Økonomiudvalget



Referat 13.06.2018 kl. 16:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Lisbet Møller (Ø)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Torben Hedelund (A)

111. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

112. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

113. Orientering

Sagsbehandling

Lukket punkt

114. Godkendelse af regnskabet for 2017

Sagens kerne

Den 26. april 2018 oversendte Byrådet årsregnskabet 2017 for Halsnæs Kommune til revisionen.

Der foreligger nu endelig Revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2017 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab. Beretningen omfatter den afsluttende revision af årsregnskabet for 2017.

Årsregnskabet er forsynet med revisionspåtegning uden forbehold, og revisionens gennemgang har hverken givet anledning til ændringer i det oversendte regnskab eller til revisionsbemærkninger.

Beretningens afsnit 1.4.3, Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger, indeholder kvittering for, at tidligere afgivne bemærkninger anses for afsluttet.

Mødedeltagelse på mødet i Økonomiudvalget den 13. juni 2018:

BDO deltager med partner Per Lund, director Verni Jensen og senior manager Anne Haueberg Biering Rønnebek.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. regnskabet for 2017 godkendes
  2. revisionsberetning nr. 3 vedrørende årsregnskabet 2017 tages til efterretning

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet der indarbejdes en mindre rettelse i beretningens punkt 2.3.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Sagsfremstilling

Revision og årsberetning

BDO har afleveret den afsluttende beretning, som omfatter den afsluttende revision af årsregnskabet for 2017. Beretningen er vedlagt i bilag.

Årsregnskabet er forsynet med revisionspåtegning uden forbehold, og revisionens gennemgang har hverken givet anledning til ændringer i det oversendte regnskab eller til revisionsbemærkninger.

Ti orientering indeholder bilag 1-3 rapporteringen til ressortministerierne, som er en mere detaljeret beskrivelse af beretningens afsnit 6.2.1, Forretningsgange og sagsbehandling, som tidligere er forelagt Byrådet den 22. marts 2018.

Konklusionerne i beretningens afsnit 5.9, 5.11, 6.1 og 6.4 indeholder alene anbefalinger til administrativ opfølgning. Koncernøkonomi og Indkøb vil følge op på disse anbefalinger og indarbejde dem i den fremadrettede økonomistyring.

BDO vil på Økonomiudvalgets møde give udvalget en status på den afsluttede revision.

Årsregnskabet

Halsnæs Kommunes Årsregnskab og bemærkninger hertil fremgår af vedlagte bilag. De væsentligste konklusioner fremgår nedenfor.

Regnskabsresultatet:

Det samlede regnskabsresultat (indtægter, driftsudgifter, renter, anlæg og forsyningsområdet) udgør et overskud på 9,7 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. bedre end korrigeret budget og 6,2 mio. kr. bedre end oprindeligt budget.

Regnskabsresultatet indeholder et overskud på den ordinære drift (indtægter, driftsudgifter og renter) på 89,8 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og 21,8 mio. kr. bedre end det oprindelige budget. Der er overført 8,7 mio. kr. på driften mellem 2017 og 2018 jf. overførselssagen, som blev behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i april.

Resultatet af den ordinære drift indebærer et merforbrug i forhold til servicerammen på 3,1 mio. kr. eller i alt et forbrug på 1.458,6 mio. kr. i forhold til den udmeldte ramme på 1.455,5 mio. kr., hvilket svarer til en overskridelse på 0,2 %.

Anlægsudgifterne udgør 85,8 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. mindre end korrigeret budget og 21,3 mio. kr. mere end oprindeligt budget. Forskydninger i anlægsudgifterne medfører, at der er overført 8,6 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb og anlægsbevillinger fra 2017 til 2018 jf. overførselssagen, som blev behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i april.

Regnskabsresultatet i forhold til det forventede regnskab pr. 31. oktober 2017:

I det forventede regnskab pr. 31. oktober 2017 var de samlede forventede driftsudgifter på 1.976,7 mio. kr., hvilket er 6,0 mio. kr. eller 0,3 % mere end det endelige forbrug i 2017 på 1.970,7 mio. kr. Der er mellem udvalgene og områderne større eller mindre forskydelser, som gennemgås og efterbehandles i samarbejde med chefer og leder på de pågældende områder med henblik på en fremadrettet endnu bedre økonomistyring.

De samlede forventede anlægsudgifter endte på 87,3 mio. kr., mens det forventede regnskab forudsagde anlægsudgifter for 85,8 mio. kr. Et merforbrug på 1,5 mio. kr. eller 1,7 %.

Servicedriftsrammen på 1.455,5 mio. kr. forventedes overholdt i det forventede regnskab, men endte med et merforbrug på 3,1 mio. kr. svarende til en overskridelse på 0,2 %. Da landet som helhed overholdt servicerammen, har det ikke konsekvenser for Halsnæs Kommune.

De relativt begrænsede afvigelser kan betragtes som resultatet af en samlet set velfungerende økonomistyring, som bliver taget seriøst i alle kommunens enheder.

Ændring af likvide aktiver:

Efter låneoptagelse, afdrag på lån samt finansforskydninger er kassebeholdningen formindsket med 1,5 mio. kr. i løbet af 2017. Det er 3,6 mio. kr. i forbedring i forhold til korrigeret budget og en forbedring på 25,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Kassebeholdningen ultimo 2017 udgør 1,2 mio. kr., mens den laveste gennemsnitlige kassebeholdning i 2017 udgør 94,7 mio. kr.

Egenkapital:

Egenkapitalen er i årets løb faldet med 130,4 mio. kr. til i alt 1.285.8 mio. kr. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens formue, idet egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens værdier og forpligtelser. Faldet skyldes i de væsentligste ændrede regler for beregningsmetoden for forpligtelser vedrørende tjenestemandspensioner samt et fald i anlægsaktiver på 14,6 mio. kr., som skyldes afskrivninger af bygningernes værdier i henhold til reglerne herom.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45 og 46.

Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget og regnskabssystem for kommuner".

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomi

For de økonomiske konsekvenser af regnskabsåret 2017 henvises der til årsregnskabet og de generelle bemærkninger hertil, som findes i vedlagte bilag.

Bilag

115. Forventet regnskab pr. 30. april 2018

Sagens kerne

Det forventede regnskab pr. 30. april 2018 estimerer det forventede regnskabsresultat, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende på daværende tidspunkt. Der er ikke under udarbejdelsen af det forventede regnskab fremkommet væsentlige ændringer i forhold til de indarbejdede afvigelser.

Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber henholdsvis ultimo februar, april, juli og oktober. De forelægges politisk i april, juni, september og december.

I forbindelse med det forventede regnskab indstilles der tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrørende aktiviteter, der ikke tidligere er bevilget budget til.

Efter behandlingen i fagudvalgene er der tilføjet bilag 5 vedrørende konsekvenserne af de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Resultatet er en reduceret lønfremskrivning i 2018 på i alt 1,9 mio. kr., som indstilles tillægsbevilget. Servicerammen vil blive reduceret tilsvarende, hvorfor reduktionen ikke ændrer den rapporterede afvigelse i forhold til servicerammen under forudsætning af at beløbet tillægsbevilges. Hvis beløbet ikke tillægsbevilliges, vil det forventede mindreforbrug på servicerammen blive reduceret til 1,4 mio. kr. i forhold til den nuværende forventning på 3,3 mio. kr. Likviditeten vil med en tillægsbevilling blive forbedret med 1,9 mio. kr. i 2018. For 2019 - 2022 indarbejdes konsekvenserne som tekniske korrektioner i budget 2019-2022.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget

  1. drøfter sit økonomiske ansvarsområde i det forventede regnskab pr. 30. april 2018
  2. anbefaler de i bilag 2 oplistede tillægsbevillinger under udvalgets område overfor Byrådet
  3. anbefaler de i bilag 5 oplistede tillægsbevillinger vedr. konsekvenserne af overenskomstforhandlingerne 2018
  4. anbefaler fagudvalgenes indstillinger om tillægsbevillingerne på udvalgenes områder overfor Byrådet

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet fagudvalgenes indstillinger om tillægsbevillinger på udvalgenes områder også anbefales. Det tages endvidere til efterretning at reduktionen i lønbudgetterne i indstillingens punkt 3, som følge af nyt lønskøn, samlet set ikke vil føre til en forbedring af likviditeten i 2018 med 1,9 mio. kr., da beløbet vil blive modregnet i midtvejsreguleringen overfor staten.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning: Udvalget for Forebyggelse og Sundhed, den 4. juni 2018

Der er modtaget høringssvar af 3. juni 2018 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud:Kirsten A. Lauritsen (A)

Beslutning: Udvalget for Miljø og Plan, den 6. juni 2018

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Beslutning: Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, den 6. juni 2018

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Beslutning: Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, den 6. juni 2018

Direktionens indstilling anbefales.

Beslutning: Udvalget for Ældre og Handicappede, den 7. juni 2018

Der er modtaget høringssvar af 4.6.2018 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø) og Kirsten A. Lauritsen (A)

Beslutning: Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, den 7. juni 2018, pkt. 38:

Udvalget drøftede det forventede regnskab på udvalgets område og anbefaler direktionens indstilling.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

LIKVIDITET

Likviditetspåvirkningen i forventet regnskab sammenholdes med det oprindelige budget for at følge op på, om det oprindeligt planlagte likviditetstræk forventes overholdt.

  • Mindre likviditetstilgang på 0,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget (4,3 mio. kr.). Dette skyldes primært merindtægter på renter på 13,7 mio. kr. (udlodning vedrørende salg af HMN), mindreudgifter til anlæg på 8,5 mio. kr. (overførte midler fra 2017 indgår ikke i det oprindelige budget), merudgifter vedrørende balanceforskydninger på 25,3 mio. kr. (deponering vedrørende HMN samt nulstilling af bufferpulje) samt merindtægter på 2,8 mio. kr. vedr. resultat af forsyningsområdet. Derudover er der inden for driften en række både mer- og mindreforbrug, som stort set udligner hinanden
  • Forventet laveste gennemsnitlige likviditet er på 94,3 mio. kr. i 2018, hvilket er en forbedring i forhold til oprindeligt budget (79,7 mio. kr.) på 14,6 mio. kr. Årsagen hertil er, at udviklingen i likviditeten i 2017 var væsentligt mere gunstig end forventet ved udarbejdelsen af budgettet for 2018, som blev foretaget på baggrund af forventet regnskab pr. 31. juli 2017

RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Udgifter til specialskolebørn
  • Udgifter til anbringelser af børn
  • Udgifter til botilbud til voksne
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet

Hovedposterne i forventet regnskab sammenholdes nedenfor med det korrigerede budget, idet de budgetansvarlige styres efter overholdelse af de godkendte korrigerede budgetter:

INDTÆGTER

  • Der forventes 1,2 mio. kr. i merindtægter i forhold til korrigeret budget, dels på grund af øget tilskud til ældreområdet som konsekvens af Finansloven og dels på grund af efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddet.

DRIFT

  • Der forventes samlet set 11,2 mio. kr. mindre i driftsudgifter i forhold til korrigeret budget. Heri er indregnet områdernes forventninger til forventet regnskab samt et generelt restbudget på 10,0 mio. kr.
  • De 11,2 mio. kr. i mindreforbrug indeholder store forskelle mellem resultaterne på de enkelte områder, idet der er et stort forventet merforbrug på området vedrørende børn og unge med særlige behov, mens der især forventes større mindreforbrug på beskæftigelsesområdet, rådhuspersonale, kollektiv trafik, vintervedligehold samt voksne med særlige behov.
  • Som en del af handleplanen for at formindske forbruget vedrørende børn og unge med særlige behov igangsættes et projekt om sagsbehandling på dette område. Kommissoriet er vedlagt som bilag 4
  • Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 30. april, som er vedhæftet som bilag.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

  • Serviceudgifterne forventes at ligge 3,3 mio. kr. under den korrigerede servicedriftsramme. I denne opgørelse er indregnet et forventet generelt mindreforbrug på 10,0 mio. kr. som dermed forudsættes opfyldt

ANLÆG

  • Der forventes 17,7 mio. kr. mindre i anlægsudgifter i 2018 i forhold til det korrigerede budget. De anlægsprojekter, der har de største afvigelser er Ny skole i Frederiksværk, UKC, Renovering af MLI Klubhus og Stålsat By
  • I korrigeret budget indgår blandt andet 8,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodel for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Økonomi

TILLÆGSBEVILLINGER:

Der indstilles alene tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, hvor der ikke tidligere er bevilget budget til. De indstillede tillægsbevillinger udgør i alt -6,215 mio. kr.

  • Økonomiudvalget, indtægter: -3,3 mio. kr. vedrørende tilskud til ældreområdet
  • Økonomiudvalget, drift: +0,76 mio. kr. vedrørende merudgifter til rådhuspersonale, øvrige koncernudgifter og -indtægter og budgetpuljer samt mindreudgifter vedrørende forsikringer
  • Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, drift: -1,55 mio. kr. vedrørende bonus for job vedrørende integration samt endelig restafregning af refusioner for 2017
  • Udvalget for Miljø og Plan: -4,25 mio. kr., heraf -1,65 mio. kr. vedrørende efterregulering 2016 vedrørende kollektiv trafik, nedskrivning af vintervedligehold med 1,38 mio. kr. merudgift vedrørende vejbelysning på 1,02 mio. kr. samt korrektion af budget vedrørende Natur og Vej med 0,97 mio. kr. Desuden omfatter bevillingen nedskrivning af driftsbudgettet til finansiering af merudgifter til anlægsprojektet afsluttet i 2017 med i alt 1,35 mio. kr.
  • Udvalget for Ældre og Handicappede, drift: +2,09 mio. kr., primært vedrørende bedre bemanding af ældreområdet med 2,2 mio. kr. (finansieret af tilskudsmidler under indtægter) samt -0,42 mio. kr. vedrørende korrektion af pris- og lønfremskrivning samt merindtægt på 0,6 mio. kr. vedrørende restafregning af refusioner 2017
  • Udvalget for Sundhed og Forebyggelse: -0,12 mio. kr. vedrørende bortfald af en opgave vedr. rehabilitering

De enkelte tillægsbevillinger er specificeret opdelt på udvalg i bilag 2.

Siden fagudvalgenes behandling af det forventede regnskab er bilag 5 tilføjet vedrørende konsekvenserne af overenskomstforhandlingerne 2018. Som følge heraf indstilles der tillægsbevillinger på -1,9 mio. kr. udover de ovennævnte tillægsbevillinger. Tillægsbevillingerne vedrørende lønmidler på alle udvalgsområder - specifikation heraf fremgår i bilag 5.

Bilag

116. Årsrapport Borgerservice 2017

Sagens kerne

Borgerservice udarbejder hvert år en årsrapport, der beskriver højdepunkterne fra det forgangne år. Årsrapporten er initieret og skrevet af medarbejderne selv og indeholder endvidere mål for det kommende år.

Udvalget præsenteres her for Årsrapport 2017. Den fulde rapport er vedlagt som bilag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Sagsfremstilling

Borgerservice er en afdeling med ambitioner og en afdeling, der arbejder på fortsat at kunne yde borgerne i Halsnæs en service, som vi kan være stolte af. De enkelte teams i Borgerservice har på denne baggrund også i 2017 arbejdet med mål, der er fremsat på medarbejderes eget initiativ.

Processen har været en øjenåbner for alle medarbejdere, da den har skabt blik for hvor mange og alsidige opgaver, der rent faktisk er forankret i Borgerservice. Processen har endvidere været med til at udvikle og styrke de enkelte områder bl.a. igennem kontinuerlige møder på team- og afdelingsniveau samt afholdelse af en medarbejderdag til videreudvikling af Årsrapport 2017 samt kommende mål for 2018.

Arbejdet med udviklingen af området stopper ikke her. Efter ønske fra medarbejderne vil der også i 2018 blive arbejdet med årsrapporten og de besluttede mål. Det er endvidere et ønske, at årsrapporten bliver forelagt fagudvalget til orientering. Nedenfor følger nogle af årets overskrifter.

Team Integration blev overflyttet til Jobcenteret pr. 1. maj 2017. Årsagen hertil var et ønske om fokus på den jobrettede indsats. Rent fysisk har Integration dog fortsat kontor i Borgerservice området.

Team Sygedagpenge, Team Kontanthjælp og Team Fleksjob og mentorafregning blev samlet i ét team ved navn ”Team Arbejdsmarkedsydelser”. Teamet fik tilknyttet en fagspecialist, som sammen med medarbejderne skal sikre et højt faglig niveau.

Chefen for området Borgerservice og Beskæftigelse fik en ny stilling som Direktør i Stevns Kommune fra den 1. oktober 2017, hvorfor Afdelingslederen for Borgerservice blev konstitueret som chef for Borgerservice og Beskæftigelse i årets sidste tre måneder.

Opkrævningsområdet blev ved lovindgreb igen fogedforretning. For Borgerservice betød det, at tre medarbejdere blev udnævnt til pantefogeder. Området har ikke fået tilført yderligere personaleressourcer i forbindelse med udnævnelserne og de tilførte opgaver.

Ydelser på Helbredstillæg blev gennemgået og der blev gjort hovedrent i alle sager. Det nye system EG-on blev implementeret i slutningen af 2017. Dette betød blandt andet, at der blev lavet prisaftaler med leverandører, fagligheden blev højnet og der blev indledt samarbejde med Visitationen. Dette tiltag udsprang af områdegennemgangen i 2016, hvor Borgerservice lå under Velfærdsservice - et område, som ikke eksisterer mere.

Kontaktcenteret har fulgt den 4-årige plan i forhold til at overtage og implementere opgaver fra resten af huset til størst mulig straksafklaring. Opgavevolumen er således blevet større og der er tilført flere ressourcer til Kontaktcenteret. Målet er 40 % straksafklaring af alle indkomne kald. Ressourcebehovet vurderes løbende og i takt med opgavetilgang.

Ombygning af ventearealet og kontaktcenteret blev i 2017 afsluttet. Kontaktcentrets lokaler er under stadig opmærksomhed i forhold til et arbejdsmiljø, der både fungerer og er godt, efter at så mange er samlet på området. Opgaver fra Visitationen er sammen med to medarbejdere og størsteparten af deres hidtidige opgaver overgået til Kontaktcenteret. Miljø og Teknik er i skrivende stund på vej til at blive implementeret.

Vagtordningen blev i 2017 permanent. Det var et stort ønske fra medarbejderne i RådhusMED og ændringen betød, at vagtordningen ikke længere blot var en del af Borgerservice, men en del af det samlede Rådhus.

2017 var et valgår. Det betød at Borgerservice med kolleger fra huset afviklede kommunal- og regionsrådsvalg - en stor ekstraordinær opgave, der involverede mange medarbejdere.

2017 blev også året, hvor Borgerservice fik mulighed for at oprette en elevstilling. Stillingen blev oprettet på særlige vilkår og som den eneste elevplads på Rådhuset. Det kostede lidt i forhold til at modtage praktikanter i Virksomhedscentret, til gengæld kan vi se, at de seneste tre virksomhedspraktikantforløb har ført til ordinære ansættelser.

Mål for Borgerservice 2018

Målene for Borgerservice 2018 er udarbejdet af medarbejderne i Borgerservice på en temadag. Der vil løbende igennem 2018 blive arbejdet med målene i både fagområderne og fælles for hele Borgerservice. Det betyder, at vi blandt andet vil sætte fokus på hvordan hele ekspeditionsområdet fungerer. Hvor lang ventetid er acceptabel og kan vi medbetjene anderledes?

Vi vil arbejde med hvordan vi kan tilvejebringe tilstrækkelig brugbar dokumentation for, at målene nås i de enkelte fagområder, herunder om de digitale løsninger vi arbejder med, er fuldt udnyttet.

Endelig vil vi fortsat arbejde på at såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø er godt. At det er en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at komme.

For en nærmere beskrivelse af resultater og mål for de enkelte teams/fagområder, henvises til bilag Årsrapport Borgerservice 2017.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

117. Handleplan på Handicap og Voksenområdet, Social Service og Familier

Sagens kerne

I årets første måneder har der været pres på voksen og handicapområdet i Social Service og Familier. Ultimo februar 2018 var der brug for at tilføre yderligere 10 mio. kr. til budgettet, som samlet er på 152 mio. kr. For at imødegå det økonomiske pres er der i lighed med familieområdet lavet en handleplan for handicap og voksenområdet med en række initiativer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender handleplanen for handicap og voksenområdet i Social Service og Familier.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses og Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 4. juni 2018, pkt. 49:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen (A)

Udvalget for Ældre og Handicappede, 7. juni 2018, pkt. 53:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø) og Kirsten A. Lauritsen (A)

Sagsfremstilling

I årets første måneder har der været pres på voksen og handicapområdet i Social Service og Familier. Ultimo februar 2018 var der brug for at tilføre yderligere 10 mio. kr. til budgettet, som samlet er på 152 mio. kr.. For at imødegå det økonomiske pres er der i lighed med familieområdet lavet en handleplan for handicap og voksenområdet med en række initiativer.

Den grundlæggende tilgang er til stadighed at udvikle en myndighedsafdeling og tilbud med et højt fagligt niveau blandt medarbejderne, hvor ny viden om effektive metoder bringes i spil, og hvor der er et godt arbejdsmiljø – også under vanskelige arbejdsvilkår – så vi kan fastholde kvalificerede medarbejdere.

Nogle af de initiativerne beskrevet i planen for familieområdet gælder det samlede Social Service og Familier og er derfor også del af handleplanen på voksen og handicapområdet. Det gælder:

  • Udvikling af et mere fælles Social Service og Familier
  • Bedre overgang fra barn til voksen
  • Intensivering af kontraktforhandlinger
  • Forbedring af samspil mellem myndighedsafdelingerne og Familie- og Voksenstøtte
  • Dokumentation af indsatsen, så effekterne ikke drukner i flow af nye sager.

Derudover foreslås en række selvstændige initiativer på handicap og voksenområdet. Disse er:

  • Tæt opfølgning og faglig sparring på sager. En yderligere indsats med tættere opfølgning og faglig sparring tilvejebringes ved at flytte midler fra budgettet for botilbud til en opnormering og en fagspecialist i Handicap- og Voksenafdelingen
  • Aflastningsfamilier til handicappede børn. Det er nødvendigt med et opsøgende arbejde for at få flere aflastningsfamilier. Derfor afsættes ½ årsværk til en anbringelseskonsulent, som skal arbejde på at få flere aflastningsfamilier. Midlerne flyttes fra aflastningsbudgettet til administrationsbudgettet fra 2019
  • Opfølgning på dyre sager. Der vil i sagsgennemgangen være vægt på at få nogle ”nye” øjne på sagerne, fx fra eksterne rådgivere og nye medarbejdere, som har erfaringer fra andre kommuner.
  • Samarbejde med OK-fonden om visitation af borgere til Arresødal. Et tæt samarbejde og en lokal placering forventes på sigt at give bedre og tættere mulighed for opfølgning og billigere botilbud for enkelt-borgere, som i dag ikke har et hensigtsmæssigt botilbud
  • Bofællesskabet Havlit. Der p.t. usikkerhed om målgruppens størrelse, og det skal derfor undersøges om målgruppen skal forblive som den er, om den skal justeres eller om tilbuddet skal ændres.

Handleplanen med uddybning af initiativerne er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service

Økonomi

Ultimo februar 2018 var der brug for at tilføre yderligere 10 mio. kr. til budgettet, som samlet er på 152 mio. kr..

Opnormeringerne i Handicap- og Voksenafdelingen tilvejebringes gennem en teknisk korrektion, der flytter midler fra budgettet for botilbud til administrationsbudgettet, idet området forventer, at det kan bidrage til at reducere de samlede udgifter på området. Den tekniske korrektion er på 500.000 kr. i 2018 og 1.500.000 kr. fra 2019. Hertil kommer en omplacering på 250.000 kr., hvis der er potentiale i at tilbyde aflastningsfamilier til handicappede børn.

Det skønnes, at omplaceringer og investeringer i 2018 vil være udgiftsneutrale og i 2019 vil give en besparelse på 2,5 mio. kr.. Det skal understreges, at det er et skøn med en vis usikkerhed på grund af sagernes kompleksitet.

Bilag

118. Invitation til samarbejde med KL

Sagens kerne

KL (Kommunernes Landsforening) inviterer Halsnæs Kommune som én ud af to kommuner til at indgå et flerårigt samarbejde om social mobilitet blandt sårbare børn.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet giver tilsagn til projektet under forudsætning af, at det endelige projektdesign kan godkendes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses og Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 4. juni 2018, pkt. 47:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Kirsten A. Lauritsen (A)

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. juni 2018, pkt. 56:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune er af KL inviteret til deltagelse i projekt "Fælles om alle børn". Projektet er for to kommuner, som har en høj andel af sårbare børn og unge. Projektperioden er i første omgang fire år.

Formålet er at styrke indsatsen for udsatte børn, sådan at deres livsmuligheder øges. Indsatsen trækker primært på allerede eksisterende viden om socialt udsatte børn og unge og vil søge at kombinere flere virkningsfulde tiltag samtidigt, således at der skabes det bedst mulige grundlag for positiv udvikling uanset social baggrund.

Målgruppen for projektet er to kommuner, som over en tre-årig periode er blandt de femten dårligst placerede i Danmark på følgende områder:

- Andel af elever der går op til afgangsprøven

- Karakterer ved 9. klasses afgangsprøve

- Overgang til ungdomsuddannelse.

Projektet retter sig mod at skabe forandringer og understøttelse på såvel forvaltningsniveau samt hos frontmedarbejderne i dagtilbud, skole, Sundhedsplejen mv. På forvaltningsniveau er fokus på tæt tværgående samarbejde, løbende opfølgninger og bedre brug af data og viden. Hos frontpersonalet er omdrejningspunktet at sikre, at de rette kompetencer er til stede både i forhold til opsporing og støtte af sårbare børn, så der skabes forandringer. Der tages udgangspunkt i de lokale udforinger og ønsker til konkrete metoder.

Vedlagt er invitationen fra KL, som uddyber projektet nærmere.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven, Serviceloven og Sundhedsloven

Konsekvenser

Projektet vil være med til at løfte de socialt og fagligt udfordrede børn, så deres livsmuligheder forbedres. Det øger muligheden for selvforsørgelse og mestring af eget liv uden støtte fra kommunen.

Økonomi

KL er i dialog med en række fonde for at sikre projektet økonomisk. Der søges om 260 mio. kr. fordelt over en ti-årig periode til de to projektkommuner.

Bilag

119. Proces for gennemførelse af Nordkystens Fremtid - Kystbeskyttelsesprojekt

Sagens kerne

Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner samarbejder om at realisere et stort fælles kystbeskyttelsesprojekt baseret på strandfodring på Nordkysten mellem Hundested og Helsingør. I 2018 bliver der udarbejdet et kystteknisk myndighedsprojekt, der beskriver anlægget i detaljer. Der skal ligeledes efterforskes efter sand, grus og ral (sten på 30 - 80 m.m. i diameter) i Kattegat. Der skal udarbejdes miljøkonsekvensvurdering. Der skal endvidere udarbejdes forslag til en bidragsfordeling, der fordeler udgifterne over de næste 30-50 år. Sagen forelægges nu, for at Byrådet kan træffe beslutning om at fremme projektet i henhold til kystbeskyttelsesloven og for at få godkendt enkelte projektmålsætninger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

  1. Kystbeskyttelsesprojektet fremmes, jf. Bekendtgørelse af Lov om Kystbeskyttelse § 2a, stk. 1
  2. Følgende projektmålsætninger godkendes:
  • Anlægget skal beskytte den bebyggede del af Nordkysten mod en 50 års hændelse de næste 50 år (år 2070)
  • Effekten af kystbeskyttelsen måles på højden af strandens bagkant (forventet opfyldning til ca. 2 meter)
  • havspejlsstigninger som følge af klimaforandringer håndteres i vedligeholdelsesfodringerne (løbende tilførsel af sand over årene)
  1. Tage den generelle orientering om projektet til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 74:

Udvalget godkendte punkt 1 og 2 og anbefaler punkt 3, idet det fortsat undersøges at anvende sand fra Hundested sejlrende til sandfodring.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Nordkystens Fremtid er et kystbeskyttelsesprojekt på Sjællands Nordkyst. Der er tale om en strækning på i alt ca. 60 km. fra Hundested til Helsingør. Kysten har været hårdt ramt af akut erosion ved de seneste ca. 10 års stormflods- og højvandssituationer. En af de største årsager til den voldsomme erosion er, at kysten har et stort underskud af sand og ral. Gribskov, Helsingør og Halsnæs kommuner udarbejdede i 2016 et skitseprojekt, der viste, at hård kystbeskyttelse ikke alene vil kunne beskytte nordkysten mod erosion. Derfor blev det besluttet, at der skulle arbejdes for et fælles kystbeskyttelsesprojekt for strandfodringen. Resultatet er, at der skal tilføres sand, grus og ral langs stranden på 7-9 såkaldte ’fodringsstrækninger’ ud for den bebyggede del af Nordkysten. I Halsnæs er der én fodringsstrækning på 7,5 km. fra Kikhavn til Liseleje.

Nordkystens Fremtid 2018

2018 er et planlægnings år med stort fokus på myndighedsbehandling. De fire primære opgaver er:

· det kysttekniske myndighedsprojekt, der beskriver anlægsprojektet

· bidragsfordeling for udgifter til anlægsprojektet og den efterfølgende vedligeholdelse

· tilladelse til indvinding af råstoffer på havet og

· miljøkonsekvensvurdering for anlægsprojektet og for råstofindvindingen.

Det kysttekniske myndighedsprojekt

Det kysttekniske myndighedsprojekt forventes færdiggjort medio 2018. En rådgivergruppe bestående af Niras, DHI og Hasløv og Kjærsgaard har lavet indgående undersøgelser om strandenes opbygning, sedimenttyper og registrering af den kystbeskyttelse, der er i dag - i form af høfter, bølgebrydere og skræntfodssikring. Projektets overordnede mål er at skabe den bedste kystbeskyttelse mod kronisk og akut erosion på 50 års sigte. Strandfodringen vil bestå af en omfattende initialfodring og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer med ca. 5 års mellemrum de næste 30 – 50 år. Med initialfodring fodres stranden op til ca. 2 m over daglig vande målt på bagstranden. For at opnå en god beskyttelse af Nordkysten er det vigtigt, at strandenes højde løbende følger med havstigningen. Derfor vil vedligeholdelsesfodringen både tage højde for den materialevandring, der sker langs kysten (kronisk erosion) og havspejlsstigninger. Det tekniske projekt præsenteres på borgermøde den 9. juni i Hundestedhallen.

Bidragsfordeling

Projektet har afventet en vejledning fra Kystdirektoratet om bidragsfordeling, som endnu ikke er færdig. Hvis den bliver færdig inden sommerferien, vil der kunne indledes politiske drøftelser af bidragsfordeling i efteråret 2018.

Indvinding af råstoffer

På grund af de store mængder sand, grus og ral, som skal bruges i projektet, ansøger projektet om et eget område til indvinding af råstoffer. Som udgangspunkt er der to potentielle indvindingsområder til anlægsprojektet henholdsvis Lysegrund og Hesselø Bugt, begge i Kattegat. Orbicon, der er valgt som rådgiver til råstofopgaven, udarbejder ansøgning om efterforskningstilladelse til Miljøstyrelsen, forestår efterforskningen på havet og udarbejder ansøgning om en tilladelse til indvinding af råstoffer.

Miljøkonsekvensvurdering

Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på udarbejdelse af Miljøkonsekvensvurderingen, eftersom der indgår tre kommuner, og de er altid myndighed for projekter med råstoffer i havet. Bygherre, som er de tre kommuner, har anmodet Miljøstyrelsen om udarbejdelse af en fuld miljøkonsekvensvurdering, og projektets rådgivere har igangsat arbejdet med at få afgrænset opgaven. Miljøkonsekvensarbejdet har sin første offentlighedsfase fra august 2018, hvor der er planlagt et offentligt møde.

Organisering

Der er nedsat en politisk styregruppe for projektet. Styregruppen er ansvarlig for økonomi, for at sikre fremdrift i projektet og forankring i de enkelte byråd. Styregruppen kan fx indgå kontrakter inden for det afsatte budget og løbende træffe beslutninger, der sikrer fremdrift i projektet fx i forhold til risici og inddragelse af interessenter.

Lov- og plangrundlag

Lov om kystbeskyttelse - Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, jf. lov nr. 46 af 23. januar 2018

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse 23. januar 2018.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer - Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

Kommunerne forventes at overtage kystdirektoratets opgave med kystbeskyttelsen i efteråret 2018. Dialog med flere lokalet kyst- og digelag har vist, at flere forventer at fremsende kystbeskyttelsesprojekter til myndighedsbehandling i efteråret 2018. Administrationen forbereder sig fagligt på dette blandt andet gennem kurser udbudt af kystdirektoratet.

Konsekvenser

Projektets konsekvenser for miljøet vil blive grundigt undersøgt i miljøkonsekvensvurderingen.

Høring, dialog og formidling

I foråret 2017 blev der afholdt borgermøder i de tre kommuner, hvor skitseprojektet blev præsenteret. Man har sidenhen valgt at arbejde videre med den fælles løsning at strandfodre med sand, grus og ral. Der er udarbejdet en inddragelsesplan for 2018. Der afholdes borgermøder i juni, hvor resultatet af foranalyser i det kysttekniske myndighedsprojekt ligesom projektets målsætninger præsenteres. Når kommunerne har truffet beslutningen om at fremme sagen, underrettes de ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af projektet, jf. bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse § 2a, stk. 3. VVM-processen med indkaldelse af ideer forventes at starte i august, hvor der ligeledes afholdes borgermøde. Efter sommerferien, når statens vejledning angående bidragsfordeling er vedtaget, indkaldes til drøftelser med de berørte lodsejere.

Økonomi

Halsnæs, Gribskov og Helsingør bidrager med henholdsvis 1, 2 og 1 mio. kr. om året til forundersøgelserne.

Bilag

120. Vejbelysning i private boligselskaber

Sagens kerne

Halsnæs Kommune vedligeholder vejbelysningen for seks private boligselskaber. Kommunen har vedligeholdt vejbelysningen for boligselskaberne siden 2015. Det er dog ikke lovligt, da kommunen kun har hjemmel til at vedligeholde vejbelysning på offentlige veje og private fællesveje.

Udvalget bedes tage stilling til, hvordan vejbelysningen på de private boligselskabers ejendomme overdrages til selskaberne.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 6. juni 2018

Leder af Trafik og Veje, Jeppe Schmidt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at

1. Vejbelysningen hos de private boligselskaber udskilles fra den kommunale vejbelysning og overdrages til boligselskaberne i 2019

2. Omkostningerne på 250.000 kr. til udskillelsen afsættes som rådighedsbeløb (anlæg) i 2019

3. Boligselskaberne opkræves beløbet for den nedskrevne anlægsværdi, som formodes at være lav

4. Driftsbesparelsen på 109.000 kr./år indarbejdes i driftsbudgettet for 2020.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 75:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune købte i 2015 vejbelysningen fra det daværende Dong Energy (nu Ørsted) for at kunne lave et samlet vedligeholdelsesudbud for vejbelysningen i kommunen. Før købet ejede Halsnæs Kommune og Ørsted hver ca. halvdelen af vejbelysningen i kommunen. I forbindelse med købet i 2015 overtog kommunen al vejbelysning fra Ørsted inklusiv vejbelysningen på de private boligselskaber. Det er ikke lovligt at vedligeholde og drifte vejbelysning for private, og administrationen fremlægger derfor en oversigt over private boligforeninger med kommunal driftet vejbelysning og et forslag til at afkoble dette. Kommunen drifter seks private boligselskaber med i alt ca. 170 lygtepæle/armaturer. Anbefalingerne er kvalificeret af advokatfirmaet Horten.

Administrationen foreslår, at vejbelysningen på de private boligselskaber overdrages til boligselskaberne, som i givet fald vil skulle finde en privat leverandør til at drive vejbelysningen. Administrationen sørger for, at vejbelysningen kobles fra, så den let kan overtages af en anden leverandør. Det kræver, at der laves nye ledninger, nyt tændskab og ny måler. Det er anslået at koste ca. 250.000 kr. at udskille vejbelysningen og opsætte en ny måler for de seks boligselskaber.

Kommunen skal dække udgiften til udskillelsen og vil skulle opkræve anlægsværdien af de eksisterende vejbelysningsanlæg (den nedskrevne anlægsværdi) i de respektive private boligselskaber. Da vejbelysningsanlæggene alle er forholdsvis gamle med forældede lyskilder, vil anlægsværdien formentlig være meget lav og tæt på nul. Der forventes derfor ikke at være store økonomiske omkostninger for boligselskaberne i forbindelse med udskillelsen.

Halsnæs Kommune vedligeholder i dag vejbelysningen på de kommunale veje og de private fællesveje i byzone. De kommunale veje og private fællesveje i byzone er knyttet tæt sammen (også lovgivningsmæssigt), da de udgør en trafikal helhed. Private fællesveje i landzone og i særdeleshed private veje har normalt ingen trafikal kommunal interesse.

Alternative beslutningsmuligheder:

I henhold til privatvejslovens § 7 har kommunen mulighed for følgende alternative beslutningsmuligheder:

1. Aktivt at træffe beslutning i henhold til § 7 om at fortsætte med at betale for udgifterne til de private boligselskaber.

For at beslutningen skal være lovlig, skal formålet være almene offentlige formål som fx kriminalpræventive hensyn.

2. Træffe beslutning om fortsat at eje de seks vejbelysningsanlæg og opkræve alle omkostninger i forbindelse med vedligeholdelsen af anlæggene.

En sådan beslutning vil kun være lovlig, hvis Halsnæs Kommune modtager "fuld omkostdækning". Det vil sige at grundejerne ud over drift og vedligeholdelse, el, administration også skal betale for anlæggets afskrevne værdi. Dermed vil udgiften være omkostningsneutral for kommunen og således lovlig. Beslutningen vil medføre øget administration/personale på grund af beregninger og opkrævning af vedligehold, lønomkostninger etc.

Drift og vedligeholdelse, el, administration koster i årlige omkostninger ca. 670 kr./lygtepæl.

En lygtepæl inklusiv montage koster ca. 15.000 kr. (170 stk. koster 2,6 mio. kr.).

Følgende seks private vejbelysningsanlæg vedligeholdes af Halsnæs Kommune

I 2018 er det planlagt at udskifte alle kviksølvslyskilder i kommunen. Heri indgår udskiftningen af 13 stk. armaturer i det private boligselskab på Højgårdsvej, Hundested. Det koster ca. 45.000 kr. Yderligere indgår udskiftning af 11 stk. armaturer i det private boligselskab Bavnager 2-76. Det koster ca. 60.000 kr.

Ovenstående lyskilder udskiftes ikke ved en beslutning om, at de private vejbelysningsanlæg udskilles fra den kommune vejbelysning.

1 Højsgårdsvej (Hundested):

Anlægget består af 38 lygter

2 Torupgårdsvej (Hundested)

Anlægget består af 13 lygter

3 Krudttårnsbakken (Frederiksværk)

Anlægget består af 26 lygter

4 Bavnager 21-57 (Ølsted)

Anlægget består af 8 lygter

5 Bavnager 2-76 (Ølsted)

Anlægget består af 52 lygter

6 Kildemoseparken (Ølsted)

Anlægget består af 32 lygter.

Lov- og plangrundlag

Privatvejsloven

Konsekvenser

Kommunen vil få lovliggjort driften af den kommunale vejbelysning.

Kommunen vil få reducerede driftsomkostninger.

De private boligselskaber vil fremadrettet skulle drifte den private vejbelysning.

Høring, dialog og formidling

Administrationen vil tage kontakt til boligselskaberne og orientere om de kommende ændringer.

Økonomi

Samlet økonomi for udskillelsen af de private boligselskaber: 250.000 kr.

Afsættes som rådighedsbeløb på budgettet i 2019.

Der vil være en driftsbesparelse anslået på 109.000 kr. pr år, som indarbejdes i driftsbudgettet for Trafik og Veje i 2020.

121. Tillægsanlægsbevilling - Kregmestien

Sagens kerne

Byrådet besluttede den 23. september 2014, at meddele en anlægsbevilling til etablering af stien mellem Kregme Syd og Kregme Station (Kregmestien) på 3.100.000 kr. Herudover meddeltes en indtægtsbevilling på 1.240.000 kr. til Vejdirektoratets medfinansiering af projektet.

Kregmestien er etableret, og har været ibrugtaget siden maj 2017, hvor stitunnelen under Frederikssundsvej (Kregmetunnelen) også blev taget i brug.

Der har i slutningen af projektet været uforudsete ekstra udgifter, som administrationen indstiller dækket af en tillægsanlægsbevilling.

Byrådet bedes træffe beslutning om at meddele en tillægsanlægsbevilling på 230.000 kr., finansieret af det resterende rådighedsbeløb til Trafiksikkerhed 2016.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 6. juni 2018

Jeppe Skovgaard Schmidt, Leder for Trafik og Veje

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at

1. Der meddeles en tillægsanlægsbevilling på 230.000 kr. til merudgifter opstået i forbindelse med de afsluttende arbejder på projektet

2. Tillægsanlægsbevillingen finansieres af Trafiksikkerhedspulje 2016, hvor der er et mindreforbrug

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 76:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

I forbindelse med de afsluttende arbejder har der været nogle uforudsete udgifter, som har forøget udgifterne på projektet.

  • Projektets pris er primært øget på grund af arealerhvervelser i forbindelse med ekspropriationen af arealer til etablering af stien:

Administrationen har modtaget de endelige opgørelser for arealerhvervelsen i forbindelse med ekspropriationen til kregmestien. De erhvervede arealer er større end beregnet, da de i første omgang ikke indeholdt arealer til afvanding. Det har givet større omkostninger til arealerstatning, rådgiverudgifter og kommunale lønkroner. Der er yderligere afholdt besigtigelse en af de berørte ejendomme af taksationskommissionen, da projektet og erstatningens størrelse blev indklaget af grundejeren. Taksationskommissionen fandt ikke grund til ændre projektet eller erstatningen, men har som for arealerstatningen kostet ekstra rådgivning og kommunale lønkroner.

Trafiksikkerhed 2016 forventes afsluttet i slutningen af foråret 2018. Opgaverne har afventet afklaring med Naturstyrelsen vedr. stien mellem Vinderød Skov til Helsingevej, samt koordinering af asfaltarbejder og eksterne gravearbejder. Det er beregnet, at der vil være 230.000 kr. i mindreforbrug på anlægsbevillingen, som ønskes overført til at dække merudgifterne på Kregmestien.

Lov- og plangrundlag

Vejloven.

Økonomi

Anlægsbevilling i udgift, oprindelig: 3,1 mio. kr.

Anlægsbevilling i indtægt, oprindelig: 1,24 mio. kr.

Tillægsbevilling: 230.000 kr.

Finansieret af det resterende rådighedsbeløb fra Trafiksikkerhed 2016. Denne anlægsbevilling korrigeres tilsvarende.

122. Anlægsregnskab - Bygningsrenovering 2017

Sagens kerne

Til bygningsrenovering af de kommunale bygninger blev der i april 2017 frigivet et rådighedsbeløb på 7,0 mio. kr.

Anlægsbevillingen er på Byrådsmødet d. 19. december 2017 reduceret til 6.853.652 kr., som følge af finansiering af merforbrug på Skole Plus projektet.

Det endelige forbrug medfører en overskridelse på 1.239.352 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at:

1. Anlægsregnskabet godkendes

2. Der meddeles en negativ tillægsbevilling på 1.239.352 kr. til dækning af merforbruget finansieret af driftsbudgettet til ejendomsvedligehold 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 78:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

6.853.652

8.093.004

-1.239.352

Indtægter

0

0

0

Netto

6.853.652

8.093.004

-1.239.352

Bevillingen på 7,0 mio. kr. var bevilliget til 20 forskellige projekter.

De to projekter, som vedrører Frederiksværkskole, Enghaven omprioriteres, da skolen står til nedrivning.

Herudover er et mindre anlægsarbejde på Melby Skole udskudt til 2018, da det afsatte beløb viste sig ikke at være tilstrækkeligt på grund af øgede brandkrav.

Samlet set er der fremkommet et samlet merforbrug på 1.239.352 kr. Dette skyldes hovedsaligt, at projekter og følgearbejder i forbindelse med større anlægsprojekter er blevet mere omkostningstunge end først antaget. Her kan specielt nævnes to projekter Hundested, Lerbjerg Skolen, som er et anlægsprojekt på 38 mio. kr. og Frederiksværkhallen. Fx er der ved Frederiksværkhallen udført fremadrettet planlagt vedligeholdelsesarbejder, da håndværkerne i forvejen var til stede og i gang med renovering.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3.

Konsekvenser

Reduktion i driftsbudgettet til ejendomsvedligehold 2018 medfører som udgangspunkt, at mulighederne for planlagt vedligehold begrænses væsentligt. Ved budgetreguleringen i marts, blev der dog tilført ekstra midler til bygningsvedligehold, for på sigt at kunne begrænse udgifterne til akut vedligehold og sikre ejendommenes værdi. Dette afbøder konsekvenserne.

Økonomi

Der er en overskridelse på 1.239.352 kr. Merforbruget indstilles finansieret af driftsbudgettet til ejendomsvedligehold 2018.

Der er ikke afledt drift på nærværende projekt.

123. Anlægsbevilling - Vejprojekter 2018 - asfalt og vejbelysning

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten for 2018 afsat en pulje på 1,25 mio. kr. til vejprojekter.

Udvalget bedes tage stilling til den i sagsfremstillingen angivne prioritering og meddele en anlægsbevilling på 1,25 mio. kr.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 6. juni 2018

Jeppe Skovgaard Schmidt, Leder for Trafik og Veje

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Der meddeles en anlægsbevilling på 1.250.000 kr. til udførelse af de i sagsfremstillingen angivne projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til vejprojekter i 2018.

2. Administrationen bemyndiges til at foretage mindre ændringer i projekterne.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 77:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Det foreslås, at de 1,25 mio. kr. udmøntes ved at 0,5 mio. kr. benyttes på renovering af vejbelysning og 0,75 mio. kr. på asfalt/fliser.

Vejbelysning

Renovering af vejbelysning sker for at rette op på sikkerhedsmæssige fejl i belysningsanlægget.

Udbedringer af sikkerhedsmæssige fejl, hvor der sættes klasse 2 indlæg i masteren, så lygten ikke blive strømførende.

Der har desværre været konstaterede en episode, hvor en mast er blevet strømførende med koncentrisk nul, hvor en hund har fået stød.

Asfalt

Der foreslås asfaltering af Solhjemsvej og på stier, der i mange år har trængt til ny asfalt/fliser.

Solhjemsvej i Melby ligger i dag med asfalt på den første halvdel, mens den ligger i grus på den sidste halvdel.

Det har i mange år været et ønske fra plejehjemmets side, at der bliver lagt asfalt på det sidste stykke også, da der på grund af en del trafik fra tunge køretøjer ofte er mange og dybe huller i gruslaget.

Fortovet er af samme grund svært passabelt for gangbesværede beboere, da der hele tiden bliver skubbet grus og sten op på fortovet.

Stisystemet mellem Syrevej og Aavej/Vibevej, Stålværksstien samt flere andre steder er i så dårlig en stand, at de nærmer sig at være trafikfarlige.

De trænger til nyt asfalt og/eller nye fliser.

Lov- og plangrundlag

Vejreglerne for vejbelysning.

Installationsbekendtgørelsen og relevante standarder.

Driftskontrakt ved Verdo.

Vejloven.

Konsekvenser

Etablering af klasse 2 indsats i masteren giver støre sikkerhed for, at masteren ikke bliver strømførende.

Forbedring/vedligehold af veje og stier betyder mindre risiko for ulykker og materielle skader. Specielt for beboerne på plejehjemmet i Melby betyder asfalteringen, at de vil opleve mindre støj og støvgener fra trafikken på Solhjemsvej, og at de trygt kan gå på fortovet langs plejehjemmet.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har igennem flere år modtaget flere henvendelser fra personalet på plejehjemmet på Solhjemsvej og vejens øvrige beboere over de dårlige vejforhold.

Det samme gælder omkring stierne mellem Syrevej og Aavej/Vibevej og Stålværksstien, hvor brugerne klager over ødelagte fliser på gangarealet og dårlig asfalt på cykelstiarealerne.

Økonomi

Anlægsbevilling: 1.250.000 kr.

Der er ingen afledt drift, da projekterne er vedligehold af eksisterende anlæg

124. Anlægsbevilling - Ny skole i Frederiksværk - Midlertidig sanering af idrætshal

Sagens kerne

Formand Helge Friis (A) har taget initiativ til, at administrationen undersøgte muligheden for at anvende hallen.

Ved at forbedre indeklimaet i idrætshallen på Frederiksværk Skole, Enghaven, er det muligt at opretholde idrætsaktiviteter for skolens elever, imens byggeriet af en ny skole pågår. Dette indstilles primært, da udearealer til idrætsaktiviteter indskrænkes i byggeperioden.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, en

1. Anlægsbevilling til Ny skole i Frederiksværk på i alt 100.000 kr. til forbedring af indeklima i den eksisterende idrætshal, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb

2. Tillægsbevilling til afledt drift på i alt 35.000 kr. til analyse og prøvetagning, yderligere rengøring samt øget drift af ventilationsanlæg. Afledt drift finansieres af budgettet til ejendomsvedligehold.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. juni 2018, pkt. 58:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

På Frederiksværk Skole, Enghaven, er der i 2017 konstateret skimmelsvamp i idrætshallen. Hallen er herefter blevet lukket og alle aktiviteter er flyttet til andre lokaliteter.

Ejendomscentret arbejder sammen med en ekstern rådgiver på en løsning med forsegling af hallen, således at skimmelsvampen ikke vil være at finde i store koncentrationer i opholdsarealer.

I praksis forsegles den åbne fuge langs idrætsgulvets kant, hvor der i øjeblikket er fri passage til krybekælderen under gulvet. Formålet med en åben fuge er at gulvet kan udvide sig ved temperaturændringer. Dette er fortsat muligt med den påtænkte forsegling. Herudover øges udluftningen fra krybekælderen og den konstante udluftning af opholdsarealerne fortsætter som hidtil.

Byrådet skal gøres opmærksom på, at der med denne løsning ikke er garanti for, at koncentrationen af skimmelsvamp kommer ned på et acceptabelt niveau, hvor ophold i hallen er tilladt.

Men der en god chance for, at løsningen kan lade sig gøre og dermed gøre hallen brugbar, imens byggeriet står på.

For både elever og lærere er der en stor gevinst, hvis denne løsning kan sikre brug af idrætshallen, da der gennem hele byggeperioden kan undervises i idræt på matriklen, selv om store dele af udearealerne indgår i arealet for byggeplads.

Konsekvenser

Skolen kan afholde idrætsundervisning indendørs, og vil ikke blive udfordret på arealer under byggeperioden, da store dele af udearealerne vil indgå i arealet for byggeplads.

Økonomi

Anlægsbevillingen på 100.000 kr. er en del af anlægsprojekt Ny skole i Frederiksværk og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Anlægsbevillingen dækker håndtering af udgifter til rådgiver og håndværkerydelser samt en øget drift i forhold til løbende analyse/prøvetagning.

Afledt drift på 35.000 kr. om året finansieres af budgettet til ejendomsvedligehold. Efter perioden tilføres midlerne til det oprindelige formål.

125. Gebyr for affaldshåndtering 2018

Sagens kerne

En beklagelig misforståelse i efteråret 2018 medførte, at de gebyrer for affaldshåndtering, der indgik i takstblad for 2018, var en gentagelse af 2017 gebyret. Det fremgik, at de ville blive opdateret. Men stigningen fra 2017 til 2018 er ikke korrekt godkendt. Sagen forelægges for, at de rigtige takster kan godkendes for andet halvår 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender vedlagte takstblad med ændringer i affaldsgebyrer.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 81:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

I Halsnæs Kommunes godkendte takstblad for 2018 indeholder Halsnæs Forsynings affaldsgebyrer for 2017.

Halsnæs Forsynings bestyrelse vedtog 2018 gebyrerne på deres møde i september 2017. Der er en 3,5 % stigning på gebyrerne for ordningen for dagrenovation og ordningen for genbrugspladser. Årsagen til stigningen skyldtes ændringer i gebyrerne for benyttelse af Vestforbrændings ordninger.

Stigningen har medført en gennemsnitsstigning for en almindelig villa i zone 1 på 72,86 kr./år eksklusiv moms.

En misforståelse mellem afdelingerne Natur og Miljø og Koncernøkonomi og Indkøb har bevirket, at de ændrede affaldsgebyrer ikke blev indskrevet i takstbladet for 2018.

Vedlagt det ændrede takstblad med de nye affaldsgebyrer.

Lov- og plangrundlag

§ 48 i Lov om Miljøbeskyttelse omhandler, kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte gebyrer for affaldshåndtering.

Kapitel 8 i Affaldsbekendtgørelsen omhandler, principperne for Kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer.

Konsekvenser

Hvis sagen besluttes, kan taksterne for 2018 inkl. stigning opkræves lovligt.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Forsyning A/S er orienteret om, at der ikke er hjemmel til den takstændring, der er opkrævet i 1. halvår 2018.

Økonomi

Takststigningen vedrører ca. 460.000 kr./år på dagrenovationsordningen og ca. 660.000 kr. op genbrugspladsordningen samlet ca. 1.120.000 kr.

Bilag

126. Arrenæsplan 2018

Sagens kerne

Der blev i 1985 udarbejdet en plan for udviklingen af Arrenæs med fokus på landskabsbevaring og rekreativ udnyttelse. Denne plan ønsker Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen Nordsjælland at revidere, så den beskriver de nutidige ønsker for udvikling af både natur og friluftsliv. Planen rummer konkrete forslag, der skal medvirke til at udvikle et græsningslandskab til gavn for naturen samt udvikle områdets oplevelsesværdi for besøgende.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Udvalget godkender målsætningerne i Arrenæsplanen
  2. Administrationen går i gang med at udføre de kortsigtede tiltag finansieret over drift 2018-19 samt nyttejob-indsats
  3. Udvalget anbefaler Byrådet at fremsende planen til den nye nationalparkbestyrelse som forslag til naturudviklingsprojekt, der kan indarbejdes i den kommende NP-handlingsplan
  4. Administrationen bemyndiges til at gå i dialog med fonde om finansiering af tiltag der kan realisere de langsigtede udviklingsmål.

Beslutningskompetence

Udvalget for Miljø og Plan 1 og 2.

Byrådet 3 og 4.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 83:

Udvalget godkendt punkt 1 og 2 og anbefaler punkt 3 og 4.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Med sin unikke beliggenhed som en halvø i Danmarks største sø Arresø og sin umiddelbare nærhed til Frederiksværk by rummer Arrenæs et stort potentiale for udvikling af friluftsliv og natur.

Halvøen har gennem tiden været genstand for stor interesse fra det offentlige af netop disse grunde. Der er udarbejdet to helhedsplaner for området, og der er foregået store opkøb af jord af både Halsnæs Kommune og Staten. Det betyder, at ca. halvdelen af Arrenæs i dag er offentligt ejet.

Med øget fokus på både friluftsliv og naturbeskyttelse har Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen Nordsjælland et ønske om at udvikle Arrenæs, så områdets fulde potentiale for både friluftsliv og biodiversitet bliver udnyttet.

Biodiversitet:

Eksisterende forhold

Det kuperede morænelandskab på Arrenæs har skabt forhold, der tilgodeser et rigt dyre- og planteliv. En stor del af Arrenæs er således omfattet af det internationale naturnetværk Natura 2000, herunder skovene, Nørremosen og søbredden. På Arrenæs findes store afgræssede enge med veludviklede bestande af orkidéer og andre sjældne planter samt tørre overdrev med karakteristiske plantesamfund og blandt andet markfirben, der er beskyttet på EU niveau. Stor vandsalamander, der ligeledes er beskyttet på EU niveau, findes i en stor del af vandhullerne på Arrenæs. Arrenæs er endvidere hjemsted for ynglende rørhøg og havørn, og fiskeørn ses hyppigt fouragerende. Af helt særlige pattedyr bør nævnes bæverne, der holder til i søen og mosen bag Dronningholm.

Konkrete tiltag

Halsnæs Kommune har de sidste 10 år udført naturpleje på privatejede arealer for at udmønte Natura 2000 handleplanerne. Naturplejen er især foregået ved at rydde tilgroede enge og moser, sikre fremtidig pleje i form af afgræsning eller høslæt samt oprenset vandhuller. De fremtidige tiltag handler i høj grad om at udnytte de potentialer, der ligger i de store offentlige arealer. Halsnæs Kommune stoppede således i 2017 landbrugsdrift på egne arealer beliggende på - og i tilknytning til Arrenæs og er i gang med at konvertere arealerne til natur. Ligeledes har Naturstyrelsen planlagt at konvertere ca. 70 ha landbrugsjord til natur ved at indhegne og afgræsse dem. Der vil fremover fortsat arbejdes for at udvikle naturen på både offentlige og private arealer således Arrenæs i højere grad vil fremstå som et stort sammenhængende græsningslandskab med plads til naturlig dynamik. For private arealer er der naturligvis tale om frivillige aftaler.

Friluftsliv:

Eksisterende forhold

Der findes allerede i dag et vidt forgrenet stinet, der giver mulighed for alsidige ture, dog er flere af stierne i dag delvist forsvundet og/eller dårligt afmærkede. Af særlige oplevelser kan nævnes de mange gravhøje, herunder Maglehøj, der er det højeste punkt i Halsnæs Kommune. Derudover er der ruinerne af Dronningholm Slot, fiskesøen ved Dronningholm, fugletårne samt flere bål - og overnatningssteder. Arrenæs kan tilgås fra både land og vand. Via Arresø kanal kan man sejle fra Roskilde Fjord til Arrenæs, hvor der er flere landgangssteder. Turbåden Frederikke benytter flere af landgangsstederne. Senest har udviklingen af Naturcenter Auderød Havn skabt et knudepunkt for rekreativ sejlads på hele Arresø.

Konkrete tiltag

Eksisterende stier skal forbedres, så det bliver tydeligt, hvor man som besøgende let kan færdes. Dette sikres ved stedvis sti retablering, øget skiltning og afmærkede ruteforløb. Derudover etableres enkelte nye stier, som vil skabe bedre sammenhæng, ligesom der etableres flere ridestier. Der findes to oplagte "velkomststeder" - henholdsvis Maglehøj P-plads og ved Kregme rundkørsel. Her skal det synliggøres, at der er adgang til et stort naturområde. Derudover skal der ved Roskilde Fjord - i bunden af Kappelhøjkilen fredningen - anvises vej til Arrenæs.

Af mere særprægede publikumsfaciliteter vil der arbejdes for at opsætte et "bæverskjul" ved Dronningholm. Her vil man kunne stå i skjul og observere bævernes aktiviteter i skumringen. Der arbejdes desuden for at opsætte "stjernesenge", hvorfra man kan ligge og skue nattehimlen, idet Arrenæs er hovedstadens mindst "lysforurenede" område.

Lov- og plangrundlag

Arrenæsplanen 1977 og 1985

Konsekvenser

Øget biodiversitet og attraktive friluftsmuligheder for borgere og besøgende.

Høring, dialog og formidling

Planen er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og er i øjeblikket til endelig godkendelse hos dem. Naturstyrelsen ejer store arealer på Arrenæs og er derved en vigtig aktør.

Når planen er godkendt af UMP og af Naturstyrelsen Nordsjælland vil den blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og ved pressemeddelelse.

Dansk Vandrelaug involveres i den fremtidige drift af stierne.

Økonomi

Flere af de konkrete tiltag har økonomisk betydning. Det vurderes at være beløb, der kan rummes i det nuværende driftsbudget for naturområdet. Der søges tilskud til opførelsen af bæverskjul og stjernesenge. Flere af tiltagene bliver helt eller delvist finansieret af Naturstyrelsen. Visse dele af det praktiske arbejde forventes udført af kommunens nyttejobbere.

Bilag

127. Udledningstilladelser for Melby Renseanlæg og Hundested pumpestation

Sagens kerne

Projekt om at omdanne Hundested Renseanlæg til en pumpestation og føre spildevandet i transportledning til Melby Renseanlæg er ved at blive gennemført. Det sker som konsekvens af vedtaget tillæg til Spildevandsplan 2011-2021.

Det forudsætter, at der gives to nye udledningstilladelser for henholdsvis Melby Renseanlæg og Hundested Pumpestation.

Spildevandet fra Hundested skal fremover føres via transportledning til Melby Renseanlæg, hvor det renses. Udløb fra Melby Renseanlæg sker til Kattegat, som er mere robust end Isefjorden. Det tidligere udløb fra Hundested Renseanlæg til ydre Isefjord med renset spildevand stoppes herved. Fremover forventes der kun at ske overløb fra pumpestationen til Ydre Isefjord ved større regnhændelser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Plan godkender, at

  1. der gives udledningstilladelse til Melby Renseanlæg i overensstemmelse med det forelagte
  2. der gives udledningstilladelse til Hundested Pumpestation i overensstemmelse med det forelagte.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 6. juni 2018, pkt. 79:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Som en del af optimering af driften af renseanlæggene i Halsnæs Kommune jf. Tillæg 7 i Spildevandsplanen, er Halsnæs Forsyning ved at omlægge Hundested Renseanlæg til en pumpestation, etableret en ny transportledning fra Hundested til Melby og optimeret Melby Renseanlæg med større pumper og bassiner.

Halsnæs Kommunes Spildevandsplan 2011-2021, Tillæg nr. 7 blev godkendt af Byrådet den 28.3.2017, punkt 871.

Fremover vil Hundested Pumpestation pumpe spildevand fra kloakoplandet i Hundested til rensning på Melby Renseanlæg. Hundested Pumpestation vil fungere som et overløbsbygværk ved større regn hændelser med overløb til Isefjord.

Efter omlægningen forventes der at blive udledt 97 % mindre mængder af både kvælstof og fosfor til fjorden fra Hundested. I det samlede billede for Isefjord vil det svare til en mindre reduktion af udledt kvælstof og fosfor.

Det forventes, at overløb fra Hundested Pumpestation hovedsagelig vil bestå af regnvand fra befæstede arealer. Overløb ledes via havledningen ca. 420 m ud i Isefjord. Ved store regnhændelser vil "First flush" indeholde fortyndet husspildevand fra områder med fælleskloakering. Hovedparten af First Flush vil generelt nå at blive ført til Melby Renseanlæg. Overløb ved kysten forventes som udgangspunkt ikke, det kan dog ske i få tilfælde ved væsentlige skybrud eller væsentlige drift forstyrrelser. Antallet af overløb via havledningen fra Hundested ændres ikke betydeligt fra tidligere. Derfor forventes der ca. 4-5 overløb om året. Dog vil mængden af udledt spildevand (primært overfladevand) blive mindre.

Projektet påvirker ikke antal af de regnbetingede udledninger, der er til Isefjorden fra forskellige oplande.

Melby Renseanlæg, som har en bedre renseeffektivitet end Hundested Renseanlæg, vil fremover behandle mere spildevand og derfor også udlede mere til Kattegat (ca. +32 %). Det forventes, at Melby Renseanlæg samlet vil behandle spildevand fra et opland af 2.865 ha og behandle en mængde svarende til 39.435 PE. Melby Renseanlæg har efter optimeringen maksimal kapacitet på ca. 41.600 PE.

Hvis man ser på den forventede samlede belastning af Kattegat, vil omlægningen betyde, at Kattegat belastes med 0,1 % mere kvælstof og fosfor. Da Kattegat er en robust recipient og påvirkningen er lille, samt at udledningen sker 1 km fra kysten, vurderes det, at Kattegat ikke vil blive påvirket væsentligt af omlægningen. Badevandskvaliteten langs Halsnæs nordkyst forventes heller ikke at blive påvirket.

Lov- og plangrundlag

Konsekvenser

Badevandskvaliteten i Isefjord forventes ikke at blive påvirket væsentligt ved overløb. Generelt forventes der en positiv påvirkning af badevandskvalitet i Isefjord og Roskilde fjord.

Badevandskvaliteten forventes uændret i langs nordkysten på Halsnæs.

Høring, dialog og formidling

Udledningstilladelserne har været i 14 dages høring hos Halsnæs Forsyning. Derudover har der været en tæt dialog mellem kommunen og forsyningen i forbindelse med udarbejdelsen af tilladelserne. Høringssvarene indeholdt kun mindre bemærkninger, som er indarbejdet i de færdige udarbejdede tilladelser.

Økonomi

Udmøntningen af tilladelserne vurderes ikke at have nogen økonomisk konsekvenser for kommunen.

Bilag

128. Udpegning af repræsentant til FGU institutionsbestyrelse

Sagens kerne

Formålet med sagen er, at Byrådet skal udpege ét medlem til den første bestyrelse for den Forberedende Grunduddannelsesinstitution (FGU institution).

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet udpeger en repræsentant til den første bestyrelse for FGU institutionen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget er enige om at anbefale, at borgmesteren er repræsentant i bestyrelsen for FGU institutionen.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Sagsfremstilling

Ifølge Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse etableres en første bestyrelse for FGU institutionen, som skal varetage de indledende opgaver. Bestyrelsen har virkning fra 24. august 2018.

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver af kommunerne i institutionsområdet; i dette tilfælde drejer det sig om Allerød, Egedal, Furesø, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Hillerød og Rudersdal kommuner.

Derudover består den første bestyrelse af:

  • En repræsentant fra arbejdsmarkedets organisationer (A-siden)
  • En repræsentant fra arbejdsmarkedets organisationer (B-siden)
  • En repræsentant fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser
  • En medarbejderrepræsentant som udpeges blandt de ansatte fra VUC centre og produktionsskoler som overdrages til den nye institution
  • En tilforordnet medarbejderrepræsentant
  • En tilforordnet elevrepræsentant, som repræsenterer eleverne fra de skoler, som fremover skal indgå i FGU institutionen

Arbejdsgiverrepræsentanten, fagforeningsrepræsentanten og repræsentanten fra erhvervsskolen udpeges af parterne i enighed.

Bestyrelsen skal minimum bestå af 7 medlemmer og maksimum 15 medlemmer. Antal medlemmer i FGU institutionens bestyrelse skal være ulige. Det vil være op til den første bestyrelse at beslutte, hvem der skal være formand og processen for valg af formand. Formanden skal dog komme fra de udefrakommende medlemmer, det vil sige, at medarbejderrepræsentanter ikke kan vælges som formand.

Undervisningsministeren fastsætter for hver institution en midlertidig vedtægt, som gælder indtil der er fastsat og godkendt en endelig vedtægt for institutionen.

Den endelige bestyrelse tiltræder umiddelbart efter beslutningen om vedtægt. Den første bestyrelses første opgave er derfor at vedtage den endelige vedtægt.

Bestyrelsen iværksætter og gennemfører dels de lovbestemte opgaver, som bestyrelsen har, dels de forberedelser, der er nødvendige for, at institutionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse pr 1. september 2019.

De vigtigste opgaver for bestyrelsen:

  • Bestyrelsesformand varetager funktionen som institutionens leder indtil denne er ansat
  • Bestyrelsen kan vælge at ansætte administrativt personale til sekretariatsbetjening og anden praktisk bistand fx ved at frikøbe medarbejdere hos eksisterende institutioner eller fra kommuner
  • Ansætte leder for institutionen
  • Ansætte daglige ledere for skolerne i institutionsområdet
  • Deltage i processen med overdragelse af medarbejdere, aktiver og bygninger fra nuværende VUC centre og produktionsskoler til FGU institutionen

Grundet den korte tidshorisont for etableringen af institutionen, er første bestyrelsesmøde fastsat til den 5. september 2018 kl. 8-10. Mødet forventes at blive holdt på Produktionsskolen i Frederiksværk.

Lov- og plangrundlag

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

129. Udpegning til HF/VUC Nordsjælland og Erhvervsskolen Nordsjælland

Sagens kerne

Byrådet skal godkende de nordsjællandske borgmestres anbefaling af, hvem der skal indtræde i bestyrelsen i henholdsvis HF/VUC Nordsjælland og Erhvervsskolen Nordsjælland.

Indstilling

Borgmesteren indstiller:

HF/VUC Nordsjælland:

1. At Byrådet godkender, at byrådsmedlem Torben Hedelund (A) indtræder i bestyrelsen i HF/VUC Nordsjælland i perioden fra 1. maj 2018 til 30. april 2022.

2. At såfremt HF/VUC Nordsjælland ønsker at udvide antallet af kommunale bestyrelsesmedlemmer, så tildeles bestyrelsespladsen Frederikssund Kommune

3. At der gennemføres en rotationsordning, således at bestyrelsesposten/bestyrelsesposterne går på skift mellem de 6 nordsjællandske kommuner.

Erhvervsskolen Nordsjælland:

1. At borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen indtræder i bestyrelsen fra 1. maj. 2018 til 30. april 2020.

2. At der gennemføres en rotationsordning, hvorefter posten fordeles for 2 år ad gangen. Det betyder, at Halsnæs Kommune tildeles posten i 2026.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Borgmesterens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lisbet Møller (Ø)

Sagsfremstilling

Der har i de senere år været tradition for, at de kommuner hvor henholdsvis HF/VUC Nordsjælland og Erhvervsskolen Nordsjælland har været hjemhørende også har udpeget det kommunale bestyrelsesmedlem. Imidlertid forudsætter vedtægterne, at medlemmet udpeges i forening blandt kommunerne. For Erhvervsskolen Nordsjælland gælder det kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød. For HF/VUC Nordsjælland gælder det de samme kommuner samt yderligere 5 kommuner i Nordsjælland.

Borgmestrene i det nordsjællandske borgmestersamarbejde har på den baggrund drøftet modeller for, hvordan det fremadrettet kan sikres, at posterne går på skift mellem kommunerne, og det er på borgmestermøde den 1. juni 2018 i Gribskov aftalt:

HF/VUC Nordsjælland

  • At bestyrelsesposten tildeles for en periode på 4 år ad gangen - første gang til Halsnæs Kommune
  • At det undersøges nærmere, om der fremover skal udpeges 2 kommunale medlemmer til bestyrelsen, og at posten i givet fald går til Frederikssund Kommune
  • At posten/posterne går på skift mellem de 6 nordsjællandske kommuner i borgmestersamarbejdet, hvilket også er godkendt af de øvrige 5 kommuner, som er omfattet af samarbejdet.

Erhvervsskolen Nordsjælland

  • At bestyrelsesposten tildeles for en periode på 2 år ad gangen - første gang til Hillerød Kommune
  • At posten går på skift mellem de 6 nordsjællandske kommuner, hvorefter Halsnæs Kommune skal udpege medlem i 2026.

Det bemærkes, at der også har været drøftet en model, hvor udpegningen til HF/VUC Nordsjælland "kun" var for to år ad gangen. Imidlertid kan dette ikke lade sig gøre, fordi funktionsperioden er fastlagt ved lov.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

130. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Lisbet Møller (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019