Økonomiudvalget



Referat 05.09.2018 kl. 14:00

Agenda:

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry
Torben Hedelund (A)

131. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

132. Orientering

Sagsbehandling

Lukket punkt

133. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

134. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

135. Bortforpagtning af produktionskøkkener på skolerne

Sagens kerne

Der er behov for en ny løsning vedrørende levering af mad til skoleeleverne efter at produktionen af mad i skolernes produktionskøkkener ophørte med udgangen af 2017. Der søges etableret en løsning, hvor en eller flere forpagtere af skolernes produktionskøkkener etablerer madproduktion til skoleleverne. Der lægges op til, at forpagterne som en supplerende aktivitet også skal have mulighed for at levere mad til nærliggende idrætshaller, mødelokaler og ud af huset via cateringvirksomhed.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der etableres bortforpagtning af skolernes produktionskøkkener med henblik på etablering af madproduktion til skoleelever
  2. at bortforpagtningen kan etablere som op til 5 individuelle forforpagtninger eller som en samlet bortforpagtning
  3. at forpagterne, for at få et incitament til at etablere en god, økonomisk løsning vedrørende mad til skoleeleverne, også får mulighed for at etablere cateringvirksomhed, som udgår fra de pågældende produktionskøkkener. Det indstilles endvidere, at forpagterne får eneret til at levere mad til mødeaktivitet i kommunale hal-faciliteter, primært placeret i samspil med skolerne.
  4. at administrationen undersøger muligheden for, at forpagterne mod betaling kan få mulighed for at råde over andre lokaler til gennemførsel af mødeaktivitet uden for skoletiden.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

For stemte: 5 (Liste V og Liste A)

Imod stemte: 2 (Liste Ø og Liste F). Liste F med følgende begrundelse: idet der i teksten ikke lægges op til at skolebestyrelserne ikke har vetoret, hvis ikke man vil være med i projektet.

Sagsfremstilling

Forløbet frem til nu

I starten af 2016 blev der etableret skolekantiner på de 5 folkeskole-matrikler i Halsnæs Kommune. Desværre viste ordningen sig uforholdsmæssigt dyr, derfor valgte Byrådet at lukke skolekantinerne ned i forbindelse med indgåelse af skoleforliget i foråret 2017. Fra den 1. januar 2018 og frem til den 1. juli 2018 har der herefter været en aftale med et cateringfirma, hvor fra man kunne bestille sin madpakke på en hjemmeside. Efter sommerferien er der etableret forskellige individuelle midlertidige madordninger på skolerne uden nogen overordnet koordinering. Disse løsninger er midlertidige for at give mulighed for at bortforpagte skolernes produktionskøkkener til en eller flere forpagtere, som på nærmere fastsatte vilkår blandt andet skal producere og sælge skolemad til eleverne. Frederiksværk, Melby og Arresø skoler har forlænget aftalen med cateringfirmaet indtil udgangen af september i år. Frederiksværk Skole har endvidere suppleret aftalen med salg af egenproducerede wraps og grovboller. Hundested Skole har derimod midlertidigt ansat en medarbejder på deltid til at servicere eleverne med et varieret udvalg af kantinemad.

Struktur af bortforpagtningen

Det er hensigten at etablere forpagtningsaftaler for hver af kommunens 5 folkeskoler, idet det bemærkes, at samme forpagter kan byde ind på forpagtningen af én, flere eller alle skoler 5 skoler:

  • Arresø Skole, Magleblik
  • Arresø Skole, Ølsted
  • Frederiksværk Skole
  • Hundested Skole
  • Melby Skole

Det bemærkes, at hvis en forpagter vælger at byde ind på alle 5 skoler, så er det sandsynligt, at forpagteren vil samle sin produktion på en adresse, her er produktionskøkkenet på Magleblik et sandsynligt valg.

Principper for bortforpagtningen

Grundlaget for at den skitserede bortforpagtning af produktionskøkkenerne kan finde sted er, at der er tale om overskudskapacitet, som er placeret sådan på de forskellige skoler, at den ikke kan afhændes. Det er i den forbindelse en forudsætning for bortforpagtningen, at aftalerne etableres for en begrænset periode.

Kantinevirksomheden omfatter produktion, servering og salg af mad og konfekturevarer mv. i dertil indrettede lokaler på skolerne, samt i det omfang forpagteren måtte ønske at servicere foreningsaktiviteter i de tilknyttede haller og sportshaller. Målsætningen er, at kantinerne skal drives økonomisk forsvarligt, hvilket bl.a. understøttes ved at kantinedriften baseres på selvbetjening ved skranke og på brugernes egen afrydning efter spisning. Det forudsættes, at forpagterne selv har ansvar for al rengøring af produktionskøkkenerne.

Udlejning af produktionskøkkenet skal ske til markedspris. Der tænkes indgået en aftale med hver forpagter om betaling af en samlet månedlig forpagtningsafgift, som dækker alle omkostninger inklusive leje af produktionskøkkenet, forbrugsudgifter som el, vand, varme, renovation mv. Kommunen skal i denne forbindelse fastlægge hvilke faciliteter som køleskabe, frysere og diverse køkkenmaskiner i produktionskøkkenet, som skal medudlejes og indgå i lejebeløbet. I denne forbindelse skal der endvidere tages stilling til kompensation for slid og afskrivning på udstyret.

Der ydes ikke tilskud til kantinen, f.eks. i form af tilskud til aflønning eller til køb af råvarer. Kantinevirksomheden etableres samtidig på en sådan måde, at kommunen ikke har noget økonomisk ansvar for kantinens driftsmæssige resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse med kantinedriften. Dette sikres ved at der indgås en aftale med en forpagter, som driver en virksomhed med eget CVR-nr.

Det er hensigten at konkurrenceudsætte kantinedriften med jævne mellemrum, f.eks. hvert 4. år, således at der hele tiden er fokus på at etablere den bedst mulige og økonomisk rimelige løsning for skoleelever og i relevant omfang andre brugere af haller og andre involverede faciliteter. På denne måde sikres der også en mulighed for fra politisk hold at etablere en anden løsning inden for en rimelig tid.

Principper om brug af lokalerne i forhold til betaling af leje

Elever og lærere vil i det daglige have adgang til lokaler til indtagelse af mad på skolen, idet de allerede opholder sig i skolens lokaler som følge af undervisningen. Forpagterens salg af mad til elever og ansatte på skolen fordrer således ikke, at de skal leje kantinelokalet eller andre af skolens lokaler.

Forpagteren kan såfremt det ønskes leje overskudskapacitet i de nærliggende haller/klubhuse, f.eks. hvis der er køkken- og kantineområder, som henligger ubenyttede. Her vil de tilsvarende kunne sælge mad mv. til de borgere, som alligevel benytter hallen.

Såfremt forpagter ønsker at sælge måltider til eksterne, bør dette være muligt som ”dørsalg”, i det omfang af maden kan afhentes ved køkkenets varemodtagelse uden passage gennem skolens lokaler. Det indgår også i overvejelserne, om forpagteren skal have mulighed for at benytte lokaler på skolen eller i hallerne og måske i nærtliggende klubhuse til afholdelse af møder o.l. Tanken er, at forpagteren skal have mulighed for at leje lokalerne i det omfang de ikke er booket af andre – f.eks. mod betaling af samme takst som foreninger og andre traditionelle brugere betaler.

Såfremt lejer ønsker at etablere cateringvirksomhed eller salg af mad i hallerne eller klubhusene til andre, skal der opkræves en omsætningsafgift på f.eks. 2 – 4 % vedrørende den del af omsætningen, som måtte vedrøre cateringvirksomhed. Der skal søges fastsat et niveau som betyder, at andre leverandører af cateringmad ikke oplever, at lejer af skolekøkkenet stilles bedre end andre madproducenter, som lejer sig ind andre steder.

Bortforpagtning af lokalerne

Bortforpagtningen af skolekantinerne og eventuelt andre lokaler bør ske i en åben konkurrence, hvor man offentliggør vilkårene for bortforpagtningen.

Inden en konkurrenceudsættelse igangsættes, udarbejdes der et aftalegrundlag, som kan danne grundlag for aftaleindgåelse med den valgte aktør. I den forbindelse skal følgende være fastlagt:

  • Det forventes, at forpagteren tilbyder et dagligt sundt måltid til en overkommelig pris
  • Bortforpagter forventer derudover, at forpagteren etablerer et snævert, men sundt sortiment af færdiglavet mad
  • Hvilke faciliteter kommunen stiller til rådighed for forpagteren, faciliteterne planlægges vedligeholdt for forpagters regning
  • Hvilke muligheder forpagteren tilbydes i forhold til anvendelse af lokalerne til etablering af cateringvirksomhed med salg og produktion af mad ud af huset til selskaber o.l.
  • Hvilke nærliggende faciliteter forpagteren opfordres til at levere mad til
  • Et estimat vedrørende det forbrug af el, vand, varme, renovation mv., som indgår i aftalen
  • Niveau for markedslejen for de pågældende lokaler
  • Omsætningsafgift for mad-omsætning, som vedrører cateringvirksomhed
  • Principper for betaling af leje for ad-hoc leje af andre lokaler end produktionskøkkenerne
  • Der stilles krav om at en andel af salget er baseret på egenproduktion
  • Der må ikke sælges slik og sodavand i skoletiden
  • Forpagteren og dennes medarbejdere skal fremvise børneattest og straffeattest

Vurderingen af niveauet for markedslejen er svær, men fastsættelse af lejen er vigtig. Dels vil det bidrage til forpagters ansvarlighed overfor faciliteterne, dels vil det modvirke ulige konkurrence i forhold til andre mulige leverandører af mad i lokalområdet, f.eks. lokale cafeer eller supermarkeder i det omfang sådanne findes, eller kunne tænkes etableret.

Et forslag til husleje kunne være 1.000 – 2.000 kr. pr. måned for hver skole. Det vil samtidig være relevant at overveje om forpagteren skal stille et depositum eller en bankgaranti på 20.000 – 50.000 kr. Omsætningsafgiften forventes etableret i et niveau på 2–4 %, idet leje af lokaler udover produktionskøkkenet afholdes separat. Sagsfremstillingen vedlægges en beskrivelse af skolernes produktionskøkkener, haller og andre relevante faciliteter.

Tidsplan for etablering

Hurtigst muligt efter beslutningen i Økonomiudvalget om det videre forløb etableres der en høring i forhold til hvilke lokale ønsker hver skolebestyrelse har om kantine-forholdene. Derefter opslås forpagter-stillingerne i samråd med HR ud fra materialer modtaget fra andre kommuner (Favrskov, Albertslund og Frederikssund). Der foretages derefter samtaler med henblik på aftaleindgåelse.

Skitse til tidsplan:

Møde i Økonomiudvalget 5. september 2018

Forberedelse af forpagterkontrakt mv. fra medio september

Høring af skolebestyrelser fra 7. september

Skolebestyrelsernes høringsfrist 24. september

Byrådsmøde 11. oktober

Færdiggørelse af materialer medio oktober

Stillingsopslag offentliggøres medio oktober

Samtaler primo november

Aftaleindgåelser i løbet af november

Start for forpagtere 1. januar 2019

Lov- og plangrundlag

Kommunalfuldmagten.

Folkeskolelovens § 40 stk. 2 punkt 7 om madordning på skolerne.

Folkeskolelovens § 44 stk. 9 om involvering af skolebestyrelserne.

Udbudsloven.

Konsekvenser

Der må påregnes et øget energiforbrug på skolerne, som påregnes dækket gennem forpagtningsafgiften.

Høring, dialog og formidling

Der har løbende være dialog mellem skolelederne og ledelsen af Børn, Unge og Læring om håndtering af udfordringen. Undervejs er skolebestyrelserne blevet orienteret om udviklingen på området og er søgt involveret i etablering af en fremadrettet løsning.
Afhængig af Økonomiudvalgets beslutning vil der være behov for en høring af skolebestyrelserne om, hvordan de ønsker at skolerne agerer inden for de rammer, som udstikkes af Økonomiudvalget. Denne høring skal være afsluttet i god tid inden den planlagte behandling i Byrådet.

Økonomi

Det er målsætningen, at etablere en løsning, som er økonomisk neutral for Halsnæs Kommune. Lykkes det at ansætte forpagtere sådan, som der er lagt op til, så er dette mål inden for rækkevidde.

Bilag

136. Halsnæs Forsyning - ansøgning om garanti for optagelse af lån til Halsnæs Affald A/S, Halsnæs Spildevand A/S, Halsnæs Vand A/S og Halsnæs Forsyning

Sagens kerne

Halsnæs Forsyning A/S fremsender ansøgning om kommunal garanti for lån optaget af Halsnæs Affald A/S, Halsnæs Spildevand A/S, Halsnæs Vand A/S og Halsnæs Forsyning A/S for tilsammen 42,2 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der stilles garanti for lån optaget til anlægsarbejder for følgende beløb:

4,2 mio. kr. til Halsnæs Affald A/S

15,0 mio. kr. til Halsnæs Spildevand A/S

3,0 mio. kr. til Halsnæs Vand A/S

20,0 mio. kr. til Halsnæs Forsyning A/S

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Halsnæs Forsyning A/S anmoder om kommunal garanti for lån optaget til anlægsinvesteringer i 2018/2019 inden for Halsnæs Affald A/S på 4,2 mio. kr., Halsnæs Spildevand A/S på 15 mio. kr., Halsnæs Vand A/S på 3,0 mio. kr. og Halsnæs Forsyning A/S på 20,0 mio. kr.

Anlægsinvesteringerne er godkendt på bestyrelsesmøde i Halsnæs Forsyning den 5. september 2018 sammen med budget 2019 for de enkelte forsyningsvirksomheder.

Anlægsinvesteringerne omfatter i korthed:

Halsnæs Affald A/S

2 stk. lastvogne til brug for transport af kuber og molokker samt et antal containere.

Halsnæs Spildevand A/S

Restfinansiering af transmissionsledningen fra Hundested til Melby renseanlæg.

Halsnæs Vand A/S

Nye fjernaflæsningsmålere i Frederiksværk og Evetofte samt rørarbejdere.

Halsnæs Forsyning A/S

Opførelse af ny fælles administrationsbygning på Havnevej 8 i Frederiksværk.

Som bilag findes budget 2019 og investeringsoversigter for de 3 forsyningsvirksomheder og Halsnæs Forsyning A/S.

Der er foretaget en gennemgang af regnskaberne for de 3 forsyningsvirksomheder og for holdingselskabet. På baggrund heraf vurderes risikoen ved garantistillelsen at være meget lille, og at garantiprovisionen derfor bør fastsættes til det normale generelle niveau på 0,5 %. Se dog økonomipunktet.

Lov- og plangrundlag

  • Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen).
  • Byrådets beslutning af 27. juni 2017 om opkrævning af garantiprovision.

Økonomi

Garantierne forventes ikke at medføre direkte konsekvenser for kommunen. Der er tale om garantier for takstfinansierede "hvile-i-sig-selv" områder, hvor risikoen ved at stille kommunegaranti, som udgangspunkt anses for at være meget lille.

Kommunen kan uden påvirkning for kommunens generelle låneadgang stille garanti for de anførte lån i henhold til lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1.

Kommunen har i foregående år stillet garanti for lån optaget af Halsnæs Forsynings datterselskaber, hvor restgælden pr. 31. december 2017 udgør 67,6 mio. kr.

I henhold til Byrådets beslutning den 27. juni 2017 vil der i forbindelse med kommunale garantier blive opkrævet en garantiprovision, der som udgangspunkt udgør 0,5 % af lånets restgæld ultimo året forinden.

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2019 er der udarbejdet et budgethåndtag, der hæver det generelle niveau for garantiprovisioner fra 0,5 % til 0,75 % af lånets restgæld ultimo året forinden.

Det betyder, at såfremt Byrådet tilvælger dette budgethåndtag, vil der blive opkrævet ca. 317.000 kr. i garantiprovision for de 4 lån, og tilvælges budgethåndtaget ikke, vil garantiprovisionen udgøre ca. 211.000 kr.

Den konkrete lånoptagelse forventes at blive delt mellem 2018 og 2019.

Bilag

137. Hundested Varmeværk A.m.b.a. - ansøgning om garanti for optagelse af lån til udskiftning af gaskedel mv.

Sagens kerne

Hundested Varmeværk A.m.b.a. fremsender ansøgning om kommunal garanti for lån til udskiftning af gaskedel og diverse rørarbejder for i alt 2.564.000 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der stilles garanti for lån for 2.564.000 kr. til Hundested Varmeværk A.m.b.a.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Hundested Varmeværk A.m.b.a. fremsender ansøgning om kommunal garanti for lån til udskiftning af gaskedel og diverse rørarbejder for i alt 2.564.000 kr.

Anlægsarbejderne er godkendt i bestyrelsen og forudsættes gennemført inden årets udgang.

Anlægsarbejderne omfatter:

Udskiftning af gaskedel 1.525.000 kr.

Hundested Varmeværk A.m.b.a. har 2 stk. gaskedler, som blev anskaffet ved etableringen af varmeværket for ca. 30 år siden. Den ene gaskedel er nu meget slidt, har ofte driftsstop og kræver løbende reparationer. Den ønskes derfor udskiftet med en ny og mere moderne gaskedel. Den anden gaskedel er alene anvendt som reserve for den første gaskedel og i forbindelse med spidsbelastninger. Denne gaskedel forventes derfor at kunne køre i mindst 10 år endnu.

Rørudskiftninger 1.039.000 kr.

Der er tale om udskiftninger af rørstrækninger, som efterhånden er 50-60 år gamle:

Hejrebakken, ca. 90 meter

Kærsangervej, ca. 115 meter

Grandsangervej, ca. 115 meter

Rønnebærvej, ca. 100 meter

Som bilag findes regnskab 2017 og investeringsoversigt 2017 - 2022.

Der er foretaget en gennemgang af regnskaberne for Hundested Varmeværk A.m.b.a. På baggrund heraf vurderes risikoen ved garantistillelsen at være meget lille og at garantiprovisionen derfor bør fastsættes til det normale generelle niveau på 0,5 % af restgælden ultimo året forinden. Se dog økonomipunktet.

Lov- og plangrundlag

  • Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen).
  • Byrådets beslutning af 27. juni 2017 om opkrævning af garantiprovision.

Økonomi

Garantien forventes ikke at medføre direkte konsekvenser for kommunen. Der er tale om garanti for et takstfinansieret "hvile-i-sig-selv" område, hvor risikoen ved at stille kommunegaranti, som udgangspunkt anses for at være meget lille.

Kommunen kan uden påvirkning for kommunens generelle låneadgang stille garanti for de anførte lån i henhold til lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1.

Kommunen har i foregående år stillet garanti for lån optaget af Hundested Varmeværk A.m.b.a., hvor restgælden pr. 31. december 2017 udgør 66,5 mio. kr.

I henhold til Byrådets beslutning den 27. juni 2017 vil der i forbindelse med kommunale garantier blive opkrævet en garantiprovision, der som udgangspunkt udgør 0,5 % af lånets restgæld ultimo året forinden.

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2019 er der udarbejdet et budgethåndtag, der hæver det generelle niveau for garantiprovisioner fra 0,5 %. til 0,75 % af lånets restgæld ultimo året forinden.

Det betyder, at såfremt Byrådet tilvælger dette budgethåndtag, vil der blive opkrævet ca. 19.000 kr. i garantiprovision, og tilvælges budgethåndtaget ikke vil garantiprovisionen udgøre ca. 13.000 kr.

Bilag

138. Udligningssamarbejdet i Hovedstaden (under udarbejdelse)

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har siden august 2016 været en del af udligningssamarbejdet Stop Forskelsbehandlingen Nu, som arbejder for en kommunal udligning, der i højere grad end tilfældet er i dag, tilgodeser hovedstadsområdets kommuner, frem for kommuner udenfor hovedstadsområdet. Samarbejdets styregruppe lægger nu op til, at de 34 medvirkende kommuner skal tage stilling til, om de vil fortsætte samarbejdet. I denne sag skal Byrådet drøfte, hvorvidt kommunen fortsat skal deltage i samarbejdet og i givet fald, hvilke krav Halsnæs Kommune skal stille for fortsat at medvirke.

Indstilling

Borgmester Steffen Jensens indstilling vil foreligge på mødet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler, at Halsnæs Kommune træder ud af Udligningssamarbejdet ”Stop Forskelsbehandlingen.nu” i Hovedstadsregionen.

Det er afgørende for Halsnæs Kommunes eventuelle senere genindtrædelse, at samarbejdet nyder bred opbakning blandt kommunerne i Regionen, samt at perspektivet for samarbejdet er, at beskytte Regionen mod yderligere landsudligning fra Øst mod Vestdanmark.

Det er i den forbindelse Halsnæs Kommunes forudsætning, at udligningen kommunerne imellem justeres, så de kommuner, der er mest udfordret økonomisk i Hovedstadsområdet, tilgodeses både i den fremtidige landsudligning og i den fremtidige hovedstadsudligning, og at dette tema ligeledes skal være en del af det fortsatte samarbejde i ”Stop Forskelsbehandlingen Nu”.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommunes deltagelse i udligningssamarbejdet er forbundet med nogle udfordringer. Halsnæs Kommune modtager i 2018 gennem landsudligningen 296 mio. kr. og gennem hovedstadsudligningen 107 mio. kr. Der er med andre ord tale om tilskud, som Halsnæs Kommune er afhængig af at modtage. Samtidig viser beregninger, at Halsnæs Kommune på en række områder bliver underkompenseret i forhold til udligningssystemet. Dette er en af årsagerne til, at kommunen har vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen. Halsnæs Kommune ønsker derfor et udligningssystem, hvor der bliver udlignet mere til kommuner med et reelt behov, og det faktum er i direkte modsætning til de ønsker, som de øvrige kommuner i udligningssamarbejdet har.

Borgmesteren er i dialog med de andre borgmestre i udligningssamarbejdets styregruppe om Halsnæs Kommunes specifikke udfordringer med at deltage i samarbejdet i dets nuværende målsætninger.

Baggrund

Landsudligningen og særligt hovedstadsudligningen har længe været et stærkt debatteret emne på tværs af kommunegrænser. Derfor blev det på et møde i K29 den 28. januar 2016 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at gennemgå og opdatere tidligere materiale vedrørende udligningssystemet med fokus på de særlige problemstillinger, der gør sig gældende i hovedstadsområdet. På et stormøde i Albertslund den 30. august 2016 med 200 deltagere fra de 34 hovedstadskommuner. På konferencen blev det besluttet at oprette et sekretariat samt henholdsvis en politisk- og en administrativ styregruppe med Herlev, Høje-Taastrup, Frederikssund, Albertslund, Gentofte, Glostrup, Roskilde og Region Hovedstaden.

Det blev ligeledes vedtaget, at der fremadrettet skulle arbejdes med følgende budskaber:

• Borgernes rådighedsbeløb er lavere i hovedstadsområdet end i resten af landet

• Kommunerne i hovedstadsområdet sender mere end 12 mia. årligt til resten af landet

• Kommunerne i hovedstadsområdet har lavere service end i resten af landet

• Hovedstadsområdet har flere sociale udfordringer end resten af landet.

Retssag mod staten om kompensation for udlændingeudgifter

Hjørring Kommune har taget initiativ til at afsøge, om der kan samles en række kommuner bag et søgsmål mod staten for at søge kompensation for forkert udligning, der er foregået ud fra et erkendt fejlagtigt datagrundlag.

Baggrunden for søgsmålet er, at en lang række kommuner med få højtuddannede udlændinge samlet har tabt omkring 1 mia. kr. om året i kommunal udligning de seneste år, fordi Danmarks Statistik holdt op med at registrere udlændinges uddannelse helt tilbage i 2006. Det betød, at alle udlændinge herefter blev vurderet som værende uden uddannelse, og dermed fik kommuner med højtuddannede udlændinge tilskud efter udligningskriterierne vedrørende lav uddannelse. Bykommunerne, i især hovedstadsområdet med mange højtuddannede udlændinge, har således på et fejlagtigt grundlag modtaget for stort et tilskud fra den kommunale udligning, mens kommunerne udenfor hovedstaden, som har få højtuddannede udlændinge, har modtaget for lille et tilskud fra den kommunale udligning. Indenrigsministeriet blev gjort opmærksom på fejlen allerede i 2014, men den er først blevet rettet af Danmarks Statistik fremadrettet for 2019.

Fejlen er ikke blevet korrigeret bagud, og der er således mange kommuner, som har mistet 2- og 3-cifrede millionbeløb, mens der er andre kommuner, som uretmæssigt har modtaget beløb af samme størrelsesorden. I den netop indgåede økonomiaftale for 2019 mellem regeringen og KL indgår en ”kompensationsordning”, som sikrer de kommuner, som uretmæssigt har modtaget for højt et tilskud de foregående år, også i 2019 og 2020 modtager et samlet tilskud på samme niveau. Kompensationsordningen kompenserer omvendt ikke de kommuner, som har lidt tab som følge af den forkerte udligning bagudrettet.

Gruppeformænd og administrationen har drøftet muligheden for at indgå i søgsmålet mod staten. Det er vurderingen, at søgsmålet ikke vil være i kommunens interesse i en situation, hvor fokus er på at have en god dialog med ministerier, folketingspolitikere mv. om på den korte bane at tilgodese Halsnæs Kommune økonomisk, og på den lange bane at få gjort tilskuds- og udligningssystemet mere rimeligt.

Fakta om udligning

Landsudligning: Udligning af 61 % af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. I 2018 modtager Halsnæs Kommune 295 mio. kr. i landsudligning.

Hovedstadsudligning: Udligning af 27 % af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. I 2018 modtager Halsnæs Kommune 107 mio. kr. i hovedstadsudligning.

Lov- og plangrundlag

LBK nr 329 af 24/03/2017 - Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

139. Status på behersket ansættelsesstop 2018

Sagens kerne

Byrådet drøftede på sit møde den 22. marts 2018 forslag til initiativer til imødegåelse af kommunens daværende aktuelle økonomiske udfordringer for budget 2018, og besluttede som en del af behandlingen, at indføre et behersket ansættelsesstop.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at status på det beherskede ansættelsesstop tages til efterretning
  2. at det beherskede ansættelsesstop forsætter indtil udgangen af 2018 med henblik på at styrke likviditeten.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Det beherskede ansættelsesstop gælder hele organisationen og for alle faggrupper og indebærer at virksomhedslederne i samråd med deres chefer, ved alle ledige stillinger foretager en kritisk vurdering af behovet for genbesættelse. Dette medfører typisk udsættelse af genbesættelse af stillinger i 1 -2 måneder og denne besparelse samles op i en pulje.

Det var ved vedtagelsen forudsat, at det beherskede ansættelsesstop kunne indbringe en besparelse på 4,2 mio. kr.

Ultimo august 2018 er der opnået en besparelse på 3,725 mio. kr.

Det er Personaleafdelingens vurdering, at den forudsatte besparelse på 4,2 mio. kr. vil være opnået fuldt ud i løbet af september/oktober måned 2018.

På grund af de aktuelle økonomiske udfordringer, kan det overvejes at fortsætte med det beherskede ansættelsesstop på uændrede vilkår i resten af 2018 med henblik på at styrke likviditeten.

Lov- og plangrundlag

Byrådets beslutning af 22. marts 2018.

Konsekvenser

Forslaget har personale- og servicemæssige konsekvenser.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til behersket ansættelsesstop har været forelagt Hoved-MED.

Økonomi

Se sagsfremstilling.

140. Godkendelse af udviklingsbidrag til Region Hovedstaden

Sagens kerne

Regionernes udviklingsopgaver finansieres af et bloktilskud fra staten og et udviklingsbidrag fra kommunerne i den enkelte region. Det er lovbestemt, at regionens kommunalbestyrelser årligt skal tage stilling til udviklingsbidraget, hvis størrelse også er fastlagt ved lov. Regionsrådet kan stille forslag om et forhøjet udviklingsbidrag, i disse tilfælde kan to tredjedele af kommunerne i regionen blokere for stigninger i bidraget, der ligger udover den almindelige pris- og lønudvikling.

Byrådet skal tage stilling til udviklingsbidragets størrelse i 2019. Desuden stiller administrationen forslag om, at administrationen i fremtiden får bemyndigelse til at godkende udviklingsbidragets størrelse, såfremt dette ikke overstiger det lovbestemte beløb.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  1. udviklingsbidraget til Region Hovedstaden for 2019 godkendes.
  2. administrationen bemyndiges til i fremtiden at godkende det årlige udviklingsbidrag til Region Hovedstaden, såfremt dette ikke overskrider den lovbestemte størrelse.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunernes udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger for alle kommuner i den enkelte region og betales årligt. Størrelsen af udviklingsbidraget i den enkelte region fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i Kommunekontaktudvalget. Region Hovedstadens budgetforslag for 2019 indeholder forslag om, at kommunernes udviklingsbidrag for 2019 udgør 135 kr. pr. indbygger. Udviklingsbidraget svarer dermed til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2019 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2018. Regionsrådet kan vælge at stille forslag om et udviklingsbidrag, som ligger ud over det lovbestemte. I disse tilfælde kan to tredjedele af kommunerne i regionen blokere for stigninger i bidraget, der ligger udover den almindelige pris- og lønudvikling.

Der skal gøres opmærksom på, at der i 2019 vil blive foretaget en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag for 2019 som følge af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet af maj 2018. Forenklingen indebærer en opgaveomlægning svarende til en reduktion på 600 mio. kr. Beløbet optages på lov og cirkulæreprogrammet for 2018/2019. Som konsekvens heraf reguleres omprioriteringsbidraget for 2019. Sag om denne regulering forelægges til Byrådets godkendelse, når der ligger en udmelding fra Regionen.

Når midtvejsreguleringen er gennemført og politisk godkendt i Byrådet foreslås det, at administrationen fremover bemyndiges til at godkende det årlige udviklingsbidrag, når der alene sker en pris- og lønfremskrivning, idet der ingen politik er i sagen, ligesom der reelt ikke er noget at beslutte.

Lov- og plangrundlag

Lov om regionernes finansiering.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

141. Forslag til Strategiplan 2018

Sagens kerne

Byrådet vedtog den 22. marts de overordnede emner for Strategiplan 2018 til den kommende Kommuneplan 2021. Hermed fremlægges forslag til Strategiplan 2018 til vedtagelse.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018
Leder af Plan og Byg Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Vedtage forslag til Strategiplan 2018 og
  1. sende forslag til Strategiplan 2018 i offentlig høring i mindst otte uger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 92:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Strategiplan 2018 er udarbejdet med udgangspunkt i det indholdskatalog, der blev vedtaget af Byrådet i marts 2018. Nogle punkter er lagt sammen i strategiplanen for at give nok til et selvstændigt indhold. Enkelte punkter er udeladt i strategiplanen, idet de har udgangspunkt i lovkrav og ikke egner sig til en offentlig debat i forhold til strategiplanen. Der kommer en dialog omkring disse i kommuneplanprocessen.

Strategiplanen er bygget op med et forord og en kort indledning, et antal opslag, der hver især tager udgangspunkt i et eller flere af de vedtagne punkter og endelig en oplistning af den planlægning, der er sket siden den seneste kommuneplan blev vedtaget i 2013.

De enkelte opslag omfatter et eller flere punkter fra indholdskataloget og giver en kort opridsning af situationen i Halsnæs Kommune samt retninger for, hvordan vi gerne ser udviklingen gå i de kommende år. Strategiplanen har udpræget karakter af at være overordnet og meget fremadskuende, hvor kommuneplanen bliver meget mere konkret - men tager udgangspunkt i emnerne fra strategiplanen.

Strategiplanen skal indeholde retninger for alle ønsker om større ændringer i kommuneplanen, da dens formål er at indhente ideer og forslag til nye tiltag - og alternativer hertil.

Strategiplan 2018 indeholder ni opslag om emnerne: by, bolig, kulturarv, erhverv og uddannelse, natur og landskab, klimatilpasning, infrastruktur, turisme og rekreative oplevelser.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Strategiplanen har ikke direkte nogen konsekvenser for borgerne.

Kommuneplan 2021 vil skulle tage udgangspunkt i strategiplanen og må ikke indeholde væsentlige ændringer eller nye tiltag, som ikke er omhandlet i strategiplanen - eller tager udgangspunkt i ændret lovgivning.

Høring, dialog og formidling

Strategiplanen forventes sendt i høring hen over efteråret. Høringsperioden vil blive mindst otte uger som krævet i Planloven.

Ud over, at strategiplanen lægges på hjemmesiden og sendes til de myndigheder med mere, der skal have den, vil der blive lavet en pressemeddelelse om høringen for at skabe lidt mere interesse for planen.

Økonomi

Ingen.

Bilag

142. Fremrykning af boligbyggemulighed på H. J. Henriksensvej i rækkefølgebestemmelserne

Sagens kerne

Ejer af H.J. Henriksensvej 26 i Ølsted ønsker boligbyggemuligheden på en del af sin ejendom fremrykket fra 2022 og frem til 2019. Det kræver en ændring af rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2013.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018
Leder af Plan og Byg Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Byggemuligheden på en del af ejendommen svarende til maksimalt 40 boliger fremrykkes til 2019, og
  1. at der stilles krav om, at der skal være en varieret boligsammensætning størrelsesmæssigt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 94:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Området omkring den tidligere gasbetonfabrik i Ølsted er opdelt i to delområder: Området syd for banen, der er lokalplanlagt til boligformål, og som blot afventer igangsætning af et byggeprojekt, da området i et vist omfang er klargjort. Området nord for banen, som fortsat er erhverv, men i kommuneplanen er udlagt til fremtidigt boligformål fra 2022 og frem.

Ejeren af området nord for banen ønsker at udvikle den vestlige del af området nu og har projektideer til cirka 20 rækkehuse i to etager med i alt 40 boliger. På hele området nord for banen vil der - afhængigt af boligformer - kunne være væsentlig flere boliger. De 40 boliger ønskes udført som boliger på cirka 60 m2. Boligerne opføres med en moderne fortolkning af klassiske byrækkehuse i København - for eksempel Kartoffelhusene ved Østre Farimagsgade. Der er vedlagt skitser for forskellige løsningsmuligheder. Ved senere etaper ønsker bygherre at opføre større lejligheder.

For at kunne realisere projektet skal delområdet fremrykkes i rækkefølgeplanen i Kommuneplan 2013, så det kan udnyttes fra 2019 i stedet for først fra 2022.

Ændringen vurderes at omfatte så få boliger, at det ikke i relation til kommuneplanen vil være vanskeligt. Men der må stilles spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at udlægge yderligere areal til boligformål lige ved siden af et område (Vibjerg), der har været lokalplanlagt til boligformål i over 11 år uden, at et byggeri er påbegyndt eller ansøgt endnu. Den lange stilstand skyldes i et vist omfang krisen på boligområdet. Umiddelbart vil det kunne virke mest hensigtsmæssigt at give allerede klargjorte arealer mulighed for at blive udnyttet og dermed færdiggjort fremfor at fremrykke et naboområde, men da der er tale om forholdsvis få boliger, og markedet udvikler sig hastigt i disse år, vurderes dette ikke at have den store betydning.

Vibjerg vil kunne rumme cirka 130 boliger i fuldt udbygget tilstand og udgør hovedparten af den aktuelle rummelighed i Ølsted-området. Der har senest været opført et større antal boliger i Ølsted i årene 2005-2008, hvor der tilgik omkring 140 boliger.

Administrationen vurderer, at en fremrykning af rummeligheden på 40 boliger nord for banen ikke vil have den store betydning for det samlede billede i Ølsted. Det vurderes heller ikke, at 40 yderligere boliger vil vælte planlægning på for eksempel skole- og pasningsområdet - det vil måske endda kunne understøtte de nuværende udviklingsønsker for skolen. Fremrykkes rummeligheden, og afsættes boligerne nemt, er det ikke utænkeligt, at ejer vil søge at få fremrykket rummeligheden for resten af arealet også.

Administrationen vurderer, at der ved imødekommelse af ønsket fra bygherre bør stilles krav om en variation i boligernes størrelser, således at ikke alle boliger bliver på 60 m2, men der også blive større boliger på fx 75-85 m2, så vi sikrer en rimelig variation i boligudbuddet og de enkelte områder.

Vedtages det at fremrykke rummeligheden, vil det skulle ske gennem et kommuneplantillæg.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018, Lov om planlægning.

Konsekvenser

En fremrykning af byggemuligheden på et mindre areal nord for banen vurderes umiddelbart kun at få mindre konsekvenser for udbygningen og færdiggørelsen af det allerede udlagte og klargjorte boligområde Vibjerg.

Høring, dialog og formidling

Et kommuneplantillæg - og lokalplan - skal i høring i mindst fire uger.

Økonomi

Ikke aktuelt.

Bilag

143. Kompensationsarealer for nyt byzoneudlæg Torup Syd

Sagens kerne

Som et første skridt i planarbejdet med udlæg af nyt byzoneområde til boligformål i Torup ved Hvidelandsgården forestår at udpege eksisterende byzoneområder til boligformål, som skal tilbageføres til landzone eller ændres til andet end boligformål (men fastholdes i byzone).

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018
Leder af plan og byg, Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at tilbageføre 53.890 m2 af følgende arealer til landzone - eller ændre anvendelsen til rekreativt formål i byzone:

  1. Matr.nr. 7as øst for Høje Tøpholm
  1. Lille del af matr.nr. 7ap øst for Høje Tøpholm
  1. Større del af matr.nr. 11n ved Gl. Evetoftevej på Hanehoved
  1. Del af matr.nr. 13g og 14c syd for Hanehovedvej på Hanehoved.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 93:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Det planlagte nye boligområde ved Hvidelandsgården i Torup er på i alt 53.890 m2. Hele arealet foreslås overført til byzone til boligformål i forbindelse med nødvendige nye lokal- og kommuneplanlægning for området.

Udvalget for Miljø og Plan besluttede 11. april 2018 at det videre planarbejde med blandt andet Torup Syd skulle ske gennem kommuneplantillæg (og lokalplan). Første skridt er at udpege de arealer, der skal kompensere for det nye byzoneudlæg til boligformål. Administrationen anbefaler at pege på tre arealer - et ved Høje Tøpholm bestående og to ved Hanehoved, som i alt involverer fem matrikler eller dele heraf. Alle områder er i dag udlagt til boligformål i kommuneplanen og ligger i byzone.

Arealet øst for Høje Tøpholm har en mindre attraktiv beliggenhed, og må anses som et tiloversblevent restareal efter de store nedrivninger på Høje Tøpholm.

Arealerne på Hanehoved er lavtliggende, der er meget dårlige jordbundsforhold, grundvandet står højt, og de tilstedeværende plantearter tyder på, at arealerne ikke er velegnede til boligformål. Det har ved flere lejligheder før været forsøgt at anvende arealet til boligformål, men de fleste gange er det strandet på de store følgeudgifter til fundering.

Disse tre arealer giver det nødvendige areal. Sammen med et tilsvarende areal på Hanehoved vil der desuden også være areal nok til at overføre et areal til byzone, boligformål i Kregme - hvilket vil blive behandlet i en separat sag.

Administrationen vurderer, at arealet i Torup er væsentligt bedre egnet til boligformål end de tre foreslåede kompensationsarealer. Alle de kompensationsarealer, der peges på, ejes af kommunen. Arealerne kan ses på det vedhæftede kortbilag.

I henhold til Planloven og Fingerplanen kan der ikke blot udlægges nye byzonearealer til boligformål, hvis der ikke kan dokumenteres et større behov for nye arealer end der er til rådighed for en 12 årig periode. Halsnæs Kommunes eksisterende rummelighed rækker - også med udgangspunkt i den kraftigt stigende interesse for at bygge boliger - til 14-15 år, hvorfor det er nødvendigt at udpege kompensationsarealer ved nyudlæg.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Fingerplan 2017.

Konsekvenser

Konsekvensen ved arealbyttet vil være, at de tre kommunalt ejede arealer ikke vil kunne sælges og anvendes til boligformål. Da arealerne dog forbliver i byzone, vil de eventuelt kunne ændres til boligformål på et senere tidspunkt, når rummeligheden er blevet mindre end behovet i de efterfølgende 12 år - eller ved at bytte med andre arealer.

Konsekvensen vil desuden være, at det bliver muligt at udlægge et nyt areal til boligformål i Torup, som kan være med til at understøtte landsbyens positive udvikling. Området vurderes at kunne blive et attraktivt boligområde, omend det gennem sin bolig- og områdestruktur ikke vil være attraktivt for alle boligsøgende - det vil afhænge af boligtypen, man søger.

Høring, dialog og formidling

Selve arealbyttet skal ske gennem et kommuneplantillæg. Det vil skulle i høring i henhold til de almindelige regler i Planloven.

Erhvervsstyrelsen kan forventes at have en særlig interesse for tillægget, da arealregnskaberne er en af de nu færre planlægningsmæssige forhold, hvor de stadig skal varetage de nationale interesser.

Økonomi

Da ingen af de tre arealer har været påtænkt solgt i budgetperioden, vil der ikke være nogen umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunen. På længere sigt vil byttet umuliggøre et salg af arealerne - til boligformål, men det vurderes umiddelbart, at arealernes attraktion er så lille, at den potentielle indtægt også vil være meget ringe.

Bilag

144. Endelig vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan 06.26 i Kregme

Sagens kerne

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 06.26 har været i høring 8. maj til 8. juni 2018. Der er indkommet tre bemærkninger til projektet. Lokalplantillægget fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Bilaget er rettet jævnfør Udvalget for Miljø og Plan's beslutning. Administrationen vurderer, at ændringen er så væsentlig, at den skal sendes i 14 dages høring. Vedtager Byrådet at fastholde ændringen, vil planen kun blive betragtet som endelig, hvis der ikke kommer indsigelse mod ændringen i den efterfølgende høring. Ellers fremlægges sagen til beslutning igen.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018
Leder af plan og byg, Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Vedtage tillæg nr. 1 til lokalplan 06.26 for et boligområde i den sydlige del af Kregme endeligt og
  1. offentliggøre lokalplantillægget.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

For udvalgets indstilling stemte: 5 (Liste A og Liste V)

Imod stemte: 2 (Liste Ø og Liste F)

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 89:

Torben Hedelund (A) stillede ændringsforslag om, at der gives tilladelse til beplantning med stedsegrønne planter

For stemte: Torben Hedelund (A), Steen Hasselris (V), Thomas Møller Nielsen (V) og Janne Haulik Jørgensen (A)

Imod stemte: Anja Rosengreen (F), Walter G. Christophersen (O) og Helle Vibeke Lunderød (A)

Ændringsforslaget godkendt.

Direktionens indstilling anbefales med ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Forslaget til lokalplantillægget har været i høring i lidt over fire uger, og der er indkommet tre bemærkninger. Der er redegjort nærmere for bemærkningerne i det vedlagte bilag.

Administrationen har vurderet de indkomne bemærkninger og foreslår, at der gennemføres enkelte mindre ændringer, som der er redegjort nærmere for i bilaget.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Lokalplanen bliver lidt mere fleksibel på nogle punkter, hvor der er oplevet lidt for snævre bindinger i praksis. Desuden fjernes et par uhensigtsmæssigheder i bestemmelserne, og et par forhold er blevet tydeliggjort.

Høring, dialog og formidling

Forslaget har været i høring i lidt over fire uger i henhold til planlovens regler.

Der er indkommet tre høringssvar.

Økonomi

Ingen.

Bilag

145. Forslag til lokalplan for et boligområde ved Åsebro

Sagens kerne

Ejeren af arealet ønsker at realisere et byggeprojekt, og i den forbindelse er der udarbejdet Lokalplanforslag 04.79 for et boligområde ved Åsebro.

Forslaget består af 40 boliger fordelt på fem punkthuse med otte lejligheder i hver med tilhørende grønne fællesarealer og fælleshus.

Mødedeltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018

Leder af Plan og Byg Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Forslag til lokalplan 04.79 for 5 punkthuse i to plan ved Åsebro vedtages med henblik på udsendelse til offentlig høring og

2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering jævnfør den udarbejdede miljøscreening - se bilag.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede, at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på yderligere sagsbehandling. Sagen genoptages i Udvalget for Miljø og Plan.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 91:

Jf. Godkendelse af dagsordenen, foreslog Anja Rosengreen (F), at sagen blev taget af dagsordenen, idet kommuneplanen alene tillader bebyggelse i 1½ plan i det pågældende område, mens udkastet til lokalplan lægger op til bebyggelse i to plan. Udvalget ønsker ikke udarbejdet et kommuneplantillæg, der tillader to plan i det pågældende område.

For stemte: Anja Rosengreen (F), Torben Hedelund (A), Helle Vibeke Lunderød (A) og Jannik Haulik Jørgensen (A)

Imod stemte: Steen Hasselris (V), Thomas Møller Nielsen (V) og Walter G. Christophersen (O), idet de intet har imod byggeri i to plan.

Sagen går videre til Byrådet, som har den endelige beslutningskompetence i sagen.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget 04.79 for et boligområde ved Åsebro omfatter området matrikel 3f, Evetofte By, Melby. Området er omfattet af kommuneplanramme 4.B4, som udlægger det til boligformål.

Forslaget indeholder fem punkthuse i to plan, som i alt indeholder 40 lejligheder. Lejlighederne varierer i størrelse fra 70 m2 til 83 m2.

Lokalplanforslaget indeholder grønne fællesområder, legeplads samt et fælleshus.

Yderligere vil der blive etableret faciliteter til lokal afledning af regnvand i forbindelse med byggeriet.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse om Lov om planlægning nr. 287 af 16. april 2018.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Boligprojektet indeholder moderne boliger i god kvalitet.

Boligerne vurderes at være et plus for det samlede boligområde ved Åsebro.

Høring, dialog og formidling

Administrationen og bygherre har haft en yderst konstruktiv dialog i forløbet omkring projektforslaget.

Forslaget til lokalplanen skal i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

146. Forslag til lokalplan for udbygning af Skolen ved Havet

Sagens kerne

Skolen ved Havet, der er en privatskole i Hundested, ønsker at udvide og er fremkommet med forslag til lokalplan for udvidelsen.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018
Leder af Plan og Byg, Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Forslag til lokalplan 09.6 for en skole på Lyngbakken i Lynæs vedtages som forslag og sendes i høring, og
  1. der ikke udarbejdes miljørapport.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 90:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der fremlægges forslag til lokalplan nr. 09.6 for en skole på Lyngbakken i Lynæs. Skolen ved Havet ønsker mulighed for udbygning til 125 elever og er kommet med et projekt, der er behandlet i administrationen.

Skolen har på baggrund af behovsanalyser vurderet, at en størrelse med et elevtal på maksimum 125 er den størrelse, som er optimal at bygge videre på.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udbygning af skolen dels med en tilbygning til den eksisterende skolebygning og dels med et aktivitetslokale til musikundervisning, rytmik med mere. Forslaget opstiller desuden retningslinjer for bebyggelse, trafik og udenomsarealer.

Administrationen vurderer, at dette projekt har en størrelse, der ikke belaster området i væsentlig grad i forhold til trafik. Projektet holder en bebyggelsesprocent på ca. 21, der er normalt for de øvrige skoler i kommunen offentlige som private.

Det er administrationens vurdering, at området kan bære, at skolen udbygges til at kunne rumme op til 125 elever. Det vurderes også, at 125 elever er det maksimale antal elever, området kan bære. Der bør således ikke gives mulighed for yderligere udvidelse af skolen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018

Kommuneplan 2013

Konsekvenser

Kommunen kan til enhver tid gennemføre en planlægning, der sikrer muligheden for – eller hindrer muligheden for, at et projekt kan gennemføres. Dette følger af §§ 13 og 14 i planloven.

Følgende forhold kan inddrages i planlægningen: Områdets karakter, trafikale forhold, ønsker om videre udvikling i en anden retning (fx kun boliger), fastholdelse af et områdes form, en vurdering af at området ikke kan bære et projekt og andre hensyn, der kan være af lokal karakter.

Høring, dialog og formidling

Der har været en løbende dialog med Skolen ved Havet i forhold til at få skabt et projekt, der kan indpasses i området. Der er blandt arbejdet med ordentlige trafikale løsninger og byggeriets omfang og udseende.

Et lokalplanforslag vil blive sendt i 8 ugers offentligt høring.

Der er givet en 1 årig midlertidig tilladelse til en pavillonbygning, der skal benyttes som klasseværelse, indtil der er vedtaget en ny lokalplan.

Økonomi

Lokalplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Bilag

147. Funkisvej. Istandsættelse af privat fællesvej

Sagens kerne

Administrationen har den 5. april 2018 holdt vejsyn på Funkisvej med henblik på at få vejen istandsat med et nyt asfaltslidlag.

Udvalget skal træffe beslutning om omfanget af istandsættelsen samt en fordeling af udgifterne.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 22. august 2018

Leder af Trafik og Veje, Jeppe Schmidt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Funkisvej istandsættes med nyt asfaltslidlag etc.

2. Udgifterne fordeles mellem boligejerne langs vejen, Halsnæs Kommune og Hundested Fjernvarme, jf. sagsfremstillingen

3. Der meddeles en udgiftsbevilling på 160.000 kr. og en indtægtsbevilling på 200.000 kr. til istandsættelse af Funkisvej i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 22. august 2018, pkt. 95:

Udvalget stemte indledningsvist om, hvorvidt Torben Hedelund (A), er inhabil i sagen.

For stemte: Helle Lunderød (A), Janik Haulik Jørgensen (A), Thomas Møller Nielsen (V), Sten Hasselriis (V) og Walter G. Christophersen (O).

Imod stemte: Anja Rosengreen (F).

Torben Hedelund (A) forlod mødelokalet under behandling af sagen.

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Funkisvej er en privat fællesvej i byzone. Vejen er asfalteret, ca. 150 m. lang og 5 m. bred. Den starter ved Søndergade og slutter efter et stort længdefald i en grus-/vendeplads ved fjorden. Vejen har mange store slaghuller og krakeleringer og bør have udlagt et nyt slidlag af asfalt hurtigst muligt. Udgiften til istandsættelsesarbejderne skønnes til ca. 200.000 kr. inkl. moms.

Administrationen holdt vejsyn på Funkisvej den 5. april 2018. Der har efterfølgende været en høringsperiode fra den 19. april - 14. maj 2018. Alle tilstedeværende på vejsynet var enige om, at vejen skulle istandsættes.

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1, protokol (referat) fra vejsynet inklusiv udgiftsfordeling og kort. Bilag 2, indsigelserne fra høringen. Bilag 3, ændret udgiftsfordeling.

De væsentligste indsigelser fra vejsynet og i høringsperioden er gennemgået i nedenstående:

1. Istandsættelsen ønskes så billig pris som mulig.

Ad 1. Asfalttykkelsen reguleres ned fra 175 kg/m2 i forslaget til 110 kg/m2 i udbuddet. Afregningen vil dog ske efter forbrug.

Istandsættelsen:

Vejen regnes istandsat med en opretning af vejen med tagprofil og et slidlag af asfalt. Der laves efter aftale med beboerne kun tagprofil i den midterste del af vejen, ca. 4 m., som afgrænses af nedløbsbrønde i begge sider. Profilet i vejens sider vendes så vidt muligt, så der også her er fald mod nedløbsbrøndene.

Udlægningen af asfalt vil komme i udbud blandt tre entreprenører. Inden det nye slidlag udlægges, vil alle huller og lunker blive oprettet, og nedløbsbrøndene efterses og repareres i nødvendigt omfang. Brolægning etc. i private indkørsler reguleres ikke, men asfalttykkelsen ved indkørslerne reguleres for så vidt muligt at undgå gener ved indkørslerne.

Der er to vejbelysningslygter på vejen, som vurderes at være tilstrækkelig på den blinde vej.

Inden Funkisvej istandsættes, er det aftalt med Hundested Fjernvarme, at de skal renovere en fjernvarmeledning i vejen. Det er planlagt til ultimo august 2018.

Udgiftsfordelingen

På private fællesvej i byzone skal udgifterne fordeles efter ejendommenes benyttelse. Der er ikke noteret virksomheder på Funkisvej. På Funkisvej er alle ejendomme åben lav boligbebyggelse på nær gruspladsen for enden af vejen, som er en del af strandmatriklen og ejes af Halsnæs Kommune. Funkisvej giver via gruspladsen adgang til stranden, og Forsyningen har tillige et teknisk anlæg (overløbsbygværk) placeret på pladsen. Anlægget tilses efter behov.

Boligerne sættes alle til 1 part, og kommunens andel (gruspladsen) sættes til 1 part.

Hundested Fjernvarme deltager i udgifterne med den procentvise andel af vejen, som de graver op. Hundested Fjernvarme skal betale ca. 12 % af udgifterne til et nyt asfaltslidlag.

Udgiftsfordelingen er ændret i forhold til den på vejsynet forelagte. Den ændrede udgiftsfordeling fremgår af bilag 3.

Der vil udover entreprenørudgifterne blive pålagt administrative udgifter i forbindelse med behandling af sagen. Det vil primært være kommunale lønudgifter, da sagen håndteres uden

eksterne rådgivere.

Lov- og plangrundlag

Privatvejsloven

Konsekvenser

Vejens funktion forbedres, og levetiden forøges.

Høring, dialog og formidling

Der er holdt vejsyn på Funkisvej den 5. april 2018 med efterfølgende høringsperiode.

Udvalgets afgørelse vil blive sendt til de vejberettigede på Funkisvej.

Økonomi

Finansiering af istandsættelsen:

Udgiftsbevilling: 160.000,- kr.

Indtægtsbevilling: 200.000,- kr.

Indtægtsbevillingen er højere en udgiftsbevillingen, da beboerne skal betale moms af beløbet.

Bilag

148. Anlægsbevilling - Anlægspulje Unge- og kulturcentret

Sagens kerne

Med budgetvedtagelsen for 2018-2021 afsatte Byrådet en anlægspulje til Unge- og kulturcentret. Rådighedsbeløbet for 2018 søges frigivet med specifikation af, hvilke formål puljen ønskes prioriteret til.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 280.000 kr. til Unge- og Kulturcentret finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet det resterende beløb på 120.000 kr. tilføres kommunekassen.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 21. august 2018, pkt. 68:

Direktionens indstilling blev sat til afstemning.

For stemte: Sarah Lindemann Thøgersen (A), Annette Westh (A) og Olaf Prien (F)

Imod stemte: Walther G. Christophersen (O), Frederik Germann (V) og Michael Thomsen (V), idet de er imod bevilling af solafskærmning på grund af den alvorlige økonomiske situation.

Direktionens indstilling anbefales ikke.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A).

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budgettet for 2018-2021 afsatte Byrådet en anlægspulje på 400.000 kr. til Unge- og kulturcentret til eksempelvis IT-udstyr.

Bestyrelserne i Unge- og kulturcentret har behandlet forslag til anvendelse af midlerne i 2018 og ønsker en anlægsbevilling til følgende:

1. Solafskærmning/mørklægning til 130.000 kr.

2. Rullegitter multimedie/musik til 100.000 kr.

3. Værksted punktudsugning til 50.000 kr.

Herunder følger en kort beskrivelse af de enkelte punkter.

Solafskærmning i multisal og cafeen

Der er behov for at kunne mørklægge multisalen og caféen, når der skal afvikles events, teater og musikalske arrangementer.
Solafskærmningen består af en total løsning med elektriske rullegardiner i salen og gardiner i cafeen, herunder afskærmning til balkonen og loftsvinduer.

Midlerne til solafskærmningen er endnu ikke disponeret.

Rullegitter

I byggeriet af Unge- og kulturcentret er der ikke taget fuldt højde for beskyttelse af de værdigenstande der skal være i bygningen. Derfor har det været nødvendigt med etablering af rullegitter.

Udgiften dækker indkøb og opsætning af metalrullegitter for at sikre værdier og inventar på 1. sal mod indbrud, hvor der blandt andet er musik, optage- og PC-udstyr.

På 1. sal er der en del glasnødudgange, som gør Unge- og kulturcentret sårbart mod indbrud. Derfor er det vurderet nødvendigt med etablering af rullegitter. Det er etableret i samarbejde med Halsnæs Kommunes Sikkerheds- og risikokoordinator.

Unge- og kulturcentret har allerede disponeret disse midler.

Værksted punktudsugning
Der er indkøbt luftrenser og gennemført flytning af udsugning fra Kregme Skole i forbindelse med etablering af værkstedsfaciliteter. Der er tale om en tilskud til at kunne dække udgiften, som ellers primært dækkes af driften i 10. klasse. Dette etableres i samarbejde med Ejendomscentret.

Unge- og kulturcentret har allerede disponeret disse midler.

Lov- og plangrundlag

Ungdomsskoleloven nr. 438 af 8. maj 2017.

Bekendtgørelse af lov om musik nr. 32 af 14. januar 2014

Økonomi

Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb. Der resterer 120.000 kr. i puljen i 2018.

Afledt drift på rullegitteret er på 2.500 kr. årligt, som dækkes af Unge- og kulturcentres driftsbudget.

149. Indtægts- og udgiftsbevilling fra pulje som en del af Dagtilbudsaftalen

Sagens kerne

I 2018 har regeringen indgået en aftale vedrørende finansloven. På baggrund heraf udmelder Børne- og socialministeriet ansøgningspuljer som en del af dagtilbudsaftalen. Puljerne er målrettet udsatte børn og unge, og omhandler for dagtilbud

1) Flere pædagoger i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner

2) Faglig og ledelsesmæssigt kompetenceløft

3) Forsøg med målrettede indsatser og

4) Førstehjælpskurser til personale i dagtilbud.

Halsnæs Kommune har søgt de 2 første og er blevet imødekommet på disse. De øvrige 2 er ikke tilgængelige endnu.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der fra

1. 2018-2021 meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på 2.780.654 kr. til flere pædagoger i institutioner med mange udsatte børn

2. 2018-2022 meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på 717.204 kr. til faglig og ledelsesmæssig kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 21. august 2018, pkt. 72:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A).

Sagsfremstilling

Området Børn, Unge og Læring har søgt tilskud fra socialstyrelsens ansøgningspulje, idet der som et resultat af Dialog på dagtilbudsområdet viste sig et behov for at rette et vist fokus på arbejdet med særligt udsatte børn og et ønske om at udvikle på kvaliteten i dagtilbud - særligt på ledelseskompetencer og på særlige pædagogiske kompetencer.

Vedrørende puljen til flere pædagoger til institutioner med mange udsatte børn, blev der søgt til 5 institutioner i alt. De kunne indeholdes indenfor den udspecificerede målgruppe. Ved tildeling blev det vurderet fra styrelsens side, at alene Børnehuset Arresø, Skovfogedlodden havde en andel på over 46,63 % børn i særlig udsatte positioner, som der skulle til for at opnå andel af den samlede pulje. Den konkrete procentandel er først kendt ved tildeling, idet tildelingen sker i forhold til hvor mange ansøgere, der søgte andel i den samlede pulje. Midlerne kan alene anvendes på den bemeldte institution, og kan således ikke fordeles efter et andet kommunalt skøn. Udbetaling af tilskuddet er betinget af, at det tillægges oveni det vedtagne årlige budget.

Vedrørende puljen til kompetenceløft er der ydet støtte til 95 kommuner med et samlet tilsagnsbeløb på 164,2 mio. kr.. Puljemidlerne skal opfylde kravene om relevans, faglighed og organisatoriske krav vedrørende regeringens udspil om Stærke Dagtilbud.

Høring, dialog og formidling

De 5 institutioner vedrørende udsatte børn har været involveret i ansøgningen.

Alle institutioner er underrettet om ansøgningen af midlerne til kompetenceudviklingen - herunder vurdering af dagplejens mulighed for at kunne imødekomme kompetenceaktiviteterne i forhold til den forestående omorganisering.

Økonomi

Puljen vedrørende mange udsatte børn

Tilskud 2018: 499.564 kr.

Tilskud 2019: 912.436 kr.

Tilskud 2020: 912.436 kr.

Tilskud 2021: 456.218 kr.

Tilskud i alt: 2.780.654 kr.

Puljen vedrørende til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne

Tilskud i 2018 til brug i hele perioden: 353.630 kr.

Tilskud til brug i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2022: 363.574 kr.

Tilskud i alt 717.204 kr.

Det samlede tilskud skal fordeles så 211.130 kr. anvendes til dagplejen og de 506.074 kr. anvendes på faglige fyrtårne og ledelse.

Beløbene skal bruges til undervisningsafgift og vikardækning.

Bilag

150. Fastsættelse af serviceniveau i indsats for ordblinde elever

Sagens kerne

Det er et politisk ønske, at der skal laves en strategi for indsatser for ordblinde børn i Halsnæs Kommune. Børn, Unge og Læring har derfor i samarbejde med kommunens læsekonsulent udarbejdet vedlagte strategi "Indsats for ordblinde elever i Halsnæs Kommune". Strategien skal sikre, at alle ordblinde elever i Halsnæs Kommune modtager sammenlignelige tilbud, således at der ikke er forskel på indsatserne på folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Der udarbejdes i forbindelse med strategien en ensartet handleplan vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem i forhold til understøttelse af elevens læsekompetencer. I den forbindelse vil der ske en inddragelse af forældre til børn med dysleksi

Lovmæssigt er kommunen forpligtet til at give ordblinde elever et fyldestgørende tilbud. Strategien har til formål at fastlægge niveau for indsatsen, så den er fyldestgørende.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender strategien "Indsats for ordblinde elever i Halsnæs Kommune" samt fastlægger serviceniveauet i strategien ved vedtagelsen af budget 2019-2022

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 21. august 2018, pkt. 71:

Direktionens indstilling anbefales.

Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet og Ordblindeforeningen. Begge høringssvar er vedhæftet som bilag.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A).

Sagsfremstilling

I forbindelse med arbejdet med at lave strategien "Indsats for ordblinde elever i Halsnæs Kommune" har der været fokus på, at skolerne skal lave et ensartet tilbud til elever, der er ordblinde.

Eleverne kan nu blive testet for ordblindhed i slutningen af 3. klasse, og det er efterfølgende kommunens opgave at sikre, at eleverne får et fyldestgørende tilbud.

Administrationen i Børn, Unge og Læring ser to scenarier:

Scenarie 1:

Skolerne fordeler egne midler i henhold til strategien. Alle elever, der er testet ordblinde, får et kursus på 40 lektioner i året, efter de er blevet testet. Undervisningen foregår på små hold.

Undervisningen varetages af en lærer med uddannelse metoden VAKS (VælgAfKodningsStrategi)

Dette er en minimumsindsats, som sikrer, at alle elever får nogle strategier, de kan bruge i forhold til deres læsning/skrivning fremover, men denne etårige indsats sikrer ikke implementering, og der er ingen opfølgning og træning i brug af metoderne.

Scenarie 2:

Alle elever, som er testet ordblinde, tilbydes et målrettet kursus på 40 lektioner årligt i 3. til og med 6. klasse. Undervisningen skal laves på små hold.

Når eleverne er testet ordblinde, går undervisningen fra at være forebyggende til at være målrettet mod at give ordblinde elever strategier og værktøjer, som kan kompensere for deres vanskeligheder. Her er it-understøttende hjælpemidler også en væsentlig faktor. Dette inddrages i undervisningen i alle fag.

Der beregnes et hold pr. årgang på skoler med to spor og to hold pr. årgang på hold med tre spor.

Undervisningen varetages af en lærer med uddannelse i fx VAKS (VælgAfKodningsStrategi).

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Konsekvenser

Ved scenarie 1 vil skolerne tilbyde et absolut minimum i forhold til undervisning af børn, som er testet ordblinde. Tilbuddet vil være ens for alle elever, og der vil være ringe mulighed for individuel opfølgning.

Scenarie 2 er en indsats over 4 skoleår, hvilket giver mulighed for tydelig opfølgning og megen repetition af det indlærte. Endvidere er der fokus på at få elevernes indlærte metoder implementeret i den almene undervisning. Det giver eleverne større selvhjulpenhed i forhold til stillede opgaver, og det stiller de ordblinde elever bedre i forhold til afgangsprøverne og det videre studievalg.

Strategien justeres efter den økonomi, som besluttes, således serviceniveauet er et styrende parameter.

Økonomi

Scenarie 1 er udgiftsneutralt, da det holdes inden for skolernes egen økonomi.

Scenarie 2 betyder en tilførsel af midler til skolerne. Udgiften er på 1,09 lærerstilling svarende til 569.350 kr. årligt. Midlerne fordeles til de fem skolematrikler efter en fordelingsnøgle.

Bilag

151. Tilsyn med kommunens rådighedsadministration 2. kvartal 2017

Sagens kerne

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop afsluttet tilsynet med Halsnæs Kommunes Rådighedsadministration for 2. kvartal 2017. STAR vurderer, at Halsnæs Kommune generelt har velfungerende procedurer til at opfange, registrere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten. Da tilsynet efter loven skal forelægges byrådet, får udvalget hermed sagen til orientering.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning, og at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at tilsynsrapporten drøftes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 21. august 2018, pkt. 51:

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Sagsfremstilling

STAR gennemførte i november 2017 rådighedstilsyn i Halsnæs Kommune for 2. kvartal 2017. Tilsynet bestod af i alt 22 stikprøver.

Ud af de 22 stikprøver, udgik fire af sagerne fra tilsynet, typisk grundet de pågældende personers overgang til selvforsørgelse.

I de resterende 18 sager, var der i 2. kvartal 2017 tale om 20 negative hændelser. Heraf har STAR vurderet, at 18 af de 20 negative hændelser er administreret korrekt, hvorfor sagerne er henlagt uden bemærkninger. To af hændelserne henlægges med fejl.

  • I det ene tilfælde traf kommunen, på baggrund af personens manglende registrering som arbejdssøgende, afgørelse om sanktion efter Aktivlovens § 38. Personen blev herefter gentilmeldt i jobcentret samme dag. Kommunen foretog fradrag i kontanthjælpen for en periode, hvor personen var tilmeldt som arbejdssøgende, hvilket er i strid med reglerne.
  • I det andet tilfælde traf kommunen, som følge af personens udeblivelse fra tilbud i to dage, afgørelse om sanktion efter Aktivlovens § 36. Ifølge fraværsregistreringen på sagen, udeblev personen efterfølgende 2 dage mere fra tilbuddet, og kommunen tog i denne sag ikke stilling til eventuel yderligere sanktion.

Sammenfattende vurderer STAR, at kommunens praksis er velfungerende, og konkluderer, at kommunen med fordel kan sætte fokus på at sikre korrekt sanktionering i alle sager.

Lov- og plangrundlag

Aktivloven § 13 d, stk. 5 .

Økonomi

Ej relevant.

Bilag

152. Tilsagn om tilskud fra puljen til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør

Sagens kerne

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse blev ved udvalgsmødet d. 3. maj 2018 orienteret om, at Halsnæs kommune har ansøgt om midler fra Udlændinge- og Integrationsministeriets pulje til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør. Ansøgningen blev imødekommet d. 1. juni 2018. Tilsagnsbeløbet lyder på i alt 1.600.000. kr. fordelt over et 3½ årigt projekt, der løber fra 1. august 2018 til 31. december 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1.600.000 kr.

Bevillingen fordeler sig med:

646.000 kr. i 2018/2019

477.000 kr. i 2020 og

477.000 kr. i 2021.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 21. august 2018, pkt. 52:

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Sagsfremstilling

Integrations- og beskæftigelsesambassadøren skal have fokus på integrationsindsatsen og implementering af best practice i Halsnæs kommune, så kommunen bliver bedre til at tilrettelægge forløb, der sikrer gode match mellem flygtning og virksomhed, og som imødekommer virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Ambassadøren skal have et særligt fokus på at få unge flygtningekvinder i ordinært job.

For nærmere information om projektet henvises til dagsordenspunkt nr. 31 fra udvalgsmødet den 3. maj 2018.

Økonomi

Det samlede tilsagnsbeløb på 1.600.000 kr. vil blive bevilget over følgende tre rater:

  • 646.000 kr. i 2018/2019
  • 477.000 kr. i 2020
  • 477.000 kr. i 2021

153. Sundhedshus - udflytninger

Sagens kerne

I forbindelse med udflytningen af Sundhedshuset er der udarbejdet nye forslag til placering af enheder i Træning og Aktivitet og Hjemmeplejen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget godkender forslag til ændringer, og at forslaget sendes i høring, hvorefter sagen endelig behandles i Byrådet.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses og Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 31. august 2018, pkt. 68:

Direktionens indstilling godkendt. Sagen videresendes til Byrådet

Udvalget for Ældre og Handicappede, 31. august 2018, pkt. 76:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Træning & Aktivitet flyttede, som følge af udfordringer med skimmelsvamp, ud af Sundhedshuset i Frederiksværk. Solskinsforeningen og Aktiviteten blev flyttet til Tømrergade 9, Hundested - bag ved Medborgerhuset. Træningsenheden blev flyttet til Nørregade 87 (Storebjergskolen).

På Byrådsmødet den 21. juni 2018 blev det besluttet at sælge bygningen til Forsyningstilsynet. På den baggrund blev det besluttet at gøre flytningen af Træning & Aktivitet til Nørregade 87 til en permanent løsning.

Nyt forslag

Der er udarbejdet nye forslag til placering for alle enheder i Træning & Aktivitet og dele af Hjemmeplejen.

Årsagen til, at der fremlægges nye forslag, er, at administrationen er blevet præsenteret for en beregning for flytningen af den del af Sundhedshuset, der vedrører Storebjergskolen, hvor det oprindelige estimat overskrides med ca. 3.9 mio. kroner.

De nye forslag er udarbejdet under medvirken af lederne af de enheder, som er i spil.

Overordnet set vil forslaget betyde, at:

  • Aktiviteten og Solskinsforeningen flytter fra Tømrergade 9 til Sundhedshuset ved Hundested Plejecenter, Søndergade 81
  • Hjemmeplejen i Hundested distrikt og Sygeplejeklinikken flytter fra Sundhedshuset ved Hundested Plejecenter til Nørregade 87 (Storebjerg)
  • Træningsenhed af Træning og Aktivitet flytter fra Sundhedshuset ved Hundested Plejecenter over i den store dagligstue på Hundested Plejecenter
  • Selvtrænerne bliver i Sundhedshuset ved Hundested Plejecenter

Forslaget vil betyde en mindre omfattende ombygning af de eksisterende lokaler.

Udover den øgede udgift på 3.9 mio. kroner vil det planlagte forslag medføre, at der skal foretages renoveringer i konstruktioner, der kan indeholde sundhedsfarligt materiale. Rapport fra Dansk Miljøanalyse, modtaget den 28.8.18, viser, at der vil kunne findes sundhedsfarligt materiale i bygningskonstruktionerne. Målinger, der også er foretaget af Dansk Miljøanalyse, viser imidlertid også, at der ikke er konstateret hverken PCB eller andre sundhedsskadelige koncentrationer i indeluften.

Der skal ikke ansøges om anvendelsesmæssige ændringer af bygninger, idet aktiviteterne i bygninger vil være inde for samme område.

For borgerne vil forslaget have den konsekvens, at de, alt efter ærinde, skal tage til en ny adresse. Det skal dog bemærkes, at de berørte adresser ligger indenfor en strækning på 900 m.

For medarbejderne vil forslaget have den konsekvens, at flere vil blive berørt af flytningerne end i det oprindelige forslag.

Den oprindelige tidsplan forventes overholdt, hvilket vil sige, at Aktiviteten og Solskinsforeningen vil kunne flytte ind 1. februar 2019.

Ved det nye forslag forventes en besparelse på 250.000 kr.

Høring, dialog og formidling

Sagen behandles på Byrådsmødet den 13. september. Høringsperioden er fra 31.august til 10. september kl 8.

Ældrerådet orienteres om den korte høringsperiode og høringsmaterialet udsendes til ældreråd, handicapråd og alle berørte MED-udvalg efter udvalgsmødet.

Økonomi

Før det nye forslag blev aktuelt, ville der være en budgetoverskridelse på 3.820.000 kroner. I dette beløb er der ikke afsat midler til håndtering af eventuelle sundhedsskadelige materialer eller screening af indeklimaet. I det nye forslag forventes det, at der kan opnås en besparelse på 250.000 kroner.

Bilag

154. Orientering om proces for udvikling af udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes nye politiske styringsdokument, Fælles om fremtiden, blev vedtaget i Byrådet den 21. juni 2018.

Hvert af fagudvalgene skal i løbet af efteråret definere nogle konkrete målsætninger for deres områder som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Udvalgsformanden vil på mødet orientere kort om planerne for udvikling af udvalgsmålsætninger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalgsformandens orientering tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget.

Beslutning

Borgmesteren kommer med oplæg til udvalgsmålsætninger for Økonomiudvalget og der lægges 1 time oveni et normalt møde, hvor målsætningerne drøftes.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Det er en fortælling om Halsnæs Kommune, som skal erstatte de brændende platforme som overordnet politisk styringsdokument.

Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune de kommende 4 år.

Pejlemærkerne i Fælles om fremtiden er holdt på et overordnet niveau. Det er de med den hensigt, at hvert af fagudvalgene hen over efteråret skal arbejde med at definere nogle mere konkrete målsætninger for deres respektive områder.

Udvalgsformanden vil på mødet orientere kort om de konkrete planer for udviklingen af udvalgsmålsætninger.

Fælles om fremtiden er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

155. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019