Økonomiudvalget



Referat 18.04.2018 kl. 15:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Lisbet Møller (Ø)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Torben Hedelund (A)

68. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt, punkt 88 udskydes.

69.

Sagsbehandling

Lukket punkt

70. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

71. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

72. Årsregnskab 2017 - til oversendelse til revisionen

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes årsregnskab for 2017 foreligger nu klar til revision. Byrådet skal godkende, at det oversendes til revisionen.

Årsregnskabets fremgår som bilag i sagen.

Efter revisionen af regnskabet vil årsregnskabet blive forelagt for Byrådet igen i juni med revisionens eventuelle bemærkninger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet oversender Halsnæs Kommunes årsregnskab for 2017 til revisionen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I forhold til behandlingen i Økonomiudvalget den 18. april, er der foretaget en ændring i balancen, idet en del af posten Tilgodehavender er flyttet til Kortfristede gældsforpligtelser. Endvidere har en analyse af udgifter til bygningsrenovering medført en forøgelse af den beregnede låneramme i note 3.

Ændringerne har ikke påvirket de efterfølgende afsnit.

Regnskabsresultatet:

Det samlede regnskabsresultat (indtægter, driftsudgifter, renter, anlæg og forsyningsområdet) udgør et overskud på 9,7 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. bedre end korrigeret budget og 6,2 mio. kr. bedre end oprindeligt budget.

Regnskabsresultatet indeholder et overskud på den ordinære drift (indtægter, driftsudgifter og renter) på 89,8 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og 21,8 mio. kr. bedre end det oprindelige budget. Der foreslås overført 8,7 mio. kr. på driften mellem 2017 og 2018 jf. særskilt sag herom.

Resultatet af den ordinære drift indebærer et merforbrug i forhold til servicerammen på 3,1 mio. kr. eller i alt et forbrug på 1.458,6 mio. kr. i forhold til den udmeldte ramme på 1.455,5 mio. kr., hvilket svarer til en overskridelse på 0,2%.

Anlægsudgifterne udgør 85,8 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. mindre end korrigeret budget og 21,3 mio. kr. mere end oprindeligt budget. Forskydninger i anlægsudgifterne medfører, at der overføres 8,6 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb på anlæg fra 2017 til 2018 jf. særskilt sag om overførsel mellem 2017 og 2018.

Regnskabsresultatet i forhold til det forventede regnskab pr. 31. oktober 2017:

I det forventede regnskab pr. 31. oktober 2017 var de samlede forventede driftsudgifter på 1.976,7 mio. kr., hvilket er 6,0 mio. kr. eller 0,3% mere end det endelige forbrug i 2017 på 1.970,7 mio. kr. Der er mellem udvalgene og områderne større eller mindre forskydelser, som gennemgås og efterbehandles i samarbejde med chefer og leder på de pågældende områder med henblik på en fremadrettet endnu bedre økonomistyring.

De samlede forventede anlægsudgifter endte på 87,3 mio. kr., mens det forventede regnskab forudsagde anlægsudgifter for 85,8 mio. kr. Et merforbrug på 1,5 mio. kr. eller 1,7%.

Servicedriftsrammen på 1.455,5 mio. kr. forventedes overholdt i det forventede regnskab, men endte med et merforbrug på 3,1 mio. kr. svarende til en overskridelse på 0,2%.

De relativt begrænsede afvigelser kan betragtes som resultatet af en samlet set velfungerende økonomistyring, som bliver taget seriøst af såvel de budgetansvarlige som de medarbejdere, der arbejder med økonomi.

Ændring af likvide aktiver:

Efter låneoptagelse, afdrag på lån samt finansforskydninger er kassebeholdningen formindsket med 1,5 mio. kr. i løbet af 2017. Det er 3,6 mio. kr. i forbedring i forhold til korrigeret budget og en forbedring på 25,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Kassebeholdningen ultimo 2017 udgør 1,2 mio. kr. mens den laveste gennemsnitlige kassebeholdning i 2017 udgør 94,7 mio. kr.

Egenkapital:

Egenkapitalen er i årets løb faldet med 130,4 mio. kr. til i alt 1.285.8 mio. kr. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens formue, idet egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens værdier og forpligtelser. Faldet skyldes i de væsentligste ændrede regler for beregningsmetoden for forpligtelser vedrørende tjenstemandspensioner samt et fald i anlægsaktiver på 14,6 mio. kr., som skyldes afskrivninger af bygningernes værdier i henhold til reglerne herom.

Halsnæs Kommunes Årsregnskab og bemærkninger hertil fremgår af vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45 og 46.

Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget og regnskabssystem for kommuner".

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomi

For de økonomiske konsekvenser af regnskabsåret 2017 henvises der til årsregnskabet og de generelle bemærkninger hertil, som findes i vedlagte bilag.

Bilag

73. Overførsel af restbudgetter fra 2017 til 2018

Sagens kerne

Koncernøkonomi har med afsæt i de godkendte principper for overførsel af restbudgetter mellem årene opgjort overførselsbeløbene for de enkelte anlæg, virksomheder og områder.

Overførslerne er af tekniske årsager opgjort med udgangspunkt i de politiske udvalg, som eksisterede i 2017 - men vil i de tilfælde, hvor der er ændret på udvalgene blive overført til de nye udvalg, som nu er ansvarlige for anlægget/virksomheden/området.

Driftsbudgetter:

I henhold til reglerne for overførsel af restbudgetter på driften er det opgjort, at der skal overføres uforbrugte restbudgetter for i alt 11,8 mio. kr. og underskud for i alt 13,0 mio.kr. I alt skal der således overføres et underskud på 1,2 mio. kr.

Imidlertid foreligger der ansøgninger om dispensationer fra overførselsreglerne for i alt 9,9 mio. kr. Heraf vedr. 8,3 mio. kr. dispensation for overførsel af underskud og 1,6 mio. kr. dispensation for yderligere overførsel af restbudgetter. Alle dispensationer vurderes at overholde de fastsatte regler for dispensationer, som bør imødekommes.

Samlet set søges der således godkendt overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2017 til 2018 for 8,7 mio. kr.

Der er udarbejdet handleplaner for afvikling af to virksomheders underskud, idet virksomhederne ønsker underskuddene afviklet over mere end ét år.

Anlægsbudgetter:

Restbudgetter vedr. alle igangværende anlæg overføres umiddelbart efter årets afslutning uden særlig politisk godkendelse - de overførte beløb forelægges alene Byrådet til orientering. Der er som følge heraf overført 8,6 mio. kr. i anlægsbudget fra 2017 til 2018.

Såfremt der findes afsatte rådighedsbeløb vedr. ikke igangsatte anlæg, skal en overførsel af disse midler godkendes af Byrådet. Der forelå ved afslutningen af 2017 ingen af den slags rådighedsbeløb.

Der skal således ikke træffes beslutning om anlægsoverførsler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

  1. at der overføres netto 8,7 mio. kr. vedrørende driftsbudgettet fra 2017 til 2018. Dette indebærer, at alle dispensationsansøgninger og handleplaner for afvikling af underskud imødekommes.
  2. at oversigten over uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende anlæg for i alt 8,6 mio. kr. tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Overførsel af driftsbudgetter:

Koncernøkonomi har gennemgået driftsregnskabsresultaterne for de enkelte virksomheder og områder for 2017 i forhold til de godkendte regler for overførsel af uforbrugte driftsmidler mellem regnskabsårene.

Reglerne giver umiddelbar adgang til overførsel af uforbrugte midler for indtil 2 % af en virksomheds driftsbudget, mens eventuelle merforbrug overføres 100%. Hertil kommer, at der på enkelte budgetposter er 100% overførselsadgang både for så vidt angår mer- og mindreforbrug, ligesom der er enkelte budgetposter, hvor der slet ikke er overførselsadgang.

Overførselsreglerne giver imidlertid mulighed for, at der i ganske særlige tilfælde kan ansøges om dispensation fra de generelle regler, idet dispensationsansøgninger kun anbefales imødekommet, hvis de vedrører:

  • Væsentligt ændrede forhold i løbet af regnskabsåret i forhold til budgetforudsætningerne
  • Tidsforskydninger i forhold til afholdelse af udgifter/-indtægter i forhold til dispositioner foretaget i det forgangne regnskabsår
  • Opsparing til en aftalt større fremtidig investering, som ikke kan finansieres inden for et enkelt års overførsel

Det er på baggrund heraf opgjort, at der inden for den almindelige overførsel (2 %-reglen) kan overføres uforbrugte midler for ialt 7,3 mio. kr., mens restbudgetter for 8,9 mio. kr. ikke overføres, da de ligger ud over de 2%. Herudover er der opgjort underskud for i alt 13,0 mio. kr., som ifølge reglerne overføres fuldt ud.

For budgetposter med 100% overførsel udgør det opgjorte overførselsbeløb i alt 4,5 mio. kr.

Herudover foreligger der ansøgninger om dispensationer for i alt 9,9 mio. kr., som der skal tages særskilt stilling til. De 8,3 mio. kr. vedrører ansøgning om undladelse af overførsel af underskud, mens 1,9 mio. kr. vedrører ønsker om yderligere overførsel af uforbrugte midler.

Der er fra to virksomheder anmodet om godkendelse af, at det overførte underskud kan afvikles over henholdsvis 2 og 3 år, og der er i forbindelse hermed udarbejdet handleplaner for afviklingen af underskuddet over den pågældende periode.

De opgjorte overførselsbeløb med angivelse af dispensationsansøgninger og handleplaner fremgår af vedhæftede bilag 1, idet der er redegjort nærmere for nævnte dispensationsansøgninger og handleplaner i bilag 2.

Overførsel af anlægsbudgetter:

Der fuld og automatisk overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb og bevillinger på anlægsområdet. Der er i medfør af reglerne vedrørende overførsel af anlægsmidler foretaget en administrativ overførsel på 8,6 mio. kr. umiddelbart efter regnskabsårets afslutning, jf. specifikation i vedhæftede bilag 3.

Der er ikke anlægsprojekter, som jf. overførselsreglerne kræver særskilt politisk behandling, idet der ikke er afsatte rådighedsbeløb på ikke igangsatte anlægsprojekter.

Lov- og plangrundlag

Principper for overførsler mellem regnskabsår, godkendt af Byrådet den 21. november 2016.

Høring, dialog og formidling

Opgørelsen af uforbrugte midler er drøftet mellem Koncernøkonomi og de berørte områder.

Direktionen har gennemgået alle ansøgninger om dispensationer og handleplaner, og anbefaler at de alle imødekommes, idet de overholder de i regelne fastsatte kriterier.

Økonomi

En godkendelse af overførselsbeløbene og de foreliggende dispensationsansøgninger vil betyde, at der skal gives en samlet tillægsbevilling til driftsbudgettet for 2018 på i alt 8.698.152 kr., idet det endelige beløb skal korrigeres for eventuelle ikke-imødekomne dispensationsansøgninger.

En godkendelse af overførselsbeløbene betyder, at de overførte midler kan benyttes i 2018 - eller hvis der er tale om underskud, at det overførte underskud skal afvikles i 2018 af det afsatte budget for 2018. For to virksomheder vil underskuddene jf. handleplanerne bliver afviklet over hhv. 2 og 3 år.

Det forudsættes, at der ved afslutningen af regnskabet for 2018 vil blive tale om overførsel af uforbrugte midler til 2019 i nogenlunde samme størrelsesorden, således at overførslen ikke vil påvirke kommunens samlede likviditet væsentligt. Denne forudsætning vil blive indarbejdet i Forventet Regnskab, når overførselsbevillingerne er godkendt i Byrådet.

Bilag

74. Provenu fra salget af handelsselskabet under HMN Naturgas Holding A/S

Sagens kerne

HMN Naturgas A/S har været ejet af en række kommuner, men er blevet solgt pr. 30. november 2017 til SEAS-NVE og Eniig.

Halsnæs Kommunes andel af salgsprovenuet udgør 13,9 mio. kr., som tilgår kommunen efter én af to særlige regelsæt.

I budgetaftalen den 22. marts 2018 (punkt 36) indgik der en frigivelse af beløbet over en 10-årig periode med 1,1 mio. kr. om året. Der er således indirekte truffet beslutning om, hvilke af de to regelsæt, som skal benyttes til frigivelse af salgsprovenuet.

Denne sag orienterer om reglerne for frigivelse af salgsprovenuet, den valgte metode, og hvilke yderligere bevillinger, der som følge heraf skal godkendes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager sagen til efterretning og godkender følgende bevillinger:

  1. en indtægtsbevilling på 13.879.000 kr. under indtægter fra aktie og andelsbeviser
  2. en udgiftsbevilling på 11.103.200 kr. under balanceforskydninger vedrørende deponerede midler
  3. forskellen på 2.775.800 kr. tilføres kassebeholdningen

Derudover indarbejdes konsekvenserne af den valgte frigivelse af salgsprovenuet i budgetlægningen for 2019-2022 - både hvad angår reduktionen i bloktilskuddet på 2,8 mio. kr. i 2019 og frigivelsen af deponeringen på 1,1 mio. kr. fra og med 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Repræsentantskabet i HMN Naturgas Holding A/S godkendte den 26. februar 2018 salget af HMN Naturgas A/S til SEAS-NVE og Eniig.

Halsnæs Kommunens andel af provenuet på 1.000.000.000 kr. udgør 13.879.000 kr.

Salgsprovenuet kan frigives efter en af følgende regelsæt:

  • 80% af provenuet svarende til 11,1 mio. kr. deponeres i 2018 og frigives over en 10 årig periode fra og med 2019 med 1,1 mio. kr. årligt. De 20% svarende til 2,8 mio. kr. tilføres kommunens kassebeholdning i 2018, men bloktilskuddet for 2019 kræves som følge heraf nedsat med de 2,8 mio. kr. Kommunen har således gavn af de 2,8 mio. kr. i kassebeholdningen i ét år, og vil derefter fra og med 2019 få frigivet 1,1 mio. kr. årligt over 10 år svarende til de i alt 11,1 mio. kr. Hvis kommunen får tildelt en låneramme i 2019 eller efterføgende år, som ikke benyttes fuldt ud til låneoptagelse, kan den ubenyttede del af lånerammen benyttes til ekstraordinær frigivelse af et tilsvarende deponeret beløb
  • 100% af provenuet svarende til 13,9 mio. kr. udbetales i 2018 og kræves ikke deponeret. Som følge heraf kræves der en reduktion af bloktilskuddet i 2019 på 60% af salgsprovnuet svarende til 8,3 mio. kr. Det reelle provenue er således 5,6 mio. kr. i modsætning til 11,1 mio. kr. efter ovennævnte regelsæt

Den 22. marts 2018 besluttede Byrådet, som en del af budgetaftalen en frigivelse af provenuet på 1,1 mio. kr. årligt fra 2019. Således er det besluttet, at provenuet skal udbetales efter den førstnævnte metode. Om der er mulighed for, at provenuet kan frigives hurtigere end 10 år, vides ikke, inden økonomiaftalens muligheder for lånedispensationer og svar herpå kendes i slutningen af august. Får kommunen tilsagn om højere låneramme end det reelle lånebehov, kan en højere frigivelse af deponeringen i 2019 indarbejdes i budgetlægningen.

Som følge af valget om udbetalingsmetode, skal Byrådet godkende bevillingen af likviditetspåvirkningen i 2018 - altså en tilgang til kassebeholdningen på 13,8 mio. kr. og en deponering af 11,1 mio. kr. Reduktionen af bloktilskuddet i 2019 og frigivelsen af 1,1 mio. kr. årligt fra og med 2019 indarbejdes som tekniske korrektion i forbindelse med budgetlægningen for 2019-2022.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Økonomi

Kassebeholdningen forøges i en et-årig periode fra 2018-2019 med 2.775.800 kr.

Den årlige frigivelse af 1/10 af deponeringen eller 1.110.320 mio. kr. fra og med 2019 samt reduktionen af bloktilskuddet på 2.775.800 kr. i 2019 indarbejdes som teknisk korrektion i budgetlægningen for 2019-2022. I forbindelse med budgetlægningen kan der afhængigt af lånemulighederne være mulighed for at indarbejde en højere frigivelse af det deponerede beløb.

75. Befolkningsprognose 2018 -2029

Sagens kerne

Befolkningsprognosen for perioden 2018-2029 er udarbejdet, som udgangspunkt for den kommende budgetlægning for 2019-2022 og den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. Befolkningsprognosen

2. At befolkningsprognosens resultater indgår som grundlag for budgettet for 2019-2022 og den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen indgår som et væsentligt element i budgetlægningen, idet kommunens økonomistyringsprincipper i vidt omfang er baseret på antallet af brugere af forskellige tilbud, ligesom blandt andet skatteindtægter, bloktilskud og udligning også er befolkningstalsafhængige.

Rent praktisk er forventningerne til befolkningsudviklingen også et væsentligt element i vurderingen af behovet for tilpasninger og omprioriteringer såvel i forhold til konkrete opgaver som geografisk.

Nærværende prognose indeholder udover Danmarks Statistiks landsprognose, oplysninger om de fremtidige forventninger til befolkningssammensætningen i Halsnæs Kommune også prognoser for befolkningsudviklingen indenfor dagpasnings-, skole- og ældreområdet, som er de områder, hvor budgettet primært er basseret på de forventede antal brugere iht. befolkningsprognosen.

Prognosens formål er primært at danne grundlag for budgetlægningen for 2019-2022. Sekundært kan prognosens resultater give et fingerpeg om, hvordan befolkningen vil udvikle sig under de nuværende forudsætninger. Usikkerheden i prognosen vokser dog i takt med hvor mange år frem i tiden man går, da forudsætningerne naturligvis i højere grad kan ventes at forandre sig fra de nuværende forventninger.

En vigtig parameter i befolkningsprognosen er - udover den nuværende befolkningssammensætning og deres forventede levetidsudvikling - det forventede boligbyggeri i Halsnæs Kommune og i de omkringliggende kommuner. Der indgår derfor et skøn over det forventede boligbyggeriet i perioden 2018 - 2029, og der er indhentet de omkringliggende kommuners forventninger til boligbyggeriet i deres kommuner. Det skønnede boligbyggeri i Halsnæs Kommune i perioden 2018 - 2029 udgør ca. 1.450 boliger, hvilket er en stigning på omkring 200 boliger set i forhold til sidste års skøn.

Pr. 1. januar 2018 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune 31.168 indbyggere, hvilket er en stigning på 6 indbyggere set i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar 2017. Over hele prognoseperioden forventes det samlede befolkningstal at falde med 230 indbyggere til 30.938 i 2029.

Det forventede fald i indbyggertallet for kommunen dækker over fald for nogle aldersgrupper og samtidig en stigning for den ældste aldersgruppe:

  • Antallet af 1-5 årige forbliver stort set på samme niveau i hele prognoseperioden.
  • Børn i den skolepligtige alder (6-16 årige) falder fra 3.800 børn i 2018 til 3.170 børn i 2029, hvilket udgør et fald på 16,6 pct.
  • Ungdomsgruppen, det vil sige de 17-25 årige, falder fra 2.718 i 2018 til 2.336 i 2029, svarende til et fald på 14,1 pct.
  • Borgere i den erhvervsaktive alder, de 26–64 årige, udviser et fald på 7,9 pct. fra 15.225 borgere i 2018 til 14.028 borgere i 2029.
  • På ældreområdet forventes der en samlet stigning i antallet af 65-99 årige på 25,3 pct. fra 7.847 i 2018 til 9.833 i 2029.

Lov- og plangrundlag

Kommunens principper for økonomisk styring.

Økonomi

Befolkningsprognosen har ikke i sig selv nogle økonomiske konsekvenser, men udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper påvirker driftsbudgetterne på de respektive politikområder. Herudover er skatteindtægter, bloktilskud og deraf afledt også udligningen befolkningstalsafhængige.

De befolkningsafhængige områder i budget 2019-2022 (dagtilbud, skoler, hjemmepleje og hjælpemidler) vil blive tilpasset den forventede befolkningsprognose som tekniske korrektioner jf. kommunens økonomiske principper.

Bilag

76. Delegationsplan 2018 for Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Forslag til delegationsplan 2018-2021 forelægges til godkendelse i udvalg og Byrådet

Indstilling

Direktionen indstiller

1. at fagudvalgene inden for eget område anbefaler Byrådet at godkende delegationsplanen

2. at Byrådet godkender den samlede delegationsplan for perioden 2018-2021.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens og fagudvalgenes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 5. marts 2018:

Der er modtaget høringssvar af 4. marts 2018 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Ældre og Handicappede, 6. marts 2018:

Der er modtaget høringssvar af 5. marts 2018 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Susan Eirfeldt

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 6. marts 2018:

Udvalget godkendte delegationsplanen, dog med bemærkning om at undersøge det nærmere indhold af pkt. 2.3. vedrørende Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 4b.

Fraværende med afbud:Steen Hasselriis (V)

Udvalget for Miljø og Plan, 7. marts 2018:

Direktionens indstilling godkendt, idet der dog var enighed om at ændre punkt 47.8, således at godkendelse sker i udvalget.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O).

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 7. marts 2018:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O).

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 13. marts 2018:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Susan Eirfeldt (V).

Sagsfremstilling

Fagudvalg og Byrådet forelægges forslag til delegationsplan til godkendelse. Delegationsplanen er et værktøj for både Byrådet og administrationen, der beskriver, hvem der har kompetencen til at træffe beslutning i hvilke sager.

Delegationsplanen er bygget op på en helt ny måde sammenlignet med tidligere der giver et bedre overblik og er meget mere detaljeorienteret.

Delegationsplanen hviler på de beslutninger, der tidligere er truffet i Byrådet om delegation, ligesom der er foretaget tilpasninger i forhold til ny lovgivning (fx på beskæftigelsesområdet og planområdet) og i forhold til styrelsesvedtægten.


Følgende principper ligger til grund for delegationsplanen:

  • Afgørelse af konkrete sager skal i videst muligt omfang delegeres til administrationen
  • Delegation skal sikre gennemsigtighed i beslutningsprocessen
  • Delegation skal sikre en smidig sagsbehandling
  • Sager af vidtrækkende betydning for kommunen skal altid forelægges Byrådet

Selvom den nye delegationsplan er mere detailorienteret end tidligere, så er det ikke ensbetydende med, at den kan tage højde for enhver tænkelig sag. Der vil derfor stadig være sager, hvor man konkret skal gå ind og vurdere samt fortolke på, hvorvidt en sag skal besluttes i Byrådet, fagudvalgene og administrationen. I de situationer er det imidlertid hensigten, at man skal bruge delegationsplanen som hjælp til at se på, hvordan lignende sager afgøres.

Det er også vigtigt at slå fast, at delegationsplanen ikke har indflydelse på byrådsmedlemmernes rettigheder i øvrigt, fx i forhold til at udøve standsningsretten eller gøre brug af initiativretten.

Når delegationsplanen læses igennem kan man med fordel gøre det ved at gå ind i indholdsfortegnelsen og finde de love, som udvalget vedrører og læse om dem i delegationsplanen. Man kan også gå ind under kolonnen U i delegationsplanen og finde det relevante udvalg.

Afslutningsvis skal administrationen bemærke, at det er hensigten en gang om året at opdatere planen i forhold til ny lovgivning eller beslutninger truffet af Byrådet, således at den er fuldt ud anvendelig i hele byrådsperioden.

Ændringer i forbindelses med udvalgsbehandling

I forbindelse med fagudvalgenes behandling af delegationsplanen har der været nogle spørgsmål, som blandt andet har medført følgende justeringer:

Punkt 2.3: Udvalget orienteres.

Punkt 21.2: Dette er et nyt punkt, der er tilføjet, som medfører, at Økonomiudvalget har beslutningskompetencen angående mere principielle beslutninger, jf. styrelsesvedtægten.

Punkt 21.3: (som tidligere var punkt 21.2) Teksten i dette punkt er blevet præciseret.

Punkt 42.3: Dette punkt besluttes af Byrådet.

Punkt 42.4: Der er kommet et spørgsmål til dette punkt, men punktet er ikke ændret, da punktet primært vedrører fortidsmindebeskyttelseslinjer. Kommunen har opbygget en solid administrationspraksis på dette område, og i de få tilfælde hvor der afviges fra praksis forelægges sagen udvalget.

Punkt 43.5: Udvalget orienteres.

Punkt 53.41: Dette punkt besluttes af Byrådet.

Der er også foretaget nogle generelle ændringer af områdernes navne i forhold til organisationsændringerne.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

77. Revideret samarbejdsaftale - Tandreguleringssamarbejde mellem Hillerød og Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Halsnæs Kommune kan med fordel indgå den reviderede samarbejdsaftale om tandregulering af kommunens børn og unge med Hillerød Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender den reviderede samarbejdsaftale vedrørende tandregulering for kommunens børn og unge med Hillerød Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 9. april 2018, pkt. 32:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Sagen forelægges med henblik på, at Udvalget for Sundhed og Forebyggelse godkender og videresender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet, som ligeledes godkender den vedhæftede samarbejdsaftale på tandreguleringsområdet (bilag).

Halsnæs Kommune har siden 2009 samarbejdet med Hillerød Kommune om at løfte tandreguleringsopgaven for de to kommuners børn og unge. Halsnæs kommunale tandpleje er ikke selv i stand til at varetage opgaven med tandregulering/bøjlebehandling for kommunens borgere, da det er en specialist opgave og tandplejen ikke selv har den faglige kvalifikation til at udføre opgaven. Det er derfor en fordel at vi har mulighed for at tilkøbe os ekspertisen fra en større kommune.

I praksis løses opgaven ved, at børn visiteres gennem kommunens egne behandlere i Halsnæs til visitation hos specialtandlæger lokalt. Herefter henvises patienterne med behov for tandregulering videre til Hillerød ortocenter til den egentlige bøjlebehandling.

Den aktuelle samarbejdsaftale udløber i august 2018.

På den baggrund har forvaltningerne i de to kommuner taget initiativ til en dialog om samarbejdsaftalen. Hillerød Kommunes beslutning om at etablere en ny fælles tandplejeklinik på Frederiksborg Byskole har været et væsentligt element i den dialog, da beslutningen indebærer, at tandreguleringssamarbejdet skal flyttes fra den nuværende placering i midlertidige pavilloner til den nye samlede tandklinik, tæt ved Hillerød station.

I lyset af det kommende anlægsarbejde og den investering, det indebærer, har den vedhæftede samarbejdsaftale en løbetid på 10 år fra det tidspunkt, byggeriet står klar til brug. Aftalen kan herefter opsiges af begge parter med et års varsel.

Såfremt forudsætningerne for aftalen væsentligt ændres, kan den genforhandles, og aftalen kan, hvis det ikke er muligt at opnå enighed, opsiges skriftligt med minimum 1 års varsel til ophør den 31. december. I de første 5 år efter aftalens indgåelse er opsigelsesvarslet dog minimum 3 år til ophør den 31. december.

Af væsentlige ændringer kan derudover nævnes rammerne for samarbejdet i forhold til løbende samarbejdsmøder, og den konkrete afregningsmodel er udspecificeret i forhold til den tidligere og stadigt gældende samarbejdsaftale.

Forvaltningen vurderer, at Halsnæs Kommune med den nye samarbejdsaftale på tandreguleringsområdet har et godt og fremtidssikret grundlag for det fortsatte samarbejde med Hillerød Kommune.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1658 af 22. december 2017 om tandpleje § 1, stk. 3.

Økonomi

Samarbejdsaftalen vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske ændringer i forhold til den nuværende samarbejdsaftale.

78. Omlægning af 2-lærertimer til 2-voksentimer i udskolingen

Sagens kerne

Med vedtagelsen af skoleforliget i Halsnæs Kommune i foråret 2017 blev det besluttet at give mulighed for at omlægge den understøttende undervisning til 2-lærertimer i udskolingen efter bestemmelserne i folkeskoleloven herom. Med baggrund i indmeldte ønsker fra skolerne fremlægges forslag om at give mulighed for at omlægningen kan ske til 2-voksentimer, således at andre faggrupper kan varetage opgaver i udskolingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der gives mulighed for at understøttende undervisning kan omlægges til 2-voksentimer i udskolingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. april 2018, pkt. 38:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med folkeskolereformen og den forlængede skoledag blev der givet en mulighed for at dispensere for skoledagens længde ved at ansøge om at nedsætte skoledagens længde ved at konvertere ressourcen til 2-voksentimer. Kompetencen til at godkende ansøgningerne er i Halsnæs Kommune uddelegeret til skolelederen på hver skole.

Godkendelse af ansøgninger skal ske med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Halsnæs Kommune har udarbejdet en vejledning og et ansøgningsskema, som skolerne skal anvende. Godkendelsen kan ske i op til 1 skoleår ad gangen, og der skal ansøges pr. klasse.

Anvendelsen af denne mulighed er i høj grad blevet anvendt på skolerne på mellemtrinnet.

Med indgåelsen af skoleforliget i foråret 2017 i Halsnæs Kommune besluttede Byrådet, at den understøttende undervisning i udskolingen skal konverteres til 2-lærertimer.

Administrationen har modtaget henvendelser fra skoleledelserne, som ønsker at have muligheden for at bringe andre faggrupper i spil, ved at konverteringen kan ske til 2-voksentimer, idet det kan styrke kvaliteten i skolernes opgave med at styrke faglighed og trivsel. Idet det er et element i skoleforliget, så skal Byrådet tage stilling til en ændring heraf.

2 af skoleledelserne ønsker at benytte sig af muligheden i enkelte klasser og timer, hvor de ser, at pædagoger kan have en opgave i forhold til en særlig indsats i enkelte klassers trivsel, samt at der kan etableres et samarbejde med Unge- og Kulturcenteret, således at der bygges bro til aktiviteterne i ungdomsklubben.

2 af skoleledelserne ser positivt på at have muligheden for, men har ikke planer om at bringe det i anvendelse i kommende skoleår, idet de har planlagt forløb med et fagligt fokus i udvalgte fag, som forudsætter lærerkræfter til varetagelse af opgaven.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at der åbnes for muligheden for anvendelse af pædagoger og eventuelt andre faggrupper til varetagelsen af 2-voksentimer i udskolingen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har på baggrund af henvendelse fra en skolerne forespurgt de øvrige skoler om deres stillingtagen til emnet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Anvendelsen af pædagoger i udskolingen vil være ensbetydende med en lavere lønudgift. Administrationen kan ikke anbefale, at der gennemføres en reduktion på baggrund heraf, idet det ikke er alle skoler, der ønsker at benytte sig af muligheden. Derudover vil de skoler, der vil anvende muligheden, gøre det i forskellig grad. Et eventuelt økonomisk potentiale vurderes at være beskedent, idet der vil være tale om lønforskellen på de 2 faggrupper i enkelte timer.

79. Endelig behandling af Styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Halsnæs Kommune har været i høring. De indkomne høringssvar behandles i sagsfremstillingen med forklaringer samt indarbejdelse af de af administrationen vurderede relevante ændringer. På den baggrund fremlægges et nyt udkast til styrelsesvedtægt til endelig behandling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forslaget til Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. april 2018, pkt. 40:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I styrelsesvedtægten for skolevæsenet er rammerne for skolebestyrelsernes beføjelser og organisering, elevråd, kvalitetsrapport og dialogmøder beskrevet. Derudover giver styrelsesvedtægtens bilag indblik i skolevæsenets kompetencefordeling, skolestrukturen, undervisningens organisering, principper for ferieplan med mere.

I de indkomne høringssvar er der meldt ind med enkelte ønsker til ændringer. De er behandlet i det følgende:

Skolebestyrelsens sammensætning omfatter blandt andet bestemmelse om, at der skal være mindst en forældrerepræsentant fra specialtilbuddet, hvis skolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin. Der stilles i høringssvar spørgsmål til hvad der gøres, hvis der ikke er nogen forældre der melder sig. Administration henviser til, at bestemmelsen er den gældende lovgivning på området, som blot er gengivet i vedtægten. Hvis der i al almindelighed mangler forældre til skolebestyrelsen, så afholdes der almindeligvis suppleringsvalg. Administrationen er ikke bekendt med, at det hidtil har været en udfordring at opnå forældrerepræsentation fra specialtilbuddene.

Til dialogmøderne er der fastsat en deltagerkreds, hvor skoleledelsen er fjernet i forslaget. Et høringssvar ønsker at skoleledelsen skal deltage i dialogmøderne. Administrationen har valgt at fjerne skoleledelsen som deltager, idet repræsentanter fra skoleledelsen deltager som del af skolebestyrelsen. Der er på den baggrund ikke foretaget ændringer i forslaget.

Det pædagogiske råd ønskes genindført i et af høringssvarene. Administrationen gør opmærksom på, at ønsket ligeledes fremkom i den dialogproces, der blev gennemført i 2017. Det betød, at der blev formuleret et lokalt løsningsforslag om implementering af pædagogisk råd, som hver enkel skole skulle tage stilling til. Enkelte af skolerne har genindført pædagogisk råd, mens andre ikke har. Administrationen ønsker ikke at fastlægge en ramme for skolerne, der bryder med intentionen fra dialogprocessen omkring et større lokalt råderum og har på den baggrund ikke indarbejdet forslaget om pædagogisk råd i det vedhæftede.

Udpegning af medarbejdere til byggeudvalg påpeges at skulle gennemføres af medarbejderne. Administrationen pointerer, at denne medarbejderudpegning også sker i form af repræsentation fra MED-udvalget. Det er herudover, at skolelederen skal udpege en medarbejderrepræsentant. Administrationen anbefaler at fastholde dette, således at skolelederen har mulighed for at udpege en medarbejder med relevans i forhold til den pågældende bygningsmæssige ændring, idet medarbejderrepræsentationen sker gennem repræsentanten fra MED-udvalget samt arbejdsmiljørepræsentanten.

Rengøringsafdelingen skal tilrettes til Rengøringsvirksomheden. Administrationen har indarbejdet ændringen i det vedhæftede forslag.

Kompetencefordelingsplanen er ændret, således at skolebestyrelsen på en række punkter har fået fjernet kompetencen. Dette skyldes, at Halsnæs Kommune ved gennemgang af den kommunale delegationsplan er blevet opmærksom på, at kompetencen var uddelegeret på nogle punkter, hvor lovgivningen ikke åbner mulighed herfor. Administrationen vurderer ikke det har haft eller vil få indflydelse på de beslutninger, der i øvrigt er truffet på området.

Rammer for klassedannelse, timetal og specialundervisning ønsker en skolebestyrelse at blive hørt i. Administrationen henviser til folkeskoleloven, som ikke angiver en naturlig udtaleret i forbindelse hermed og har på den baggrund ikke ændret i det vedhæftede forslag.

Kompetencen til beslutninger om organisering af modtagerklasser og undervisning i dansk som andetsprog ønskes tydeliggjort i kompetencefordelingsplanen. Administrationen har hidtil tolket det som del af den gældende skolestruktur på linje med specialtilbud, således at det er Byrådet der har kompetencen til beslutning herom. For at tydeliggøre dette har administrationen præciseret det i kompetencefordelingsplanen.

Tilladelse til i særlige tilfælde til et højere elevtal i grundskolens klasser ønsker skolebestyrelsen ligeledes at blive hørt i. Administrationen påpeger, at skolebestyrelsen ikke har udtaleret i henhold til lovgivningen på dette punkt. Byrådet besluttede med vedtagelsen af skoleforliget i Halsnæs Kommune at fastsætte et maksimalt klasseloft på 28 elever. Dermed har Byrådet helt fjernet muligheden uden høring i skolebestyrelserne. Administrationen har på den baggrund ikke foretaget ændringer i forslaget.

Kompetencen til at godkende nye valgfag ønskes uddelegeret fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud til skolelederen på den enkelte skole. Administrationen anbefaler denne ændring med henblik på at skabe så smidig og ubureaukratisk sagsgang omkring valgfagene som muligt. Særligt ved skoleårets planlægning kan det være relevant at overveje nye valgfag, som i dag er vanskeliggjort af, at det kræver en politisk behandling, som forsinker processen med minimum en måned. Det giver samtidig skolerne et større lokalt råderum til at udvikle egne valgfag. Folkeskolelovens krav ved formulering af nye valgfag er fortsat gældende selvom kompetencen uddelegeres til skolelederen. Det betyder, at der skal udarbejdes beskrivelser samt mål for de nye valgfag.

Administrationen har indarbejdet ændringen i det vedhæftede forslag.

Skolernes omfang ønskes ændret således, at heldagsskolebetegnelsen udgår, og tilbuddet beskrives med Bøgebjerggård, som er det korrekte navn. Dernæst at beskrivelsen af tilbuddene skal have samme form. Herudover at oversigten opdateres med de beslutninger der har været vedr. placering af specialtilbud på Melby Skole. Administrationen har indarbejdet ændringerne i det vedhæftede forslag. Herudover ønskes periodeklasserne beskrevet. Administrationen har i styrelsesvedtægten udelukkende beskrevet de af Byrådet godkendte specialtilbud, hvortil der kan visiteres elever fra hele skolevæsenet. Derudover har skolerne mulighed for at oprette lokale tilbud til eleverne i eget distrikt. Sidstnævnte omfatter periodeklasser og vil ikke blive indarbejdet i styrelsesvedtægten.

10. klasse ønskes nævnt i forbindelse med skolekode og de specialtilbud er oprettet i 10. klasse. Administrationen har indarbejdet tilføjelserne i det vedhæftede forslag.

Vejlederfunktioner ønskes fastholdt på skolerne. Derudover ses der frem til at blive inddraget i den fremtidige struktur. Administrationen har valgt at fjerne afsnittet om skolekonsulenter, hvori læringsvejlederfunktionen er nævnt. Administrationen fastholder dette med baggrund i, at der fra næste skoleår ikke længere er et fælles læringsvejlederkorps som hidtil.

Børnehaveklassebetegnelsen ønskes ændret til 0. klasse. Administrationen har valgt at fastholde børnehaveklassebetegnelsen, da det er den gældende betegnelse i henhold til folkeskoleloven.

SFO-klubbens åbningstid påpeges at være fra kl. 14-17 eller variere fra dag til dag. Administrationen har taget udgangspunkt i, at skolerne er tildelt økonomi til SFO-klub til en åbningstid kl. 14.30-17. Skolerne har mulighed for at udvide denne åbningstid, så det tilpasses skemaer omlagte understøttende undervisningstimer mm. På den baggrund har administrationen fastholdt, at åbningstiden er fra kl. 14.30-17 i det vedhæftede forslag.

Undervisning i dansk som andetsprog er beskrevet organiseret efter om der er tale om flygtningebørn eller migrantbørn. Denne mulighed fremgår ikke af folkeskoleloven og problematiseres. Administrationen påpeger, at formuleringerne omkring målgrupperne er anvendt som baggrund for en fremtidig model med baggrund i prognoser på området, som angiver behov og deraf afledt økonomisk tildeling. Det er således ikke et udtryk for en differentiering uden stillingtagen til elevernes individuelle behov. Administrationen har på den baggrund lavet en præcisering af afsnittet i det vedhæftede forslag.

Skolekantinerne påpeges at have en uklar ramme med den reducerede tildeling og det vurderes problematisk at de er blevet nedlagt. Overskriften foreslås ændret til madordninger. Administrationen har i forslaget ændret overskriften som ønsket.

Den økonomiske tildeling til SFO og SFO-klub pointeres uhensigtsmæssig at ske ud fra en opgørelse pr. 1. marts. Administrationen gør opmærksom på, at det beror på en misforståelse, idet den økonomiske tildeling er baseret på det kommende elevtal sammenholdt med den gennemsnitlige dækningsgrad for hele året (andel af børn der er tilmeldt SFO). Administrationen har indarbejdet denne præcisering i det vedhæftede forslag.

2-lærertimer i udskolingen ønskes ændret til holdtimer.Administrationen har fremlagt sag herom parallelt med behandlingen af styrelsesvedtægten. Den endelige styrelsesvedtægt konsekvensrettes på baggrund heraf.

Skolebibliotekarer ønskes fastholdt som en del af det pædagogiske læringscenter på skolerne. Administrationen har fjernet betegnelsen i forslaget, idet der ikke længere er et lovkrav på området. Administrationen anerkender, at skolebibliotekarer kan være en naturlig del af det pædagogiske læringscenter, men idet det ikke længere er et krav og idet det pædagogiske læringscenter kan bestå af en række forskellige vejlederfunktioner, så har administrationen ændret formuleringen i det vedhæftede forslag til en mere neutral betegnelse i form af vejlederfunktioner.

De pædagogiske læringscentre ønskes videreudviklet på tværs af skolerne. Administrationen bakker op om, at skolerne fortsætter arbejdet hermed.

Effektmål for de brændende platforme pointeres at have en målsætning i 2017, som foreslås opdateret. Administrationen har indarbejdet ændringen, således at det er en generel målsætning uafhængig af årstal.

Ferieplanen ønskes ændret, således at Frederiksværk Skole og Melby Skole har mulighed for fortsat at lave en fælles ferieplan på tværs af de 2 nye distrikter. Administrationen har indarbejdet forslag hertil i det vedhæftede.

Herudover er der meldt ind med enkelte mindre sproglige og faktuelle rettelser, som er indarbejdet i det vedhæftede forslag.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet har været i høring fra 31. januar til 20. marts. Der er indkommet 8 høringssvar; skolebestyrelsen på Hundested Skole, skolebestyrelsen på Arresø Skole, skolebestyrelsen på Frederiksværk Skole, et fælles høringssvar fra bestyrelse og MED-udvalg i Unge- og kulturcentret, MED-udvalget på Arresø Skole, MED-udvalget på Frederiksværk Skole, Halsnæs Lærerkreds samt fra Hoved-MED.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

80. Analyse af selvstændiggørelse af Ølsted Skole

Sagens kerne

Administrationen modtog i januar 2018 en bestilling fra skoleforligspartierne på en analyse vedrørende konsekvenserne ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole herunder en genetablering af udskoling. På den baggrund har administrationen i samarbejde med flere fagområder og Arresø Skole fået udarbejdet beregninger, gennemført interviews med mere, der belyser sagen. Analysen fremlægges med henblik på afklaring af de fremadrettede strukturer samt den afledte drifts- og anlægsøkonomi hertil.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der

1. oprettes 7. klassetrin på Arresø Skole, Ølsted med virkning fra skoleåret 2018/19

2. igangsættes proces med henblik på udarbejdelse af et egentligt beslutningsgrundlag for eventuel selvstændiggørelse af Ølsted Skole med egen udskoling

3. med vedtagelsen af budget 2019-2022 afklares, hvor mange anlægsmidler der afsættes til den resterende klargøring af skolen

4. med vedtagelsen af budget 2019-2022 indarbejdes en øget driftsbevilling til at drive skolen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. april 2018, pkt. 37:

Der er modtaget høringssvar fra forældre i 6 B på Arresø Skole, Magleblik og kontaktforældrene på vegne af forældre og elever i 6 B på Arresø Skole, Magleblik. Vedhæftet som bilag.

Udvalget anbefaler punkt 1 og 2 og at punkt 3 og 4 (økonomi til anlæg og drift ved selvstændiggørelse) afventer den efterfølgende beslutningssag om eventuelt selvstændiggørelse af Ølsted Skole.

Sagsfremstilling

Analysen belyser konsekvenser ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole ud fra følgende:

- elevtalsudviklingen

- faglige og pædagogiske konsekvenser

- elevernes syn

- økonomiske konsekvenser

- fysiske konsekvenser for anlæg

- de juridiske forhold i sagen.

I analysen er endvidere gennemført interview af MED-udvalget på Arresø Skole, hvor fra pointer er indarbejdet i analysen.

Analysen viser en række fordele og ulemper ved en omorganisering, som administrationen ikke har foretaget en samlet vurdering af. Administrationen henstiller således til, at Byrådet træffer beslutning ud fra den fremlagte analyse.

Elevtalsprognosen viser en markant fremgang i elevtallet på Ølsted matriklen samtidig med en tilsvarende markant nedgang i elevtallet på Magleblik matriklen. I prognosen er der taget udgangspunkt i distrikterne fra inden skolestrukturændringen i 2011, således at det gamle Ølsted skoledistrikt tilknyttes Ølsted, men Magleblik matriklen har distrikt svarende til de 2 tidligere distrikter Magleblik og Kregme. Administrationen anbefaler, at man ved en eventuel selvstændiggørelse tager stilling til den helt konkrete distriktsinddeling.

Den faglige og pædagogiske analyse viser overordnet set dels nogle faglige ulemper ved opdeling af udskolingen, som kan udfordre den faglige kvalitet særligt i forhold til udskolingen, dels nogle fordele i forhold til mulighederne for inddragelse og medindflydelse. Derudover påpeges, at behovet for koordinering og møder vil mindskes ved en selvstændiggørelse.

Eleverne giver et ret entydigt billede af ønske om at kunne fortsætte i udskolingen på Ølsted Skole. Samtidig påpeges også nogle fordele ved at have en samlet udskoling. Særligt muligheden for udskolingslinjer ønskes videreført på begge matrikler.

De fysiske rammer på Ølsted matriklen er udfordrede i forhold til at rumme en udskoling igen. Det skyldes, at der er etableret en række nye funktioner på skolen siden udskolingen blev fjernet i 2011. Der er oprettet medarbejderarbejdspladser på skolen. Derudover er der oprettet 2 mindre specialtilbud: Kvisten og den inkluderende dagbehandling. Derudover blev der etableret et kursuslokale, idet det tidligere kursuslokale på Magleblik blev nedlagt i forbindelse med at Kregme blev nedlagt og overført til Magleblik.

Der er på den baggrund opstillet 2 scenarier for en anlægsløsning på skolen. Det første scenarie indebærer en udvidelse med 4 klasselokaler, således at der ikke laves grundlæggende om på skolens øvrige indretning. Dertil kommer en istandsættelse af madkundskabslokalet samt renovering af overflader.

Det andet scenarie indebærer en omlægning af eksisterende funktioner på skolen særligt SFO'en, hvis lokaler inddrages til klasselokaler, som så kan anvendes til SFO om morgenen og eftermiddagen. Der er aktuelt ca. 120 børn i SFO'en på Ølsted Skole. Kursuslokalet inddrages til klasselokale og i stedet indrettes et mødelokale/fællesrum ved den inkluderende dagbehandling. Derudover indebærer det andet scenarie, at madkundskabslokalet ikke istandsættes, samt at der blot gennemføres nødreparationer af overfladerne.

Hertil kommer, at begge scenarier indebærer nye ventilationsanlæg, nyt låsesystem, bygherrerådgivning med mere.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Hvis der træffes beslutning om at gå videre med en selvstændiggørelse af skolen, så indtræder folkeskolelovens krav til en sådan proces. Det indebærer krav om at beslutningen skal være truffet af Byrådet inden udgangen af marts i det år, hvor ændringen træder i kraft august samme år. Forinden beslutningen skal der være gennemført en 8 ugers høringsproces, som skal være afsluttet senest 4 uger før Byrådet træffer sin endelige beslutning.

Økonomi

En selvstændiggørelse af Ølsted Skole indebærer merudgifter til at drive skolen på sigt. I de første år er midler afsat fra skoleforliget, som dækker hovedparten af merudgifterne ved at selvstændiggøre skolen. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over udgifterne.

2018

2019

2020

2021

Udgifter til:

- Mødefora

115.425

277.020

277.020

- Tillidshverv

47.167

113.200

113.200

- Administration

113.792

273.100

273.100

- Ledelse

67.743

162.582

162.582

Udgifter til flere klasser

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

Udgifter i alt

313.000

1.291.702

2.638.902

3.408.902

Afsat til matrikelgaranti

-313.000

-1.063.000

-1.813.000

-2.583.000

Afsat til skoleråd med mere

-251.000

-602.000

-602.000

-602.000

I alt

-251.000

-257.873

223.902

223.902

Fra 2020 og frem anslås der at være en merudgift på 224.000 kr. årligt udover det allerede afsatte i skoleforliget. Der tages generelt forbehold for elevtalsudviklingens betydning for ovenstående overslag. Det gør sig særligt gældende for de afsatte midler til matrikelgaranti, som der bør følges op på set i sammenhæng med nye prognoser på området og den faktiske elevtalsudvikling.

Herudover er der udgifter til en tilpasning af anlægsrammen på skolen, hvor der i analysen er fremlagt 2 scenarier. Begge scenarier indebærer en anlægsudgift i 2018 på 712.500 kr. til klargøring af skolen til at kunne rumme 7. klasserne fra august 2018, som er afsat på Byrådsmødet den 22. marts 2018.

De 2 scenarier viser dernæst følgende udgiftsniveauer:

Scenarie 1 – udvidelse af skolen

14.916.250

Scenarie 2 – uden udvidelse

4.447.500

Scenarie 1 indebærer en udvidelse på 350 m2 til 8. og 9. klasserne, som medfører en årlig afledt driftsudgift på 100.500 kr.

Scenarie 2 indebærer, at nuværende funktioner på skolen særligt SFO'en får indskrænket deres nuværende fysiske rammer.

Bilag

81. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 06.26 for Kregme Syd

Sagens kerne

Som opfølgning på Udvalget for Miljø og Tekniks afgørelse i november 2017 er der udarbejdet et forslag til et tillæg til lokalplan 06.26 for et boligområde i den sydlige del af Kregme - Kregme Syd. Tillægget omfatter alene forhold vedrørende tagmaterialer, hegning og grundejerforening.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Vedtage forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 06.26 for et boligområde i den sydlige del af Kregme
  2. Der ikke udarbejdes en miljørapport for planforslaget
  3. Sende forslaget i offentlig høring i fire uger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 47:

Direktionens indstilling vedrørende 1) forslag til tillæg til lokalplan, 2) udarbejdelse af miljørapport og 3) høring anbefales.

Sagsfremstilling

Den 7. november 2011 besluttede Udvalget for Miljø og Teknik at give dispensation til at anvende gennemsigtigt tagmateriale til en carport og til en udestue. Dispensationerne blev givet på betingelse af, at taget blev skærmet visuelt af en stern. Som opfølgning på dispensationerne ville administrationen udarbejde et tillæg til lokalplanen, som ville give mulighed for at anvende gennemsigtigt tagmateriale generelt i visse sammenhænge under forudsætning af, at taget skærmes af en stern. Der ville også blive set på andre forhold.

Ud over forholdet vedrørende gennemsigtigt tagmateriale, som er indført i lokalplan 06.26 §§ 8.7-8.9 og 8.12, er kravet til taghældning i delområde A, B, C og F1 gjort bredere, så også huse med taghældning lavere end 20 grader (som er lavt) bliver mulig. I § 9.7 er det tydeliggjort, at det kun er ved hegning omkring offentlige institutioner og tekniske anlæg, at der må hegnes med trådhegn i op til 1,8 meters højde - alle andre steder må det højst være 0,8 meter højt - som normalt ved boliger. Endelig er der (gen)indført bestemmelser om grundejerforeninger og åbnet mulighed for, at hvert boligområde kan have sin egen forening - blot skal der være en samlet for hele området, der sikrer en helhed i drift og vedligehold af de fælles anlæg, veje, stier med mere.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018, Lov om planlægning.

Konsekvenser

Lokalplanen bliver lidt mere fleksibel og et par uhensigtsmæssige begrænsninger/muligheder fjernes.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til lokalplantilllægget sendes i offentlig høring i mindst fire uger - jf. de nye høringsmuligheder i planloven.

I forbindelse med dispensationssagen var hele området hørt, og der indkom i alt 18 høringssvar, hvoraf 15 var positive, 1 både og 2 negative.

Administrationen vurderer, at bestemmelserne i lokalplantillægget er så beskedne af omfang og betydning, at der ikke er nogen grund til at forlænge høringsperioden ud over lovkravet. Det er endda muligt, at høringsperioden kunne indskrænkes til kun to uger, men så længe der ikke er nogen vejledning om, hvornår det kan anvendes, foreslås det at bruge de fire uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

82. Orientering om økonomi i natdrift på Lokalbanerne i Nordsjælland

Sagens kerne

Efter henvendelse fra blandt andet Halsnæs- og Gribskov kommuner om muligheden for at etablere natdrift på lokalbanerne i Nordsjælland, har Movia analyseret på ønsket. I sagen redegøres for muligheder og konsekvenser samt gives et kort oplæg til mulig videre proces.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018

Leder af plan og byg, Pia Weirum og planlægger, Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager

  1. At bede Region Hovedstaden om at arbejde videre med en model for natdrift på lokalbanerne, og at fortsætte dialogen med regionen og de andre relevante kommuner om en finansieringsmodel, som kan drøftes i forbindelse med forhandlingerne om budget 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 50:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der har gennem en årrække været snakket om muligheden for natdrift i de nordligste dele af regionen. Der har også i perioder været kørt natbuslinjer visse steder, men seneste udvikling er, at det regionale natbusnet er indskrænket. Ved natdrift ses på to dagsgrupper; nætterne efter fredag og lørdag og nætterne efter søndag-torsdag. Hvor der typisk er mange rejsende i weekenderne, er der få de øvrige dage. Derfor kører en række natlinjer kun nætterne efter fredage og lørdage.

I dag omfatter natdriften følgende: Tre regionale buslinjer fra København til Køge, Roskilde og Hillerød, A-buslinjer, C-buslinje og tre S-buslinjer i København, hvor S-busserne når ud til Ballerup, Kokkedal og Dragør. Linjerne kører alle nætter - men med forstærket drift ved weekenderne. Nætterne efter fredag og lørdag er der desuden natdrift på alle S-togslinjerne og på regionalbanerne til Helsingør og Roskilde - samt over Øresund.

For tre-fire år siden ønskede Region Hovedstaden at etablere natdrift i weekenderne på alle lokalbaner og R- og S-busnettet. Det blev ikke til noget, da en række forudsætninger ændrede sig, og regionen ikke længere havde det økonomiske råderum, der skulle til for at etablere denne drift.

Ønsket fra kommunerne i Nordsjælland om natdrift er dog fortsat stærkt, især i forbindelse med lokalbanekoridorerne nætterne efter fredage og lørdage. Det er det, Movia har undersøgt.

For Frederiksværkbanen er der taget udgangspunkt i timedrift tilpasset S-togenes ankomst- og afgangstider på Hillerød Station. Der er alene set på kørsel med toget og kun nætterne efter fredage og lørdage. Det vil skønsmæssigt give 21.500 rejsende på årsbasis til en nettoudgift på 700.000 kr.

Region Hovestaden driver lokalbanerne, og vil også skulle godkende og - om ikke andet medfinansiere en sådan drift. De arbejder dog ikke videre med natkørsel på lokalbanerne, med mindre der kommer klare ønsker herom fra kommunerne - og i givet fald skal det vægtes i forhold til regionens øvrige økonomiske udfordringer omkring den kollektive trafik. En løsningsmodel, der dog kræver en nærmere undersøgelse i forhold til det bloktilskud, regionen modtager til lokalbanerne, er, at regionen og kommunerne deles om udgifterne - det kunne fx være halvdelen til regionen og halvdelen til de kommuner, banerne gennemløber - efter en passende nøgle. Der er dog ingen beslutninger taget eller undersøgt nærmere om hverken drift eller den skitserede betalingsmodel.

En proces fremad vil være, at Halsnæs Kommune i samarbejde med så mange af de relevante lokalbanekommuner som muligt laver en samlet henvendelse til Region Hovestaden om, at vi ønsker, at natdrift på lokalbanerne (for vores vedkommende især Frederiksværkbanen) tages med i processen frem mod trafikbestilling 2020. Trafikken vil i givet fald skulle bestilles i oktober 2019 og gå i gang i sommeren 2020. Videre skridt er, at regionen afklarer muligheden for en fælles finansieringsmodel (dette er sat i værk). På den baggrund kan kommunerne og regionen tage stilling til, om de vil arbejde med en fælles finansieringsmodel - og derpå om de vil optage de nødvendige udgifter på budgetterne.

I vedhæftede bilag kan hele redegørelsen fra Movia ses - herunder også tallene for de øvrige lokalbaner.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, Lov om trafikselskaber.

Konsekvenser

Konsekvenserne ved natdrift i weekender på lokalbanerne vil være en styrkelse af det samlede natnet i regionen, idet det må forventes, at der genereres flere rejser totalt set.

Det vil fastholde en kollektiv rejsemulighed hele døgnet på de dage, hvor flest mennesker fx tager til København for at gå i byen, i biografen, i teateret med mere og dermed give et alternativ til dyrere eller farligere løsninger, hvor der med det sidste især tænkes på risikoen for at nogen fristes til at køre selv - selv om de måske har fået for meget at drikke, fordi alternativerne mangler eller er dyre.

Det vil gøre det mere attraktivt at slå sig ned i de ydre dele af regionen, da man ikke er afskåret fra at deltage i kulturelle - eller andre aktiviteter - i København fredage og lørdage, uden at skulle planlægge hjemtransporten nøje.

Høring, dialog og formidling

Der vil skulle være en dialog fremadrettet mellem regionen og kommunerne - dels om muligheden for at indføre en sådan drift - dels om finansiering.

Økonomi

Hvis den løseligt skitserede betalingsmodel er lovlig (hensyn til bloktilskuddet), og der kan opnås enighed herom, så vil det koste Halsnæs Kommune cirka 1/4 af de 700.000 kr., som natdrift på Frederiksværkbanen forventes at koste netto om året. Det svarer til knap 200.000 kr. Beløbet vil dog afhænge lidt af den fordelingsnøgle, man kan nå frem til mellem kommunerne. Da Hillerød Kommune er udgangspunkt for fire banestrækninger, men ikke vil have "ejerskab" til så mange af de passagerer, der forventes at benytte nattogene, kan det ikke ventes, at de nødvendigvis vil betale i forhold til geografisk dækning.

Det foreslås, at der i forbindelse med budgetarbejdet for 2020 og fremad, hvor det umiddelbart tænkes, at en natdrift vil kunne blive aktuel, arbejdes med en ramme på 200.000 - 250.000 kr., til medfinansiering af en sådan natdrift.

Bilag

83. Anlægsbevilling - Frigivelse af midler til MLI

Sagens kerne

På baggrund af Halsnæs Kommunes Idrætsstrategi besluttede Byrådet i investeringsstrategien den 13. september 2016 at afsætte et rådighedsbeløb på i alt 10.000.000 kr. over årene 2017, 2018 og 2019 til renovering og udbygning af klubhuset i Melby, som anvendes af Melby-Liseleje Idrætsforening (MLI). En del af rådighedsbeløbet blev bevilliget i 2017. Denne sag vedrører bevilling af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 på 5,6 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

  1. En anlægsbevilling på 5.600.000 kr. til renovering og udvidelse af klubhuset i Melby
  2. Finansiering af anlægsbevillingen med 5.600.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til Idrætspuljen 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 13. marts 2018, pkt. 23:

Punktet udsat til næste møde.

Fraværende med afbud: Susan Eirfeldt (V).

Økonomiudvalget, 14. marts 2018, pkt. 55:

Fagudvalget udsatte punktet til mødet i april.

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 11. april 2018, pkt. 41:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Annette Westh (A).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med investeringsstrategien at udbygge og renovere klubhuset i Melby.

Projektet har været sendt i udbud til fire arkitekter. To ønskede ikke at deltage. De to deltagende arkitekter har præsenteret deres forslag for arbejds- og styregruppen, som har valgt det forslag, der arbejdes videre med. Forslaget præsenteres for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati på udvalgets møde. Den arkitekt der fravælges, modtager 50.000 kr. til dækning af udgifter forbundet med udarbejdelse af projektforslag. Det sker for at sikre høj kvalitet i præsentationerne i deres tilbud inden udvælgelse.

Nøgleordene for projektet er:

  • Fleksibilitet i brugen af huset
  • Flere brugere skal kunne bruge fællesrummene
  • Handicapadgang til alle etager
  • Overdækket areal.

Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra de relevante afdelinger i administrationen, repræsentanter for MLI og Idrætsrådet.

Med henblik på at involvere husets brugere i projektet er der ad-hoc nedsat en brugergruppe bestående af de foreninger, der har til huse i Melby-Liseleje Klubhus:

  • MLI Hovedbestyrelse
  • MLI Fodbold
  • MLI Tennis
  • MLI Dart
  • Melby Skytteforening.

Udover de nuværende brugere af huset, er det et ønske, at huset skal blive et hus for andre foreninger i området.

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes Idrætsstrategi

Investeringsstrategi

Økonomi

Ved godkendelse af direktions anbefaling, meddeles en anlægsbevilling på 5.600.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til idrætsstrategien.

Oversigt over forventede udgifter til renovering og udbygning af klubhus i Melby:

Afsat beløb

2017

2018

2019

10.000.000

1.140.000

5.600.000

3.260.000

84. Anlægsbevilling - Asfalt Slidlag 2018

Sagens kerne

Der er på anlægsbudgettet for 2018 afsat en pulje på kr. 4.875.000 til slidlag på de kommunale veje. Det afsatte rådighedsbeløb skal frigives, og der skal foretages en prioritering af hvilke veje der skal istandsættes i 2018.

I sagsfremstillingen er der en liste over administrationens forslag til prioritering. Denne prioritering er foretaget af Vejdirektoratet.

Udvalget bedes meddele en anlægsbevilling til udmøntning af asfaltslidlag i 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

  1. der meddeles en anlægsbevilling på 4.875.000 mio. kr. til asfaltslidlag finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
  2. administrationen bemyndiges til at reducere eller lægge til de i sagsfremstillingen viste prioriterede veje såfremt udefrakommende forhold umuliggør asfalteringen, såsom ledningsejere der ændrer planer eller får et akut problem med en ledning.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 51:

Direktionens indstilling vedrørende 1) anlægsbevilling og 2) bemyndigelse af administrationen anbefales.

Sagsfremstilling

De 4,9 mio. kr. udmøntes i 2. etape af det 4 årige fælleskommunale asfaltudbud, som trådte i kraft 1.4. 2017. De 4.875.000,- kr. til asfaltslidlag i 2018 udmøntes sammen med overførte midler fra 2017 på 2.172.421,- kr. I alt 7,0 mio. kr.

Administrationen får jævnligt foretaget eftersyn af de offentlige veje. Eftersynet består af en visuel registrering af vejenes tilstand inklusive rabatter og vejafvanding. En registrering omfatter revner, krakeleringer, udtørring af asfalten, slaghuller, sætninger, sporkøring med mere. På baggrund af de registrerede skader er der beregnet et skadespoint for hver vej. Pointskalaen går fra 0 til 9, hvor 9 er en meget skadet vej.

Ud over de nedenstående veje, er der indgået en rammeaftale på tillægsarbejder til udbedringer af skader på veje, fortove etc.

Arbejderne vil primært foregå i sommermånederne.

Nedenstående liste er udarbejdet ud fra de skadespoint der på nuværende tidspunkt er kendte og ud fra det kendskab administrationen har til ledningsarbejder der er planlagte af lednings ejere i 2018. Ved ændringer i ledningsejernes planer, kan udpegede veje tages af listen, ligesom nye kan komme til. Listen er i prioriteret rækkefølge.

Nedenfor er listen over de veje, der står for at skulle have nyt slidlag i 2018. For de fleste veje er der tale om hele vejen men hvor det kun er delstrækninger er det angivet, hvor det er fra og til på vejen, der laves nyt slidlag. Hvor hele vejen får et nyt slidlag, er der skrevet, at det er "Hele vejen". Listen er vist grafisk på kort i bilag 1.

Økonomien for nedenstående veje og stier forventes på baggrund af priserne i asfaltkontrakten at være omkring 7,0 mio. kr. afhængigt af omfanget af fortovsrenoveringer i forbindelse med vejene. Er der mange fortovsrenoveringer vil der blive reduceret i antallet af veje, så økonomirammen holdes.

Vejnavn

Fra beskrivelse

Til beskrivelse

Sydhavnsvej, 3390

Nørregade

Strandvejen

Torvegade, 3300

Torvet

Indkørsel til sundhedshus

Torvet, 3300

Hele vejen, inklusiv parkeringsplads

Arresødalvej, 3300

Hele vejen

Jernbanegade, 3300

Hele vejen

Egil Harders Gade, 3300

Hele vejen

Lerbjergvej, 3390

Hele vejen

Blåmejsevej, 3390

Hele offentlig del af vejen

Skovsangervej, 3390

Lerbjergvej

Løvsangervej

Lindebjergvej, 3360, 3370

Hele vejen

Aavej, 3300

Hele vejen

Godthåbsvej, 3390

Hele vejen

Nørregade, 3390

Fjordvej

Strandgade

Bøgevej, 3300

Hele vejen

Gl. Kikhavnvej, 3390

Hele vejen

Kirkevej, 3300

Hele vejen,
inklusiv offentlig del af parkeringsplads

Torpmaglevejen, 3390

Hele vejen

Asfalt fortove istandsættes samtidig med vejen asfalteres, hvis det er nødvendigt. Hvis der er kantsten vil denne i mange tilfælde skulle hæves hvis der ikke er tilstrækkelig lysning.

Nedenfor er listen i prioriteret rækkefølge over de stier, der står for at skulle have nyt slidlag i 2018. Stierne er angivet med navn, hvis det kendes, eller med vejnavn på nærmeste vej. Listen med stier er vist på kort i bilag 2.

Stinavn

Fra beskrivelse

Til beskrivelse

Ølsted stationssti, 3310

Ølsted Stationsvej

Hovedgaden

Nellikevej, 3300

Nellikevej

Ellevej

Melbystien "Åbræt", 3300

Åkandvej

Industrivej

Rosenvænget, 3390

Rosenvænget

Amtsvejen

Magleblikskolen, 3300

Magleblikskolen

Kappelhøjvej

Kærlighedsstien, 3390

Hundested station

Overdrevsvej

Lov- og plangrundlag

Asfaltkontrakten med Colas

Vejloven

Konsekvenser

Forbedring af vejene betyder mindre risiko for ulykker og materielle skader og færre støjgener, da hullede og ujævne belægninger giver større støjgener for de omkringboende.

Høring, dialog og formidling

Ledningsejer møde er afholdt i efteråret 2017 hvor de planlagte slidlagsarbejder for 2018 blev fremlagt. Ledningsejernes kommentarer og planlagte ledningsarbejder er indarbejdet i ovenstående liste.

Beboere med udkørsel til vejen bliver informeret via sms eller brev.

Økonomi

Anlægsbevilling: 4.875.000 kr.

Der er ingen afledt drift, da projektet er vedligehold af eksisterende asfaltslidlag.

Bilag

85. Anlægsbevilling - Trafiksikkerhed 2018

Sagens kerne

Der er på investeringsoversigten for 2018 afsat et rådighedsbeløb på 3.500.000 kr. til trafiksikkerhedsprojekter til cykelstier og trafiksikkerhed (Trafiksikkerhed 2018).

Af rådighedsbeløbet indstilles i anden udvalgssag på denne dagsorden (Anlægsbevilling - Trafiksikkerhed Hundested Skole) 400.000 kr. anvendt til Trafiksikkerhed ved Hundested Skole. Hermed resterer der 3.100.000 kr. af rådighedsbeløbet.

Der gives samtidig en kort status på de udførte trafiksikkerhedsprojekter i 2016 og 2017.

Udvalget bedes tage stilling til den i sagsfremstillingen angivne prioritering af projekter, og meddele en anlægsbevilling.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018
Jeppe Skovgaard Schmidt, leder af Trafik og Veje

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. der meddeles en anlægsbevilling på 3.100.000 kr. til udførelse af de i sagsfremstillingen angivne projekter, finansieret af det resterende rådighedsbeløb til trafiksikkerhed i 2018, og at

2. administrationen bemyndiges til at lave mindre ændringer i projekterne.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 55:

Direktionens indstilling anbefales.

Administrationen blev bedt om at have kritisk blik på nytten og udformningen af stibomme i forbindelse med udskiftning, jf. forslag 3.

I forhold til forslag 11 blev administrationen bedt om at gennemgå Hovedgaden med henblik på, om der er foretaget en ordentlig afmærkning af cykelstiforhold.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til udmøntningen af puljemidlerne for 2018 med prioriterede projekter til forbedring af trafiksikkerhed og skoleveje. Prioriteringen er lavet ud fra tre vejtekniske rapporter: Skolevejsanalyse 2015, Trafiksikkerhedsplan 2014, Sti- og cykelanalyse 2013. Udover rapporterne er henvendelser om trafiksikkerhed fra borgere og andre interessenter vurdereret i forbindelse med de fremlagte forslag til projekter. Se bilag 1 - Borgerhenvendelser og bilag 2 - Ældre borgerhenvendelser. De tre rapporter ligger på kommunens hjemmeside. Fokus foreslås i 2018 at være på forbedring af trafiksikkerheden omkring skolevejene og på at synliggøre kommunens stisystemer med bedre skiltning. I projektforslagene under "andre forslag" er der lagt projekter ind i Torup og Ølsted. Projektet i Torup vil give en bedre cykelsti-forbindelse til Melby og dermed også forbedre trafiksikkerheden for skolebørn mens projektet i Ølsted ligger i naturlig forlængelse af de forbedringer af trafiksikkerhed og fremkommelighed, der er foretaget i byen i 2017.

Administrationen vil på september-mødet fremlægge opdaterede rapporter vedrørende Trafiksikkerhed, Skoleveje og Cykelstier. I den forbindelse kan der tages stilling til, om rapporterne skal udvides med rekreative stier og/eller andre (cykel)turistmål og om de skal samles i en rapport om mobilitets-mulighederne i kommunen. Administrationen har løbende dialog med Torup og Ølsted, om deres forslag til forbedringer af infrastrukturen og vil udvide denne dialog til også at omfatte de andre lokalsamfund i kommunen. Resultatet af denne dialog vil også blive fremlagt på udvalgsmødet i september. Ændringer i forhold til de nuværende rapporter er, at Storebjergskolen er nedlagt, ny placering af Enghaveskolen er under overvejelse, og der er kommet en ny ungdomsskole i Torup, New Nordic Youth.

Projektforslagene er vurderet ud fra forskellige kriterier. Fx vil man ikke lave en trafiksanering med striber og heller hvis asfalten skal udskiftes indenfor den nærmeste årrække. Den forventede effekt af projekterne vurderes ud fra hensyn til tryghed, trafiksikkerhed og økonomi. Rentabiliteten af hvert enkelt projekt er i de tre vejtekniske rapporter vurderet ud fra de tre hensyn og markeret med grøn, gul eller rød farvekode, hvor grøn farve indikerer en god rentabilitet. Nedenfor er forslag til prioriteringen af puljemidlerne for 2018.

Projektforslag

Prisoverslagene er inklusiv anlæg og projektering.

Overordnet

  • Forslag 1 - Tydeliggørelse af skolerne

Forbedring af opmærksomhed på, at man kører i nærheden af en skole.

Løsningsforslag: Bedre skiltning og eventuel piktogram i termoplast på skolevejene.

Prisoverslag ca. 85.000 kr. Projekt 8.1 - Skolevejsanalysen.

  • Forslag 2 - Stiskiltning

Forbedring af skiltning til stier i kommunen.

Løsningsforslag: Bedre skiltning af stier i kommunen.

Prisoverslag ca. 300.000 kr. Projekt 2 - Sti - og cykelanalysen.

  • Forslag 3 - Stibomme.

Flere bomme er slidt og flere er defekte, fordi folk prøver at tvinge dem op.

Løsningsforslag: De skal udskiftes.

Prisoverslag ca. 75.000 kr.

Hundested Skole - Lerbjerg afdeling

  • Forslag 4 - Krydsning af Frederiksværkvej ved Vibe St.

Dårlige oversigtsforhold og høj fart skaber utryghed ved krydsning af Frederiksværkvej.

Løsningsforslag: Etablering af 7,5 m bump for hastighedsnedsættelse inden torontoanlæg (blinkende gult lys over hver kørebane). Nymodernisering af torontoanlæg.

Prisoverslag ca. 70.000 kr. Projekt 7.2. - Skolevejsanalysen.

Arresø Skole - Magleblik afdeling

  • Forslag 5 - Krydsning ved Kappelhøjvej.

Dårlige oversigtsforhold og høj fart skaber utryghed ved krydsning af Kappelhøjvej.

Løsningsforslag: Etablering af 9,5 m modificeret cirkelbump for hastighedsnedsættelse inden helleanlæg.

Prisoverslag ca. 70.000 kr. Projekt 3.4 - Skolevejsanalysen.

  • Forslag 6 - Sportsvej

Dårlig afmærkning af sti og skiltning til stitunnel under Hillerødvej.

Løsningsforslag - Bedre skiltning og afmærkning. Opfordring til trafikpolitik til skolen, så børnene bruger de trafiksikre skoleveje.

Prisoverslag ca. 50.000 kr. Projekt 3.2. - Skolevejsanalysen. Projekt 15 - Trafiksikkerhedsplanen.

Frederiksværk Skole - Melby afdeling

  • Forslag 7 - Melby/Tollerup trekanten.

Meget trafik og høj fart, smalle veje og mange skilte, skaber forvirring og utryghed.

Løsningsforslag: Projektering af løsninger, der kan forbedre trafiksikkerheden. Der vil næste år blive anmodet om midler, hvis der findes en god løsning.

Projekteringsoverslag ca. 50.000 kr. Projekt 5.2. - Skolevejsanalysen.

  • Forslag 8 - Tollerupvej mellem Melbyvej og Æblestien.

Trafikfarlige situationer med bakkende biler og bløde trafikanter, der går bag de bakkende biler og kørebanen.

Løsningsforslag: Etablering af parallel- eller skråparkering, samt etablering af fællesti mellem parkeringspladser og hækken.

Prisoverslag ca. 100.000 kr. Projekt 5.4 - Skolevejsanalysen.

Halsnæs Lilleskole

  • Forslag 9 - Hågendrupvej.

Forholdene for de bløde trafikanter bør forbedres.

Løsningsforslag: Etablering af sti mellem Økolandsbyen og Sverkilstrupvejen.

Prisoverslag ca. 500.000 kr. Projekt 8.3 og 9.1 - Skolevejsanalysen. Projekt 31 - Trafiksikkerhedsplanen.

Andre projekter

  • Forslag 10 - Sti i Torup.

Forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Hågendrupvejen.

Løsningsforslag: Offentlig sti mellem Hågendrupvejen og Rævebakkevej. Noget af den er offentlig.

Prisoverslag ca. 300.000 kr.

  • Forslag 11 - Sti på Gydebakken.

Forbedring af trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Gydebakken.

Løsningsforslag: Sti med helle langs med Gydebakken.

Prisoverslag ca. 1.420.000 mio. kr.

Status og opfølgning af projekter fra 2017 og 2016

Opdatering af analyserne i forhold til status på de enkelte projektforslag. De er lagt på Kommunens hjemmeside.

Projekter 2017

  • Tunnelen under Frederikssundsvejen ved Kregme St. - Anlægsbevilling. Projektet er delfinansieret af Vejdirektoratets Cykelpulje projekt.
  • Stitilslutning til Kregme St. fra stien mellem Kregme Syd og Kregme st. - Trafiksikkerhedspulje 2017.

Projekter 2016

  • Stien fra Kregme Syd til Kregme St. - Anlægsbevilling. Projektet er delfinansieret af Vejdirektoratets Cykelpulje projekt.

Nedenfor den prioritering af trafiksikkerhedsmidlerne i 2016, som Udvalget foretog i april 2016, samt en status over projekterne.

  • Projekt 1 - Hovedgaden i Ølsted krydsning med H. J. Henriksensvej.

Færdigt. Indsnævring af vejprofilet på H. J. Henriksensvej, da det ikke har været muligt at etablere en helle.

  • Projekt 2 - Hovedgaden i Ølsted krydsning med Byvej.

Ikke muligt, da vejen ikke er bred nok.

  • Projekt 3 - Melbyvej ved indkørsel til skolen.

Færdigt.

  • Projekt 4 - Arresødalvej. Fjernelse af hævet flader og steler.

Færdigt.

  • Projekt 5 - Asfalt og belysning på sti mellem Duevej og Solvænget.

Færdigt. Der må ikke komme belysning på stien, da den ligger i et fredet område.

  • Projekt 6 - Bomme ved stitilslutninger til Skolevej.

Færdigt.

  • Projekt 7 - Asfalt og belysning på stien mellem Vinderød Skov og Helsingevej.

Igangværende. Naturstyrelsen har specifikke krav til belysningstypen i området.

  • Projekt 8 - Skridsikring af Classens Bro.

Færdigt.

  • Projekt 9 - Konkrete enkelte forbedringer.

Lerbjergvej ny GAB på cykelfeltet, og der vil blive lagt nyt slidlag og ny afmærkning senere på året. Projekt 7.1. -Skolevejsanalyse.

Solcelle ledelys på stien mellem Kregme Syd og Kregme St. samt stitilslutningen til Kregme St. fra stien. Færdigt.

Torupvejen. Asfalteret. Der vil blive lagt afmærkning af 2 minus 1 vej senere på året. Projekt 8.4 og 9.2 - Skolevejsanalyse.

Lov- og plangrundlag

Vejloven.

Skolevejsanalyse 2015.

Trafiksikkerhedsplanen 2014.

Sti- og cykelanalyse 2013.

Konsekvenser

De prioriterede projekter vil forbedre trafiksikkerheden i kommunen, særligt omkring skolerne så skolebørnene kan komme sikkert til og fra skole.

Høring, dialog og formidling

De berørte skoler vil blive inddraget ved ændringerne ved og omkring skolerne.

Eventuel lokalråd vil blive inddraget i projekter, der berører deres områder.

Projekterne vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Afledt drift indarbejdes som forventet afledt drift i budgetprocessen og udmøntes i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskabet.

Bilag

86. Anlægsbevilling - Trafiksikkerhed Hundested Skole

Sagens kerne

Byrådet besluttede på mødet den 28. marts 2017, pkt. 873, at prioritere de trafikale forhold for skolebørnene ved Hundested Skole.

Udvalget for Miljø og Teknik fik på mødet den 26. september 2017 forelagt forskellige løsningsmodeller for krydsning af Amtsvejen, og udvalget besluttede at forelægge mulighederne for Vejdirektoratet.

Administrationen har i samråd med Vejdirektoratet valgt et trafiksikkerhedsprojekt for krydsning af Amtsvejen, der med denne sag søges bevilling for.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018

Jeppe Skovgaard Schmidt, Leder af Trafik og Veje.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at der meddeles en anlægsbevilling på 400.000 kr. til Trafiksikkerhed ved Hundested Skole, finansieret af rådighedsbeløbet til Trafiksikkerhed 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 56:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Efter sommerferien i 2017 blev Hundested Skole, matrikel Storebjerg i det sydlige Hundested lagt sammen med Hundested Skole, matrikel Lerbjerg i det nordlige Hundested. Dette betyder, at skolebørnene fra det sydlige Hundested skal krydse Amtsvejen ved Stadionvej, for at de kan komme i skole. Den nye Hundested Skoles skoleledelse og skolebestyrelse henvendte sig i foråret 2017, så der kunne blive set på mulighederne for at forbedre trafiksikkerheden ved krydsning af Amtsvejen. Se bilag 1 - Oversigtskort.

Administrationen har fået udarbejdet forskellige forslag til en mere trafiksikker krydsning af Amtsvejen. Nedenstående projektforslag er forhåndsgodkendt af Vejdirektoratet med betingelser og krav til projektering og udførsel af projektet.

Løsningsforslag - fodgængerfelt

Se bilag 2 - Løsningsforslag fodgængerfelt.

I nedenstående tekst beskrives fordele og ulemper ved projektet.

Projektforslaget er et fodgængerfelt til krydsning af Amtsvejen. Ved det valgte løsningsforslag, vil der ikke være usikkerhed omkring vigepligtsforholdene, da cyklisterne og fodgængerne skal krydse i det samme felt. Ulempen er at der ikke er adskillelse af cyklister og fodgængere. Dette kan skabe problemer i forhold til plads, samt at cyklisterne formentlig ikke vil stå af og trække over fodgængerfeltet. Der er desuden sandsynlighed for, at cyklisterne krydser forskellige steder, når der ikke er en indikation af, hvor de bør krydse.

Fordele

  • Bilisterne skal kun fokusere på et krydsningspunkt på Amtsvejen
  • Cyklisterne og fodgængere kan koncentrere sig om et spor af gangen, når de skal krydse Amtsvejen
  • Cyklister og fodgængere skal ikke krydse Stadionvej
  • Der er ikke usikkerhed om vigepligten.

Ulemper

  • Ingen adskillelse af cyklister og fodgængere
  • Manglende plads til pause i midterhelle med både cyklister og fodgængere
  • Sandsynligheden for at cyklisterne alligevel cykler over Amtsvejen uden for fodgængerfeltet.

Lov- og plangrundlag

Vejloven.

Konsekvenser

Et ekstra krydsningspunkt på Amtsvejen vil forbedre trafiksikkerheden for skolebørnene og andre bløde trafikanter. Flere børn vil have muligheden for at være selvkørende i skole, hvis krydsningsforholdene bliver bedre.

Høring, dialog og formidling

Administrationen er i løbende dialog med Hundested skoles ledelse samt skolebestyrelsen.

Vejdirektoratet ejer den pågældende del af Amtsvejen og projektet udføres i et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Vejdirektoratet.

Økonomi

Der gives en anlægsbevilling til Trafiksikkerhed ved Hundested Skole i 2018 på 400.000 kr., finansieret af rådighedsbeløbet til Trafiksikkerhed 2018.

Det resterende rådighedsbeløb til Trafiksikkerhed 2018 udgør efter godkendelse af denne sagsfremstilling i alt 3.100.000 kr.

Vejdirektoratet vil efter udførsel af projektet overtage drift og vedligehold af projektet.

Bilag

87. Anlægsbevilling - Pæn Kommune 2018

Sagens kerne

Byrådet har afsat et årligt rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til forskønnende tiltag i kommunen under navnet Pæn Kommune.

I denne sag indstilles rådighedsbeløbet til Pæn Kommune 2018 frigivet.

I sagen foreslås projekter, hvortil midlerne disponeres.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018

Leder af Natur og Miljø, Lis Vedel

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. Der meddeles en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Pæn Kommune 2018, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb

2. Midlerne til Pæn Kommune anvendes i henhold til de forelagte forslag i prioriteret rækkefølge.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Punktet blev udskudt til behandling på april-mødet.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 60:

Direktionens indstilling anbefales med den ændring, at:

1) Underpunkt om Mellemrummet reduceres til 300.000 kr. Projektet forelægges udvalget til godkendelse efter borgerinddragelse og udarbejdelse af skitseprojekt.

2) Punkt 11 om Knud Rasmussens Varde flyttes op som nyt punkt 8 efter punkt om bedene.

3) Punkt 6 om pesticidkampagne udgår, idet det prioriteres inden for administrationens driftsbudget.

Sagsfremstilling

Hermed forelægges forslag til forskønnende tiltag i Halsnæs Kommune. Til orientering er fremstilling af sagen opdateret som konsekvens af budgetforlig. Forslagene er udarbejdet på baggrund af tidligere forslag fra borgere blandt andet via tip kommune og forslag, der er baseret på viden og observationer fra medarbejdere i Miljø og Teknik. Der er i prioriteringen blandt andet lagt vægt på, at midlerne tilgodeser forskellige områder og formål i kommunen. Forslagene har til formål at forskønne kommunen og forbedre de rekreative oplevelser. Derudover foreslås, at der afsættes et beløb til kommende forslag og ønsker fra borgere om forskønnende tiltag i Halsnæs Kommune. Der lægges i flere af projekterne op til forudgående borgerinddragelse. Dette gælder blandt andet i Mellemrummet i Hundested.

Beløbene i prioriteringslisten er overslag. Hvis omkostningerne bliver mindre end overslaget eller et forslag ikke kan fuldføres helt eller delvist, gennemfører administrationen det næste forslag på prioriteringslisten, som kan realiseres inden for anlægsbevillingens økonomiske rammer.

Udgangspunktet er, at forslagene ikke må medføre efterfølgende forøget drift. I det omfang der indgår planter, er der i den første tid en periode med ekstra pleje. Denne omkostning er indregnet i overslagene til de enkelte projekter.

Der er ikke tidligere beslutninger eller andre bindinger. Byrådet kan derfor frit vælge en anden prioritering af projekterne, end den der indstilles.

Forslag

  1. 200.000 kr. Kommende borgerønsker
  2. 50.000 kr. Understøtte frivillig affaldsindsamling - primært modtage og håndtere affald
  3. 50.000 kr. Ølsted Station - Flisebelægning på sti
  4. 350.000 kr. Mellemrummet, Hundested
  5. 250.000 kr. Krudtværksområdet, Frederiksværk
  6. 50.000 kr. Pesticidkampagne
  7. 40.000 kr. Kappelhøjkilen - Borde, bænke og mindre legeredskaber
  8. 50.000 kr. Udvalgte bede forskønnes (bedkanter med mere)
  9. 250.000 kr. Areal ved stranden, Gråstenvej
  10. 250.000 kr. Vindås Mose - Renovering af bro, ny sti, øget naturformidling
  11. 50.000 kr. Knud Rasmussens hus, varden
  12. 30.000 kr. Fruelunden, Hundested - trampesti
  13. 100.000 kr. Forskønnelse af trinbrætstationer
  14. 275.000 kr. Projekt om frivillig affaldsindsamling/Frivillighedscentret

Se bilag: Oversigt over prioriterede forslag for yderligere oplysninger om projekterne.

Supplerende forslag vedrørende beslutning 3b) frivillig affaldsindsamling.

Administrationen har tidligere modtaget flere henvendelser fra borgere, der ønsker at organisere frivillig affaldsindsamling i kommunen. Der er desuden en række steder i kommunen, hvor der allerede er tradition for at gå sammen om frivillig affaldsindsamling på strande, vandrestier med videre. Den store interesse har givet administrationen anledning til at overveje, om kommunen kan støtte endnu bedre op om de ildsjæle og organisationer, der hjælper med at gøre kommunen renere, pænere og mere indbydende for os alle.

Administrationen har bedt Frivillighedscenteret udarbejde et forslag til et projekt, som kan styrke netværket omkring eksisterende initiativer, inspirere nye grupper og lokalområder til at deltage og som - med kommunens hjælp - kan gøre det hurtigere og nemmere at komme i gang med frivillig affaldsindsamling. Projektet, som er beskrevet nærmere i vedlagte bilag, vil løbe over 1½ år. De varige effekter skal være mere frivillig affaldsindsamling gennem et stærkere netværk i kommunen og større viden om, hvordan man nemt og hurtigt kommer i gang. Frivillighedscenteret vil også efter projektperioden kunne være ramme om aktiviteter omkring frivillig affaldsindsamling.

Se bilag: Projektoplæg - affaldsindsamling for yderligere oplysninger.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven - Anlæg ved strande og i naturområder vil kræve en vurdering af, om det er nødvendigt at søge dispensation fra blandt andet strandbeskyttelseslinjen og fredningsbestemmelser.

Konsekvenser

Projekterne medfører forskellige former for forskønnelse og understøtter således intentionerne om at gøre kommunen mere attraktiv for borgere og besøgende.

Høring, dialog og formidling

Forslagene er udarbejdet af medarbejdere i Teknik og Miljø blandt andet på baggrund af tidligere ønsker fra borgere i kommunen, herunder Tip Halsnæs.

Ved følgende forslag vil der blive en forudgående borgerinddragelse af borgere, før der tages beslutning om projektets udformning:

1: 200.000 kr. Kommende borgerønsker - pressemeddelelse til borgere om, at man kan indsende ønsker

4: 350.000 kr. Mellemrummet, Hundested - inddragelse fx gennem workshop

7: 40.000 kr. Kappelhøjkilen, borde, bænke og mindre legeredskaber - inddragelse af vejlaug og grundejerforening

9: 250.000 kr. Areal ved stranden, Gråstenvej

10: 250.000 kr. Vindås Mose, renovering af bro, ny sti, øget naturformidling - inddragelse af Lerbjergskolen

14: 275.000 kr. Projekt om frivillig affaldsindsamling.

Borgerinddragelsen vil tage ekstra tid. Den ekstra tid vil i et vist omfang blive indregnet i projektets anlægsomkostninger. Det er ikke umiddelbart muligt at kvalificere tiden til borgerinddragelse for de enkelte projekter.

Derudover vil der blive efterfølgende høringer i relevant omfang.

Økonomi

Der frigives 1 mio. kr. fra investeringsoversigten 2018 til Pæn Kommune.

Afledt drift som følge af de foreslåede tiltag afholdes inden for den afsatte driftsramme.

Bilag

88. Anlægsbevilling - Genhusning af Sundhedshuset

Sagens kerne

Som følge af det forestående salg til Staten af Sundhedshuset Torvegade 10 i Frederiksværk er der udarbejdet en plan for udflytning af de kommunale funktioner, som huset rummer, til nye rammer. Med den supplerende budgetaftale vedtaget på Byrådsmødet den 22. marts er der afsat et rådighedsbeløb på 11 mio. kr. til denne udflytning.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. Planen for udflytning af de kommunale funktioner fra Sundhedshuset i Torvegade 10

2. En anlægsbevilling på 11 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til indretning, flytning med videre.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Sagen udskydes, idet den skal undersøges nærmere inden endelig beslutning.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 9. april 2018, pkt. 29:

Der er modtaget høringssvar af 8. april 2018 fra Ældrerådet.

Udvalget anbefaler direktionens indstilling for så vidt angår udvalgets ansvarsområde

Udvalget for Ældre og Handicappede, 12. april 2018, pkt. 41:

Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet af 11. april 2018.

For direktionens indstilling stemte: Lisbet Møller (Ø), Tommy Frøslev (A), Torben Hedelund (A), Kirsten A. Lauritsen (A), Sune Raunkjær (V) og Susan Eirfeldt (V).

Gitte Hemmingsen (O) undlod at stemme.

Direktionens indstilling anbefales for så vidt angår udvalgets område.

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 57:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

De funktioner, som skal flyttes, er Træning & Aktivitet (herunder Genoptræningen samt demenstilbuddet Solskinsforeningen & Aktiviteten), Hjemmeplejen, Sygeplejen samt administrative og tværfaglige medarbejdere.

I forbindelse med flytningen af de forskellige funktioner er der en lang række faktorer, der gør sig gældende. For eksempel cykler mange ansatte i Hjemmeplejen rundt til deres borgere i Frederiksværk: De kan derfor ikke placeres i Hundested. Der er øget transport for en del både medarbejdere og borgere ved flytningen til Hundested. En lang række andre faktorer har ligeledes betydning for de områder, som de nye placeringer skal indeholde. Det har derfor ikke været muligt at finde en samlet fælles placering for alle områder, som kan tilgodese alle de forskellige behov.

Træning og Aktivitet:
Største delen af Træning & Aktivitet samt demenstilbuddet kan placeres på Storebjerg, (den tidligere Storebjerg Skole i Hundested). På grund af skimmelrenoveringen i Sundhedshuset Torvegade 10 er genoptræningen i øjeblikket genhuset i 2005-bygningen på Storebjerg. Det kræver mindre ombygninger at gøre dette til en permanent løsning.

Storebjerg består at 3 selvstændige bygninger:

  • 1919-bygningen, som ligger ud mod Nørregade, rummer skoletandlægen på 1 sal. Stueetagen står tom. Den kan evtuelt benyttes til det undervisningstilbud som på nuværende tidspunkt foregår på Sonnerupvej 5 (Den blå Pavillon)
  • Hovedbygningen på Storebjerg består af idrætshal og gymnastiksale, som indgår i idrætshallernes bookingsystem.
    2005-bygningen indeholder klasselokaler og kontorer. Her er Træning & Aktivitet fra Sundhedshuset i Torvegade midlertidigt genhuset.
    1980-bygningen har to etager med klasselokaler i stueetagen, musik og billedkunst er placeret på parterreetagen. Her påtænkes at flytte demenstilbuddet ind i stueetagen. De er på nuværende tidspunkt genhuset i for små lokaler i Tømrergade 9 i Hundested.
    1965-bygningen indeholder de naturfaglige lokaler. De vil ikke anvendes i denne udflytning.
    1955-bygningen har klasselokaler, som påtænkes indrettet til de til tværfaglige og administrative medarbejdere fra Sygeplejen og Hjemmeplejen, medmindre der findes en anden placering i Frederiksværk.
  • Lilleskolen på Birkevej anvendes ikke i denne udflytning.

Udflytningen vil langt fra lægge beslag på hele Storebjerg, der er derfor fortsat er mulighed for at sælge eller placere flere funktioner på den tidligere skole.

I Frederiksværk er der udpeget følgende muligheder for placering af de funktioner, som fortsat ønskes placeret i Frederiksværk. Det drejer sig om Hjemmeplejen, som flyttes til lokaler på Plejecenteret Løvdalen. Blandt andet ombygges det tidligere kirkerum, ledige depotrum samt dele af det tidligere centralkøkken, hvor der deles lokaler med Hjælpemiddelcentralen, som netop er flyttet ind.

Sygeplejen overtager hele den tidligere børnehave på Ellevej 36 i Frederiksværk. Det store sygeplejedepot flyttes til Plejecenteret Løvdalen, men der vil være et nærdepot på Ellevej 36.

I Den blå Pavillon på Sonnerupvej 5 i Frederiksværk etableres en genoptræningssatellit for Træning & Aktivitet. Ligeledes flytter nogle af de tværfaglige og administrative medarbejdere for Sygeplejen og Hjemmeplejen ind i pavillonen. Børn, Unge og Læring har indvilliget i at flytte deres undervisningsfunktioner til Storebjerg 1919-bygningen.

Den blå Pavillon er ikke stor nok til at kunne rumme alle de tværfaglige og administrative medarbejdere, derfor undersøges der flere muligheder. Der indrettes derfor kontorer på Plejecenteret Løvdalen, så alle tværfaglige og administrative medarbejdere bliver placeret i Frederiksværk. Den økonomi, der er afsat til 1955-bygningen på Storebjerg, følger med byggeopgaverne til flytningen af de samme medarbejdere til placering i Frederiksværk.

Flytningerne kræver etablering af handicaptoiletter, øgede og ændrede rumopdelinger, etablering af omklædnings- og badefaciliteter samt ændringer af udendørsarealerne. Hjemmeplejen og Sygeplejen har brug for parkeringspladser ved deres bygninger. Ved demenstilbuddet skal der opsættes hegn og bygges en terrasse.

I forhold til økonomien har administrationen forsøgt i vides mulige omfang at finde frem til kun at medtage det allermest nødvendige for at funktionerne kan rummes i de nye rammer. Der har udelukkende været fokus på at sikre lovmæssige bygningsændringer således at udgifterne holdes på et minimum.

I tilfælde af at området ønsker en højere standarder for bygningerne, skal området selv finde midlerne hertil.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven

Konsekvenser

Der er behov for en flytning af de funktioner, som har været placeret i ejendommen Torvegade 10, da ejendommen sælges til Staten. Kommunen er forpligtet til at opretholde funktionerne jævnfør serviceloven.

Høring, dialog og formidling

Der er nedsat en styregruppe for udflytningen til Storebjerg, med deltagelse af leder af Ejendomscenteret, rådgivende medarbejder fra Ejendomscenteret, Sundhedschef, leder af Træning og Aktivitet samt Arbejdsmiljørepræsentant fra Træning & Aktivitet.

Træning & Aktivitet har gode erfaringer fra tidligere byggeprocesser, hvor der under styregruppen har været nedsat en projektarbejdsgruppe, herved har vi kunne sikre en god koordinering af eksempelvis håndværkerydelser og virksomhedens drift.

Det er derfor Træning og Aktivitets ønske, at der nedsættes en projektarbejdsgruppe under styregruppen med følgende deltagere: Rådgivende medarbejder fra Ejendomscenteret, leder af Træning og Aktivitet, arbejdsmiljørepræsentant fra Træning og Aktivitet samt Tekniskservice medarbejder.

For udflytninger af Hjemmeplejen og Sygeplejen i Frederiksværk er der nedsat en styregruppe. Styregruppen består af leder af Ejendomscenteret, rådgivende medarbejder fra Ejendomscenteret, Sundhedschef, leder af Træning og Aktivitet, leder for Hjemmeplejen, leder for Sygeplejen. Her vil der også blive nedsat en tilsvarende projektarbejdsgruppe.

Afhængig af projektarbejdsgruppens dagsorden vil der kunne inviteres relevante deltagere som:

Områdeleder, TR eller medarbejderrepræsentant.

Ovenstående sikrer god medarbejderinddragelse, god afvikling af drift samt at håndværkere kan komme til, når de skal udføre deres arbejde.

I øvrigt vil der under hele processen blive orienteret på virksomheds-MED om, hvorledes processen skrider frem.

Områderne sikrer selv en løbende information til de berørte medarbejdere.

Naboer til ejendommene vil, i det omfang at ombygninger giver anledning til det, løbende blive informeret.

Økonomi

Anlægsbevilling:

Storebjerg: Træning & Aktivitet og Solskinsforeningen: 4.480.000 kr.
Storebjerg: Tværfaglige administrative medarbejdere: 280.000 kr.
Løvdalen: Hjemmeplejen og delvist sygeplejen 3.800.000 kr.
Ellevej: Sygeplejen 2.000.000 kr.
Sonnerupvej (Den blå Pavillon): 210.000 kr.


Samlet 10.770.000 kr.

De resterende 230.000 kr. op til den afsatte bevilling anvendes til at imødekomme ønsker til ændringer i medarbejderinddragelsesprocessen samt flytning, hvor der afsættes 35.000 kr.

Afledt drift:

Der er på nuværende tidspunkt er tilknyttet rengøring, vedligehold af udvendige arealer, bygningsdrift og renovation til Torvegade 10. Budgetterne for disse vil overgå til de nye placeringer efter nærmere beregninger fra Ejendomscenteret, Rengøringsvirksomheden samt Natur og Vej.

Kørsel:

Flytningen af funktioner fra Frederiksværk til Hundested har medført en øget kørsel på 427.000 kr. ifølge beregninger fra Træning & Aktivitet.

Det må forventes at merudgiften til medarbejdernes befordringsgodtgørelse estimeret vil være omkring 50.000 kr. årligt, og at der vil være en merudgift på 27.000 kr. årligt til leasing af to biler.

Bilag

89. Anlægsregnskab - Vejbelysning 2017

Sagens kerne

Byrådet besluttede på mødet den 25. april 2017 at bevilge 3,0 mio. kr. til anlægsprojektet Renovering af vejbelysning 2017.

Anlægsprojektet er gennemført som planlagt, med et mindreforbrug på 28.679 kr.

Udvalget bedes godkende anlægsregnskabet for Renovering af vejbelysning 2017.

Indstilling

Direktionen indstiller at Byrådet beslutter, at

1. anlægsregnskabet godkendes med et mindreforbrug på 28.679 kr.

2. mindreforbruget er tilført kassebeholdningen i 2017.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 52:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

3.000.000

2.971.321

28.679

Indtægter

0

0

0

Netto

3.000.000

2.971.321

28.679

De samlede anlægsudgifter udgør 2.971.321,- kr. Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 28.679,- kr.

Mindreforbruget på 28.679,- kr. tilføres kassebeholdningen.

Anlægsprojektet med renovering af vejbelysningen i 2017 er primært brugt på tre projekter:

1. Udskiftning og modernisering af vejbelysningen i krudtværksområdet.

Moderniseringen er indarbejdet i anlægsprojekterne med Forskønnelsen af krudtværksområdet, og etableringen af Unge og Kulturcentret (UKC).

Der er lavet følgende arbejder:

Syrevej inkl. sideveje mod Krudtværksalleen: 36 stk. armaturer for lysrør udskiftet til LED Københavner armaturer. Master er udskiftet fra firkantkoniske stålmaster med lang arm til rundkoniske master med kort buet arm.

Krudtværksalleen: 17 stk. træmaster med lysrørsarmaturer og luftledninger er udskiftet til rundkoniske stålrørsmaster med LED Københavner armaturer med jordlagte kabler.

2. Udskiftning og modernisering af vejbelysningen i Nørregade i Hundested.

Moderniseringen er indarbejdet i anlægsprojektet med Forskønnelse af Nørregade, hvor kommunen i samarbejde med Hundested Erhverv arbejder på at binde havn og by bedre sammen.

Der er lavet følgende arbejder:

Nørregade, fra Amtsvejen til Jernbanegade inkl. sideveje: 40 stk. utidssvarende lygtepæle er udskiftet til lave rundkoniske parkmaster med LED armaturet Sky 380.

Nørregade, fra Jernbanegade til Søndergade. 49 stk. utidssvarende lygtepæle er udskiftet til rundkoniske stålmaster med buet arm og LED københavnerarmaturer.

3. Udskiftning og modernisering af vejbelysningen på Frederiksværk Station.

Moderniseringen er indarbejdet i anlægsprojektet med ombygning og forskønnelse af Frederiksværk Station. Der er i alt opsat 40 stk. armaturer af typen NYX.

Anlægsprojektet med renovering af vejbelysningen i 2017 er gennemført som planlagt.

Der er udover ovennævnte tre projekter udbedret sikkerhedsmæssige fejl, hvor lygten kan blive strømførende (koncentrisk nul). Der er udbedret 402 fejl i 2017. Fejlene vil løbende blive udbedret i forbindelse med renovering, eftersyn og når vi bliver opmærksomme via fx borgerhenvendelser. Derudover er der lavet mindre arbejder med nedgravning af luftledninger til vejbelysning.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommunen.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3 og aflæggelse af anlægsregnskaber.

Økonomi

Anlægsbevilling: 3.000.000 kr.

Anlægsudgifter: 2.971.321 kr.

Mindreforbruget på 28.679 kr. er tilført kassebeholdningen i 2017.

Der er ikke afledt drift. Anlægsbevillingen er brugt til renovering af eksisterende vejbelysning.

90. Anlægsregnskab - Hundested Skole

Sagens kerne

Hundested Skole er nu samlet på en matrikel og har været i fuld drift siden august 2017. Anlægsregnskabet afsluttes nu, idet de sidste tilretninger og justeringer er udført.

Anlægsbevillingens frigivelse er sket af flere omgange, i alt svarende til 38.024.300 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregneskabet med et mindreforbrug på 429 kr., der tilbageføres til kassebeholdningen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 17. april 2018, pkt. 41:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

38.023.871

Indtægter

38.024.300

Netto

429

Hundested Skole er efter renovering og ombygning blevet en moderne og funktionel skole. Skolen er en fuld tosporet skole fra 0- 9. klasse. Her er nye faglokaler, der understøtter læringsmålene efter Fælles mål og folkeskoleloven.

Der er arbejdet med forskellige former for læringsmiljøer, lysindfald og andre funktioner, der understøtter ønsket om muligheden for en alsidig skole, der fremmer gode fællesskaber, muligheder for fordybelse og prioritering af læringscentrerede aktiviteter.

Faciliteterne for personalet er installeret med god plads til arbejdsstationer og "fri tid" i et godt personalerum.

Lov- og plangrundlag

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3.

Økonomi

Anlægsbevillingens frigivelse er sket af flere omgange, den 26.01.16, 28.06.17, 02.03.17, 28.03.17 og den 20.12.17, i alt svarende til 38.024.300 kr.

Der er et mindreforbrug på 429 kr., disse noteres tilbageført til kassebeholdningen.

Afledt drift er indeholdt i skolens tidligere driftsbudget - idet der blev taget højde for dette ved samling af de to skolematrikler på en samlet Hundested Skole.

91. Anlægsregnskab - Idrætspulje 2015

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelsen af budget for 2015 blev der afsat midler til anlæg inden for idrætsområdet. Midlerne blev prioriteret og frigivet løbende gennem hele året. Alle projekterne er nu afsluttet, og det afsluttede anlægsregnskab for Idrætspulje 2015 fremlægges derfor til godkendelse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregnskabet. Mindreforbrug på 14.745 kr. tilføres kassebeholdningen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 11. april 2018, pkt. 40:

Direktionens indstilling godkendes. Der udsendes et bilag til udvalgets medlemmer med indholdet af aktiviteterne.

Fraværende med afbud: Annette Westh (A).

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

3.499.625

3.484.900

14.725

Indtægter

0

0

0

Netto

3.499.625

3.484.900

14.725

Midlerne er anvendt til 25 forskellige projekter og indsatser. Projekterne omfatter både nye anlæg og renoveringer.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3

Økonomi

Mindreforbrug på 14.745 kr. tilføres kassebeholdningen.

92. Samarbejdsaftale mellem Halsnæs Kulturelt Samråd og Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Halsnæs Kulturelt Samråd og Halsnæs Kommune udløb ved udgangen af 2017. Der skal derfor indgås en ny samarbejdsaftale.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender samarbejdsaftalen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 11. april 2018, pkt. 35:

Direktionens indstilling anbefales, idet de præciseres, at de 40.000 kr. til kontorhold også anvendes til fælles aktiviteter, nationale samarbejde mv.

Aftalen gøres fireårig.

Fraværende med afbud: Annette Westh (A).

Sagsfremstilling

Halsnæs Kulturelt Samråd er paraplyorganisation for foreninger og aktører i Halsnæs Kommune, hvis hovedformål er at udøve, arrangere og/eller formidle kulturelle aktiviteter. Halsnæs Kulturelt Samråd er også en vigtig samarbejdspartner for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati og den kommunale administration i relation til forskellige overordnede spørgsmål og opgaver omkring kulturen i kommunen.

Samarbejdsaftalen har tidligere været etårig, men er denne gang udarbejdet for en toårig periode. Aftalen løber frem til udgangen af 2020.

I forhold til den tidligere aftale, er der sket følgende ændringer:

  • Der er sket en præcisering af Natur og Vejs forpligtelser i punkt 2.3 i forhold til udenoms arealerne på Krudtværksområdet. Dette særligt i forhold til grøn pleje, glatførebekæmpelse og snerydning
  • I punkt 2.3 er det også præciseret, at Halsnæs Kulturelt Samråd har ansvaret for at holde øje med foreningerne overholdelse af brugsretsaftaler for brug af en kommunal bygning eller lokale på Krudtværksområdet samt indberetningspligt, hvis en forenings brugsretsaftale misligholdes. Samtidig præciseres det, at Halsnæs Kommune har pligt til at oplyse Halsnæs Kulturelt Samråd, hvis der opdages uregelmæssigheder eller mislighold i forbindelse med foreningernes brugsretsaftaler
  • Desuden er løbende samarbejdsmøder tilføjet som en del af dialogen mellem Kulturelt Samråd og Halsnæs Kommune under punkt 3
  • Aftalen er gjort fire-årig mod et-årig tidligere.

Lov- og plangrundlag

Byrådet, den 26. april 2016, punkt 661.

Høring, dialog og formidling

Udkastet til den nye samarbejdsaftale er godkendt af Halsnæs Kulturelt Samråd. Samarbejdsaftalen er desuden udarbejdet i samarbejde med Ejendomscentret samt Natur og Vej.

Økonomi

Den 19. januar 2017 blev det på Udvalget for Sundhed og Kulturs møde besluttet årligt at afsætte et fast tilskud på 40.000 kr. til at dække posten til kontorhold for Halsnæs Kulturelt Samråd. Halsnæs Kulturelt Samråds samlede pulje udmøntes således fra 2017 til kulturelle aktiviteter. Halsnæs Kulturelt Samråds Kulturpulje er i 2018 fastsat til 476.000 kr.

Bilag

93. Brugsretsaftaler

Sagens kerne

De hidtidige brugsretsaftaler for fire foreningers anvendelse af kommunalt ejede klubhuse er udløbet, og efter flere forlængelser er der udarbejdet et udkast til skabelon til nye aftaler, der skal gælde for de klubhuse, der i dag primært anvendes af:

· Frederiksværk Fodbold Klub

· Ølsted Idrætsforening

· Melby-Liseleje IF

· Heros

Endvidere er intentionen, at de udarbejdede skabeloner fremover anvendes som udgangspunkt for brugsretsaftaler vedrørende kommunalt ejede huse, der anvendes til fritids- og foreningsformål.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender administrationens udkast til skabelon til fremtidige brugsretsaftaler vedrørende kommunalt ejede ejendomme, der anvendes til fritids- og foreningsformål, og hvor en specifik forening opnår en prioriteret ret til anvendelse af det pågældende klubhus.

Administrativ bemærkning: Teksten i økonomiafsnittet er præciseret siden fagudvalgsmøderne, således at der er taget hensyn til finansiering af afledt drift i forhold til rengøring

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling godkendt.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 11. april 2018, pkt. 33:

Direktionens instilling anbefales.

Fraværende med afbud: Annette Westh (A).

Sagsfremstilling

De brugsretsaftaler, der gjaldt for de fire klubhuse, som i dag anvendes af

· Frederiksværk Fodbold Klub

· Ølsted IF

· Melby-Liseleje IF

· Heros

er udløbet, og efter flere forlængelser af de hidtidige aftaler, skal der udarbejdes nye brugsretsaftaler.

Med bistand fra en advokat har administrationen udarbejdet udkast til en skabelon til nye brugsretsaftaler for de fire nævnte foreninger, og intentionen med udkastet er, at dette skal kunne anvendes i fremtidige forhold, hvor en forening opnår prioriteret ret til anvendelse af en kommunal ejendom.

Udkastet til nye aftaler er tilpasset Idrætsstrategiens intentioner, og de pågældende ejendomme åbnes mere for øvrige foreninger. Dog er der i udkastet til nye aftaler taget hensyn til historik, ligesom det vil være naturligt, at den forening, der er primær bruger af den pågældende facilitet, også opnår en prioriteret ret til anvendelse af denne.

Et gennemgående nyt princip i udkastet til nye brugsretsaftaler er, at brug af den pågældende facilitet skal afspejles i kommunens lokalebookingsystem. Dette med henblik på, at ledig tid i den pågældende facilitet kan udbydes til øvrige brugere, der oppebærer ret til anvendelse af kommunale lokaler til fritids- og foreningsbrug.

Foreningerne påpeger, at de sekundære brugere ligeledes skal kunne tilgå de pågældende bygninger, kan indebære en praktisk udfordring i forhold til nøgler, oplåsning af bygning med videre. Denne udfordring vil dog efter administrationens opfattelse kunne imødegås ved etablering af automatisk adgangskontrol, som kan håndteres via lokalebookingsystemet. Der er i den forbindelse udarbejdet et anlægsønske til budget 2019, som understøtter etablering af digitaliserede fjernbetjente låsesystemer.

Intentionen er at sikre, at den forening, der oppebærer aftalen, ligeledes opretholder en høj grad af ansvarlighed til en ansvarlig drift af den pågældende facilitet.

De nye aftaler opererer med en incitamentsordning i forhold til at opretholde en miljørigtig og besparende adfærd for så vidt angår forbrug af el, vand og varme. Ligeledes opererer de nye aftaler med frekvente vedligeholdelsesplaner, hvor forening og kommune i fællesskab forholder sig til planlægningen af den pågældende ejendoms vedligeholdelse og bevaringsmæssige tiltag.

Udkastet til skabelon til nye brugsretsaftaler blev sammen med en række høringssvar fremsat til politisk behandling ved mødet i Udvalget for Sundhed og Kultur den 7. december 2017. Her blev det besluttet, at sagen skulle bearbejdes yderligere med henblik på senere genfremsættelse.

Efterfølgende blev der afholdt et møde den 8. februar 2018 mellem administrationen og repræsentanter fra de 4 foreninger samt Halsnæs Idrætsråd. Mødet tog udgangspunkt i de høringssvar, interessenterne tidligere havde indsendt, og det aftaltes, at indarbejde forskellige justeringer i udkastet, som parterne nu er enige om. Herefter udsendtes udkastet på ny i høring, og der er på den baggrund ikke indgået yderligere høringssvar.

Nærværende udkast til brugsretsaftaler er at betragte som en skabelon. Efterfølgende vil der være lokal proces, hvor brugsretsaftalerne, i forhold til de individuelle foreningshuse, skal tilpasses lokalt sammen med den pågældende forening.

I udkastet til brugsretsaftaler er der henvist til en række bilag. Bilag 2, 3 og 4 er bilag, som er unikke for hver enkelt aftale, og disse vil blive udarbejdet efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse af de enkelte aftaler med de enkelte foreninger.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningslovens kap. 6.

Konsekvenser

Ved en implementering af den foreliggende skabelon til brugsretsaftaler, vil der kunne åbnes for en bredere adgang til de pågældende klubhuse, dette dog i respekt for den primære bruger, der opretholder en brugsretsaftale.

Høring, dialog og formidling

Skabelonen til brugsretsaftalerne har i flere omgange været i høring hos de 4 foreninger nævnt ovenfor samt Halsnæs Idrætsråd. Ligeledes har administrationen med samme kreds afholdt flere møder med henblik på, at kvalificere grundlaget for de foreliggende skabeloner. Seneste møde var den 8. februar 2018. Ved dette møde drøftedes forskellige justeringer til udkastet på baggrund af indsendte høringssvar, og en række ændringer blev følgeligt i enighed indarbejdet i udkastet. Efterfølgende blev et nyt udkast til skabelon til brugsretsaftalerne udsendt i høring hos de 4 berørte foreninger samt Halsnæs Idrætsråd. Der er på den baggrund ikke modtaget høringssvar.

Økonomi

En implementering af nærværende forslag til brugsretsaftaler vil afføde et behov for etablering af fjernbetjente digitale låsesystemer i de 4 pågældende klubhuse. Der er indlagt et særskilt budgetønske til understøttelse af dette til budget 2019.

Det skal dog bemærkes, at dette ikke er en forudsætning for at indgå en aftale.

I og med at brugen af de berørte ejendomme bliver bredere, må der forventes en mindre ekstra driftsudgift til fx toiletpapir, håndsæbe med mere. Udgiften skal afholdes i Rengøringsafdelingen, og er her beregnet til, at andrage i niveauet 30.000 kr. årligt for de 4 berørte ejendomme. Denne omkostning holdes inden for Rengøringsafdelingens ramme i 2018. Der igangsættes en opgørelse af de samlede omkostninger ved at udgiften overgår fra alle foreninger til Rengøringsafdelingen således at merudgiften kan indregnes som en teknisk korrektion, der forøger Rengøringsafdelingens budget fra 2019 og frem.

Bilag

94. Brugsretsaftale vedrørende Frivilligcenter på Skjoldborg

Sagens kerne

Frivilligcenterets brugsretsaftale af Skjoldborg er udløbet. Der forelægger et forslag til en ny brugsretsaftale, som Økonomiudvalget skal godkende.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender den nye brugsretsaftale for Frivilligcenteret på Skjoldborg.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling godkendt.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 11. april 2018, pkt. 31:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Annette Westh (A).

Sagsfremstilling

Den tidligere brugsretsaftale er udløbet og der er udformet en ny. Brugsretsaftalen knytter sig til samarbejdsaftalen, som blev vedtaget i januar 2018 og som i lighed med brugsretsaftalen løber i 2018 og 2019. Ejendomscenteret varetager den daglige koordination i forbindelse med forhold, der knytter sig til brugsretsaftalen vedrørende bygningsforhold.

I Ejendomscenteret er der indført standardkontrakter og derfor er aftalens forskellige elementer byttet lidt rundt, men ellers er der ikke lavet større ændringer. Dog med en enkelt undtagelse, indførelsen af en energi-incitamentsordning, som fra og med 2018 indarbejdes i brugsrets- og lejeaftaler. Energi-incitamentsordningen betyder, at Frivilligcenteret har et ekstra inciment til at spare på strøm og el, da den halve værdi af besparelsen vil komme Frivilligcenteret til gode.

Oversigt over bilag.

1. Brugsretsaftale

2. Inventarliste

3. Luftfoto af lokalitet

4. Energispare-incitamentsordning

5. Retningslinier

Høring, dialog og formidling

Der har været dialog med voksenstøtten og Frivilligcenteret.

Bilag

95. Tilkendegivelser på baggrund dialogmøder i Lynæs og Frederiksværk

Sagens kerne

Som følge af ændringer i naturbeskyttelsesloven i sommeren 2017, har alle kommuner i Danmark via en særlov fået mulighed for at søge Kystdirektoratet om at ophæve strandbeskyttelseslinjen på bynære arealer i eller omkring havnen. Fristen er fastsat til den 1. juni 2018.

Byrådet skal tage stilling til, om man ønsker at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, og dermed få plankompetencen i forhold til strandbeskyttelseslinjen for de udpegede havnearealer.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018

Leder af plan og byg, Pia Weirum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, om der skal indsendes ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for

1. Lynæs Havn, jf. beskrivelsen af muligheden for afgrænsning i vedlagte bilag.

2. Frederiksværk Havn, jf. beskrivelsen af muligheden for afgrænsning i vedlagte bilag.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

For stemte: 4 (Steffen Jensen (A), Steen Hasselriis (V), Michael Thomsen (V) og Thomas Møller Nielsen (V))

Imod stemte: 3 (Anja Rosengreen (F),Torben Hedelund (A), Lisbet Møller (Ø))

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 49:

Direktionens indstilling anbefales.

For så vidt angår Lynæs Havn anbefaler udvalget ophævelse af strandbeskyttelseslinien som beskrevet i løsning 2. Anja Rosengreen (F) og Torben Hedelund (A) stemte imod.

For så vidt angår Frederiksværk Havn anbefaler udvalget ophævelse af strandbeskyttelseslinien som beskrevet i sagen. Anja Rosengreen (F) og Torben Hedelund (A) stemte imod.

Sagsfremstilling

På byrådsmøde den 30. januar 2018 blev det besluttet, at man vil arbejde videre med Lynæs Havn og Frederiksværk Lystbådehavn i forhold til en eventuel ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelsen. Inden Byrådet tager endelig beslutning i forhold til eventuelle ophævelser, vil de gerne have en tilkendegivelse fra brugerne af havnene de to steder. Der er derfor blevet afholdt 2 dialogmøder i havnene i Lynæs og Frederiksværk - se nærmere om disse under "Høring, dialog og formidling".

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven § 69 Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan Miljø- og fødevareministeren, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, bestemme, at reglerne i § 15, stk. 1, ikke skal gælde nærmere bestemte bynære arealer i eller omkring havnen. Miljø- og fødevareministeren kan træffe en samlet afgørelse efter denne bestemmelse for den enkelte kommune. Ansøgning skal være indsendt inden den 1. juni 2018.

Konsekvenser

Såfremt Halsnæs Kommune ikke ansøger om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vil det betyde, at for eksempel ønskerne om etablering af overnatningsmuligheder ved Lynæs Havn ikke kan realiseres. Det er administrationens vurdering (på baggrund af dialog med Kystdirektoratet), at der ikke vil kunne dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til nyt byggeri på Lynæs Havn. Man vil således ikke kunne opfylde et af havnens ønsker om at udvikle og udnytte potentialerne for eksempelvis overnatningshytter på havnen.

1) Hvis der søges om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen hos Kystdirektoratet, vil en ny lokalplan for Lynæs Havn afvente sagsbehandlingen, hvorefter der vil kunne udarbejdes en ny lokalplan.

2) Hvis ikke der søges om ophævelse af strandbeskyttesleslinjen, vil der kunne udarbejdes en ny lokalplan umiddelbart efter Byrådet har truffet beslutning om sagen.

Høring, dialog og formidling

Lynæs Havn

Søndag den 4. marts 2018 blev der afholdt dialogmøde på Lynæs Havn. Formålet med mødet var at få en tilkendegivelse fra mødedeltagerne på, hvad de synes om en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved Lynæs Havn - se eventuelt kortbilag for afgrænsninger af mulige ophævninger. Yderligere var formålet med mødet at give dialogmødets deltagere den bedst mulige introduktion til de komplekse love og fredninger på området ved Lynæs Havn. Der er således både tale om fredninger, Natura 2000-områder, strandbeskyttelse og lokalplan.

Omkring 90 borgere var mødt op, og der var en god debat, hvor for og imod en ophævelse af strandbeskyttelseslinjen blev drøftet.

Tilbagemeldingerne fra de fremmødte var, at den ene halvdel var for en ophævelse, og den anden halvdel var imod en ophævelse af strandbeskyttelseslinjen.

Imod en ophævelse:

De deltagere på mødet som udtrykte synspunkter imod en fremtidig ophævelse, fremhævede hovedsageligt de unikke og uberørte danske kyster, som der skal værnes om. Der blev blandt andet nævnt, at Lynæs Havn er en unik naturhavn med et skønt naturligt miljø, som ikke bør udsættes for det slid og de øgede trafikmængder, som det forventes at en ophævelse med efterfølgende etablering af nye anlæg vil medføre.

Yderligere blev det fremført, at når først man får ophævet strandbeskyttelseslinjen kan det åbne op for større uønsket byggerier i fremtiden.

For en ophævelse:

De borgere som talte for en ophævelse nævnte, at der er tale om at ophæve strandbeskyttelseslinjen på havneområdet, som endda ligger i byzone og ikke på hverken strand eller i klitterne omkring Havnen. Ydermere nævnte formanden for Havnen, at det er i Havnens interesse: "...at sikre havnens fortsatte positive udvikling, så den modsvarer dagens behov fra bådejere, sejlende gæster, vandsportsudøvere og turister. Disse behov ændrer sig over tid, og derfor er en strandbeskyttelse, der forhindrer nye anlæg og bygninger en klar bremse på havnens muligheder for at møde fremtidens behov." I forhold til de beskrevne muligheder for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, var der størst opbakning til, at det er afgrænsningen uden medtagelse af P-pladsen der skal arbejdes videre med.

Frederiksværk Lystbådehavn

Den 15. marts blev der afholdt et dialogmøde ved Frederiksværk Lystbådehavn. Formålet med mødet var, ligesom i Lynæs, at få en tilkendegivelse fra mødedeltagerne af hvad de synes om en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen.

På mødet fik de 13 fremmødte mulighed for at se arealet, der er i spil til en eventuel ophævelse, høre om den politiske proces samt at komme med input og spørgsmål.

De fremmødte var nogenlunde ligeligt fordelt i spørgsmålet om en eventuel ophævelse af strandbeskyttelsen.

De som var imod en ophævelse talte for den usikkerhed, som de mener vil følge en eventuel ophævelse, idet man ikke kan være sikker på, hvad der vil blive planlagt for.

Fortalerne for ophævelsen fremførte, at ophævelsen var nødvendig for havnens videre udvikling samt muligheden for at binde byen og havnen bedre sammen end tilfældet er i dag.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

96. Haldvejen. Vejtræer og hastighedsnedsættelse.

Sagens kerne

Torup Ting har henvendt sig til administrationen, da lokalrådet ønsker en forbedring af trafiksikkerheden omkring Torup for de bløde trafikanter. I den forbindelse har Torup Ting forelagt et ønske om genetablering af vejtræer langs Haldvejen samt et ønske om hastighedsnedsættelse på Haldvejen fra 80 km/t til 60 km/t og etablering af en sti langs Haldvejen.

Mødedeltagelse ved Udvalget for Miljø og Plan den 11. april 2018

Jeppe Skovgaard Schmidt, leder af Trafik og Veje.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at løsningsforslag 3 vælges, såfremt der gives tilladelse til etablering af vejtræer.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 11. april 2018, pkt. 54:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I 2015-2016 fjernede administrationen vejtræerne langs Haldvejen, da det blev vurderet at der var risiko for, at de ville vælte i stormvejr. Vejtræerne har stået ca. 25 meter fra hinanden, ca. 1 meter fra kørebanekant, i det areal som må anses at høre under vejen, da den ikke er udmatrikuleret. Vejtræerne er ikke blevet genetableret, da der i det daværende driftsbudget ikke var afsat midler til udskiftningen. I det nuværende driftsbudget er der ikke midler til genetablering og vedligehold. Selve Haldvejen er ca. 7 m bred, og ca. 900 meter lang, hvoraf de ca. 550 meter ligger i landzone. Haldvejen fik nyt slidlad i 2017. Den står på nuværende tidspunkt uden opstribning, da det våde og kolde vejr har forhindret dette. Den tidligere opstribning indeholdt en afmærket sti, som blev brugt dobbeltrettet. Den nye opstribning vil ikke indeholde afmærkningen af en sti, da denne var ulovlig i henhold til vejlovgivningen. Den nye opstribning vil blive fortaget, så snart vejret er tørt nok til at det kan lade sig gøre, men uden en sti. For at tage hensyn til ønsket om en stiforbindelse langs Haldvejen er der i nærværende projekt om genetablering af vejtræer taget hensyn til placeringen af en eventuel fremtidig sti.

Administrationen har løbende dialog med Torup Ting, og de er informeret om de forskellige muligheder der præsenteres for udvalget. Løsningsforslagene indeholder forslag til placering af en sti, så en eventuel genetablering af vejtræerne ikke vil blive en hindring eller gene, såfremt en sti ønskes etableret i fremtiden.

Haldvejen

Haldvejen er en kommunevej, der fungerer som bindeled mellem Torup, Melby, Hald strand og Hundested. Mange bløde trafikanter benytter vejen til at komme i skole, handle ind i Brugsen i Torup eller bare til at komme rundt i området. Om sommeren forøges antallet af bløde trafikanter, da det et velbesøgt af turister. Disse kommer gerne rundt i området på cykel eller gående, når de skal handle ind i Brugsen i Torup, til stranden eller rundt og se området.

Hastighedsnedsættelse

Haldvejen er den eneste vej nær Torup By, der har en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Efter asfalteringen sidste år, har administrationen ændret på opstribningen på Haldvejen.

Administrationen har i samarbejde med Politiet vurderet, at en hastighedsnedsættelse til 60 km/t vil være med til at skabe mere tryghed og bedre trafiksikkerhed på Haldvejen. Vurderingen er baseret på ændring af opstribningen, vejens brug, samt ønsket om etablering af vejtræer langs Haldvejen.

Estimeret etableringspris: 10.000 kr.

Vejtræer

Der er blevet fjernet 15 vejtræer langs med Haldvejen. Se ca. placering af de tidligere vejtræer i bilag 1 - Placering af vejtræer. Torup Ting har ønsket, at der skal etableres rønnetræer. Vejtræerne ønskes genetableret 1:1 det samme sted, som de oprindelig stod. Som det kan ses i bilaget, har vejtræerne været placeret tæt på vejen, ca. 1 meter fra kørebanekanten, næsten samme afstand fra vejen som belysningsmasterne.

Ved etablering af vejtræer, skal der ses på de vejtekniske forhold, sikkerhedsafstande, brugen af vejen, uheldsstatistik m.m. for at skabe den bedste trafiksikkerhed og tryghed. Ved de nuværende 80 km/t er det anbefalet i vejreglerne, at sikkerhedszonen er på 6 meter fra kørebanekant til et vejtræ. Nedsættes hastigheden til 60 km/t vil sikkerhedsafstanden komme ned på 4 meter. For at skabe de bedste forudsætninger for vækst, trivsel og vedligeholdelse af vejtræerne og udenomsarealerne, skal der vælges en god og stabil træsort.

Torup Ting ønsker selv at stå for anskaffelse og plantning af vejtræerne. Halsnæs Kommune vil efterfølgende overtage drift og vedligeholdelse af vejtræerne. Haldvejen er en offentlig vej, og Halsnæs Kommune har tidligere stået for drift og vedligeholdelse af de tidligere vejtræer.

Administrationen har vurderet, at vejtræerne ikke bør placeres nærmere end 3 meter fra kørebanekanten. Der dispenseres fra de anbefalede 4 meter, da Haldvejen er en lige, bred vej med gode oversigtsforhold, som minimerer risikoen for uheld. Yderligere er der de seneste mange år ikke registeret uheld på den pågældende strækning.

Estimeret anskaffelses- og etableringspris for 15 træer: 25.000 kr.

Estimeret pris for etableringspleje i min. 2 år for 15 træer: 80.000 kr.

Estimeret pris for vedligeholdelse af udenomsarealer pr. år: 20.000 kr.

Sti

Der er noteret et ønske om en særskilt sti langs Haldvejen. Der bliver set på dette, da der skal tages højde for en eventuel placering af vejtræerne, så disse ikke kommer i vejen for en sti, såfremt sådan en ønskes etableret i fremtiden. Ønsket er noteret i prioriteringslisten over trafiksikkerhedsprojekter til de kommende års Trafiksikkerhedspuljer.

Estimeret anlægspris: 3,0 mio. kr.

Løsningsforslag

Der vil i nedenstående blive listet tre forskellige løsningsforlag. De tre løsningsforslag er vurderet ud fra de vejtekniske forhold, tryghed, trafiksikkerhed, samt ønskerne fra Torup Ting. Den mere specifikke placering, etablering og krav til vejtræerne vil blive behandlet nærmere, såfremt der stemmes for de genetableres. For alle tre løsninger er det forudsat at hastigheden sættes ned til 60 km/t. Der forudsættes for alle tre løsningsforslag, at der kan indgås en frivillig aftale med de berørte lodsejere, såfremt dette er nødvendigt.

Etablering af stien er ikke med i nedenstående løsninger. Finansiering af en sådan kan tages op i forbindelse med prioritering af de kommende års trafiksikkerhedspuljer.

Løsningsforslag 1 - sti og vej adskilles af vejtræer

I dette løsningsforslag ses der på mulighederne for at placere vejtræer mellem sti og vej. Se bilag 2 - Løsningsforslag 1.

For at skabe de bedste trafiksikkerhedsmæssige forhold, og sørge de mest optimale forhold for vejtræernes trivsel og vækst, bør vejtræerne ikke placeres tættere end 3 meter fra vej. For at minimere risikoen for at vejtræernes rødder ikke vokser op og ødelægger stiens belægning, bør der som minimum være 1,5 meter fra vejtræerne til stien, samt 1 meter mellem vejtræerne og marken. Hvis stien skal have en bredde på 3 meter, vil dette give en sammenlagt bredde på 8,5 meter.

Fordelen ved denne løsning er, at træerne vil fungere som et visuelt værn for den tunge trafik. Ulempen er, at denne løsning vil fylde rigtig meget i den ene side af Haldvejen.

Løsningsforslag 2 - sti mellem vej og vejtræer

En anden løsning kunne være at placere stien ved siden af vejen, og vejtræerne mellem stien og marken. Se bilag 3 - Løsningsforslag 2.

Skillerabatten mellem vejen og stien bør som minimum 1-1,5 meter. Det anbefales, at den bliver 2 meter bred, så der er plads til at nedbrudte køretøjer kan komme væk fra vejen. Fra stien og ind til vejtræerne vil bør der være minimum 1,5 meter, samt 1 meter fra vejtræerne og ud til marken. Hvis stien skal have en bredde på 3 meter, vil dette give en samlet bredde på 7,5 meter.

Fordelen ved denne løsning er, at den ikke fylder lige så meget som løsningsforslag 1. Ulempen er, at træerne ikke længere vil fungere som værn mod den tunge trafik, og formentlig ikke vil have samme tryghedsmæssige effekt.

Løsningsforslag 3 - sti i den ene side og vejtræer i den anden side

Et alternativ til de to ovenstående løsningsforslag kunne være, at man placerer stien den ene side, og vejtræerne den anden side. Se bilag 4 - Løsningsforslag 3.

Løsningen vil give et bedre visuelt udtryk, og skabe en bedre sammenhæng langs med Haldvejen, så man har husene og vejtræerne på den ene side, som kan skabe lidt læ for vinden. På den anden side vil man have det åbne, smukke landskab, som man vil kunne nyde på cykel eller gående langs med Haldvejen. Da stykket på den anden side er kortere, end der hvor Torup Ting ønsker at genetablere vejtræerne, forslås det, at der kun skal plantes 10 træer, så vil de stå med ca. 30 meters mellemrum. Der skal dog gøres opmærksom på, at der kan lægge dræn, som vil skulle flyttes, hvis de ligger for tæt på vejtræerne. Stien placeres, så der er en skillerabat på 2 meter, for at sikre de bløde trafikanter, samt gøre plads til at få nedbrudte køretøjer væk fra vejen. Hvis stien skal have en bredde på 3 meter, vil dette give en samlet 6 meter til etablering af en sti i den ene side, og 3 meter til etableringen af vejtræer i den anden side.

Fordelen ved denne løsning er, at det giver en bedre sammenhæng på Haldvejen.

Anbefaling

Administrationen anbefaler løsningsforslag 3, som er vurderet til at være den mest hensigtsmæssige løsning. Det vil skabe bedre sammenhæng på Haldvejen at placere vejtræerne i den side, og det vil stadig give samme tryghedsmæssige effekt. Yderligere vil det give bedre muligheder til placering af en sti, såfremt det skulle blive aktuelt i fremtiden.

Hastigheden nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t. For at skabe opmærksomhed på, at der er ændret i hastigheden på Haldvejen, vil der blive opsat "Din fart"-tavle et stykke tid efter etablering af hastighedsnedsættelse.

Løsning 3 er ikke den løsning, som er foreslået af Torup Ting, men løsningen vil blive forelagt og drøftet med Torup Ting inden udvalgsmødet. Kommentarerne fra Torup Ting vil blive fremlagt på mødet.

Lov- og plangrundlag

Vejloven.

Konsekvenser

Mere tryghed og bedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter.

Høring, dialog og formidling

Løbende dialog med Torup Ting. Punktet har været sendt til kommentering hos Torup Ting inden udvalgsmødet.

Natur og Miljø og Plan og Byg er blevet orienteret, og deres bemærkninger er noteret.

Økonomi

Halsnæs Kommune betaler for skiltning, og vil stå for drift og vedligeholdelse af træerne.

Løsningsforslag 3.

Pris for 60 km/t skilte, etableringspleje samt vedligeholdelse af arealer for 2 år: 110.000 kr.

Finansieres over driften.

Afledt drift 20.000 kr./år som vil blive indarbejdet som teknisk korrektion i budgettet for 2019-2022.

Torup Ting sørger for at anskaffe og plante de 15 vejtræer.

Bilag

97. Orientering om Persondataforordningen

Sagens kerne

EU's Databeskyttelsesforordningen træder i kraft 25. maj 2018. Forordningen regulerer området for behandling af personoplysninger.
Der vil på mødet blive givet et kort oplæg med følgende overskrifter:

  • Hvad er persondataforordningen ogformålet med den?
  • Hvad er de største ændringer med forordningen?
  • Hvordan implementerer vi forordningen i Halsnæs Kommune?
  • Får det konsekvenser for byrådets medlemmer?

Chef for Koncernsekretariatet Peter Aslund vil give kort orientering og status.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Direktionen tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til sagens kerne.

Lov- og plangrundlag

EU's forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og ny Persondatalov, der er undervejs.

Økonomi

Der er i driftsbudgettet afsat budget til at dække bl.a. implementeringsomkostninger, uddannelse og infomationssaktivitet og til brug for databeskyttelsesrådgivere (lovkrav).

Databeskyttelsesrådgiverfunktionen er allerede etableret i en fælles konstruktion med de andre nordsjællandske samarbejdskommuner i Digitaliseringssamarbejdet Nordsjælland (Frederikssund, Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Helsingør og Hørsholm)

98. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Lisbet Møller (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019