Økonomiudvalget



Referat 03.10.2018 kl. 15:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry (Ø)
Torben Hedelund (A)

161. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

162.

Sagsbehandling

Lukket punkt

163. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

164. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

165. Anlægsbevilling - Stålsat By 2018

Sagens kerne

Stålsat By er Frederiksværks strategiske byudviklingsprojekt, der arbejder med at synliggøre Frederiksværks industrihistorie, forbedre byens rum og pladser samt formidle byens historie. I denne sag frigives rådighedsbeløb til arkitektfaglig rådgivning og projektledelse, så arbejdet med at få realiseret byrum i Krudtværket og bymidten kan igangsættes hurtigst muligt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 300.000 kr. til rådgivning og projektledelse i 2018. Bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 26. september 2018, pkt. 91:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommuner har i september 2018 modtaget en donation fra A. P. Møllerfonden på 16,8 mio. kr. til bl.a. at etablere forbindelse mellem Krudtværksområdet og Nordtorvet, forlænge 'boardwalken' Kystlinjen, bearbejdning af landskab og grønne elementer i Krudtværksområdet, oprensning og opstramning af Krudtværkskanalen samt skiltning af historiske huse i området. Projekterne kræver rådgivning fra Stålsat Bys rådgiverteam af arkitekter og ingeniører. Der er et stort behov for at komme i gang med arbejdet allerede i 2018 bl.a. pga. de mange myndighedsgodkendelser, det kræver at arbejde i en by med fredninger og store naturværdier. Samtidig er der behov for midler til intern projektledelse, da en del af de grønne projekter vil blive løst af medarbejder i kommunen, som udover at projektere også skal inddrage berørte borgere, foreninger, erhvervsliv.

Gennem indsatser i Stålsat By er der de sidste år gennemført en række opgraderinger af Frederiksværks byrum. Allégade med promenade, træplantning og belægning er blevet realiseret. Der er anlagt en lege- formidlingsplads på Valsetorvet. Der er skabt en sti om midlertidige aktiviteter på Valseværksplænen. Området ved Turbinehuset er åbnet op, og senest er der indrettet et træningsområde ved gymnasiet 'Kobberzonen' i samarbejde med Nordea-fonden. På Krudtværksområdet vil der i efteråret 2018 kunne åbnes nye byrum med ny belægning, belysning og forbedret cykelforhold skabt i samarbejde med Realdania.

For fortsat at kunne udvikle byen og styrke Frederiksværk som besøgssted søges midler frigivet til:

  • 200.000 kr. til arkitektfaglig rådgivning til projekter på Krudtværket og i bymidten
  • 100.000 kr. til intern projektledelse, herunder fundraising, kvalificering af projekter samt inddragelse af borgere, foreninger og erhvervsliv i konkrete projekter

De resterende rådighedsbeløb på 200.000 kr. disponeres til rådgivningsbistand på konkrete byrumsprojekter i Frederiksværk i 2019.

Lov- og plangrundlag

I november fremlægges en sag for byrådet om hvilke elementer af Stålsat By som fondsbevillingen fra A. P. Møllerfonden giver mulighed for realisering.

Konsekvenser

Stålsat By sikrer en høj kvalitet ved forskønnelser og byudvikling i Frederiksværk, så byens særlige struktur og industrihistorie indtænkes. Samtidig bidrager Stålsat By til, at der skabes synergi mellem byens funktioner som fx klimatilpasning, forbindelser, mødesteder og understøttelse af handelslivet.

Høring, dialog og formidling

Stålsat By har en åben og nytænkende tilgang til inddragelse af borgere og brugere i byudviklingen. Det betyder, at områdets brugere og borgere inddrages tidligt i projekterne og gerne på nye måder. Stålsat By handler om at skabe stærke fællesskaber og øge stoltheden i byen. Senest har der med placering af Unge og Kulturcenteret i Krudtværksområdet været fokus på inddragelse af forskellige interessenter i området gennem arbejdet i særudvalget § 17 stk. 4 - udvalget. Stålsat By vil fortsætte inddragelsen af erhvervsliv, foreninger, unge og borgere i byens udvikling. Stålsat Bys aktiviteter og byrum formidles fortsat via www.staalsatby.dk, ligesom der bruges Facebook og Instagram.

Industrihistorien i Frederiksværk er central i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Derfor vil der blive arbejdet med nye formidlingsinitiativer, der vil gøre Frederiksværk et besøg værd.

Økonomi

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2018. Rådighedsbeløbet er afsat på anlægsoversigten for Stålsat By i 2018. Beløbet frigives til arkitektrådgivning på Krudtværksområdet og i bymidten samt intern projektledelse.

Det resterende rådighedsbeløb disponeres til brug i 2019.

166. Budget 2019-2022 - 2. behandling af budgettet

Sagens kerne

Byrådet foretog den 13. september 2018 1. behandling af forslag til budget 2019-2022 og besluttede at sende forslaget videre til 2. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Samtidig blev der vedtaget en tidsplan for den videre budgetbehandling.

I overensstemmelse med tidsplanen fremsendes budgetforslaget fra 1. behandlingen hermed med tekniske korrektioner til 2. behandling.

Først på Byrådsmødet indgår eventuelle ændringsforslag i sagen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler punkt 1 i nedenstående indstilling til Byrådet.

  1. Godkender de teknisk baserede budgetændringer indarbejdet i budgettet, jf. bilag 1

Direktionen indstillet, at Byrådet

  1. Beslutter hvilke af de politisk fremsendte ændringsforslag, der skal indarbejdes i budgettet, jf. bilag som først indgår i sagen til Byrådets møde
  2. Godkender hovedoversigten og bevillingsoversigten jf. bilag 2 og 3 med eventuelle budgetmæssige konsekvenser af godkendte ændringsforslag
  3. Godkender investeringsoversigten jf. bilag 4 med eventuelle budgetmæssige konsekvenser af godkendte ændringsforslag - herunder at der meddeles anlægsbevillinger for i alt 9,633 mio. kr. vedrørende de anlægsprojekter, som fremgår i kolonnen "Bevilling budget 2019"
  4. Godkender indtægtsbevilling til optagelse af lån i 2019 i overensstemmelse med den forudsatte lånoptagelse i det endeligt vedtagne budget - herunder, at administrationen bemyndiges til at optage de vedtagne lån i overensstemmelse med den opgjorte låneramme og under iagttagelse af kommunens finansielle strategi
  5. Godkender takstbladet jf. bilag 5 med eventuelle budgetmæssige konsekvensrettelser af godkendte ændringsforslag
  6. Godkender ændringer i pris- og lønreguleringen i overslagsårene som konsekvens af godkendte ændringsforslag
  7. Godkender en indtægtsbevilling på 8,0 mio. kr. til budget 2018 vedrørende optagelse af lån, som konsekvens af budgettets forudsætninger om lånoptagelse i 2018 - herunder, at administrationen bemyndiges til at optage lånet i overensstemmelse med den ledige låneramme for 2018 under iagttagelse af kommunens finansielle strategi
  8. Godkender, at rådighedsbeløb for 1,0 mio. kr. vedrørende sammenlægning af tandklinikker fremrykkes til afholdelse i 2018 herunder at der gives en anlægsbevilling til denne del af anlægssummen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Borgmesteren fremlagde til 1. behandlingen af budgettet i Byrådet den 13. september 2018 et budgetforslag, som bl.a. baserede sig på følgende forudsætninger for budgetåret 2019:

• Kommuneskat: Skatteprocenten fastsættes til 25,7 og udskrivningsgrundlaget baserer sig på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvilket er uændret i forhold til 2018

• Grundskyld: Grundskyldspromillen fastsættes til 34, hvilket er uændret i forhold til 2018

• Dækningsafgift: Dækningsafgiften er baseret på, at der i lighed med 2018 opkræves dækningsafgift på forretningsejendomme med 5,0 promille. For offentlige ejendomme opkræves der alene dækningsafgift på regionale og statslige ejendomme

• Kirkeskat: På baggrund af provstiudvalgets budget er kirkeskatten fastsat til 0,85 %, hvilket er uændret i forhold til 2018.

• Låneoptagelse: Ud over lån til energibesparende foranstaltninger på 16,1 mio. kr. og lån til finansiering af provenutab ved indefrysning af ejendomsskatter på 18,2 mio. kr., optages der lån for i alt 47,1 mio. kr. i 2019 og 2020 til finansiering af anlægsprojekter, primært ny skole i Frederiksværk. Herudover er der forudsat optagelse af ekstra 8,0 mio. kr. i lån vedrørende regnskabsåret 2018. Idet denne ekstraordinære lånoptagelse indgår som en forudsætning for såvel den løbende likviditet over budgetperioden, som i de budgetterede udgifter til renter og afdrag i 2019-2022, indstilles det, at der samtidig med vedtagelsen af budgettet godkendes en indtægtsbevilling på 8,0 mio. kr. til budget 2018, og at administrationen bemyndiges til at hjemtage lånet i overensstemmelse med den ledige låneramme under iagttagelse af kommunens finansielle strategi.

Tekniske ændringsforslag

Efter 1. behandlingen er der fremkommet følgende ændringer af teknisk karakter, som er indarbejdet i oplægget til Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet:

• Kirkeskat: Kirkeskatten er konsekvensberegnet i forhold til henholdsvis udskrivningsgrundlag og budgetoplæg fra provstiudvalget, hvilket giver en netto merindtægt på 2,1 mio. kr. i 2019. Merindtægten indgår i opgørelsen af det samlede mellemværende vedrørende den kirkelige ligning, som forudsættes at være udlignet ved udgangen af budgetperioden. Dette indebærer en årlig udgift på 0,7 mio. kr. i overslagsårene 2020-2022.

• Driftsudgifter: Bordfald af tidligere indarbejdet afledt drift for kr. 20.000 årligt vedrørende hastighedsnedsættelse m.v. på Haldvejen.

Hovedoversigten og bevillingsoversigten for 1. behandlingsforslaget inkl. de tekniske korrektioner vedrørende kirkeskat og driftsudgifter fremgår af bilag 2 og 3.

Pris- og lønregulering

Efter budgettets godkendelse vil der ske en konsekvensberegning af pris- og lønreguleringen vedrørende overslagsårene som konsekvens af godkendte ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet. Der vil blive tale om mindre beløb.

Servicedriftsrammen

Servicedriftsudgifterne udgør 1.520,7 mio. kr. og lå dermed 14,5 mio. kr. under den beregnede servicedriftsramme for Halsnæs Kommune. Derudover er der afsat en bufferpulje på 15,3 mio. kr.

Effektiviseringer

Der er i lighed med budgettet for 2018-2021 indarbejdet en forudsætning om, at der årligt tilvejebringes effektiviseringer for 1 % af driftsbudgettet, svarende til ca. 19 mio. kr. Med det foreliggende budgetforslag resterer der at blive konkretiseret effektiviseringer for 10,8 mio. kr. i 2020, 28,5 mio. kr. i 2021 og 47,3 mio. kr. i 2022.

Anlæg

Det samlede anlægsbudget udgør 85,9 mio. kr. i 2019, 87,9 mio. kr. i 2020, 50,2 mio. kr. i 2021 og 39,8 mio. kr. i 2022 og er nærmere specificeret i bilag 4, Investeringsoversigt 2018-2022.

Med henblik på at effektivisere den politiske proces vedrørende bevilling af anlægsprojekter indstilles det, at der samtidig med budgettets vedtagelse godkendes anlægsbevillinger til følgende projekter med de i investeringsoversigten anførte rådighedsbeløb i 2019:

  • Jordforsyning: Salg og markedsføring med 50.000 kr.
  • Jordforsyning: Salg og markedsføring, Kregme Syd med 200.000 kr.
  • Jordforsyning: Byggemodning Kregme Syd med 4.900.000 kr.
  • Dagpasning: Renovering af legepladser med 500.000 kr.
  • Demokrati: Stålsatte Byrum med 500.000 kr.
  • Natur og Miljø: Kystsikring med 1.000.000 kr.
  • Arealpleje: Fodboldbanepleje med 250.000 kr.
  • Ejendomsvedligeholdelse: Energibesparende investeringer med 2.033.000 kr.
  • Aktivitetstilbud til ældre: Motionsrum og brugerkøkken - Aktivitetshuset i Hundested med 200.000 kr.
  • Tandpleje: Ny tandklinik - samling af tandplejen med 1.000.000 kr. (kun den del som afsættes i 2018 bevilliges i forbindelse med budgetvedtagelsen).

I det omfang de politiske ændringsforslag vil omfatte ændringer til ovenstående projekter, vil de tilhørende anlægsbevillinger blive konsekvensrettet. Tilsvarende vil der blive taget stilling til, om der i ændringsforslagene er nye anlæg, som det vil være hensigtsmæssigt at meddele anlægsbevillinger til i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Likviditet

Budgetforslaget indebærer en gennemsnitlig likviditet på 89,0 mio. kr. i 2019, faldende til 66,4 mio. kr. i 2021 og derefter stigende til 71,1 mio. kr. i 2022. I forhold til lovgivningen skal kommunen overholde "kassekreditreglen", der tilsiger, at kommunens gennemsnitlige likviditet et år tilbage i tiden altid skal være positiv.

Særlige tilskud

Kommunen har for 2019 fået udmeldt et tilskud på 26,0 mio. kr. som økonomisk vanskeligt stillet kommune. Der er i overslagsårene 2020-2022 forudsat et tilskud på samme beløb.

Kommunen har for 2019 fået udmeldt et finansieringstilskud på 17,1 mio. kr. Der er i ikke budgetteret med finansieringstilskud i de efterfølgende år.

Takster

Der er mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet foretaget justering af taksterne på enkelte områder. De reviderede takster fremgår af vedhæftede takstbilag, jf. bilag 5. De foretagne genberegninger har ikke givet anledning til tekniske korrektioner af de budgetterede indtægter fra 1. behandlingsforslaget.

Såfremt der med Byrådets 2. behandling vedtages budgetmæssige ændringer på de takstfinansierede områder, vil de takstmæssige konsekvenser heraf blive korrigeret efterfølgende i det endelige takstbilag.

De politisk fremsendte ændringsforslag

Følgende datoer gælder for den videre behandling af Budget 2019-2022:

• Den 1. oktober 2018 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af ændringsforslag.

• Den 4. oktober 2018 kl. 8.00: Tidsfrist for indsendelse af underændringsforslag.

• Den 11. oktober 2018: Byrådets 2. behandling af budgetforslaget.

De ændringsforslag, der er modtaget til den fastsatte tidsfrist, vil blive sammenstillet af administrationen - herunder konsekvensrettet i forhold til de tekniske budgetændringer - og fremsendt til Byrådets medlemmer til brug for eventuelle fremsættelser af underændringsforslag.

Ændringsforslag og underændringsforslag vil indgå i Byrådets 2. behandling af budgetforslaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse: I følge Styrelseslovens § 37 skal forslaget til kommunens budget for det kommende år samt tre overslagsår udarbejdes senest den 15. oktober året forud for det kommende budgetår. Budgetforslaget skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum.

Konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af det tekniske budget fremgår af bilagsmaterialet.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til 1. behandlingsbudget blev den 14. september 2018 udsendt til de formelle høringsberettigede parter med høringsfrist til den 27. september 2018 kl. 12.00.

De indkomne høringssvar er tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Det vedtagne budget fastlægger kommunens økonomiske rammer for 2019-2022.

Bilag

167. Forventet regnskab pr. 31. juli 2018

Sagens kerne

Det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 estimerer det forventede regnskabsresultat for 2018, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende den 31. juli 2018. Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber, som forelægges politisk. De udarbejdes pr. ultimo februar, april, juli og oktober, og forelægges i april, juni, september og december.

Det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 blev kort præsenteret på budgetseminaret den 30. august, idet resultatet indgår som forudsætning for det tekniske budget for 2019-2022.

I forudsætningen for budget 2019-2022 (og dermed også i budgetsimulatoren) er det dog forudsat, at der i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 gennemføres tiltag, der reducerer forbruget på servicerammen med 9,3 mio. kr. (således at servicerammen overholdes i 2018) og ultimo 2018 likviditeten forbedres med 8,5 mio. kr.

Økonomiudvalget og Byrådet behandlede den 13. september 2018 det forventede regnskab. I forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab, godkendte Byrådet de tillægsbevillinger, som fremgår af det forventede regnskab (afsnit 2.4). Det forventede regnskab forelægges derfor alene for udvalgene til orientering og drøftelse.

Økonomiudvalget blev på mødet den 13. september 2018 orienteret om de foreslåede tiltag til at reducere serviceforbrug og likviditet i 2018. Disse forslag fremsendes i denne sag som supplement til det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 til både drøftelse og beslutning. Der er nærmere redegjort for tiltagene og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 2 til dagsordenen.

Tilføjelse til sagens behandling i Økonomiudvalget og Byrådet: Bilag 2 er tilpasset i forhold til behandlingen på fagudvalgene, idet tiltag på Træning og Aktivitet er flyttet fra Udvalget for Ældre og Handicappede til Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, som Træning og Aktivitet hører ind under.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget

1. drøfter sit økonomiske ansvarsområde i det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 herunder de godkendte tillægsbevillinger.

2. drøfter de foreslåede tiltag på udvalgets område og anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger, jf. bilag 2.

Derudover indstiller Direktionen, at:

3. Byrådet godkender de foreslåede tillægsbevillinger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales for så vidt angår Økonomiudvalgets område, ligesom fagudvalgenes indstillinger anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 24. september 2018, pkt. 72:

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område.

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 84:

Ad 1. Drøftet

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 25. september 2018, pkt. 58:

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område.

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Udvalget for Ældre og Handicappede, 25. september 2018, pkt. 79 :

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område.

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

"Mindreforbrug for visiteret kørsel" er under et forkert udvalg i oversigten. Punktet har været behandlet i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 119:

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område.

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 26. september 2018, pkt. 92:

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område.

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

LIKVIDITET

Der forventes et likviditetstræk i 2018 på 35,5 mio., hvilket er en forringelse på 39,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som indebar en forøgelse af likviditeten på 4,3 mio. kr.

I forhold til forventet regnskab pr. 30. april 2018 er det en forværring på 39,6 mio. kr.

En del af merudgifterne er bevilligede efter vedtagelsen af det oprindelige budget. Afvigelsen til korrigeret budget er således mere begrænset. Det udgør et merforbrug på 13,9 mio. kr.

Forventet laveste gennemsnitlige likviditet er på 94,3 mio. kr. i 2018, hvilket er en forbedring i forhold til oprindeligt budget (79,7 mio. kr.) på 14,6 mio. kr. Årsagen hertil er, at ultimo likviditeten i 2017 var bedre end forventet ved udarbejdelsen af budgettet for 2018-2021, som tog udgangspunktet i forventet regnskab pr. 31. juli 2017. Forværringen i løbet af 2018 slår først delvist igennem hen mod slutningen af 2018 for at slå helt igennem med 39,8 mio. kr. i 2019.

RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet
  • Udgifter til fripladser på pasningsområdet
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet
  • Vedligeholdelsesbudgetterne vedrørende kommunale ejendomme

Hovedposterne i det forventede regnskab sammenholdes nedenfor med det korrigerede budget, idet denne afvigelse afspejler de ikke bevilgede udgifter og indtægter:

INDTÆGTER

Der forventes 21,9 mio. kr. i mindreindtægter i forhold til korrigeret budget, hvilket hovedsageligt skyldes midtvejs- og efterregulering af bloktilskud (PL og overførsler til borgerne), beskæftigelsestilskud og tilskud vedrørende kommunal medfinansiering.

DRIFT

Der forventes samlet set 7,6 mio. kr. i merudgifter i forhold til korrigeret budget. Her er indregnet områdernes konkrete forventninger til forventet regnskab samt et generelt restbudget på 10,0 mio. kr.

De 7,6 mio. kr. i merforbrug indeholder store forskelle mellem de forventede resultater på de enkelte områder, idet der er et stort forventet merforbrug på området vedrørende børn og unge med særlige behov, en mere begrænset budgetoverskridelser på beskæftigelsesområder, sundhedsområdet og bygningsvedligehold. Til gengæld forventes der et mindreforbrug på administrationsudgifterne.

Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. juli 2018, som er vedhæftet som bilag.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Serviceudgifterne forventes at ligge 9,3 mio. kr. over den korrigerede servicedriftsramme. I denne opgørelse er indregnet et forventet generelt mindreforbrug på 10,0 mio. kr.

Som følge af det forventede merforbrug i forhold til servicerammen, er der i organisationen iværksat en række tiltag, som skal sikre, at servicedriftsrammen ikke overskrides. Disse tiltage vil blive præsenteret på Økonomiudvalgsmødet.

ANLÆG

Der forventes 15,6 mio. kr. mindre i anlægsudgifter i 2018 i forhold til det korrigerede budget. De anlægsprojekter, der har de største afvigelser er Ny skole i Frederiksværk, UKC, Renovering af MLI Klubhus og Stålsat By.

I korrigeret budget indgår 8,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017. Der forventes på nuværende tidspunkt ingen væsentlige overførsler på anlæg til 2019, idet Ny skole i Frederiksværk og Stålsat By nulstilles i forbindelse med de indstillede bevillinger i dette forventede regnskab, idet udgifterne til disse projekter i stedet er indarbejdet i budget 2019-2022.

IMØDEGÅELSE AF OVERSKRIDELSE AF SERVICERAMME

Der er udarbejdet særskilt notat, som beskriver tiltag til imødegåelse af den forventede overskridelse af servicerammen i 2018.

Notatet beskriver de konkrete initiativer fordelt på udvalg, samt konsekvenserne for både serviceudgifter og likviditet i 2018 og i budget 2019-2022. Det fremgår også af notatet, hvilke af initiativerne, som indstilles som tillægsbevillinger.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodellen for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab blev behandlet på Økonomiudvalgets og Byrådets møder den 13. september og behandles i Hoved-MED den 24. september 2018.

Økonomi

I forbindelse med forventet regnskab indstilles der alene tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, hvor der ikke tidligere er bevilget budget til. På Byrådsmødet den 13. september blev der på den baggrund godkendt tillægsbevillinger for et samlet nettobeløb på 10,9 mio. kr., jf. opgørelsen afsnit 2.4 i forventet regnskab.

I bilag 2 vedrørende tiltag til imødegåelse af overskridelsen af servicedriftsrammen indgår konkrete forslag til negative tillægsbevillinger for et samlet beløb på 6,3 mio. kr., herunder 1,0 mio. kr. vedrørende yderligere besparelser i forhold til det beherskede ansættelsesstop, som blev iværksat i forbindelse med genåbningen af budgettet i marts måned. Disse bevillinger forventes endeligt godkendt på Byrådets møde i oktober efter behandling i de enkelte fagudvalg.

Ud over de konkrete bevillinger medfører de imødegående tiltag forbedringer i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli på 3,7 mio. kr. Disse vil ikke blive bevilget, men vil indgå i de kommende forventede regnskaber, idet der er tale om reduktioner af indmeldte merforbrug eller udsættelse af forbrug til 2019.

Bilag

168. Bortforpagtning af produktionskøkkener på skolerne med resultat af høring

Sagens kerne

Byrådet har på sit møde i september 2018 besluttet, at der er behov for en ny løsning vedrørende levering af mad til skoleeleverne efter at produktionen af mad i skolernes produktionskøkkener ophørte med udgangen af 2017.

Fokus i en ny løsning er, at en eller flere forpagtere etablerer madproduktion til skoleeleverne i skolernes produktionskøkkener. Disse forpagtere skal have mulighed for at levere mad til nærliggende idrætshaller, mødelokaler og ud af huset via cateringvirksomhed.

Sagen har nu været i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg, og der er i den forbindelse modtaget kommentarer vedrørende en række forhold.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. beslutningen om at etablere bortforpagtning af skolernes produktionskøkkener fastholdes med henblik på etablering af madproduktion til skoleelever.
  2. bortforpagtningen etableres som op til 5 individuelle forpagtninger eller som en samlet bortforpagtning.
  3. forpagterne, for at få et incitament til at etablere en god, økonomisk løsning vedrørende mad til skoleeleverne, også får mulighed for at etablere cateringvirksomhed, som udgår fra de pågældende produktionskøkkener. Det indstilles endvidere, at forpagterne får eneret til at levere mad til mødeaktivitet i de nærliggende kommunale hal-faciliteter.
  4. administrationen undersøger muligheden for, at forpagterne mod betaling kan få mulighed for at råde over andre lokaler til gennemførsel af anden mødeaktivitet med servering (uden for skoletiden).
  5. der i muligt omfang tages højde for de i høringen modtagne opmærksomhedspunkter vedrørende bortforpagtningen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, dog udgår forpagternes eneret under punkt 3 (sidste sætning i punkt 3 udgår) og der skal være mulighed for at købe uden forudbestilling.

For stemte: 5 (Liste A og Liste V)

Imod stemte: 2 (Liste F og Liste Ø)

Sagsfremstilling

Forløbet frem til nu

I starten af 2016 blev der etableret skolekantiner på de 5 folkeskole-matrikler i Halsnæs Kommune. Desværre viste ordningen sig uforholdsmæssigt dyr, derfor valgte Byrådet at lukke skolekantinerne ned i forbindelse med indgåelse af skoleforliget i foråret 2017. Fra den 1. januar 2018 og frem til den 1. juli 2018 har der herefter været en aftale med et cateringfirma, hvor fra man kunne bestille sin madpakke på en hjemmeside. Efter sommerferien er der etableret forskellige individuelle midlertidige madordninger på skolerne uden nogen overordnet koordinering. Disse løsninger er midlertidige for at give mulighed for at bortforpagte skolernes produktionskøkkener til en eller flere forpagtere, som på nærmere fastsatte vilkår blandt andet skal producere og sælge skolemad til eleverne. Frederiksværk, Melby og Arresø skoler har forlænget aftalen med cateringfirmaet indtil udgangen af september i år. Frederiksværk Skole har endvidere suppleret aftalen med salg af egenproducerede wraps og grovboller. Hundested Skole har derimod midlertidigt ansat en medarbejder på deltid til at servicere eleverne med et varieret udvalg af kantinemad.

Struktur af bortforpagtningen

Det er hensigten at etablere forpagtningsaftaler for hver af kommunens 5 folkeskoler, idet det bemærkes, at samme forpagter kan byde ind på forpagtningen af én, flere eller alle skoler 5 skoler:

  • Arresø Skole, Magleblik
  • Arresø Skole, Ølsted
  • Frederiksværk Skole
  • Hundested Skole
  • Melby Skole

Det bemærkes, at hvis en forpagter vælger at byde ind på alle 5 skoler, så er det sandsynligt, at forpagteren vil samle sin produktion på en adresse, her er produktionskøkkenet på Magleblik et sandsynligt valg.

Principper for bortforpagtningen

Grundlaget for at den skitserede bortforpagtning af produktionskøkkenerne kan finde sted er, at der er tale om overskudskapacitet, som er placeret sådan på de forskellige skoler, at den ikke kan afhændes. Det er i den forbindelse en forudsætning for bortforpagtningen, at aftalerne etableres for en begrænset periode.

Kantinevirksomheden omfatter produktion, servering og salg af mad og konfekturevarer mv. i dertil indrettede lokaler på skolerne, samt i det omfang forpagteren måtte ønske at servicere foreningsaktiviteter i de tilknyttede haller og sportshaller. Målsætningen er, at kantinerne skal drives økonomisk forsvarligt, hvilket bl.a. understøttes ved at kantinedriften baseres på selvbetjening ved skranke og på brugernes egen afrydning efter spisning. Det forudsættes, at forpagterne selv har ansvar for al rengøring af produktionskøkkenerne.

Udlejning af produktionskøkkenet skal ske til markedspris. Der tænkes indgået en aftale med hver forpagter om betaling af en samlet månedlig forpagtningsafgift, som dækker alle omkostninger inklusive leje af produktionskøkkenet, forbrugsudgifter som el, vand, varme, renovation mv. Kommunen skal i denne forbindelse fastlægge hvilke faciliteter, som køleskabe, frysere og diverse køkkenmaskiner i produktionskøkkenet, som skal medudlejes og indgå i lejebeløbet. I denne forbindelse skal der endvidere tages stilling til kompensation for slid og afskrivning på udstyret.

Der ydes ikke tilskud til kantinen f.eks. i form af tilskud til aflønning eller til køb af råvarer. Kantinevirksomheden etableres samtidig på en sådan måde, at kommunen ikke har noget økonomisk ansvar for kantinens driftsmæssige resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse med kantinedriften. Dette sikres ved, at der indgås en aftale med en forpagter, som driver en virksomhed med eget CVR-nr.

Det er hensigten, at konkurrenceudsætte kantinedriften med jævne mellemrum, f.eks. hvert 4. år, således at der hele tiden er fokus på at etablere den bedst mulige og økonomisk rimelige løsning for skoleeleverne og i relevant omfang andre brugere af haller og andre involverede faciliteter. På denne måde sikres der også en mulighed for fra politisk hold at etablere en anden løsning inden for en rimelig tid.

Principper om brug af lokalerne i forhold til betaling af leje

Elever og lærere vil i det daglige have adgang til lokaler til indtagelse af mad på skolen, idet de allerede opholder sig i skolens lokaler som følge af undervisningen. Forpagterens salg af mad til elever og ansatte på skolen fordrer således ikke, at de skal leje kantinelokalet eller andre af skolens lokaler.

Forpagteren kan såfremt det ønskes leje overskudskapacitet i de nærliggende haller/klubhuse, f.eks. hvis der er køkken- og kantineområder, som henligger ubenyttede. Her vil de tilsvarende kunne sælge mad mv. til de brugere, som alligevel benytter hallen.

Såfremt forpagter ønsker at sælge måltider til eksterne, bør dette være muligt som ”dørsalg”, i det omfang af maden kan afhentes ved køkkenet uden at det giver udfordringer i forhold til skolen. Det indgår også i overvejelserne, om forpagteren skal have mulighed for at benytte lokaler på skolen eller i hallerne og måske i nærtliggende klubhuse til afholdelse af andre møder og lignende, hvor der indgår servering. Tanken er, at forpagteren skal have mulighed for at leje lokalerne i det omfang, de ikke er booket af andre – f.eks. mod betaling af samme takst som foreninger og andre traditionelle brugere betaler.

Såfremt lejer ønsker at etablere cateringvirksomhed eller salg af mad i hallerne eller klubhusene til andre, skal der opkræves en omsætningsafgift på f.eks. 2–4 % vedrørende den del af omsætningen, som måtte vedrører cateringvirksomhed. Der skal søges fastsat et niveau som betyder, at andre leverandører af cateringmad ikke oplever, at lejer af skolekøkkenet stilles bedre end andre madproducenter, som lejer sig ind andre steder.

Bortforpagtning af lokalerne

Bortforpagtningen af skolekantinerne og eventuelt andre lokaler bør ske i en åben konkurrence, hvor man offentliggør vilkårene for bortforpagtningen.

Inden en konkurrenceudsættelse igangsættes, udarbejdes der et aftalegrundlag, som kan danne grundlag for aftaleindgåelse med den valgte aktør. I den forbindelse skal følgende være fastlagt:

  • Det forventes, at forpagteren tilbyder et dagligt sundt måltid til en overkommelig pris
  • Bortforpagter forventer derudover, at forpagteren etablerer et snævert, men sundt sortiment af færdiglavet mad
  • Hvilke faciliteter kommunen stiller til rådighed for forpagteren, faciliteterne planlægges vedligeholdt for forpagters regning
  • Hvilke muligheder forpagteren tilbydes i forhold til anvendelse af lokalerne til etablering af cateringvirksomhed med salg og produktion af mad ud af huset til selskaber og lignende
  • Hvilke nærliggende faciliteter forpagteren opfordres til at levere mad til
  • Et estimat vedrørende det forbrug af el, vand, varme, renovation mv., som indgår i aftalen
  • Niveau for markedslejen for de pågældende lokaler
  • Omsætningsafgift for mad-omsætning, som vedrører cateringvirksomhed
  • Principper for betaling af leje for ad-hoc leje af andre lokaler end produktionskøkkenerne
  • Der stilles krav om, at en andel af salget er baseret på egenproduktion
  • Der må ikke sælges slik og sodavand i skoletiden
  • Forpagteren og dennes medarbejdere skal fremvise børneattest og straffeattest

Vurderingen af niveauet for markedslejen er svær, men fastsættelse af lejen er vigtig. Dels vil det bidrage til forpagters ansvarlighed overfor faciliteterne, dels vil det modvirke ulige konkurrence i forhold til andre mulige leverandører af mad i lokalområdet, f.eks. lokale cafeer eller supermarkeder i det omfang sådanne findes, eller kunne tænkes etableret.

Et forslag til husleje kunne være 1.000 – 2.000 kr. pr. måned for hver skole. Det vil samtidig være relevant at overveje om forpagteren skal stille et depositum eller en bankgaranti på 20.000 – 50.000 kr. Omsætningsafgiften forventes etableret i et niveau på 2–4 %, idet leje af lokaler udover produktionskøkkenet afholdes separat. Sagsfremstillingen vedlægges en beskrivelse af skolernes produktionskøkkener, haller og andre relevante faciliteter.

Tidsplan for etablering

Umiddelbart efter behandlingen i Økonomiudvalget den 5. september 2018 blev der etableret en høring med deadline den 24. september 2018 i forhold til hvilke lokale ønsker hver skolebestyrelse havde om kantine-forholdene. Efter endelig behandling i Byrådet påregnes forpagter-stillingerne opslået i samråd med HR ud fra materialer modtaget fra andre kommuner. Der foretages derefter samtaler med henblik på aftaleindgåelse.

Tidsplan for det videre forløb:

  • Møde i Økonomiudvalget den 3. oktober 2018
  • Møde i Byrådet den 11. oktober 2018
  • Færdiggørelse af materialer medio oktober
  • Stillingsopslag offentliggøres medio oktober
  • Samtaler primo november
  • Aftaleindgåelser i løbet af november
  • Start for forpagtere 1. januar 2019

Lov- og plangrundlag

Kommunalfuldmagten.

Folkeskolelovens § 40 stk. 2 punkt 7 om madordning på skolerne.

Folkeskolelovens § 44 stk. 9 om involvering af skolebestyrelserne.

Udbudsloven.

Konsekvenser

Der må påregnes et øget energiforbrug på skolerne, som påregnes dækket gennem forpagtningsafgiften.

Høring, dialog og formidling

Der har løbende være dialog mellem skolelederne og ledelsen af Børn, Unge og Læring om håndtering af bortforpagtningen. Undervejs er skolebestyrelserne blevet orienteret om udviklingen i sagen og er søgt involveret i etablering af en fremadrettet løsning.
Efter Økonomiudvalgets behandling den 5. september 2018, er der blevet gennemført en høring af skolebestyrelser og MED-udvalg om, hvordan de ønsker at skolerne agerer inden for de rammer, som blev godkendt af Økonomiudvalget og siden Byrådet.
Der er indkommet i alt 6 høringssvar:
  • fra skolebestyrelserne på Arresø, Frederiksværk og Hundested skoler
  • fra MED-udvalgene på Arresø, Frederiksværk og Melby skoler
Hovedpunkterne i høringssvarene er følgende:
  • der er generel opbakning til at søge produktionskøkkenerne bortforpagtet
  • der er fokus på, at løsningen understøtter elevernes køb af ernæringsmæssigt fornuftig mad til rimelige priser
  • det er et ønske, at der i muligt omfang etableres forpagtningsaftaler med individuelle forpagtere på hver skole
  • kørsel til og fra køkkenerne skal ske sikkert uden fare for elever og medarbejdere
  • salget skal ikke være baseret alene på forudgående bestilling og forpagtere skal sikre passende bemanding i pauserne
  • det kan påregnes at være svært at sikre forpagteres adgang til lokaler på skolerne, og der skal etableres spilleregler for booking
  • det er vigtigt, at forpagternes drift af produktionskøkkenerne ikke belaster skolernes økonomi.

Økonomi

Det er målsætningen at etablere en løsning, som er økonomisk neutral for Halsnæs Kommune og de enkelte skoler. Lykkes det at ansætte forpagtere sådan som der er lagt op til, forventes dette opnået.

Bilag

169. Kompensationsarealer for projektforslag ved Frederikssundsvej 15

Sagens kerne

Ejeren af Frederikssundsvej 15 har i efteråret 2016 forespurgt om mulighed for at udlægge hans ejendom fra land- til byzone med henblik på et kommende boligprojekt. Projektet vil medføre udarbejdelse af ny lokalplan samt et nyt kommuneplantillæg.

I første omgang skal der træffes beslutning, om Udvalget for Miljø og Plan vil lade projektforslagets areal på 19.000 m2 overføre til byzone ved at lade arealet ved Hanehoved på knap 19.000 m2 ændre anvendelse fra boligformål til rekreative formål - se kortbilag.

Som beskrevet i den seneste udvalgssag fra den 22. august 2018 om kompensationsarealer for nyt byzoneområde til boligformål i Torup Syd, er der nogle arealer i overskud ved Høje Tøpholm og Hanehoved, som sammen med det forslåede areal på 17.680 m2 tilsammen vil udgøre 19.000 m2.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 26.09. 2018

Leder af Plan og Byg, Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at ændre anvendelse fra boligformål til rekreativt formål på de 19.000 m2 ved Hanehoved samt restarealerne ved Høje Topholm. Alle arealer er ejet af Halsnæs Kommune

1. Del af Matr. nr. 4g Evetofte By, Melby

2. Del af Matr. nr. 9bo Evetofte By, Melby.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 112:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Bygherre og ejeren af ejendommen Frederikssundsvej 15 foreslår, at matr. nr. 4a samt en del af matr. nr. 4ef Kregme By, Kregme er på i alt 24.618 m2 overføres fra landzone til byzone. Administrationen har været i dialog med bygherre og foreslår et mindre areal på 19.000 m2 overførttil byzone til boligformål i forbindelse med nødvendige ny lokal- og kommuneplanlægning for området. Bygherre er indforstået med de 19.000 m2 og er i gang med at udarbejde nye oversigtsplaner, som ikke er færdige endnu.

Byrådet besluttede i december 2016, at det videre planarbejde skulle ske gennem kommuneplantillæg og lokalplan. Før dette arbejde kan realiseres, skal de arealer, som skal kompensere for det nye byzoneudlæg til boligformål, udpeges. Administrationen anbefaler at pege på en del af matrikel nr. 4g, Evetofte By, Melby samt en del af matrikel nr. 9bo Evetofte By, Melby på Hanehoved - se kortbilag. Området ejes af Halsnæs Kommune og er i dag udlagt til boligformål i kommuneplanen og ligger i byzone.

På byrådsmøde i december 2016 blev det besluttet "...at der arbejdes for at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for den del af projektet, der ligger nord for gården og i den forbindelse findes et kompensationsareal, der skal tilbageføres til landzone." Der er således tidligere taget stilling til det principielle i beslutningen, men ikke hvilket konkret areal, der skal overføres til landzone. Administrationen anbefaler således at udpege dele af de ovennævnte matrikler på Hanehoved.

Arealerne på Hanehoved er lavtliggende, der er meget dårlige jordbundsforhold, grundvandet står højt, og de tilstedeværende plantearter tyder på, at arealerne ikke er velegnede til boligformål. Det har ved flere lejligheder før været forsøgt at anvende arealet til boligformål, men de fleste gange er det strandet på de store følgeudgifter til fundering.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Fingerplan 2017.

I henhold til Planloven og Fingerplanen kan der ikke udlægges nye byzonearealer til boligformål, hvis der ikke kan dokumenteres et større behov for nye arealer, end der er til rådighed for en 12-årig periode. Halsnæs Kommunes eksisterende rummelighed rækker til 14-15 år, hvorfor det er nødvendigt at udpege kompensationsarealer ved nyudlæg.

Konsekvenser

Konsekvensen ved anvendelsesændringen vil være, at det kommunale areal på Hanehoved ikke vil kunne sælges og anvendes til boligformål. Da arealet forbliver i byzone, vil det eventuelt kunne ændres til boligformål på et senere tidspunkt, når rummeligheden er blevet mindre end behovet i de efterfølgende 12 år - eller ved at bytte med andre arealer.

En anden konsekvens vil være, at det bliver muligt at udlægge et nyt areal til boligformål i den sydlige del af Kregme og understøtte bysamfundet i form af et mere varieret udbud af boligtyper i form af nye og tidssvarende lejligheder.

Det er administrationens vurdering, at projektforslaget syd for Kregmerundkørslen vil kunne få en god bebyggelsesmæssig sammenhæng med Kregme og blive et attraktivt boligområde.

Høring, dialog og formidling

Ændringerne i arealanvendelse sker gennem et kommuneplantillæg, som skal i høring i henhold til de almindelige regler i Planloven.

Økonomi

Da ingen af arealerne har været tænkt solgt i budgetperioden, vil der ikke være nogen umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunen. På længere sigt vil anvendelsesændringen umuliggøre et salg af arealerne til boligformål, men det vurderes umiddelbart, at arealernes attraktion er så lille, at den potentielle indtægt også vil være meget ringe.

Bilag

170. Orientering om forslag til landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet

Sagens kerne

Erhvervsministeriet har sendt forslag til landsplandirektiv for detailhandlen i Hovedstadsområdet i høring. Det primære nye er udlæg af syv aflastningsområder til store udvalgsvarebutikker - heraf et i Hillerød. Nogle af de syv eksisterer allerede.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager stilling til hvorvidt, der skal sendes et høringssvar. Et høringssvar kan fastholde den hidtidige linje og være positiv overfor udlæg af arealer, som styrker den samlede handel i Nordsjælland, eller tegne en ny linje, hvor man finder det uhensigtsmæssigt at udlægge arealer i nogle byer, som vil kunne dræne handlen fra de omkringliggende byer og kommuner.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 115:

Udvalget anbefaler, at der ikke afgives høringssvar.

Sagsfremstilling

Landsplandirektivforslaget opstiller retningslinjer for placering af bymidter og bydelscentre i fingerstrukturen. Det er i det store hele uændret fra i dag. Det betyder, at kommuner i det øvrige hovedstadsområde - herunder Halsnæs Kommune udlægger bymidter efter planlovens retningslinjer - og ikke styret af landsplandirektivet, men at vi ikke kan udlægge bydelscentre. Vi har stadig mulighed for at udlægge lokalcentre som hidtil - bydelscentre er beregnet på større byer.

Det væsentlige nye i dette landsplandirektiv er udlæg af fire nye aflastningscentre, mens tre eksisterende fastholdes. Af disse aflastningscentre ligger det nærmeste i Hillerød (omkring Bauhaus i vest) og i Ballerup, Lyngby og Helsingør.

Et aflastningscenter er et område udenfor de eksisterende bymidter - typisk i et erhvervsområde, hvor der udlægges areal til større detailhandelsbutikker, men ikke nødvendigvis særligt pladskrævende butikker. Det kan altså godt være en meget stor tøjforretning - idet der i alle syv centre er et minimumsstørrelseskrav på 1.000 m2. Der må ikke være dagligvarebutikker i aflastningscentrene.

Halsnæs Kommune har ingen tradition for at kommentere på andre kommuners detailhandelsplanlægning for at prøve at hindre noget, men har før set positivt på at sikre udviklingsmuligheder i Hillerød, da det er vurderet, at et stærkt handelsmiljø i Hillerød er bedre for det samlede Nordsjælland end spredte mindre stærke handelsmiljøer i de enkelte kommuner, da de vil have det svært i konkurrencen fra stærke handelsmiljøer i Lyngby, Ballerup og det øvrige Hovedstadsområde.

Halsnæs Kommune har ikke anmodet om at få udlagt areal til et aflastningscenter. Dels vurderes den samlede detailhandel i Halsnæs for lille til at retfærdiggøre et sådant udlæg, dels vurderes det at ville kunne skade bymidternes chancer for at overleve væsentligt. Det er i øvrigt også tvivlsomt, om Halsnæs Kommune (Frederiksværk by) er stor nok til at kunne komme i betragtning.

Der er udarbejdet en rapport, der vurderer, at aflastningscentrene vil øge konkurrencen på detailhandelsområdet, men kun i mindre omfang flytte handel fra de øvrige kommuner til disse centre.

Administrationen vurderer ikke, at Halsnæs Kommune skal komme med høringssvar.

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Baseret på høringsmaterialet må det forventes, at der flyttes en mindre omsætning fra Halsnæs til Hillerød efterhånden som det nye aflastningscenter udbygges. Det er vanskeligt at vurdere dette mere kvalificeret.

Høring, dialog og formidling

Forslag til landsplandirektivet er i høring frem til og med den 17. oktober. 2018.

Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at Halsnæs Kommune (og Lejre Kommune) jævnfør § 2 ikke er omfattet af forslaget. De har meldt tilbage, at det er en fejl, og at det vil blive rettet i den endelige udgave.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

171. Tjalkavej. Istandsættelse af privat fællesvej

Sagens kerne

Administrationen har den 2. maj 2018 holdt vejsyn på Tjalkavej med henblik på at få vejen istandsat.

Udvalget bedes træffe beslutning om omfanget af istandsættelsen samt en fordeling af udgifterne.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 26. september 2018

Leder af Trafik og Veje, Jeppe Schmidt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at

1. Den private fællesvej Tjalkavej istandsættes med udlægning af et lag knust asfalt

2. Udgifterne fordeles mellem boligejerne langs vejen efter måden, hvorpå de tilgrænsende ejendomme benyttes eller forventes at blive benyttet

3. Der meddeles en udgiftsbevilling på 40.000 kr. og en indtægtsbevilling på 50.000 kr.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 118:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Tjalkavej er en privat fællesvej i byzone. Den del af vejen som derskal istandsættes er ca. 110 meter lang og 6 meter bred. Tjalkavej er en sidevej til Melbyvej, vejen ligger i grus. De fleste af hullerne havde beboerne selv udbedret inden vejmødet den 2. maj 2018. Der er fortsat huller ud for den selvejende institution Ældrebo. Vejen er fortsat skrøbelig for nedbør, fordi vandet ikke løber af vejen, som ikke har tagprofil. Derfor vil der hurtigt opstå nye huller i vejen. Udgiften til istandsættelsesarbejderne skønnes til ca. 50.000 kr.inklusiv moms

Administrationen har holdt vejsyn på Tjalkavej den 2. maj 2018. Efterfølgende har der været en høringsperiode fra den 9. maj - 10. juni 2018.

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1, protokol (referat) fra vejsynet inklusiv udgiftsfordeling og kort. Bilag 2, kortbilag. Bilag 3, indsigelserne fra høringen. Bilag 4, ny fordelingsnøgle.

De væsentligste indsigelser fra vejsynet og i høringsperioden er gennemgået i nedenstående:

1. Tjalkavej nr. 3, 4, 7 og 11 samt Melbyvej 91. Indsigelse om kommunens vedligeholdelsesbidrags fordeling samt forslag til en ny beregning (bilag 3).

Ad 1. Omkostningsfordelingen ændres således, at Melbyvej 91 får ændret sin benyttelse fra at være en ubebygget grund til at være helårsbeboelse

2. Den selvejende institution Ældrebo har i høringsperioden fremsat ønske om, at Tjalkavej optages som offentlig vej (bilag 3), ligesom kommunalbestyrelsen besluttede for en del af Solbakkevej i juni 2016.

Ad. 2. Tjalkavej har ikke den samme offentlige interesse som Solhjemvej på grund af plejehjemmet og hjemmeplejen.

3. Den selvejende institution Ældrebo oplyser at grusvejen støver. Nogle af boligerne ligger tæt på vejen, hvilket gør generne større.

Ad. 3. Et slidlag af knust asfalt vil reducere støvgenerne, og kvalificeret valget af dette.

4. Ved vejsynet mente de øvrige grundejere at benyttelsesgraden for Ældrebo bør ændres fra 2 til 12.

Ad 4: Kommunen har i den nye omkostningsfordeling fastsat benyttelsesandelen til Ældrebo til 12 andele, da hver husstand må antages at benytte vejen ligeså meget som de øvrige helårsbeboelser på vejen.

Istandsættelse:

Beboerne ved vejen ønsker ikke en asfaltløsning med nyt slidlag, men foreslår en løsning med knust asfalt. En løsning med knust asfalt er en udmærket løsning i betragtning af den begrænsede trafikbelastning. Istandsættelsen foretages derfor med en udlægning af knust asfalt på vejen.

Udgiftsfordelingen:

På private fællesvej i byzone skal udgifterne fordeles efter ejendommenes benyttelse. Tjalkavej har en uens benyttelse bestående af helårsbeboelse og ældreboliger

Tjalkavej 11 reduceres med 50 % for at grænse til den del af Tjalkavej som der ikke skal istandsættes på nuværende tidspunkt.

Tjalkavej 3 og 9 reduceres med hver 20 % for at grænse til mindre sideveje, som skal istandsættes senere.

Tjalkavej 6-28 reduceres med 67 % for at grænse både til to andre veje, hvor der også er en vedligeholdelsesforpligtigelse.

Der vil udover entreprenørudgifterne blive pålagt administrative udgifter i forbindelse med behandling af sagen. Det vil primært være kommunale lønudgifter, da sagen håndteres uden eksterne rådgivere.

Lov- og plangrundlag

Privatvejsloven.

Konsekvenser

Vejens funktion forbedres, og levetiden forøges.

Høring, dialog og formidling

Der er holdt vejsyn på Tjalkavej den 2. maj 2018 med efterfølgende høringsperiode fra den 9. maj - 10. juni 2018.

Økonomi

Finansiering af istandsættelsen:

Udgiftsbevilling 40.000 kr.

Indtægtsbevilling 50.000 kr.

Indtægtsbevillingen er højere end udgiftsbevillingen, da beboerne skal betale moms af beløbet.

Bilag

172. Udlodsvej. Istandsættelse af privat fællesvej

Sagens kerne

Administrationen har i perioden fra den 2. feb. - 22. marts 2018 afholdt en høring (vejsyn) på den private fællesvej Udlodsvej med henblik på at få vejen istandsæt med et nyt slidlag af asfalt.

Udvalget bedes træffe beslutning om omfanget af istandsættelsen samt en fordeling af udgifterne.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 26. september 2018

Leder af Trafik og Veje, Jeppe Schmidt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Den private fællesvej Udlodsvej i sommerhuszone istandsættes med et nyt slidlag af asfalt

2. Udgifterne fordeles efter måden, hvorpå de tilgrænsende ejendomme benyttes eller forventes at blive benyttet

3. Der meddeles en udgiftsbevilling på 100.000 kr. og en indtægtsbevilling på 125.000 kr.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 117:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Udlodsvej er en privat fællesvej i sommerhuszone på ca. 300 m og med en bredde på ca. 5 m. Udlodsvej fungerer som fordelingsvej i et sommerhusområde med tilstødende sidevej. Vejens tilstand vurderes dårlig i forhold til færdslens art og omfang. Udgiften til istandsættelsesarbejderne skønnes til ca. 125.000,- kr. inklusiv moms.

Istandsættelsen er en forlængelse af istandsættelsen af Tollerup Strandvej og Udlodsvej i landzone, som Byrådet besluttede istandsat på mødet den 19. dec. 2017. Når Udlodsvej i sommerhuszone asfalteres vil hele strækningen Tollerupvej og Udlodsvej fra Tollerupvej i syd til Markskellet i nord blive asfalteret.

Administrationen har sendt høringsbreve, og har ikke afholdt et vejsyn (møde med boerne på vejen), da områdets størrelse og det store antal af beboere gør vejsynet uegnet som kommunikationsmiddel. Der er i stedet kørt en skriftlig procedure med en høringsperiode, hvor beboere etc. har kunnet kommentere og spørge ind til istandsættelsen

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1, Høring, udgiftsfordeling og kort. Bilag 2 kortbilag. Bilag 3 indsigelserne fra høringen. Bilag 4, ny fordelingsnøgle.

De væsentligste indsigelser fra partshøringen er gennemgået i nedenstående:

1. Hyllingebjergvej 116 gør indsigelse imod at ejendommen skal indgå i fordelingsnøglen for istandsættelse af Udlodsvej, da ejendommen aldrig benytter Udlodsvej.

Ad 1: Omkostningsfordelingen ændres således at ejendommen tages ud af fordelingen, da ejendommen ikke grænser til Udlodsvej og ikke bruger vejen for at komme til sin ejendom.

Istandsættelse:

Vejen regnes istandsat med en opretning af vejen med tagprofil og et slidlag af asfalt.

Udlægningen af asfalt vil komme i udbud blandt tre entreprenører. Inden det nye slidlag udlægges,

vil alle huller og lunker blive oprettet.

Udgiftsfordelingen:

På private fællesveje i sommerhuszone som er fordelingsveje skal udgifterne fordeles efter brug af ejendommene. Der er forskellig brug og benyttelse af de ejendomme som bruger Udlodsvej som sommerhuse, helårshuse, landbrugsejendom, ubebygget grund og Naturstyrelsens areal.

Der vil udover entreprenørudgifterne blive pålagt administrative udgifter i forbindelse med behandling af sagen. Det vil primært være kommunale lønudgifter.

Lov- og plangrundlag

Privatvejsloven.

Konsekvenser

Vejens funktion forbedres og levetiden forøges.

Høring, dialog og formidling

Udvalgets afgørelse vil blive sendt til de vejberettigede på Udlodsvej i sommerhuszone.

Økonomi

Finansiering af istandsættelse

Tillægsbevilling i udgift 100.000 kr.

Indtægtsbevilling 125.000 kr.

Indtægtsbevillingen er højere end udgiftsbevillingen, fordi grundejerne skal betale moms af beløbet.

Bilag

173. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 for beplantningsbælte

Sagens kerne

I industriområde Nord er der ønske om større fleksibilitet omkring beplantningsbæltet. Formålet er, at udnytte større del af området og kunne etablere støjbeskyttelse. Der foreslås vedtagelse af tillæg til lokalplan 03.8.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 26. september 2018
Leder af plan og byg, Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

  1. Vedtage forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 for beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne
  1. Der ikke udarbejdes en miljørapport for planforslaget
  1. Sende forslaget i offentlig høring i fire uger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 109:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der har mellem erhvervsområdet og naboboligområdet altid været udlagt et beplantningsbælte til visuel skærmning i en bredde af 15-20 meter. Gennem årene har bæltet nogle steder langsomt ændret anvendelse, så der i dag ikke er så meget beplantning tilbage, ligesom der har været forskellige sager vedrørende støj, som beplantningen ikke skærmer mod.

På baggrund af en konkret sag og flere tidligere sager er der set på mulighederne for at skabe mere fleksibilitet i forhold til det krævede beplantningsbælte omkring erhvervet i Industriområde Nord. Samtidig søges det, at fleksibiliteten vil sikre en bedre støjafskærmning af naboerne. Tre forslag har været sendt i høring, og på baggrund af de indkomne svar er forslagene bearbejdet og indarbejdet i kommuneplantillægget.

Fleksibiliteten består i, at man kan inddrage en del af beplantningsbæltet og i stedet for etablerer en støjskærm eller en støjvold. Derved opnås bedre støjbeskyttelse af boligerne, og erhvervet kan udnytte et større areal af deres ejendom eller komme af med noget overflødigt jord fra deres virksomhed i en vold. Der vil stadig skulle være et beplantningsbælte af en vis bredde, som skærmer visuelt og dækker støjskærmen, ligesom der vil skulle være beplantning i fuld bredde de steder, hvor der ikke etableres støjskærm.

Muligheden vil være frivillig, men dog således at en af valgmulighederne (beplantningsbælte i fuld bredde, beplantning plus støjskærm eller beplantning plus støjvold) skal være etableret, inden et eventuelt nyt byggeri kan tages i brug. Der vil således formentlig gå mange år, inden der vil være etableret en del støjskærme, ligesom det ikke behøver være den samme type langs hele skelområdet.

Administrationen har vurderet de nye muligheder i forhold til såvel virksomhedernes handlemuligheder og beskyttelsen af naboboligerne. Virksomhederne vil have mulighed for at kunne udnytte en større del af deres ejendom til deres drift, men for at kunne det skulle de så til gengæld etablere en støjskærm, som vil mindske støjniveauet i det nærliggende boligområde. Den visuelle afskærmning i form af beplantning vil blive mindre (smallere), men stadig mindst fem meter til jordvold (som også skal beplantes) og otte meter til fast støjskærm. Det vurderes at være tilstrækkeligt til at give en rimelig tæt beplantning. Boligejerne kan plante nogle gode dækkende planter i skel mod erhvervet eller på deres egen grund for at skærme yderligere. Desuden er der nogle boliggrundejere, der (formentlig efter aftale med erhvervsgrundejerne) "vedligeholder" beplantningsbæltet ved at fjerne underskov med mere. Holder man op med dette, bliver beplantningsbæltet jo også tættere.

Beplantningsbæltet er vist på det vedlagte bilag med en kort beskrivelse af det på den nordlige og sydlige del.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Erhvervet vil få mulighed for at råde over lidt mere af deres grund til erhvervet. Men det vil kræve, at de investerer i en støjskærm eller jordvold.

Naboerne vil - dog kun hvis erhvervet vælger at etablere en støjskærm - kunne få et roligere miljø. Beplantningsbæltet vil ved en støjskærm blive smallere, men der er stadig krav om, at det skal holdes højt og tæt som før, så det vil dække i rimeligt omfang.

Høring, dialog og formidling

Der har været holdt en forhøring i løbet af maj, hvor tre forslag til nye muligheder i beplantningsbæltet har været lagt frem.

Der indkom ni høringssvar. Generelt var svarene positive overfor at give en øget fleksibilitet, herunder muligheden for, at der også kunne blive skærmet mod støj. Kun en ønskede beplantningsbæltet fastholdt som nu.

Lokalplanforslaget sendes i høring i mindst fire uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

174. Forslag til lokalplan 05.14 for "skæve boliger" på Skovfogedlodden

Sagens kerne

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan 05.14 som giver mulighed for at bygge op til 16 boliger på Skovfogedlodden.

Deltagelse ved mødet i Udvalget for Miljø og Plan onsdag den 26. september 2018:

Leder af Plan og Byg Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller at Byrådet beslutter, at

1. Forslag til lokalplan 05.14 for "skæve boliger" på Skovfogedlodden vedtages som forslag og sendes i høring

2. At der ikke udarbejdes en miljørapport.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 110:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at bygge såkaldte ”skæve boliger”.

"Skæve boliger" er en boligform til borgere, som har svært ved at passe ind i et almindeligt bomiljø. Det er borgere, som er hjemløse, har misbrug eller psykiske lidelser. Det har erfaringsmæssigt været svært at placere denne gruppe i traditionelle almene boliger. Mange er hurtigt fra flyttet pga. husordenssager eller har frivilligt forladt boligen, da det kan være svært at bo tæt på andre mennesker efter en tilværelse som hjemløs. Derfor er boligformen "skæve boliger" udviklet for at skabe en værdig bolig, hvor der samtidig er mere frie rammer, end man finder i almene boliger.

Denne boligtype er blevet etableret i flere andre kommuner, og det har vist sig som en rigtig god løsning for denne særlige gruppe, som kan være svært at rumme i almindelig boligområder.
Erfaringer fra andre kommuner viser at beboerne bliver boende længere tid i boligerne samt at økonomien i boligerne er bedre, da boligerne er lavet specifikt til målgruppen.

Arresø Boligselskab ejer matr.nr. 10b og 11b. På de to matrikler ligger i dag en pedelbolig i meget dårlig stand. Arresø Boligselskab ønsker at nedrive pedelboligen og anvende arealet til op til 16 almene boliger at typen ”skæve boliger”. For at få et areal, der er stort nok, bidrager Halsnæs Kommune med et stykke kommunal jord, som den kommunale medfinansiering der er til opførsel af almene boliger. Arealet ligger som et restareal i forbindelse med Løvdalen.

Bebyggelsen opføres i moduler og placeres, så der dannes indre gårdrum mellem boligerne. Det giver mulighed for, at beboerne får et afskærmet fælles opholdsareal. Det er vigtigt i denne type bebyggelse, da erfaringen er, at det sociale liv ikke foregår i boligerne men hovedsageligt på fællesarealerne mellem boligerne. Af hensyn til både beboerne, samt til de omkringboende naboer er et afskærmet centrale fællesareal midt i bebyggelsen den bedste løsning.


I forbindelse med boligerne etableres der kontor, vaskeri og varmecentral. Der opføres et fælleshus, der skal være færdigt senest med etape 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.
Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Hos Arresø Boligselskab er der opmærksomhed på, at boliger af denne type kan give anledning til utryghed og spørgsmål hos de omkringboende.
I forbindelse med at forslaget sendes i høring vil der blive indkaldt til dialogmøde for de omkringboende.

Med lokalplanen gives der mulighed for, at opføre op til 16 "Skæve boliger" med henblik på, at huse borgere der kan være vanskeligt at placere i et almindeligt boligområde.

Halsnæs Kommunen får den fulde anvisningsret til boligerne.

Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem boligselskabet og Udvalget for Social Service og Familie.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. I forbindelse med at forslaget sendes i høring vil der blive indkaldt til dialogmøde for de omkringboende.

Lokalplanen er blevet til i dialog med Arresø Boligselskab og deres rådgivere.

Økonomi

Beslutning om at arbejde etablerer "Skæve boliger" i Halsnæs fremgår af sag nr. 733 på BYR 13. september 2016.

Den kommunale medfinansiering ligger i form af, at boligbebyggelsen delvis ligger på kommunal jord.

Jf. sag på Udvalget for Ældre og Handicappede den 23. august 2017.

Bilag

175. Gydebakken. Arealerhvervelse i forbindelse med anlæg af ny sti

Sagens kerne

Byrådet frigav på mødet 26. april 2018 3,1 mio. kr. til anlægssagen Trafiksikkerhedspuljen 2018. Et af projekterne er etablering af en sti på Gydebakken til 1,42 mio. kr. Under detailprojekteringen af stien er denne forlagt længere væk fra vejen end planlagt i skitseprojekteringen, og der er behov for ca. 340 m2 arealerhvervelse for at kunne anlægge stien.

Udvalget for Miljø og Plan bedes godkende en arealerhvervelse på ca. 340 m2 for at kunne anlægge stien på Gydebakken.

Deltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 26. sept. 2018

Leder af Trafik og Veje, Jeppe Schmidt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender arealerhvervelse af ca. 340 m2 jord til stien langs Gydebakken.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 116:

Direktionens indstilling anbefales under forudsætning af, at det foreslåede jordkøb finansieres inden for anlægsbudgettet.

Sagsfremstilling

Administrationen har under detailprojekteringen af stien langs Gydebakken forlagt stien væk fra vejen for at skabe det mest hensigtsmæssige stiforløb. Stien var i skitseprojektet tegnet tæt på Gydebakken, da der ligger gasledninger og en vandboring i det tracé, som er en forlængelse af den eksisterende stis beliggenhed. Den nye sti langs Gydebakken forbinder to eksisterende stiforløb henholdsvis øst og vest for den nye sti.

Det er Berendsen A/S, Gydebakken 16, som ejer den jord, hvor stien ønskes placeret. Administrationen er i god dialog med Berendsen, og de indstillet på at skulle afstå jorden til den nye sti. Aftalen er den 7. sept. 2018 godkendt af ejerne i Paris. Administrationen har udarbejdet en aftale på engelsk, som er vedlagt som bilag 1. Godkender Byrådet arealerhvervelsen vil administrationen underskrive aftalen.

Administrationen har indhentet priser på opgaven, hvoraf det billigste tilbud er på ca. 500.000,- kr. Budgettet er på 1,42 mio. kr., og det forventes at projektet kan gennemføres væsentligt under budget pga. de gunstige entreprenørpriser, og fordi administrationen håndtere processen uden særlig brug af eksterne rådgivere.

Lov- og plangrundlag

Frivillig aftale.

Konsekvenser

Kommunen får ca. 340 m2 mere vejareal.

Høring, dialog og formidling

Arealerhvervelsen indgås som en frivillig aftale i dialog mellem Berendsen A/S og Halsnæs Kommune.

Økonomi

Forventet pris for arealerhvervelsen af ca. 340 m2 jord:

17.000 kr. i erstatning

20.000 kr. til udskillelse af stiareal etc.

I alt ca. 37.000 kr. som afholdes over anlægsbudgettet.

Bilag

176. Reformen ”Bedre veje til Uddannelse og Job”

Sagens kerne

Reformen ”Bedre veje til Uddannelse og Job” indeholdende en sammenhængende kommunal ungeindsats træder i kraft pr. 1. januar 2019. Implementeringen af aftalen er i Halsnæs Kommune administrativt blevet forankret i en tværfaglig styregruppe.

I vedlagte notat kommer den administrative styregruppe med fem anbefalinger vedrørende etablering af en egentlig ungeenhed i Halsnæs Kommune, forankret under beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalgene – med henblik på endelig beslutning i Byrådet – anbefaler etablering af en ungeenhed i Halsnæs Kommune, forankret under Borgerservice og Beskæftigelse, pr. 1. januar 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Fagudvalgenes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 24. september 2018, pkt. 75:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 80:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 25. september 2018, pkt. 60:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 80:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen indgik i oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om ”Bedre veje til Uddannelse og Job”. Med aftalen får kommunerne et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre til uddannelse og job. Samtidig forenkles det forberedende ungdomsområde, og indsatsen over for de unge, som ikke følger den lige vej efter grundskolen, styrkes.

Arbejdet med reformen sker i Halsnæs Kommune i regi af en tværfaglig styregruppe med direktør Lisbeth Rindom i spidsen. I styregruppen er der bidragsydere fra henholdsvis skoleområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Endvidere er UU Hillerød-Halsnæs deltager, ligesom forskellige eksterne parter inddrages efter behov.

Styregruppens arbejde er mundet ud i fem anbefalinger, som nu indstilles til politisk godkendelse:

  1. At den kommunale ungeindsats i Halsnæs pr. 1. januar 2019 etableres som en samlet ungeenhed
  2. At ungeenheden danner rammen om indsatsen for unge mellem 15 og 30 år uden uddannelse eller job
  3. At ungeenheden forankres under området ”Borgerservice og Beskæftigelse”, at udgangspunktet er Jobcentrets Uddannelsesvejledning, og at ungeenheden forankres i lokalerne på Krudtværksvej 7 i Frederiksværk
  4. At kernen i ungeenheden udgøres af beskæftigelsesrådgivere, mentorer, kontaktpersoner, familiesagsbehandlere, voksensagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, uddannelsesvejledere og en ydelsesmedarbejder
  5. At der opstilles mål for ungeenheden med henblik på at understøtte det overordnede mål med reformen; ”At alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse”.

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af AVU-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Lov om forberedende grunduddannelse.

Høring, dialog og formidling

Sagen forelægges til høring i Hoved-MED den 24. september 2018.

Økonomi

Etablering af en samlet ungeenhed, forankret under Borgerservice og Beskæftigelse, fordrer overførsel af lønsum svarende til 5 – 6 medarbejdere fra Familie- og Voksenstøtten til den kommende ungeenheds budget, herunder Borgerservice og Beskæftigelse.

Etableringen af en ungeenhed forventes at medføre yderligere tilførsel af ressourcer. Dette vil ske administrativt, når afklaringen af de præcise snitflader er på plads.

Bilag

177. Forslag om deling af Arresø Skole

Sagens kerne

Byrådet i Halsnæs Kommune godkendte den 26. april 2018, at der igangsættes proces med henblik på en selvstændiggørelse af Ølsted Skole. Det indebærer en deling af Arresø Skole i to selvstændige skoler. Delingen af Arresø Skole er ensbetydende med en skolestrukturændring, hvortil der er specifikke lovgivningsmæssige krav herunder særlige krav for høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet udsender høringsforslag vedrørende deling af Arresø Skole

- Ølsted Skole fra 0.-9. klasse

- Arresø Skole fra 0.-9. klasse

Med effekt fra skoleåret 2019/20 således at udskolingen på Ølsted Skole er fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21.

2. Byrådet, i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019-22, fastlægger de anlægsmæssige ændringer, der skal gennemføres på Ølsted Skole.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 81:

Direktionens instilling anbefales.

Imod stemte: Walter G. Christophersen (O) på baggrund af kommunens økonomiske situation.

Sagsfremstilling

Administrationen modtog i januar 2018 en bestilling fra skoleforligspartierne på en analyse vedrørende konsekvenserne ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole herunder en genetablering af udskolingen på Ølsted Skole. På den baggrund har administrationen i samarbejde med flere fagområder og Arresø Skole fået udarbejdet beregninger, gennemført interviews med mere, der belyser sagen. Analysen blev fremlagt på Byrådsmødet den 26. april 2018 med henblik på afklaring af de fremadrettede strukturer samt den afledte drifts- og anlægsøkonomi hertil. På mødet blev det besluttet, at de daværende 6. klasser på Ølsted Skole skal fortsætte på Ølsted Skole i 7. klasse, samt at processen omkring en eventuel selvstændiggørelse af skolen skal igangsættes. Der blev ligeledes afsat anlægsmidler til klargøring af bygningerne til 7. klasserne.

På baggrund heraf er processen med henblik på en eventuel deling af Arresø Skole igangsat.

En deling af Arresø Skole er formelt ensbetydende med en lukning af Arresø Skole som selvstændig skole med eget skoledistrikt, egen leder, egen skolebestyrelse mv. Samtidig hermed foreslås en oprettelse af 2 nye skoler med eget distrikt, leder, skolebestyrelse med videre.

En sådan skolestrukturændring er omfattet af folkeskolelovens § 24 stk. 4 samt bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Lovgivningen fastsætter:

- at en skolestrukturændring skal være vedtaget af Byrådet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

- at forslaget om skolestrukturændring skal i høring i minimum 4 uger

- at hvis der er indsigelser mod forslaget i høringsperioden, kan Byrådets endelig beslutning først træffes 4 uger efter høringsperiodens udløb

- at forslaget om skolestrukturændring som minimum skal offentliggøres på kommunens og på skolens hjemmeside.

På den baggrund er der udarbejdet den vedlagte procesplan for delingen af Arresø Skole, som tager højde for disse lovgivningsmæssige krav. Det er ensbetydende med, at den endelige behandling af delingen af Arresø Skole kan gennemføres på Byrådsmøde den 31. januar 2019 i Byrådet.

Procesplanen er udarbejdet således, at der kan ske en behandling af sagen hurtigst muligt af hensyn til planlægningen af skoleåret 2019/20. Derudover vil en fremtidig dannelse af nye ledelsesteam på de to skoler først kunne gennemføres efter den endelige politiske behandling.

Skolestrukturen skal i henhold til folkeskoleloven fremgå af bilag til styrelsesvedtægten for skolevæsenet. I forlængelse af behandlingen af forslaget om ændret skolestruktur vil der således fremsendes forslag til ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet i høring. I forslaget vil bilaget således være opdateret med den gældende skolestruktur.

En indfasning af udskolingen på Ølsted Skole vil indebære, at skolen ved sin selvstændiggørelse fra 2019/20 har 0.-8. klassetrin. Skolen vil således først være fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 747 af 20. juni 2016.

Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole nummer 700 af 23. juni 2014.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 26. april 2018.

Konsekvenser

En deling af Arresø Skole er ensbetydende med, at der fastsættes nye skoledistriktsgrænser. Disse nye skoledistriktsgrænser er foreskrivende for, hvilket skoledistrikt man som borger tilhører og angiver derfor, hvilken skole man har ret til at blive indskrevet på. Derudover er der muligheden for at søge om frit skolevalg, hvis der er plads på den pågældende skole i henhold til reglerne fastsat herfor i styrelsesvedtægten for skolevæsenet.

Det nuværende skoledistrikt for Arresø Skole har muliggjort en indskrivning af elever fra samme geografiske område (primært Kregmeområdet) til forskellige matrikler fra år til år med henblik på en optimeret klassedannelse. Det betyder, at der i nogle områder vil være elever, der efter en deling vil høre til en skole, selvom de har deres skolegang på en anden skole. Disse elever har ret til at fortsætte deres skolegang der og er ikke omfattet af reglerne for det frie skolevalg.

I forbindelse med skoledistriktsændringer har yngre søskende ret – uanset plads på årgangen - til at gå på samme skole som de ældre søskende, selvom den yngre søskende ved skolestart ikke er knyttet til det pågældende skoledistrikt.

Eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegang på anden skole end distriktsskolen betales af forældrene.

Høring, dialog og formidling

Forslaget om deling af Arresø Skole behandles af Byrådet den 11. oktober 2018. Høringsperioden foreslås at være fra den 12. oktober til den 10. december med henblik på endelig politisk behandling i Byrådet den 31. januar. Procesplanen er vedlagt.

Forslaget om deling af Arresø Skole offentliggøres på Halsnæs Kommune og Arresø Skoles hjemmesider den 12. oktober 2018.

Økonomi

De udgiftsområder som kommer i spil ved en opdeling af en skole og etablering af selvstændige skoler med egne skoledistrikter er:

- flere klasser

- flere tillidshverv og mødefora (fx TR, MED-udvalg og skolebestyrelser)

- administrative udgifter til abonnementer, hjemmesider med mere

- ledelse

- befordring af elever

- teknisk administrativt personale.

Med skoleforliget blev der taget højde for de fleste udgifter hertil ved tildelingen til matrikelgaranti og en tildeling til skoleråd med mere.

Ved indførelsen af matrikelgarantien som del af skoleforliget blev der således afsat midler til oprettelse af flere klasser på Arresø Skole. Der er afsat følgende beløb (kr.) ved vedtagelsen af skoleforliget:

2018

2019

2020

2021

2022

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

3.353.000

Med den seneste prognose så er dette korrigeret væsentligt, idet ændringerne i elevtalsudviklingen ikke afstedkommer behov for lige så mange ekstra klasser i den første periode, som forventet ved indgåelsen af skoleforliget. Derfor ser den forventede udgift ud som følger:

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

620.000

0

772.000

2.316.000

2.316.000

2.316.000

3.088.000

4.632.000

Samlet set er der således tale om en reduktion i de forventede udgifter til flere klasser. Som det ses af ovenstående tabel, stiger udgiften successivt over en 10-årig periode grundet indfasningen af klassedannelsen nedefra. Det betyder, at udgiften stiger efter de ovenstående angivne overslagsår. Det er derfor et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den årligt stigende udgift indregnes i budgettet ved de kommende års budgetlægninger samt korrigeres i forhold til udviklingen i elevtallet.

I forbindelse med skoleforliget i 2017 blev der afsat ressource til at implementere et skoleråd, personalemøde med MED-status med mere. Ved en selvstændiggørelse af Ølsted og Arresø Skoler vil den afsatte ressource hertil være medfinansierende i forhold til de udgifter.

Det illustreres i nedenstående tabel med følgende beløb (kr.):

2018

2019

2020

2021

Udgifter til:

Mødefora

115.425

277.020

277.020

Tillidshverv

47.167

113.200

113.200

Administration

113.792

273.100

273.100

Ledelse

67.743

162.582

162.582

Udgifter til flere klasser

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

Udgifter i alt

313.000

1.291.702

2.638.902

3.408.902

Afsat til matrikelgaranti

-313.000

-1.063.000

-1.813.000

-2.583.000

Afsat til skoleråd med mere

-251.000

-602.000

-602.000

-602.000

I alt

-251.000

-257.873

223.902

223.902

Der vil således ikke skulle afsættes yderligere driftsbudget til skolerne, end der allerede er afsat før i 2020, hvor der skal indarbejdes en forventet merudgift på 224.000 kr. årligt. Denne merudgift vil kunne finansieres af det forventede lavere udgiftsniveau til antal klasser på skolerne.

Ovenstående indeholder ikke udgifter til anlægsøkonomi, som behandles særskilt som del af budgetvedtagelsen for 2019-22.

Bilag

178. Udpegning af dommerkomite til valg af endelig projekt Frederiksværk Skole

Sagens kerne

Der er i budget 2018-2021 besluttet at der skal bygges en ny skole som erstatning for den nuværende Frederiksværk Skole. Processen er nu så langt, at der er udarbejdet visions- og funktionsprogram som brugerinddragelse som første del af det samlede byggeprogram. Næste del af byggeprogrammet er under udarbejdelse i samarbejde med ekstern bygherrerådgiver. Der forventes at skulle vælges totalentrepriseprojekt i perioden slut april - juni 2019. Hertil skal der nedsættes en dommerkomite med deltagelse af to politiske repræsentanter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud udpeger 2 politikere / lægdommere blandt udvalgets medlemmer til dommerkomiteen for endelig valg af projekt Frederiksværk Skole

2. De udpegede politikere får fuld bemyndigelse til i samarbejde med resten af dommerkomiteen at indstille til det vindende projekt, under forudsætningen at den afsatte budgetramme overholdes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 82:

Direktionens indstilling anbefales. Udvalget udpegede Helge Friis (A) og Michael Thomsen (V) som politiske repræsentanter i dommerkomiten.

Sagsfremstilling

Arbejdet med det endelige konkurrenceprogram, forventes færdig til udbud i uge 46, hvor det forinden har været præsenteret for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Det samlede byggeprogram består af en visions- og funktionsdel, og en byggeteknisk del hvor der skal udarbejdes et projekt der lever op til kravene vedrørende energi, bæredygtighed, materialevalg, forståelse for intensionerne i det beskrevne lærings- og funktionsprogram.

Det er besluttet at udbuddet er et totalentrepriseudbud, hvor det vindende totalentreprenørteam står for hele processen med bud på arkitektur, tekniske tegninger, tilladelser og byggestyring.

Processen

Konkurrencen gennemføres som en todelt konkurrence hvor der skal udvælges 5 totalentreprenører efter afholdelse af prækvalifikations runde. Dommerkomiteen udvælger her hvilke 3 forslag der går videre til anden runde, hvor den endelige udvælgelse af vinderen sker.

Dommerkomiteen vil bestå af følgende deltagere:

2 politiske valgte

2 eksterne fagdommere

Kommunaldirektør

Bygherrerådgiver

1 repræsentant fra Ejendomscenteret

Projektleder BUL

Skoleleder

1 -2 medarbejderrepræsentanter fra skolen

Uden stemmeret: 2 bygherrerådgivere fra henholdsvis Niras og Skala

Derudover vil der blive indkaldt faglig ekspertise undervejs, fx ved vurdering af energi, klima, materiale, rengøring og andre interessenter.

Dommerkomiteens opgave

De eksterne fagdommere gennemgår alle de indkomne forslag. Derefter er det muligt at spørge ind til alle forhold der vækker undren, ikke umiddelbar er logisk, valg af materialer, betydninger af prioriteringer, bekymringer, mm.

Herefter gennemgår hver enkelt i dommerkomiteen det udleverede materiale på hvert projekt og gør sig herefter nogle vurderinger ud fra den forudsætning man deltager med.

På forhånd er der udarbejdet et vurderingsskema med pointgivning, således at det kan vurderes hvordan pædagogik, læringsmiljø, funktioner, energi, materialer mm. vægtes. Herefter udvælges de tre entrepriser der går videre til fase to.

Denne proces gentager sig i fase to, hvor den endelige vinder findes, hvis det afsatte rådighedsbeløb i budgettet overholdes.

Forventet tidsforbrug for politisk udpegede dommere

I alt ca. 50 timer, fordelt på et antal dage. Den nærmere fordeling på dage kendes ikke endnu, men tilsendes den valgte komite når den er udarbejdet.

Økonomi

Afsat i den samlede projekttildeling.

179. Ny dagtilbudslov - kombinationstilbud

Sagens kerne

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ny dagtilbudslov, som træder i kraft den 1. juli 2018. Visse elementer af loven vil først træde i kraft den 1. januar 2019. Denne sag omhandler kombinationstilbuddet, håndteringen heraf og de økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. tilskuddet til den fleksible pasningsordning fastsættes til 107 kr. i timen for pasning af 0-2 årige og 60 kr. i timen for pasning af de 3-5 årige

2. forældrebetalingen nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den åbningstid, man har adgang til

3. der gennemføres en teknisk korrektion til budget 2019-22 på 0,7 mio. kr. til implementering af ny dagtilbudslov

4. de udarbejdede retningslinjer besluttes som grundlag for administration af tilbuddet og som informationsmateriale for forældre.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales, idet den tekniske korrektion i indstillingens punkt 3 allerede er indarbejdet i budget 2019-2022, som forelægges Byrådet den 11. oktober 2018.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 79:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Efter ændring af dagtilbudsloven, vedtaget i Folketinget den 29. maj 2018 skal kommuner fra 1. juli 2018 stille et kombinationstilbud til rådighed for forældre med børn i dagpleje, vuggestue og børnehave, der har et arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for institutionens åbningstid. Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med det tilskud fra kommunen, som familien kan bruge til at ansætte fleksibel børnepasser til at passe deres børn.Formålet hermed er at give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.

Betingelsen for at benytte kombinationstilbuddet er, at begge forældres eller den enlige forælders beskæftigelse medfører et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Kombinationstilbuddet betyder, at forældre kan kombinere deltidsplads i dagpleje, vuggestue eller børnehave med et tilskud til privat pasning, som ved kombinationstilbuddet kaldes fleksibel pasningsordning. Forældrene ansætter selv en fleksibel børnepasser, eller man køber en plads i en privat godkendt pasningsordning og får tilskud hertil af kommunen.

Kombinationstilbuddet skal tilrettelægges efter forældrenes behov. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige en fuldtidsplads, som i Halsnæs Kommune er på 48 timer pr. uge for dagplejen og 57 timer pr. uge for daginstitution. Desuden er det et krav, at den fleksible pasningsordning udgør mindst 10 timer pr. uge i gennemsnit af kombinationstilbuddet. Kombinationen af de henholdsvis 48 og 57 timer pr. uge kan fra forældrene planlægges fuldstændigt fleksibelt inden for en opgørelsesperiode på 1 måned.

I retningslinjerne for kombinationstilbud fastsættes de konkrete vilkår for ordningen, ansøgningsprocedure, tilsyn mm.

Udkast til retningslinjerne kan læses i deres fulde længde i det vedhæftede bilag.

KL har oplyst, at der fra ministeriet senere bliver udmeldt mere præcise rammer for, hvordan kombinationstilbuddet skal administreres. Halsnæs Kommune vil lave en opfølgning på de administrative retningslinjer på baggrund af den udmelding, der kommer fra ministeriet herom.

Ordningen evalueres på nationalt plan blandt andet med hensyn til udbredelsen af anvendelsen af tilbuddet efter 2 år.

Det er ikke muligt at kvalificere, hvor stor efterspørgslen vil blive og dermed den økonomiske belastning. Administrationen har konkret haft fire forespørgsler, inden loven er vedtaget og har ud fra dette foreløbigt estimeret, at der kan blive tale om 12, der ønsker at anvende tilbuddet fordelt på 6 vuggestuebørn og 6 børnehavebørn. Det kan vise sig at være for få eller for mange. Den endelige økonomi vil påvirkes heraf. Administrationen vil følge udviklingen tæt, således at økonomien kan matche efterspørgslen. Herudover vil der komme et betydeligt administrativt arbejde forbundet med, hver gang tilbuddet benyttes. Kommunen er forpligtiget til godkendelse, tilsyn, økonomisk beregning- og refusion hver måned, registrering i pladsanvisning og opgørelse af timeforbrug i samarbejde med institutionsledelsen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201526

LOV nr. 554 af 29/05/2018 Gældende

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=182051

Kombinationstilbud:

L60 af 24. maj 2018 (Lov om ændring af dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen)

Høring, dialog og formidling

Ændringer i dagtilbudsloven vil blive drøftet i såvel MED-udvalg som forældrebestyrelser i dagtilbuddene med henblik på at sikre kendskab til og opmærksomhedspunkter omkring lovændringerne.

Økonomi

Der er en dobbelt negativ økonomisk effekt for kommunens økonomi ved indførelsen af kombinationstilbuddet. Dels reduceres forældrebetalingen forholdsmæssigt, dels skal der ydes tilskud til den fleksible pasning.

Herunder fremgår de økonomiske konsekvenser heraf:

Mistet indtægt fra forældrebetaling ved 6 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave hele året med nedsættelse på 25 timer ugentlig:

Mistet forældrebetaling pr. time

10 børn pr. tilbud

25 timer

I alt pr. år

Vuggestue

49,52

6

25

89.128

Børnehave

32,10

6

25

57.774

I alt

146.903

Tilskuddet til fleksibel pasning fastsættes på samme vis som det eksisterende til privat pasning, som er beregnet forholdsmæssigt i forhold til udgifterne på de 2 aldersgrupper i dagtilbud. Det betyder følgende tilskudssatser:

- 0-2 år: 107 kr. i timen

- 3-5 år: 60 kr. i timen

Merudgift ved tilskud til 12 børn i 15 timer ugentligt:

Tilskud

Børn

Timer

I alt pr. år

0-2 år

107

6

15

485.352

3-5 år

60

6

15

272.160

Halsnæs Kommune bliver delvist kompenseret via DUT-midler i form af 216.000 kr. i 2019.

Herunder fremgår en samlet overblik over udgifter, indtægter og reduktioner:

Mistet indtægt forældrebetaling

146.903

Merudgift til fleksibel pasning

757.512

DUT-midler

-216.000

I alt6

688.415

På den baggrund anbefaler administrationen en teknisk korrektion til budget 2019 på 0,7 mio. kr. årligt. Udviklingen i brugen af tilbuddet følges tæt med henblik på en tilpasning af budgettet hertil.

Idet det ikke har været muligt at behandle sagen i Byrådet fra lovens vedtagelse den 29. maj til dens ikrafttræden den 1. juli 2018, har administrationen administreret midlertidigt efter den i sagen beskrevne praksis. Hvis der er ændringer hertil i vedtagelsen af sagen, vil administrationen tilrette praksis herefter, herunder genberegne forældrebetalingstakst og tilskud til fleksibel pasning, hvis nødvendigt.

Afhængigt af omfanget af anvendelsen af det nye tilbud skal der være opmærksomhed på de nye opgaver, som pålægges administrationen i form af tilsynsopgaver og administrative opgaver for pladsanvisningen samt for lederne af dagtilbuddene.

Administrationen estimerer, at der skal anvendes 25 arbejdstimer årligt i administrationen pr. barn i kombinationstilbud. Tiden anvendes til godkendelse af pasningssted, godkendelse af den fleksible børnepasser, anmeldt og uanmeldt tilsyn, indhentning af oplysninger, registrering, månedsvis udbetaling af tilskud med mere.

Hvis der er 12 børn i kombinationstilbud, skal det således forventes, at administrationen skal anvende 300 timer årligt på opgaven svarende til 0,2 fuldtidsstilling.

Bilag

180. Ny dagtilbudslov - deltidspladser

Sagens kerne

Med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov er der med virkning fra 1. januar 2019 mulighed for at få en deltidsplads i dagtilbud, hvis man er på barsels- eller forældreorlov. Der skal i den forbindelse besluttes de økonomiske rammer omkring tilbuddet herunder takstfastsættelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. taksten for en deltidsplads i dagtilbud reduceres forholdsmæssigt fra den eksisterende åbningstid på 57 til 30 timer ugentligt

2. der til budget 2019-2022 indarbejdes en teknisk korrektion på 230.000 kr. årligt grundet faldende forældreindtægter

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales, idet den tekniske korrektion i indstillingens punkt 2 allerede er indarbejdet i budget 2019-2022, som forelægges Byrådet den 11. oktober 2018.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 78:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med den nye ændring af dagtilbudsloven har forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode. Forældre skal ansøge kommunen om deltidsplads og deri angive, hvilken periode de ønsker at søge deltidsplads.

Retten til deltidspladsen bortfalder, hvis fraværet afbrydes i en periode af mere end 5 ugers varighed. Forældrene har pligt til at oplyse kommunen, hvis fraværet ophører eller afbrydes.

Byrådet skal godkende og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser og forældrenes oplysningspligt.

Privatinstitutioner skal udarbejde og offentliggøre deres egne retningslinjer for anvendelsen af deltidspladser.

Dagtilbuddene i Halsnæs Kommune har en åbningstid på 57 timer ugentligt (med enkelte undtagelser). Når man har fået bevilget en deltidsplads, har man ret til at benytte en begrænset andel af åbningstiden på i alt 30 timer. Det forudsættes, at hovedparten af de 30 timer skal ligge inden for tidsintervallet mellem kl. 9 og 15. Dette beskrives nærmere i de retningslinjer, som efterfølgende vil blive udarbejdet til godkendelse af Byrådet i løbet af efteråret 2018.

Når man har adgang til en reduceret andel af åbningstiden, skal taksten reduceres tilsvarende. Det vil med udgangspunkt i nuværende takster for 2018 betyde følgende ændringer i forældrebetalingen:

Dagplejetaksten reduceres fra 3.485 kr. til 1.834 kr. om måneden - en reduktion på 1.651 kr. om måneden.

Vuggestuetaksten reduceres fra 2.800 kr. til 1.474 kr. om måneden - en reduktion på 1.326 kr. om måneden.

Børnehavetaksten reduceres fra 1.815 kr. til 955 kr. om måneden - en reduktion på 860 kr. om måneden.

Der tages forbehold for de øvrige budgetmæssige ændringer, der vedtages, som vil have indflydelse på den endelige takstfastsættelse. Ovenstående takster skal således blot ses som vejledende.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Lov om ændring af dagtilbudsloven nummer 554 af 29. maj 2018 - § 27 b.

Økonomi

Indførelsen af deltidspladser vil have indflydelse på budgettet for 2019 og overslagsårene. Dette skyldes de faldende forældreindtægter, der naturligt ligger i forlængelse af nedsættelsen af forældrebetalingen.

Det er vanskeligt at estimere, hvor mange forældre i Halsnæs Kommune der vil gøre brug af muligheden for deltidspladser, herunder hvilke tilbud de vil søge deltidsplads fra og i hvor lang en periode.

Administrationen anbefaler, at der indarbejdes en teknisk korrektion for budget 2019 og overslagsårene, der tager udgangspunkt i, at der gives deltidsplads svarende til 5 pladser i dagplejen, 5 pladser i vuggestuerne og 5 pladser i børnehaverne. De i alt 15 pladser beregnes med helårseffekt og må derfor formodes at dække over flere børn, da der vil være deltidspladsperioder af kortere varighed.

Det indebærer en teknisk korrektion på årligt 230.000 kr., som de forventede indtægter fra forældrebetalingen nedskrives med.

Administrationen anbefaler endvidere, at der løbende følges op på antallet af deltidspladser med henblik på en regulering af de forventede indtægter fra forældrebetalingen i de efterfølgende år og eventuelt i løbet af 2019.

Administrationen gør derudover opmærksom på, at der afhængigt af omfanget af deltidspladser vil følge nye administrative opgaver til særligt pladsanvisningen.

181. KKR rammeaftale 2019-20 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Sagens kerne

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale.

Rammeaftale 2019-2020 består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale samt to tekniske bilag og appendiks.

KKR Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen skal være behandlet i kommunen senest den 12. oktober 2018.

Sagen behandles parallelt i Udvalget for Ældre og Handicappede og Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender Rammeaftale 2019-20 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Ældre og Handicappedes og Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 25. september 2018, pkt. 80:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 24. september 2018, pkt. 73:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-20 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunernes og regionens frist for behandling er den 12. oktober 2018.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning herunder ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale. Kommunernes samlede ansvar for socialområdet indebærer et forsyningsansvar for højt specialiserede ydelser. Samarbejdet omkring dette forsyningsansvar sker blandt andet i regi af Rammeaftalen.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2019-2020 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen samt bilag til udviklingsstrategien og styringsaftalen er vedlagt som bilag til sagen. To appendikser til det tekniske bilag til styringsaftalen kan findes på den fælleskommunale hjemmeside her.

Udviklingsstrategi

Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde.

Det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved, at længerevarende botilbud (Servicelovens §108) omlægges til midlertidige botilbud (Servicelovens §107) og til almene ældre-og handicapboliger efter Almenboliglovens §105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens §85).

Tilbudsviften i hovedstadsregionen skal understøtte kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser, mens den på samme tid skal sikre, at der er de botilbud m.v., som kommunerne efterspøger. Dette ud fra en recovery-tankegang, der handler om at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv.

Rammeaftale 2019-2020 tager udgangspunkt i de fælles mål som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet. Fokusområdet i Rammeaftalen 2019-2020 er, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Fokusområdet om en relevant og aktuel tilbudsvifte vil blive genstand for en undersøgelse af tilbudsviften i hovedstadsregionen samt af kommunernes behov. Undersøgelserne vil gå på tværs af kommuner og region og skal danne grundlag for en økonomimodel med incitamenter for oprettelse af tilbud.

Styringsaftale

I hovedstadsregionen driver nogle kommuner og Region Hovedstaden tilbud på det specialiserede social-og specialundervisningsområde, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunkt for køb og salg af pladser på disse tilbud er der en dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen i Rammeaftalen understøtter denne dialog og er med til at lægge rammerne for kapacitets-og prisudviklingen på de sociale tilbud.

Styringsaftalen består af en aftale mellem kommuner og driftsherrer om udviklingen i udgifter per dag og en række procedurer til brug ved konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

Takstaftalen for 2019-20 lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris-og lønniveauet i 2014.

Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.

Der samles op på takstaftalen med en årlig takstanalyse.

Lov- og plangrundlag

Rammeaftale 2019-20 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

Høring, dialog og formidling

Handicaprådet, de høringsberettigede handicaporganisationer og Ældrerådet har fået rammeaftalen i høring ved udsendelse af dagsorden.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

182. Driftsbevilling - Tilskud fra Socialstyrelsen til en tidlig og helhedsorienteret indsats

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har fået tilsagn om tilskud af puljemidler hos Socialstyrelsen. Puljemidlerne skal understøtte omlægningen til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge. I Halsnæs Kommune støtter puljemidlerne uddannelse og facilitering i implementeringen af den løsningsfokuserede tilgang. Det er en vigtig del af oprettelsen af distriktssamarbejdet mellem familierne, dagtilbud/skole, Familieafdelingen, PPR og Sundhedstjenesten. Projektet kaldes 'En fælles vej i børnedistrikterne'. Tilskuddet udgør i projektperioden den 1. juli 2018 til den 31. juni 2021 i alt 1.566.000 kroner. Der er krav om medfinansiering, som i Halsnæs Kommune består i to stillinger som forebyggelsessocialrådgivere i distriktssamarbejdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1.566.000 kroner over en projektperiode fra 2018-2021.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 24. september 2018, pkt. 74:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Som en del af udmøntningen af puljemidler under Socialstyrelsen har Halsnæs Kommune fået tildelt midler til projektet 'En fælles vej i børnedistrikter'. Projektet skal ses som et delelement ind i den generelle omlægning på børneområdet mod en tidligere og mere sammenhængende indsats, hvor distriktssamarbejdet er en af hjørnestenene. Puljemidlerne dækker dels uddannelse og metodesupervision af distrikternes nøglemedarbejdere i løsningsfokuseret tilgang (LØFT) og dels tilknytningen af distriktsfacilitatorer.

Det overordnede formål for projektet og omlægningen i sin helhed er:

- at skabe gode, stabile og varige forandringer hos børn og unge, som har behov for støtte/indsats.

- at flere familier/børn med behov for støtte bevarer tilknytning til et almindeligt hverdagsliv og barnets nærmiljø. Tilbud med mindst mulig indgriben og størst mulig effekt skal skabe udviklingsmuligheder for børnene.

Formålet med implementeringen af den løsningsfokuserede tilgang er at skabe et fælles sprog og et fælles metodegrundlag på tværs af dagtilbud, skoler, Familieafdelingen, PPR og Sundhedstjenesten. Gennem den løsningsfokuserede tilgang italesætter man de ressourcer og succeser, som er i og omkring barnet og familien. Det understøtter en tidlig indsats med løsninger tæt på barnet og familien. Både i Familieafdelingens sagssamarbejde og i Sammen om ny velfærd har Halsnæs Kommune gode erfaringer med anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang, og metoden anvendes også som et redskab til aktiv inddragelse af familien og netværket i at finde løsninger.

Formålet med tilknytningen af en distriktsfacilitator er at understøtte opbygningen af et fælles syn på børnene og deres familier, nedbrydning af faggrænser og afklaring af roller i distriktssamarbejdet. Facilitatoren vil også sikre et tværgående blik på distriktsudviklingen, således at der udvikles en fælles model.

Til ansøgning om puljemidler er knyttet et krav om minimum 50% medfinansiering af projektet. I ansøgningen er medfinansieringen indlagt i form af udbredelsen af forebyggelsessocialrådgivere til distriktssamarbejdet. Forebyggelsessocialrådgiverne er en vigtig hjørnesten i etableringen af distriktssamarbejdet, da de vil være et vigtigt omdrejningspunkt, da de konkret kan byde ind med råd og vejledning og forløb på et tidligt forebyggende niveau.

Lov- og plangrundlag

Pulje til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge - Satspuljeaftalen for 2016, Finanslovens § 15.26.02.10

Konsekvenser

Det fælles sprog og metodiske tilgang forventes at have positive konsekvenser for samarbejdet med barnet og familierne og for den indsats, som de professionelle leverer i familierne. Det forventes, at familiernes oplevelse af at samarbejde med de professionelle er mere positiv og løsningsfokuseret frem for problemfokuseret, fordi der søges at bygge videre på succeser og ressourcer frem for familiens mangler og nederlag. Det forventes, at den løsningsfokuserede tilgang giver de professionelle et fælles sprog og tilgang, som gør processen hurtigere og mere smidig.

Økonomi

Tilskuddet udgør i projektperioden 1. juli 2018 - 30. juni 2021 i alt 1.566.000 kroner. Medfinansieringen af de to forebyggelsessocialrådgiverstillinger udgør derudover 2.320.000 kroner.

183. Anlægsbevilling - Pæn Kommune 2018 - Renovering af Mellemrummet

Sagens kerne

Hermed fremlægges forslag til forskønnende tiltag i Mellemrummet under Pæn Kommune 2018.

Pengene blev frigivet af Byrådet den 26.4.2018, idet det dog blev besluttet, at et skitseprojekt skal forelægges udvalg for Miljø og Plan til godkendelse.

I bilag 1 foreslås, hvordan beløbet disponeres, og under økonomi fremgår budgetoverslag for projektet.

Deltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan onsdag den 26. september 2018

Leder af Natur og Miljø, Lis Vedel

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Plan godkender, at midlerne til Mellemrummet anvendes som foreslået i skitseprojektet, jf. bilag 1.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

For stemte: 6 (Liste A, Liste V og Liste F)

Imod stemte: 1 (Liste Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 26. september 2018, pkt. 111:

Torben Hedelund (A) stillede følgende ændringsforslag:

Projektet reduceres, så der anvendes 90.000 kr. til forskønnelse af Mellemrummet med fokus på:

- Bortskaffelse af rådne balancebomme og bænke: 20.000 kr.

- Plantning af rosenbuske: 10.000 kr.

- Klitbeplantning af marehalm: 10.000 kr.

- Overdrevsbeplantning med græsser og urter: 20.000 kr.

- Borde og bænke: 20.000 kr.

- Trampesti

- Tavle om natur og historie: 10.000 kr.

Dertil kommer midler til eventuel plantning af fyrretræer op til 50.000 kr. afhængig af formulering i lokalplan for havnen. Derudover afsættes op 60.000 kr. til etableringspleje. Samlet ca. 200.000 kr.

De resterende 100.000 kr. anvendes ikke set i lyset af kommunens økonomiske situation og tilføres kassebeholdning.

Udvalget godkendte ændringsforslaget, idet det bemærkes, at sagen videresendes til Byrådet, fordi der lægges penge i kassen.

Sagsfremstilling

Hermed forelægges forslag til forskønnende tiltag i Mellemrummet. Forslaget er udarbejdet med inddragelse af idéer fra en forudgående borgerinddragelse. Inddragelsen bestod af en høringsfase samt en workshop.

Der er i prioriteringen lagt vægt på, at midlerne tilgodeser forskellige målgrupper og formål. Forslaget har til hensigt at forskønne og forbedre Mellemrummet med:

- Fjerne de rådne elementer i form af bænke og balance-bomme

- En smuk og mere varieret beplantning, der bidrager til en forøgelse af biodiversiteten, og formidler læring om de forskellige planter.

- En forbedring af de rekreative oplevelser, så stedet indbyder til hyppigere brug og længere ophold både med henblik på afslapning og motion

- Formidling af stedet i form af tavler om stedets natur og historie samt en sundhedstavle om de rekreative faciliteter, og hvordan man kan forbedre sit kondital.

Beløbene i budgetoverslaget er overslag. Udgangspunktet er, at forslaget ikke må medføre efterfølgende forøget drift. Der indgår planter i forslaget, der i den første tid har behov for ekstra pleje (etableringspleje/vanding)). Denne omkostning er ikke indregnet i overslaget, men opgaven forventes at ville kunne udføres ved hjælp af en nyttejob-indsats. Beachvolley banen vil kræve en årlig vedligeholdelse, som vil kunne udføres inden for den nuværende driftsramme for Mellemrummet. Det samme gælder for vedligeholdelsen af borde og bænke.

Mellemrummet udgør et relativt stort areal, og det er ikke muligt at renovere hele arealet inden for de afsatte midler. Ud over de rådne elementer, der vil blive fjernet i forbindelse med renoveringen, er der trin beklædt med træ på bakken samt trædæk. Det er ikke nødvendigt at renovere disse elementer på nuværende tidspunkt, men det vurderes, at disse elementer skal renoveres inden for en periode på ca. 5 år. Da midlerne ikke er tilstrækkelige til renovering af hele Mellemrummet, er der idéer til den videre udvikling af Mellemrummet på de sidste sider i bilag 1.

Se bilag 1: ”Forslag til renovering af Mellemrummet” for yderligere oplysninger om forslaget.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven. Anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen vil kræve en vurdering af, om det er nødvendigt at søge dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Konsekvenser

Projektet medfører forskønnelse af arealet og forbedring af de rekreative faciliteter og understøtter således intentionerne om at gøre kommunen mere attraktiv for borgere og besøgende.

Høring, dialog og formidling

Høringsfase samt workshop fandt sted i perioden 25. maj til 17. juni 2018. Kommunen modtog 15 forslag. Samtlige idéer fra workshop og høringsfase er vedlagt som et bilag i form af en liste over alle idéerne.

Se bilag 2: ”Oversigt over høringssvar vedr. Mellemrummet” for at se idéerne fra borgerinddragelsen.

Økonomi

Der frigives 300.000 kr. fra investeringsoversigten 2018 til Pæn Kommune, Mellemrummet.

Budgetoverslag på renovering af Mellemrummet 2018:

Nr.

Element

Placering

Overslag kroner

Fjernelse af rådne elementer

Bortskaffelse af rådne balancebomme og bænke

Zone B,C

20.000

Beplantning

1+5

Plantning af fyrretræer

Zone B,C,D

50.000

2

Plantning af rosenbuske

Zone B

10.000

3

Klitbeplantning forsøg med etablering af marehalm på vold

Zone C

10.000

4

Overdrevsbeplantning med græsser, urter

Zone C

20.000

Faciliteter

Zone C

6,8,9

Borde- og bænke

Zone C

20.000

7

Trampesti (omlægning af driften inden for driftsbudget)

Zone B,C,C

0

Tavler om natur, historie, rekreative faciliteter og sundhed

20.000

Strandlege- og motionsplads

10

Beachvolley

Det er en forudsætning, at det opgravede materiale genanvendes på arealet.

Zone D

90.000

11

Bundgarnspæle i strandsand med et par fitness-redskaber og hængekøjer

Zone D

60.000

I alt

300.000

Nr. og zoner refererer til tilsvarende i situationsplanen i bilag 1.

Etableringspleje

Etableringspleje af beplantningen foreslås udført af kommunens nyttejobbere. Såfremt det ikke er muligt at udføre etableringspleje ved hjælp af en nyttejob-indsats eller ved omlægning af driften for Mellemrummet, afsættes 40.000 kroner det første år og 20.000 kr. det andet år, det vil sige i alt 60.000 kr. til etableringspleje. Det foreslås, at dette beløb finansieres af det oprindeligt afsatte beløb til Krudtværksområdet på 250.000 kr., da dette beløb forventes at blive mindre end oprindeligt afsat.

Afledt drift som følge af de foreslåede tiltag afholdes inden for den afsatte driftsramme.

Bilag

184. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019