset og foretaget mystery calls af en ekstern konsulent. En analyse af de foretagne mystery calls viste, at Kontaktcenter Halsnæs ydede service på et højt niveau. Analysen viste samtidig et behov for skærpet fokus på tilgængelighed i baglandet. Der bliver i januar 2018 foretaget mystery calls som opfølgning på dette.

Monitorering af opkald

Kontaktcentrets målopfyldelse bliver statistisk monitoreret. Kontaktcentret har siden 1. juli 2016 anvendt statistiksystemet Calldesk. Calldesk har sine begrænsninger i forhold til statistisk monitorering, dog har det siden 1. september 2016 været muligt via Calldesk at føre statistik over indkomne, straksafklarede og viderestillede opkald, på område og afdelingsniveau.

Ændring af fysiske rammer

Der blev i 2017 foretaget en ombygning af Information og ventearealet i Borgerservice. De fysiske rammer er ændret, så de i højere grad understøtter kontaktcentrets kerneopgave.

Status på målopfyldelse

De foreløbige erfaringer viser, at forventningerne til indkomne opkald er realistiske. Det vurderes samtidig, at målet på 40 % er ambitiøst, men realistisk på sigt, idet tallene viser en gradvis øgning af straksafklaringer i takt med implementering. De oprindelige forventninger til gevinstrealisering ved straksafklaring, som blev grundlagt forud for etablering af kontaktcentret, har vist sig at være lidt for optimistiske i implementeringsperioden. Målet om 40 % straksafklaring er således justeret til et mål om 20 % straksafklaring i det år, hvor området implementeres. Som konsekvens heraf er realiseringen af den planlagte effektivisering i 2018 og 2019 udsat et år, det vil sige til henholdsvis 2019 og 2020.

I 2017 modtog Kontaktcenter Halsnæs i alt 43.583 opkald, fordelt op alle områder. Af disse opkald viderestillede kontaktcentret i alt 83,6 % af opkaldene og straksafklarede 16,4 % (i alt 7.169 opkald). Dette gælder også straksafklaring af opkald til områder, der endnu ikke er implementeret.

Kontaktcentret modtog i alt 25.171 opkald til området Borgerservice og Beskæftigelse, hvoraf 25,7 % blev straksafklaret. Niveauet for straksafklaring var lidt lavere end anden halvår af 2016, implementeringsåret, og skyldes dels personalemæssige udfordringer og en forholdsmæssig lav andel af straksafklaring i jobcentret (3,6 %), som blandt andet kan skyldes en tendens til fortsat kultur omkring tæt kontakt mellem borger og rådgiver. Dette analyseres i øjeblikket.

Visitationen i Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi er implementeret i kontaktcentret i 2017 og har overflyttet 2 medarbejdere á 37 timer om ugen til kontaktcentret pr. 1. oktober 2017, inkl. arbejdsopgaverne. Kontaktcentret har i 2017 straksafklaret 8 % af opkaldene til Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi i alt - 4,1 % af opkaldene til visitationen. Målet om straksafklaring er altså endnu ikke nået på dette område.

Der er en tendens henimod en højere grad af straksafklaring. Ser man alene på december 2017 har kontaktcentret straksafklaret 30,9 % af alle opkald til Borgerservice og Beskæftigelse og 13,9 % af alle opkald til Aktiv hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi.

Økonomi

Se sagsfremstilling.

Bilag

37. Årsrapport 2017 for Halsnæs Kommunes kontrolrapport

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har udarbejdet en årsrapport for kommunens kontrolindsats i 2017. Fokusområderne for kontrolindsatsen i 2016 blev videreført i 2017. Årsrapporten viser samtidig, at Team Kontrol har opnået en større fremadrettet besparelse i 2017 end i 2016 og rejst større tilbagebetalingskrav i 2017 end året før.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Team Kontrol har eksisteret siden 2011 og udarbejder hvert år en årsrapport for kommunens kontrolindsats, der beskriver årets særlige fokusområder, samarbejde med øvrige aktører samt en oversigt over sagstyper og økonomi.

I 2017 har Team Kontrol, ligesom i 2016, haft fokus på anmeldelser fra borgere, anmodninger fra kommunens medarbejdere og kontrolsager modtaget fra Udbetaling Danmark. Derudover har Team Kontrol haft fokus på urigtige oplysninger til Folkeregistret. Hovedparten af Team Kontrols sager er modtaget fra medarbejdere i kommunen, primært Jobcenter og Team Arbejdsmarkedsydelser i Borgerservice, der sender dokumentation for uretmæssigt udbetalt ydelse. Størstedelen af den fremadrettede økonomiske besparelse er således skabt på basis af interne oplysninger i kommunen.

I 2017 har kommunen på baggrund af kontrolindsatsen rejst tilbagebetalingskrav på 638.837 kr. og opnået en fremadrettet besparelse på 2.465.408 kr. Resultatet er dermed lidt højere end i 2016, hvor der blev rejst tilbagebetalingskrav på 297.731 kr. og opnået en fremadrettet besparelse på 2.218.961 kr.

Økonomi

Se Årsrapport 2017, som er vedlagt som bilag.

Bilag

38. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A) formand

Torben Hedelund (A)

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Lisbet Møller (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019