Økonomiudvalget



Referat 14.11.2018 kl. 15:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry (Ø)
Torben Hedelund (A)

185. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

186. Drøftelse af Beredskabets risikobaserede dimensionering

Sagens kerne

Beredskabsdirektør i Frederiksborg Brand & Redning, Kim Lintrup, vil indlede punktet med et oplæg om erfaringerne med den nuværende risikobaserede dimensionering. Oplægget vil danne rammen for Økonomiudvalgets efterfølgende drøftelse af, hvordan den fremtidige risikobaserede dimensionering skal se ud.

Der er afsat 30 - 45 til Kim Lintrups oplæg og den efterfølgende drøftelse.

Mødedeltagelse ved Økonomiudvalgets møde den 14. november 2018:

Kim Lintrup, beredskabsdirektør i Frederiksborg Brand & Redning.

Indstilling

Borgmester Steffen Jensen indstiller, at Økonomiudvalget tager oplægget til efterretning og efterfølgende drøfter den fremtidige risikobaserede dimensionering.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Beredskabets oplæg til den fremtidige risikobaserede dimensionering drøftet og taget til efterretning

187. Orientering

Sagsbehandling

Lukket punkt

188. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

189. Ejendomssag

Sagsbehandling

Lukket punkt

190. Fornyelse af Leasingrammeaftale

Sagens kerne

Den eksisterende leasingrammeaftale med Kommuneleasing udløber ved udgangen af 2018, hvorfor der skal indgås en ny leasingrammeaftale for perioden 2019 til 2022.

Leasing anvendes i et vist omfang i stedet for indkøb af IT, biler samt øvrige aktiver med en levetid på over et år.

Ved leasing opnås en jævn påvirkning af driftsbudgetterne over aktivernes levetid. Ved køb påvirkes driftsbudgettet alene i det år, købet sker.

Fordelen ved leasing er således, at driftsbudgetterne og servicerammen påvirkes jævnt over årene. Ved køb vil der være store udsving fra år til år, afhængigt af hvornår der skal ske udskiftning af bilparken, udskiftes PC'ere mv.

Den eksisterede leasingrammeaftale lyder på 40,0 mio. kr., og beregnes som summen af indkøb finansieret af leasing inden for den periode som rammeaftalen gælder. En overordnet analyse af leasingbehovet indikerer, at en ramme på 30,0 mio. kr. for den kommende leasingaftale vil være dækkende. Det foreslås således, at restgælden på den samlede leasinggæld ligeledes reduceres til 30,0 mio. kr.

Endeligt foreslås det at leasingaftaler fremadrettet underskrives af chefen for Koncernøkonomi og Indkøb samt den chef, der er budgetansvarlig for afholdelse af leasingforpligtelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

  1. Der etableres en ny leasingrammeaftale på 30,0 mio. kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022
  1. Rammen er fordelt med 20 mio. kr. til finansiel og operationel leasing samt 10 mio. kr. med en teknologisikringsaftale tilknyttet
  1. Summen af restgælden på den samlede leasinggæld må ikke overstige 30,0 mio. kr.
  1. Beslutning om indgåelse af nye leasingaftaler træffes af områdets direktør
  1. Indgåede leasingaftaler skal fremadrettet underskrives af chefen for Koncernøkonomi og Indkøb samt den chef, der er budgetansvarlig for afholdelsea af leasingforpligtelsen.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for anvendelse af leasing er beskrevet i Kommunens kasse og regnskabsregulativets (principper for økonomisk styring). Det fremgår heraf, at leasing kan anvendes, når det ikke er mulighed for opsparing til større anskaffelser.

Anvendelse af leasing medfører i øvrigt en jævn belastning af de eksisterende driftsbudgetter over de leasede aktivers levetid, og medfører således en jævn og dermed hensigtsmæssig påvirkning af både driftsbudgetterne og dermed også servicedriftsrammen.

Større anskaffelser ville ved afregning i det pågældende år medføre store udsving i finansieringsbehovet. Leasing er således til større anskaffelser med en levetid over et år en meget hensigtsmæssig finansieringsform.

Efter de nugældende regler træffes afgørelse om leasing af direktionen, men dette foreslås ændret til, at det fremover er områdets direktør, der træffer beslutning herom. Såfremt indstillingerne vedtages, indarbejdes ændringen i den igangværende ajourføring af regulativets bestemmelser. Forudsætningen for godkendelse af leasingaftaler er fortsat, at der er budgetmæssig dækning for leasingydelserne på det pågældende område i budgetåret samt i overslagsårene og at den maksimalt fastsatte leasinggæld ikke overskrides.

Ansvaret for omfanget af den samlede leasingforpligtelse og valg af den mest optimale leasingtype til formålet ligger i Koncernøkonomi og Indkøb. Chefen for Koncernøkonomi og Indkøb underskriver derfor alle leasingaftaler.

Fremadrettet foreslås det, at den chef, der har ansvaret for den budgetmæssige dækning også underskriver aftalen. Det er en ændring i forhold til den seneste rammeaftale som sikrer, at den budgetansvarlige chef står inde for de fremtidige udgifter, der er forbundet med aftalen og de øvrige forpligtelser, der måtte være i forbindelse hermed.

Ud fra figuren nedenfor, som viser udviklingen af leasingrammeaftalen i perioden 2014 til 2018, vurderes det, at der er mulighed for nedsættelse af den kommende leasingrammeaftale fra 40,0 mio. kr. til 30,0 mio. kr.

Med en ramme på 30,0 mio. kr. vil der forsat være en større udisponeret ramme, som vil kunne benyttes uden en ekstraordinær behandling af leasingrammen. Det er hensigtsmæssigt, såfremt det viser sig, at der i perioden sker større anskaffelser med en længere levetid end et år, som ikke er planlagt pt.

Udviklingen i omfanget af leasingaftaler i perioden fra 2014 til oktober 2018 fremgår af nedenstående figur:

Den væsentligste årsag til faldet i summen af indkøb på leasingaftaler fra 2014 til 2017 er, at leasingaftaler vedrørende IT havde et ekstraordinært højt niveau primo 2014. Endvidere er en række genanskaffelser på IT området i et vist omfang foretaget ved køb fremfor fornyede leasingaftaler. Stigningen i 2018 på den nuværende ramme skyldes leasing af biler til hjemmeplejen samt rådhuset, hvor de tidligere leasingkontrakter er udløbet.

Fordelingen af de eksisterende leasingaftaler ultimo oktober 2018 fremgår af nedenstående figur:

Omfanget af leasing af IT forventes fremadrettet at blive lavere end det nuværende niveau.

Omfanget af leasede biler har udvist en mindre stigning over perioden, og kan i det væsentligste henføres til kapacitetsudvidelse på hjemmeplejeområdet samt på rådhuset. Det nuværende niveau forventes stort set at være dækkende for den kommende leasingperiode fra 2019 til ultimo 2022, og forventes ikke at overstige 10,0 mio. kr.

Leasingen af øvrige driftsmidler vedrører alene overtaget hjælpemiddeldepot i forbindelse med hjemtagelse af området samt møbler på Hundested skole.

Leasingrenten hos Kommuneleasing udgør på nuværende tidspunkt 0,35 %, men må forventes at være svagt stigende over leasingperioden, idet leasingrenten generelt følger udviklingen i de korte renter.

Indgåelse af en leasingrammeaftale på 30 mio. kr. kræver ikke udbud af aftalen, idet dette først bliver aktuelt ved en aftale på ca. 400 mio. kr. med det nuværende omkostningsniveau.

Der fremgår i bilag 1 definitioner af de anvendte leasingbegreber: Finansiel- og Operationel leasing samt Teknologisikringsaftale.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier.

Kasse og regnskabsregulativet, bilag 10.5.

Tilbudsloven.

Konsekvenser

Godkendelse af en ny leasingrammeaftale sikrer, at Halsnæs Kommune fortsat kan indgå leasingaftaler på effektiv vis, idet vilkår mv. er fastlagt i den vedtagne rammeaftale.

Økonomi

Leasingydelser skal kunne indeholdes i budgetåret samt i overslagsårene, og den samlede restgæld vedrørende leasing skal holdes inden for den vedtagne ramme.

Leasingrammeaftalen giver ingen risiko eller udgifter i sig selv, idet betalingen for aftalen ligger i renten på 0,35 % som indgår i den budgetdækkede leasingydelse.

Bilag

191. Halsnæs Kommunes engagement med Danske Bank

Sagens kerne

Som følge af den interne redegørelse om hvidvask i Danske Banks filial i Estland og Nordeas medvirken til skatteunddragelse i den sag, der er kendt som Panama Papers, besluttede Byrådet den 11. oktober 2018 at få fremlagt en redegørelse for Halsnæs Kommunes engagement med Danske Bank.

Danske Bank er kommunens bankleverandør og har været det gennem mange år. Sagen beskriver den nuværende aftale og kommunens samarbejde med banken, som altid har været upåklageligt. Derudover beskriver sagen muligheder og udfordringer i forbindelse med fremtidige udbud og kontraktindgåelser om bankydelser. Det kan på grundlag heraf ikke anbefales hverken at opsige eller ophæve kontrakten med Danske Bank.

Indstilling

Direktionen indstiller:

  1. At byrådet tager redegørelsen til efterretning
  2. At byrådet som konsekvens heraf godkender, at den nuværende aftale med Danske Bank fortsætter, dog således at Byrådet forelægges sagen på ny såfremt Danske Bank ved endelig dom dømmes for hvidvask af penge ved en dansk eller udenlandsk domstol.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

For Direktionens indstilling stemte: 5 (Liste V og Liste A)

Imod stemte: 1 (Liste Ø)

Undlod at stemme: 1 (Liste F)

Liste Ø begærede sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Den nuværende aftale med danske bank:

Halsnæs Kommunes nuværende aftale med Danske Bank udløber den 30. juni 2020 med mulighed for forlængelse af aftalen i yderligere 2x12 måneder altså til 30. juni 2022.

Den nuværende aftale kan opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Opsigelsesadgangen gælder uanset om Danske Bank har gjort sig skyld i misligholdelse eller ej, og opsigelsen vil være uden omkostninger i form af erstatningsansvar, såfremt denne varsling overholdes.

En opsigelse vil dog ikke være uden omkostninger for Halsnæs Kommune, idet der skal ske ny konkurrenceudsættelse og herefter implementering af den nye aftale.

Særligt implementeringen af en ny bankaftale er meget omkostningsfuld – alle bankløsninger, som benyttes, skal skiftes, og integrationer fra mange systemer til det nye banksystem skal ændres. Det vurderes, at implementeringsomkostningerne ved et bankskifte som minimum koster 1/4 årsværk. Selve udbuddet koster omkring 1/12 årsværk.

Ophævelse af aftalen straks, forudsætter at Danske Bank væsentligt har misligholdt aftalen med Halsnæs Kommune. Det forhold, at Danske Banks interne advokatundersøgelse konkluderer, at der er sket hvidvaskning, kan ikke anses som en væsentlig misligholdelse i forhold til de forpligtelser banken har overfor Halsnæs Kommune.

Danske Bank har i hele aftaleperioden med Halsnæs Kommune opfyldt alle sine forpligtelser i aftalen, og der har ikke været et eneste tilfælde, hvor banken har varetaget kommunens bankforretning utilfredsstillende. Kontrakten kan derfor ikke ophæves straks, uden at Halsnæs Kommune risikerer at blive skyldig i ansvarspådragende misligholdelse, og dermed kan blive erstatningsansvarlig for uretmæssigt kontraktbrud.

I praksis er det i øvrigt umuligt at skifte leverandør af bankforretninger på under 6 måneder. Konkurrenceudsættelse samt implementering af nyt banksystem vil kræve en tidshorisont på minimum 6 måneder. Såfremt en konkurrenceudsættelse og implementering forceres igennem på under 6 måneder, vil der være stor risiko for fejl i opsætningen af banksystemet og integrationerne til kommunens mange andre udbetalingssystemer. Konsekvensen af bare enkelte fejl vil betyde, at ind- og udbetalinger ikke vil blive gennemført rettidigt og korrekt – hvilket konkret betyder, at leverandører, borgere og/eller medarbejdere vil kunne opleve forsinket modtagelse af penge fra kommunen. Det kan således ikke anbefales, at opsige kontrakten med kortere varsel end 6 måneder.

Halsnæs Kommune har et godt samarbejde med Danske Bank, som i forbindelse med den seneste konkurrenceudsættelse blev vurderet som den absolut mest kompetente udbyder af kommunale bankforretninger. Kommunen oplever samarbejdet med banken meget positivt, og levering af ydelser sker altid på rettidig og korrekt vis.

Danske Bank har derudover stort fokus på løbende udvikling af effektive betalingsløsninger, og medvirker hver gang, der er nye løsninger, til gode implementeringsforløb.

I samarbejdet med Danske Bank oplever kommunen en meget løsningsorienteret og professionel leverandør, som også meget proaktivt sikrer, at kommunen bruger de mest optimale løsninger, og at de bruges korrekt. Det kan ikke forventes, at andre leverandører kan levere bankforretninger hverken bedre eller billigere end Danske Bank – og det er også tvivlsomt om andre leverandører kan levere løsninger, der svarer til dem, som Danske Bank p.t. leverer.

Kommende udbud og kontraktindgåelser:

Halsnæs Kommunes omkostninger til bankforretninger ligger under tærskelværdien for EU-udbud. Dermed kan der gennemføres en konkurrenceudsættelse efter Udbudslovens afsnit V. Dette indebærer, at Kommunen skal sikre at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår.

Kommunen kan bl.a. sikre sig, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår ved at indhente 2-3 tilbud under overholdelse af de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Der skal således ikke afholdes et EU-udbud.

Kommunen kan selv bestemme, hvilke 2-3 banker der indhentes tilbud fra, og kommunen kan i den forbindelse undlade, at indhente tilbud fra fx Danske Bank samt andre banker, som Byrådet ikke ønsker tilbud fra.

Udfordringen kan dog være, at der gennem de seneste år, er blevet stillet spørgsmålstegn ved både Danske Banks og Nordeas forretningsdrift. Hvis Danske Bank, som ellers må anses som en aldeles kvalificeret bank til at udføre kommunens bankforretning, udelukkes pga. interne advokatundersøgelser, må Nordea også udelukkes.

Halsnæs Kommune har brug for en bank, der er tilstrækkelig stor til at kunne varetage kommunens bankforretning og som samtidig kan løse opgaven med høj effektivt og med lav risiko. Om det ved udelukkelse af Danske Bank og Nordea er muligt at finde 2-3 banker, som vil byde på opgaven er meget usikkert, da det at være bank for en kommune ikke er en særlig lukrativ forretning. Ved det seneste udbud var Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Handelsbanken i dialog med kommunen. Kun Danske Bank ønskede at byde.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at kommunen i det fremadrettede aftalegrundlag kan indskrive en klausul, som giver Kommunen mulighed for at ophæve kontrakten straks, såfremt leverandøren i kontraktperioden ved endelig dom dømmes for hvidvask eller anden tilsvarende kriminalitet. Selv om det rent praktisk er en udfordring at opsige kontrakten med kortere varsel end 6 måneder jf. ovenfor, kan en sådan klausul være hensigtsmæssig, idet en dom kan tænkes at medføre en umiddelbart afledt reaktion på de finansielle markeder, som kan have stor betydning for kommunen.

Ved at indskrive en sådan klausul skal kommunen dog være opmærksom på, at dette har konsekvenser for bankens prissætning overfor kommunen. Et sådant krav vil givetvis medføre væsentligt højere priser. Kravet kan også betyde, at bankerne som byder ind på aftalen, stiller andre kontraktuelle modkrav, som vil træde i kraft ved anvendelse af klausulen. Måske kan det også have den konsekvens, at ingen banker ønsker at byde overhovedet.

Udtrædelse af samarbejdet med Danske Bank:

Som følge af ovenstående forhold, kan det ikke anbefales hverken at opsige eller ophæve aftalen med Danske Bank.

Det kan tilføjes, at kontrakten med Danske Bank - efter aftale med banken - evalueres løbende, og at det altid har været sådan. Denne opmærksomhed på, at banken varetager sine forpligtelser overfor kommunen, vil naturligvis forsætte, og skulle der opstå tvivl om bankens varetagelse af kommunens bankforretning, vil administrationen straks foretage de fornødne handlinger i forhold hertil.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser såfremt indstillingen følges.

Opsiges aftalen vil der være behov for ressourcer svarende til 1/4 årsværk (ca. 110.000 kr.).

192. I/S Vestforbrænding - Anmodning om godkendelse af låneramme for 2019 og 2020 på 353,0 mio. kr.

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding fremsender ansøgning om kommunens godkendelse af en låneramme for 2019 og 2020 på 353 mio. kr. til anlægsinvesteringer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender lånerammen for 2019 og 2020 på 353 mio. kr.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med baggrund i beslutning på bestyrelsesmøde den 19. september 2018 anmoder I/S Vestforbrænding i brev af 10. oktober 2018 om kommunens godkendelse af en låneramme på 353 mio. kr. for 2019 og 2020.

Lånoptagelsen skal finansiere følgende investeringer i mio. kr.:

2019

2020

I alt

Fjernvarme til ny bebyggelse i Bagsværd

9,0

9,0

Fjernvarme til ny bebyggelse i Lyngby

23,5

23,5

Fjernvarme til nye kunder og omlægning under Herlev Midtpunkt

70,0

37,5

107,5

Udskiftning af nedslidte komponenter i kraftvarmeanlæg

33,0

32,0

65,0

Forbedring af produktionsbygninger, silo mv. i Glostrup

22,0

6,0

28,0

Kraftvarmeanlæg - røggaskondensering

25,0

95,0

120,0

I alt

159,0

194,0

353,0

De enkelte projekter er beskrevet yderligere i vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

  • I/S Vestforbrændings vedtægter af 8. marts 2012-
  • Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Økonomi

Alle 19 kommuner som ejer I/S Vestforbrænding hæfter pro rata for optagne lån i forhold til indbyggertallet i det år, hvor lånet optages. Halsnæs Kommune skal således hæfte for ca. 12,2 mio. kr. af den ønskede låneramme på 353 mio. kr.

Halsnæs Kommune har i tidligere år godkendt lånoptagelser af I/S Vestforbrænding og hæfter pr. 31. december 2017 for ca. 54,1 mio. kr.

Halsnæs Kommune kan uden påvirkning for kommunens generelle låneadgang stille garanti for lånoptagelsen i henhold til lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1.

Det undersøges for øjeblikket, om der skal opkræves provision for den kommunale garanti. Der er ikke tidligere blevet opkrævet garantiprovision for garantier afgivet til I/S Vestforbrænding, men landsretssager vedørende lignende selskaber i andre kommuner indikerer, at der muligvis skal opkræves garantiprovision overfor sådanne selskaber - på linje med den garantiprovision som kræves ved garantistillelse til andre forsyningsselskaber som fx Halsnæs Forsyning A/S. Såfremt afdækningen af sagen resulterer i at praksis skal ændres, vil Byrådet få forelagt en sag herom.

Bilag

193. Stillingtagen til Ågrillens fremtid

Sagens kerne

Det nuværende lejemål af den kommunale grund, Nørregade 1B, Frederiksværk, hvorpå Ågrillen er beliggende, udløb den 31. august 2018. Lejer, der ejer bygningen Ågrillen, ønsker grundet alder ikke længere at drive grillbar længere. Der skal tages stilling til, hvad der skal ske med lejers bygning og kommunens udlejede grundareal.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

  1. Lejeren af den kommunale grund, matr.nr. 89 Frederiksværk Bygrunde frigiver den af ham stillede bankgaranti til Halsnæs Kommune, mod at han ikke skal nedrive Ågrillen. I stedet for en nedrivning overdrages Ågrillen til kommunen
  1. Ågrillen forsøges udlejet for et år indtil, det er afklaret, hvorledes bygningen og arealet skal anvendes i fremtiden
  1. Der gives en indtægtsbevilling på 85.000 kr. i forbindelse med, at lejer frigiver sikkerhedsstillelsen på de 85.000 kr. til kommunen
  1. Ændringer i forhold til den budgetterede bygningsdrift vil indgå i forventet regnskab i 2019, når anvendelsen er afklaret.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler, at Ågrillen skal nedrives hurtig muligt på ejers regning i henhold til lejekontrakten.

Sagsfremstilling

Pr. 1. januar 1971 udlejede kommunen en del (ca. 200 m2) af matr.nr. 89 Frederiksværk Bygrunde. Det udlejede grundareal har været anvendt til opførelse af en bygning til pølse- og isbar. Matriklen har senest været udlejet til Charley Christiansen, der ejer bygningen "Ågrillen". Grundet alder ønsker han ikke længere at drive Ågrillen.

Af lejekontrakten fremgår, at ”Ved lejemålets ophør – ligegyldigt af hvilken årsag – afleveres det lejede efter udlejers valg enten ubebygget og ryddeliggjort eller vederlagsfrit med de af lejeren på parcellen opførte bygninger, anlæg m.v. samt disses tilbehør”. Byrådet skal tage stilling til, hvordan arealet ønskes overtaget.

Lejerne, senest Charley Christiansen, har stillet en bankgaranti på 85.000 kr., som sikkerhed for nedrivningsudgifter i tilfælde af, at kommunen ved lejemålet afslutning måtte ønske bygningen fjernet. Lejer vil være indforstået med, at kommunen beholder de 85.000 kr., mod at han ikke skal rive Ågrillen ned.

Ågrillen blev opført omkring 1970 og er meget centralt beliggende i Frederiksværks bymidte, med kontakt til både kanalen og gågadens flow. Bygningen er i BBR registreret med et areal på 47 m2, hertil kommer fuld kælder, der er tør og funktionel. Bygningen har et fladt tag, build-up med tagpap, og på bagsiden ud mod kanalen er der udgang til en terrasse ud mod kanalen. På forsiden af bygningen er der også mulighed for at sidde ude. Se bilag 1 og 2.

Det skønnes, at bygningen med nogle forholdsvis små og billige forbedringer vil kunne bibringe området noget godt, fremfor at bygningen nedrives og arealet i en periode kommer til at ligge som en bar plet i byen. Indtil det er afklaret, hvordan det centrale byrum udnyttes bedst muligt foreslås, at kommunen overtager bankgarantien på 85.000 kr. og ejendomsretten til bygningen og samtidig igangsætter en proces, hvor den videre udvikling af arealet afklares. Forvaltningen vil vende tilbage til Byrådet med en plan for udvikling af området, herunder undersøge, om det er muligt at ansøge om fondsmidler til et projekt.

Lov- og plangrundlag

Ideoplæg, Frederiksværk Bymidte, april 2008 - sidste side (side 20). beskriver, at grunden skal bruges til udadvendte funktioner, fx café og kanalkanten til fx bådebro, servering eller lignende. Uddrag: "Området omkring Torvet og Gjethuset udgør et historisk og bymæssigt samlingspunkt i bymidten. Her mødes nogle vigtige kulturelle institutioner og bygninger med byens liv, og her opleves kanalerne som adgangen til byen. Der er brug for, at områdets kontakt til kanalerne gøres mere tydelig og understøttes."

Lokalplan 04.52.

Konsekvenser

Hvis bygningen nedrives uden en plan for arealet, er konsekvensen, at området vil komme til at ligge som en bar plet i byen, hvilket ikke umiddelbart giver nogen merværdi for hverken området eller byens borgere. Der er ligeledes en dårlig signalværdi i bare at rive ned uden formål.

Ved et eventuelt salg af ejendommen mister man en høj grad af indflydelse på udviklingen i området, og det vil være meget svært at bygge f.eks boliger - både fordi det er en lille byggegrund, og boliger vil meget hurtigt kunne virke generende for den eksisterende bebyggelse overfor, på grund af højden.

Indtil det er afklaret, hvordan det centrale byrum udnyttes bedst muligt, foreslås det, at man med få midler får bygningen opgraderet til en bygning, der åbner sig og stiller oplevelsen af kanalen til rådighed til glæde for alle byens borgere.

For at området ikke kommer til at virke tomt og uden liv, forslås det, at bygningen forsøges udlejet på en et-årig lejekontrakt, så der er tid til at udarbejde en plan for områdets anvendelse og risikoen for hærværk mod en tom bygning herved mindskes.

Høring, dialog og formidling

Ejendomscenteret har været i dialog med ejer af Ågrillen vedrørende muligheder for overdragelse af Ågrillen til anden side samt mulighederne for, at bygningen kunne blive på grunden samtidigt med, at kommunen fik overdraget ejendomsretten til bygningen og den stillede bankgaranti.

Økonomi

Lejeindtægten for grunden er årligt 30.000 kr. Ved en kort midlertidig udleje af bygningen kan det ikke påregnes, at lejeindtægten kan nå op på det beløb.

Kommunen har årligt udgifter til pasning af grønne arealer rundt om Ågrillen på cirka 1.800 kr.

Lejer har hidtil afholdt dækningsafgift på ca. 1.600 kr. årligt. Kommunen er dog fritaget for ejendomsskatter på egne bygninger.

Der er ikke budgetteret med salgsindtægter for arealet i budgetperioden.

Bankgarantien på 85.000 kr. vil kunne indgå i en mindre renovering af bygningen, men tilføres med denne sagsfremstilling kommunens kassebeholdning.

Bilag

194. Forslag til lokalplan for et boligområde ved Åsebro

Sagens kerne

Ejeren af arealet ønsker at realisere et byggeprojekt, som er i to etager. Da kommuneplanen kun giver mulighed for 1,5 etage i området ved Åsebro, skal der træffes beslutning om, hvorvidt projektet afvises, eller om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør projektet. Forslaget består af 40 boliger fordelt på fem punkthuse med otte lejligheder i hver med tilhørende grønne fællesarealer og fælleshus.

Mødedeltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 7. november 2018

Leder af Plan og Byg Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet enten beslutter

1) At følgende sendes i høring

  • forslag til Kommuneplantillæg nr. 32,
  • forslag til lokalplan 04.79 for 5 punkthuse i 2 etager ved Åsebro
  • der ikke udarbejdes en miljørapport.

2) At projektet afvises med henvisning til, at projektforslaget overstiger antal etager, som er gældende i den nuværende kommuneplan.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Stemte for 6: (Steffen Jensen Liste A, Liste V, Liste F og Liste Ø)

Imod stemte: 1 Torben Hedelund (A), da han ikke ønsker 2 etagers boligblokke i området.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 7. november 2018, pkt. 128:

Direktionen indstilling nr. 1 anbefales. Det vil sige, at kommuneplantillæg og forslag til lokalplan sendes i høring, dog med en tilretning såldes at punkt 9.6 ændres til, at paraboler ikke må opsættes på bygninger, og der ikke udarbejdes miljørapport.

Torben Hedelund (A) og Jannik Haulik Jørgensen (A) stemmer imod, idet de ikke ønsker 2 etagers boligblokke i området.

Fraværende ved afbud: Walter G. Christophersen (O).

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget 04.79 for et boligområde ved Åsebro omfatter området matrikel 3f, Evetofte By, Melby. Området er omfattet af kommuneplanramme 4.B4, som udlægger det til boligformål i form af énfamiliehuse med maksimalt 1,5 etage. Området har imidlertid en beliggenhed, der gør det muligt at opføre etagebyggeri og dermed skabe en afgrænsning mod erhvervsområdet ved Hanehoved. Der er derfor udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 32, hvor der bl.a. gives mulighed for byggeri i 2 etager.

Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for etablering af maksimalt 40 moderne boliger med bynær beliggenhed i god kvalitet i et område med en ældre boligmasse. Projektet indeholder mange tiltag, som fx fælleshus, grønt fællesareal med legeplads og grønne tage.

Boligerne vurderes at være en god afgrænsning af det eksisterende boligområde mod erhvervsområde Hanehoved. Der bliver blandt andet etableret støjhegn, der skal være med til at nedbringe støjen. Se oversigtsfoto af området under bilag.

Hvad angår højde og skel på bygninger er det nuværende projekt lavere og længere fra skel (7 meter i højden og 6,2 meter fra skel), end hvad der er muligt ved tæt-lavt byggeri (mulighed for 8,5 meter i højden og 2,5 meter fra skel). Forslaget indeholder fem punkthuse i to plan, som i alt indeholder 40 lejligheder. Lejlighederne varierer i størrelse fra 70 m2 til 83 m2.Lokalplanforslaget stiller krav om grønne fællesområder, legeplads samt et fælleshus.

Der er udlagt en offentlig sti mellem Tværvej og Åsebro i lokalplanområdets nordøstlige hjørne.

Yderligere vil der blive etableret faciliteter til lokal afledning af regnvand i forbindelse med byggeriet.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse om Lov om planlægning nr. 287 af 16. april 2018.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Hvis der ikke skabes mulighed for boliger, uanset projekt, vil området fortsat være en erhvervsejendom.

Høring, dialog og formidling

Administrationen og bygherre har haft en konstruktiv dialog i forløbet omkring projektforslaget.

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

195. Delegation Kystbeskyttelsesloven

Sagens kerne

Kommunerne har pr. 1.9.2018 fået nye opgaver i relation til kystbeskyttelsesloven til at tillade kystbeskyttelsesanlæg.

Hermed forelægges forslag til tilføjelse til den eksisterende delegationsplan, således at der gives kompetence fra Byrådet til Udvalget for Miljø og Plan og administrationen til at træffe afgørelser i de sager, hvor kommunen efter lovændring har fået kompetence.

Deltagelse på møde i Udvalg for Miljø og Plan den 7. november 2018

Leder af Natur og Miljø, Lis Vedel

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter at give delegation til Udvalget for Miljø og Plan og administrationen, som beskrevet i sagen

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 7. november 2018, pkt. 132:

Steen Hasselris (V) har stillet ændringsforslag om, at delegation går til Udvalg for Miljø og Plan - indtil der er fundet en praksis for administrationen.

Udvalget for Miljø og Plan anbefaler ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Som kommunens øverste organ træffer Byrådet afgørelser, der vedrører kommunale anliggender. Byrådet besluttede en delegationsplan den 26. april 2018. Kommunen har med ændringer af kystbeskyttelsesloven fået opgaver inden for loven, og skal træffe afgørelse om tilladelse af kystbeskyttelsesanlæg. Der er derfor behov for at supplere delegationsplanen så der er grundlag for en effektiv administration.

Der lægges op til at følge de generelle principper for delegationsplanen:

  • Afgørelse af konkrete sager skal i videst muligt omfang delegeres til administrationen
  • Delegation skal sikre gennemsigtighed i beslutningsprocessen
  • Delegation skal sikre en smidig sagsbehandling
  • Sager af vidtrækkende betydning for kommunen skal altid forelægges Byrådet.

Følgende afgørelser skal træffes af Byrådet:

  • Beslutninger efter lovens §§ 1a, 2a og 6 om fælles projekter for flere ejendomme herunder partsfordeling og ekspropriation.
  • Beslutninger efter lovens § 7, stk. 1, §§ 9, 9a og 11 om kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse, herunder finansiering og partsfordeling.

Anden sagsbehandling efter loven, og bestemmelser udstedt med hjemmel heri foreslås delegeret til administrationen.

Nyt administrationsgrundlag:

Eftersom det er et nyt område for kommunen anbefaler administrationen, at der udarbejdes et administrationsgrundlag. Dette forventes at blive forelagt primo 2019.

Indtil nyt administrationsgrundlag er udarbejdet, vil de første afgørelser blive forelagt Byrådet, således at Byrådet kan få indsigt i den linje, der vil blive lagt.

Hvis det er afgørelser, der skal træffes hurtigt, fordi det handler om, at der er i gang med at blive etableret kystbeskyttelse uden tilladelse, vil de blive forelagt til orientering efterfølgende.

Hvis det er afgørelser, der tager stilling til nye ansøgninger om kystbeskyttelse, vil de blive forelagt til forudgående orientering.

Igangværende sager:

Halsnæs Kommune har overtaget 41 åbne sager fra Kystdirektoratet, da sagsområdet overgik til kommunen den 1.9.2018. Det er ca. 35 sager mere end tidligere oplyst af Kystdirektoratet, hvilket vurderes at svare til en sagsbehandling på ca. 3/4 årsværk. Administrationen vil sammen med forslag til administrationsgrundlag forlægge et forslag til, hvordan det forventes håndteret.

Lov- og plangrundlag

Kystbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19.1.2017 som ændret ved lov nr. 46 af 23.1.2018 og lov nr. 720 af 8.6.2018

Konsekvenser

Det er nødvendigt at træffe afgørelse om delegation, således at administrationen kan træffe afgørelser i henhold til lovgivningen.

Økonomi

Sag om beslutning af delegation har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

196. Indtægts- og udgiftsbevilling vedrørende elevløft

Sagens kerne

Frederiksværk Skole og Arresø Skole har fået midler fra puljen til løft af de fagligt svageste elever, udbudt af Undervisningsministeriet.

Begge skoler er lykkedes med at hæve andelen af elever, der har fået 4 eller derover i dansk og matematik ved folkeskolens prøver 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der i 2018 meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på

1. 1.300.000 kr. vedrørende Frederiksværk Skole

2. 1.400.000 kr. vedrørende Arresø Skole

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. november 2018, pkt. 91:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har afsat 500 mio. kr. i en pulje til løft af fagligt svage elever i folkeskolen.

120 skoler blev i foråret 2017 inviteret til at deltage i indsatsen. Skolerne var udvalgt på baggrund af deres resultater i sommeren 2016.

Frederiksværk Skole (afdeling Enghave) og Arresø Skole var udpeget. Begge skoler valgte at tage imod muligheden.

Undervisningsministeriet har udbudt et videndelingsprogram for elevløftspuljen, som skolerne er blevet tilbudt deltagelse i.

Frederiksværk Skole har deltaget i programmet.

Begge skoler har haft som mål, at 5 % færre elever opnår karakteren 2 og derunder i forhold til sommerterminen 2016.

Begge skoler har indsendt statusrapport til ministeriet forud for den endelige godkendelse af årets resultater.

Begge skoler er lykkedes med målsætningen i indeværende år.

Begge skoler har mulighed for at opnå andel af puljen i de to kommende skoleår, hvis andelen af elever, der får karakteren 2 og derunder, reduceres med yderligere 5 % pr. år i forhold til 2016.

Tildelingen fra puljen er beregnet på baggrund af skolernes elevtal, og fordeler sig således:

Arresø Skole modtager 1,4 mio. kr.

Frederiksværk Skole modtager 1,3 mio. kr.

Undervisningsministeriet har givet skolerne fuld råderet over anvendelsen af tilskudsmidlerne. Der er ikke knyttet betingelser til anvendelsen af puljen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14.12.2017

Vilkårene for deltagelse i præmieordningen er fastlagt i Bekendtgørelse om pulje til løft af fagligt svage elever i folkeskolen (BEK nr. 117 af 21/02/2018).

Økonomi

Frederiksværk Skole modtager 1.300.000 kr. fra Undervisningsministeriets pulje til løft af fagligt svage elever.

Arresø Skole modtager 1.400.000 kr. fra Undervisningsministeriets pulje til løft af fagligt svage elever.

Midlerne indarbejdes som en pulje på hver skoles driftsbudget. Uforbrugte midler overføres direkte til 2019.

197. Godkendelse af forsøg med faget teknologiforståelse på Hundested Skole

Sagens kerne

Hundested Skole har søgt om og er blevet godkendt som deltager i Undervisningsministeriets forsøg med indførelse af teknologiforståelse som fag i udskolingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at Hundested Skole deltager i forsøget med faget teknologiforståelse i udskolingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. november 2018, pkt. 93:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har etableret et forsøgsprogram med teknologiforståelse til alle landets folkeskoler. Teknologiforståelse kan ses som både et element i alle fag - og som et selvstændigt fag under udvikling.

Hundested Skole er godkendt til at deltage i forsøget vedrørende teknologiforståelse som selvstændigt fag for 7.-9. klassetrin.

Forsøgsprogrammet skal bidrage til at udvikle undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og undervisningskompetencer blandt medarbejderne.

Indsatsen består af kompetenceudvikling, afprøvning af materialer og forløb og evaluering.

Et af forsøgets resultater bliver udviklingen af et nyt linjefag i læreruddannelsen.

I forbindelse med forsøget har Undervisningsministeriet godkendt, at Hundested Skole kan fravige folkeskolelovens § 5, stk. 2, således at skolen i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 kan indføre obligatorisk undervisning i faget teknologiforståelse for 7.-9. klassetrin. Det er en betingelse, at der i hvert af skoleårene 2019/20 og 2020/21 undervises i faget i 60 årlige timer, svarende til to lektioner om ugen af i alt 1 ½ times varighed. I første halvår af 2019 undervises i faget i mindst 30 undervisningstimer, svarende til to ugentlige lektioner af 45 minutter. Tiden til undervisning i faget teknologiforståelse skal tages fra tiden til den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 16 a. Det er en betingelse, at eleverne fortsat har et minimum af understøttende undervisning.

Skolebestyrelsen ved Hundested Skole har udtalt sig positivt om deltagelse i forsøget.

I Halsnæs Kommune er den understøttende undervisning i udskolingen konverteret til to-lærer timer undtaget 12-30 timer pr. klasse pr. år.

For at give plads til forsøget skal den nuværende 7. årgang i de kommende 3 år have 2 lektioner understøttende undervisning om ugen - og den nuværende 5. og 6. årgang vil deltage i forsøget, når de begynder i 7. klasse.

Undervisningsministeriet finansierer kompetenceudviklingsaktiviteter, ekstra undervisningstimer og evalueringsaktiviteter for medarbejderne, som følger med forsøget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14.12.2017

Ministeriets vejledning til ansøgning om deltagelse i forsøgsprogrammet læs her

Konsekvenser

Eleverne i udskolingen ved Hundested Skole vil have 2 lektioner om ugen med faget teknologiforståelse. Tiden hertil findes indenfor de lektioner af understøttende undervisning som hidtil har været konverteret til to-lærertimer.

Elever i den nuværende 7.årgang vil have faget i 7., 8. og 9. klasse.

Elever i den nuværende 6. årgang vil have faget i 7. og 8. klasse.

Elever i den nuværende 5. årgang vil have faget i 7. klasse.

Høring, dialog og formidling

Medarbejdere og elever har været inddraget i ansøgningsprocessen før sommerferien og vil være repræsenteret i organiseringen af projektet på Hundested Skole.

Økonomi

Undervisningsministeriet dækker udgifter forbundet med forsøget.

Tilskud udbetales bagudrettet.

Der søges Byrådet om indtægts/udgiftsbevilling i 2019 til 2021, så snart at projektøkonomi og udbetalingsplan er endeligt på plads.

198. Scenarier for organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Sagens kerne

Halsnæs Kommune henvendte sig i 2016 til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. I alt 9 kommuner bad derefter konsulentbureauet Brøndum og Flies gennemføre en analyse af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), med det formål at belyse, hvordan en fremtidig organisering bedst muligt understøtter behovet for vejledning samt arbejdet med kommunale og nationale uddannelsespolitiske målsætninger. I forbindelse med reformen "bedre veje til job og uddannelse" for alle unge, er der ikke længere krav om et selvstændigt UU i kommunerne.

De 9 kommuner skal inden den 20. december tage stilling til, om de ønsker at samarbejde om vejledningsindsatsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. der arbejdes videre i forhold til at etablere et forpligtende samarbejde med de omkringliggende kommuner om vejledningsopgaven (UU)

2. ungevejledningen entydigt placeres i Uddannelsesvejledningen under Borgerservice og Beskæftigelse.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. november 2018, pkt. 94:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Ungdommens Uddannelsesvejledning leverer vejledning til grundskolens elever, samt elever i 10.klasse om uddannelsesmuligheder og uddannelsesparathed, samt vejledning til unge, der efter grundskolen ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Vejledningens målgruppe er unge op til 25 år. Der skelnes mellem grundskolevejledning (op til 16 år) og ungdomsvejledning fra 16 til 25 år.

I forbindelse med vedtagelse af reformen "bedre veje til job og uddannelse" er der ikke længere lovgivet om, at vejledningen skal løses af et selvstændigt UU. Organisationsformen sættes fri. Det er en forudsætning, at kompetencen er til stede.

I Halsnæs Kommune løses opgaven i UU:H, der er etableret i et samarbejde mellem Hillerød og Halsnæs Kommuner.

I Halsnæs Kommune er det et mål, at flest mulige unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

UU analysen er udarbejdet af Brøndum og Flies og efterfølgende har der været en tværgående politisk drøftelse i september 2018. Drøftelserne skal munde ud i at de ni kommuner melder tilbage, om de er interesserede i et samarbejde.

Administrationen har beskrevet tre scenarier for en fremtidig organisering af ungdommens uddannelsesvejledning i Halsnæs Kommune.

1. Samarbejdsaftale mellem kommuner om hele eller dele af UU opgaven

Organiseringen i et forpligtende samarbejde mellem kommuner svarer til den model, der er gældende i dag, med mulighed for at indgå samarbejdsaftale med flere kommuner end Hillerød.

Målet med en samarbejdsaftale er at opnå en lokal forankring af vejledningsindsatsen og effektiv stordrift, hvor det er muligt.

I samarbejdet ligger i dag en koordinering af vejledningsindsatsen på skolerne, kompetenceudvikling til vejlederne, opdatering på viden om lovgrundlag, uddannelsesinstitutioner og mulige uddannelsesvalg for eleverne.

I samarbejdet ligger også fælles indkøb og brug af IT-systemer, indhentning af relevante data om eleverne, samt korrekt anvendelse og opbevaring af data om eleverne.

I kraft af samarbejdsaftalen deler kommunerne udgiften til drift af UU efter det samlede elevtal i den enkelte kommune. Aftalen forhandles en gang årligt.

Analysen af Brøndum og Flies peger på, at flere kommuner i en netværksorganisering ville give mulighed for en yderligere effektivisering i forhold til driftsomkostninger til ledelse, administration og kompetenceudvikling.

En udvidelse af samarbejdsmodellen kræver, at andre kommuner tilkendegiver, at de er interesseret i at indgå i et større samarbejde end det, der er organiseret nu.

En fremtidig samarbejdsmodel kan dog også indeholde forskellige løsninger for de to primære opgaver, som UU løfter i dag. Således at en fremtidig model kan indeholde samarbejde om ledelse, administration, koordinering og kompetenceudvikling på vejledningsområdet tilknyttet grundskolen, mens ungevejledningen hjemtages.

Fordelene ved denne organisering kan være

  • at samarbejdet reguleres fleksibelt og ubureaukratisk
  • at grundskolevejledningen er lokalt forankret og kan i Halsnæs indarbejdes i de nyetablerede samarbejdsdistrikter
  • at ungevejledningen får en entydig ledelsesreference til uddannelsesvejledningen
  • at udgifter til ledelse, administration, IT og koordinering deles mellem kommunerne
  • at viden om lovgivning og uddannelsesmuligheder opdateres i fællesskab
  • at der kan samarbejdes om udvikling og vedligeholdelse af fælles data
  • at der kan samarbejdes om øvrig kompetenceudvikling
  • at uddannelsesinstitutioner i et større geografisk område har én samarbejdspartner

Ulemper ved denne organisering kan være

  • at grundskolevejlederne ledes i UU - men opgaven løses lokalt
  • snitflader mellem grundskole- og uddannelsesvejledning

Administrationen anbefaler, at Halsnæs Kommune fortsat er en del af et samarbejde om UU med en eller flere kommuner.

Administrationen anbefaler dog, at der i forhold til den nuværende aftale ændres, således at ungevejledningen placeres i Uddannelsesvejledningen under Borgerservice og Beskæftigelse med en entydig ledelsesreference hertil.

2. Hjemtagelse og forankring af hele vejledningsindsatsen

Det vil være muligt at hjemtage hele ressourcen og etablere grundskole og ungevejledning lokalt.

Målet i en sådan organisering vil være at opnå lokal forankring af vejledningsindsatsen og mest mulig vejledning til de unge.

Analysen af Brøndum og Flies peger på, at en integration af vejledningsopgaven i lokale enheder, kan indeholde et økonomisk potentiale, hvis medarbejdere kan integreres i eksisterende teams i den øvrige kommunale virksomhed, og administrative opgaver kan integreres i den eksisterende administration.

Ved en hjemtagelse af vejledningsindsatsen skal opgaver vedrørende administration, lovgrundlag, koordinering, IT, kontakt til uddannelsesinstitutioner løftes lokalt.

Grundskole- og ungevejledere skal have en ledelsesmæssig forankring.

Fordele ved denne organisering kan være

  • at det overhead, der i dag betales til ledelse i UU:H kan konverteres til vejledningsopgaven
  • at der kan opnås synergi ved at integrere UU-vejledningen i den øvrige kommunale ungeindsats
  • at vejlederne kan indgå i samarbejdsdistrikterne
  • at vejledernes faglighed integreres i ungeindsatsen - og dermed bidrager til et flerfagligt miljø i den kommunale ungeindsats
  • at ledelsesforholdet bliver entydigt

Ulemperne ved denne organisering kan være

  • at der er en risiko for udtynding af vejlederkompetencer i den bredere ungeindsats

Administrationen anbefaler ikke en fuld hjemtagelse af opgaven.

3. Etablering af et § 60 selskab mellem kommuner i Nordsjælland, fx i FGU-området.

Det vil være en mulighed at etablere et § 60 selskab på tværs af kommuner.

Administrationen anbefaler ikke etablering af et § 60- selskab, da det vurderes at gøre samarbejdet mere bureaukratisk og tilfører yderligere omkostninger til administration og ledelse.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LBK nr. 1097 28/09/2017)

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LOV nr. 746 af 08/06/2018)

Høring, dialog og formidling

Analysen er blevet til gennem inddragelse og dialog med relevante parter i UU-centre og kommuner.

Økonomi

Økonomien skal holdes indenfor nuværende ramme.

Bilag

199. Retningslinjer for deltidspladser

Sagens kerne

Med den nye dagtilbudslov er det muligt at have en deltidsplads i dagtilbud, mens man som forælder har barselsorlov. Byrådet skal godkende retningslinjerne for tilbuddet i Halsnæs Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender retningslinjerne for deltidspladser i Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. november 2018, pkt. 92:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Retningslinjerne for deltidspladser i dagtilbud beskriver regler og rammer for at kunne få en deltidsplads. Det omfatter beskrivelse af:

- alder, målgruppe og periode

- ophør af deltidspladsen

- forældrenes oplysningspligt

- dokumentation for barsel

- deltidspladsens timetal og komme- og gåtider

- takst

- retningslinjer for plads i dagtilbud i øvrigt

- ansøgning

- ikrafttræden.

Flere af beskrivelserne er en gengivelse af de rammer, som er fastsat i lovgivningen. Gengivelsen tjener udelukkende et vejledende formål.

Derudover er der nogle punkter i retningslinjerne, som fastsætter et kommunalt serviceniveau i udmøntningen af lovgivningen. Disse dele er beskrevet i det følgende.

Deltidspladsen er defineret i lovgivningen ved at være på 30 timer ugentligt. Åbningstiden for en deltidsplads i Halsnæs Kommune er kl. 9-15. Afvigelser herfra kan kun ske efter aftale med dagtilbudslederen. Fastsættelsen af åbningstiden for en deltidsplads sker af planlægningshensyn for dagtilbuddene, således at de børn, der er i en deltidsplads, er i dagtilbuddet i den del af åbningstiden, hvor der er den bedste normering samt således, at børnene indgår i de primære aktiviteter i tilbuddet. Det er i det tidsrum, barnet vil opnå det største udviklingsmæssige udbytte.

Lovgivningen fastsætter, at der skal ansøges senest 2 måneder før påbegyndelsen af en deltidsplads samt, at ophør eller afbrydelse af en deltidsplads skal meddeles senest 2 måneder før. I Halsnæs Kommune vurderes det muligt at leve op til at kunne håndtere at ophør eller afbrydelser af en deltidsplads kan ske med en måneds varsel. Dette vurderes ikke at øge den administrative opgave, samtidig med at det giver forældrene en lidt bedre service.

Hvis dagtilbuddet oplyser om, at forældre anvender mere end 30 timer for deres barn i dagtilbuddet, så konverteres deltidspladsen automatisk til en fuldtidsplads. Konverteringen er ensbetydende med, at forældre opkræves den fulde takst for tilbuddet.

De øvrige elementer i retningslinjerne kan læses i deres helhed i vedhæftede bilag.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Lov om ændring af dagtilbudsloven nummer 554 af 29. maj 2018.

Høring, dialog og formidling

Dagtilbudslederne er blevet inddraget i udarbejdelsen af retningslinjerne.

Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser.

Med vedtagelsen af budget 2019-2022 er der taget højde for et fald i forældrebetalingsindtægter på 230.000 kr. årligt. Administrationen følger op på omfanget af anvendelsen af deltidspladser.

Bilag

200. Udsendelse af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i høring

Sagens kerne

Den nuværende lovpligtige mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i Halsnæs Kommune daterer 10 år tilbage og skal derfor opdateres, således at den stemmer overens med målsætningerne i folkeskolereformen og de kommunale mål og rammer for området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at udsende forslag til ny mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 6. november 2018, pkt. 95:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen.

Den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i Halsnæs Kommune er fra 2008. Der er de sidste 10 år sket mange ændringer i den danske folkeskole – herunder den folkeskolereformen i 2014. For personalet i SFO og SFO-klub er der også sket markante ændringer i dagligdagen, hvorfor det giver mening med en opdatering af mål- og indholdsbeskrivelsen, så den bedre matcher personalets nye dagligdag.

I processen med at udarbejde et forslag til en ny mål- og indholdsbeskrivelse har der været lagt vægt på at involvere så bredt som muligt. Arbejdet er blevet varetaget af en arbejdsgruppe bestående af ledere, medarbejdere fra SFO/SFO-klub og konsulenter fra administrationen. Undervejs i arbejdet er alle børn, forældre og medarbejdere blevet spurgt til råds via spørgeskemaer og interviews, som har givet input til det endelige udkast. Ikke mindst de detaljerede besvarelser, der er indkommet, skal efterfølgende bruges til at understøtte arbejdet på den enkelte skole, SFO og SFO-klub.

Mål- og indholdsbeskrivelsen beskriver de overordnede kommunale rammer for arbejdet i SFO og SFO-klub. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal danne grundlag for den efterfølgende praktiske udmøntning af principperne på de enkelte skoler. Dette skal ske i samarbejde med skolebestyrelserne.

Mål- og indholdsbeskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i de krav, der er stillet i lovgrundlaget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse jf. Folkeskoleloven nr. 983 af 23.08.2017 om krav til indhold af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub.

Høring, dialog og formidling

Undervejs har der været bred inddragelse fra medarbejdere, ledere, forældre og børn.

Der er udarbejdet en proces- og tidsplan for behandling og høring i MED-organisationen og skolebestyrelserne.

Forslaget til mål- og indholdsbeskrivelse sendes efter politisk godkendelse heraf i høring den 22. november med høringsfrist den 14. december med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet den 31. januar 2019.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

201. Anlægsbevilling - Stålsat By - Overgang til krudtværksområdet 2018-2020

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har modtaget en donation på 16,8 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden til fysiske forbedringer, primært i Krudtværksområdet. I denne sag gives et oveblik over delprojekterne og projektets samlede økonomi. Som en del af dette overblik flyttes anlægsmidler fra 2018 til 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

  1. En donation fra A. P. Møller Fonden på i alt 16,8 mio. kr. i perioden 2018-2020
  1. En nedsat anlægsindtægtsbevilling på 700.000 kr. til Byrum i Krudtværket i 2018, henført til tilskudsmidler fra Realdania. Rådighedsbeløbet tilføres anlægsprojektet "Overgang mellem Krudtværket og bymidten" i 2020
  1. En nedsat udgiftsanlægsbevilling på 1.000.000 kr. til Byrum i Krudtværket i 2018, henført til tilskudsmidler fra Realdania. Rådighedsbeløbet tilføres anlægsprojektet "Overgang mellem Krudtværket og bymidten" i 2020
  1. Tids- og procesplan samt kommissorium for Styregruppen for Stålsat By.

Pkt. 2. og 3. vedrører disponerede midler til den nye overgang i 2020. Med indstillingen samles projektøkonomien i ét anlægsprojekt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 7. november 2018, pkt. 104:

Direktionens indstilling anbefales med den bemærkning, at Kulturelt Samråd er en af de foreninger, der inddrages i den eksterne følgegruppe.

Sagsfremstilling

Stålsat By synliggør Frederiksværks værdier og identitet som industriby. Målet er, at byens kulturarv skal bidrage til at løfte byens og områdets sociale, kulturelle og fysiske udfordringer, blandt andet gennem helhedsorienteret planlægning.

I denne fase af Stålsat By bliver der gennemført en række fysiske projekter, og derudover bliver der arbejdet strategisk med at få optimeret brugen af bygninger i Krudtværksområdet, så Krudtværkets særlige karakter som et kulturelt, kreativt og lærende miljø – betyder at besøgende og byens borgere kan få unikke oplevelser af nyt liv i rustikke omgivelser. Samtidig skal Stålsat By være med til at sætte Frederiksværk på landkortet som Danmarks industriby nr. 1 med 250 års ubrudt industrihistorie og tiltrække flere besøgende til området.

Projektet udspringer af arkitektkonkurrencen Stålsatte Byrum Stålsatte Byrum arkitektforslag som rummer en række byrumsprojekter i Frederiksværk. De fysiske projekter, der skal realiseres nu er:

  • Overgang til Krudtværksområdet
  • Forlængelse af Kystlinjen – boardwalk
  • Opstramning af landskab
  • Oprensning og opstramning af kanal
  • Skiltning af bygninger.

Parallelt med planlægning og anlæg af ovenstående projekter, vil der blive arbejdet på flere fondsansøgninger og understøtning af udviklingen i Frederiksværk generelt, så byens historie tænkes ind i fremtidens udvikling.

Projektet gennemføres i samarbejde med Stålsat Bys arkitekter Sleth A/S, Erik Brandt Dam Arkitekter og de rådgivende ingeniører MOE A/S. Rådgiverne bliver i særlig grad koblet på projektet med at skabe en bedre overgang mellem Krudtværksområdet og Nordtorvet, herunder også anlæggelse af en nu bro. De mindre anlæg såsom opstramning af landskab og kanal, samt skiltning af bygninger gennemføres som driftsprojekter via medarbejdere i administrationen.

Parallelt med de fysiske projekter gennemgøre Ejendomscenteret en tilstands- og anvendelsesanalyse af de kommunale bygninger i området. Analysen skal ligge til grund for forskellige scenarier for at, hvordan aktiviteten i Krudtværksområdet bliver intensiveret, så flere får mulighed for oplevelser i områder, og så området tiltrækker flere besøgende udefra.

Lov- og plangrundlag

Der er en række beskyttelseshensyn i byen såsom fredninger, fortidsminder, § 3 natur og vandløbslovgivning, der skal håndteres i projektet. Projektet understøtter på alle måder formålene i fx fredning, men der er behov for grundigt forarbejde i forhold til Fredningsnævnet og Slots- og Kulturstyrelsen. Der skal endvidere udarbejdes et myndighedsprojekt for trafikafvikling.

Konsekvenser

Projektet skal bidrage til større synlighed af byens historie, stolthed blandt borgere og forøge interessen fra besøgende udefra, så Frederiksværk kommer på landkortet blandt andet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som industrihistorisk hotspot.

Høring, dialog og formidling

Projektet indeholder mange fysiske elementer og der skal træffes beslutning om blandt andet trafikafvikling. Administrationen foreslår, at der gennemføres et fælles møde mellem Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati og Udvalget for Miljø og Plan, når rådgiverne har identificeret de væsentligste dilemmaer fx i forbindelse med trafikafvikling. Samtidig skal der tages en politisk debat omkring områdets fremtidige udvikling i forhold til intensiveret brug og højnelse af oplevelsesværdier. Sådan et møde kunne forventeligt afvikles primo 2019.

Inddragelse af eksterne interessenter vil ske på baggrund af en interessentanalyse, inddragelsesplan og kommunikationsplan for projektet. Det bliver projektets styregruppe, der bliver ansvarlig for projektets kvalitet og ressourcer.

Inddragelse af offentligheden og eksterne interessenter forventes inddelt i forskellige spor:

Spor 1

Følgegruppe for anlægsprojekt "Overgang mellem Krudtværket og bymidten" bestående af mere faglige interessenter såsom Historisk Forening, By og Land, DN, Frederiksværk Handel, Billedkunstrådet, Museet, Krudtværkets Brugerforening og ungerepræsentant.

Spor 2)

Kulturel bred inddragelse af interesserede borgere og brugerne i området, så sammenhængskraften styrkes på Krudtværket. Kan omfatte temamøder, byvandringer, Torsdagsting med videre. Tanken er at Spor 2 skal udvikles til at blive en stærk gruppe, der tænker i udvikling på Krudtværket. Den afventer politisk afvejning af, hvad man ønsker på området i forhold til nye aktiviteter og intensiveret brug samt konkret registrering af kommunens bygninger og tilstand i området. Registrering er vigtig inden der træffes valg om fx ændret/intensiveret anvendelse.

Økonomi

Samlet vurderes delprojekterne at koste 19,2 mio. kr. i anlægsperioden. Herudover afholdes udgifter til projektledelse, arkitektrådgivningen og formidling for 0,5 mio. kr. i årene 2019 og 2020.

I tilsagnsskrivelsen fra A. P. Møller Fonden er der sket en fejl i beregningen af fondsskat, hvormed kommunen af fondsmidlerne på i alt 16,8 mio. kr. ikke har 14,3 mio. kr. til rådighed som opgjort, men 13,9 mio. kr. Det mindre fondstilskud på 0,4 mio. kr. dækkes ind af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.

Fratrukket fondsskat bidrager A. P. Møllerfonden således med 13,9 mio. kr., Realdania bidrager med 0,7 mio. kr. via omdisponering af tilskudsmidler fra Byrum i Krudtværket og Halsnæs Kommune bidrager med 4,7 mio. kr. til gennemførelse af delprojekterne.

Til budget 2019-2022 er der på investeringsoversigten afsat 0,5 mio. kr. i 2019 (projektledelse, rådgivning og formidling) og 6 mio. kr. i 2020 (kommunens finansiering, samt projektledelse etc.)

Følges indstillingen i denne sagsfremstilling, er der inden projektet igangsættes udisponerede midler for i alt 1,8 mio. kr. fordelt med 0,8 mio. kr. afsat med budget 2019-2022, samt 1 mio. kr. omdisponeret fra Byrum i Krudtværket i 2018, der henføres til tilskudsmidlerne finansieret af Realdania til forbedring af overgang mellem Krudtværk og Nordtorv..

De udisponerede midler giver robusthed til anlægsprojektet og kan eventuelt indgå som kommunal finansiering ved yderligere fondsansøgninger.

Bilag

202. Hundested Kino - Rammer for brugsretsaftale

Sagens kerne

Sagen udstikker rammerne for indgåelse af brugsretsaftale for Strandgade 47, Hundested med Foreningen Hundested Kino. Sagen giver foreningen dokumentation for, at de har råderet over lokalerne i mindst fem år. En dokumentation foreningen skal har brug for, for at kunne modtage LAG-midler.

Sagen genfremstilles efter at have været behandlet på seneste møde i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.

Indstilling

Direktionen indstiller

  1. At Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati anbefaler en lejemodel, hvor foreningen gradvist bærer en større del af driften.
    Som alternativ præsenteres en model med salg efter to år, og herefter foreningsstøtte
  1. At udvalget godkender de øvrige rammer for en brugsretsaftale med foreningen.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget for så vidt angår leje eller støttemodel

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati for øvrige rammer.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling og at der arbejdes med en lejemodel.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 7. november 2018, pkt. 102:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Foreningen Hundested Kino blev stiftet i foråret 2017, og har indgået en forpagtningskontrakt Halsnæs Kommune omkring ejendommen Hundested Kino på Strandvejen 47 i Hundested.

Den nuværende forpagtningskontrakt mellem Halsnæs Kommune og Foreningen Hundested Kino, er midlertidig og har en varighed til udgangen af december 2018.

Foreningen betragtes som veldrevet med ambitioner om at udvide aktiviteterne, samt at sikre den økonomiske bæredygtighed.

Målsætninger med at indgå en brugsretsaftale er:

  1. At sikre bæredygtig drift baseret på en forening der er et aktiv for lokalsamfundet og kommunen i øvrigt
  2. At fremme et højt aktivitetsniveau kombineret med en effektiv bygningsdrift

Om bygningen

Bygningen er beliggende Strandvejen 47, 3390 Hundested.

Bygningen er oprindeligt et gammelt slagtehus som midt i 70érne blev ombygget til biograf.

Det bebyggede areal er 217 m2 og 37 m2 udnyttet tagetage beliggende på en 523 m2 grund i byzone.

Indeholder foyer, toiletrum samt 2 biografsale.

Ombygning til andet end nuværende anvendelsesformål vil være meget omkostningstungt og derfor vil køberskaren være yderst begrænset.

Der er foretaget bygningsgennemgang, som ikke har vist skimmelsvamp eller behov for større renoveringer indenfor for fem år.

En anslået salgspris vil være 100.000 - 200.000 kr.

Den passive bygningsdrift er vurderet til 13.000 kr.

Bygningsdriften med foreningsbiograf er vurderet til 30.000 kr.

Forslag til økonomiske modeller for samspil med foreningen

Administrationen har gennemgået foreningens aktiviteter og økonomi og har været i dialog med foreningen. Administrationen vurderer, at Foreningen for nuværende har en fornuftig og bæredygtig drift, dog uden markant indtægtsgrundlag. Men også, at foreningen næppe vil kunne drive bygningen og dermed foreningsbiografen uden støtte. Ud fra denne vurdering, tegner sig to realistiske scenarier:

A. Foreningen betaler leje til Halsnæs Kommune for brug af bygningen

B. Kommunen sælger bygningen med et ønsker om et køber, der vil anvende den til forenings- og kulturaktiviteter samt cafédrift

A. Lejemodel

Administrationen foreslår en lejemodel, med trinvis leje til et niveau, der svarer til forskellen mellem passiv drift og aktiv drift (17.000 kr.)

Begrundelsen for en trinvis indfasning af lejen er, at foreningen fortsat er i gang med indretning af lokalerne og opbygning af organisationen.

Begrundelsen for det foreslåede niveau på 17.000 kr., er dels en vurdering af foreningens økonomiske formåen og dels den betragtning der ligger i, at dette er meromkostningen Halsnæs Kommune har ved en aktiv biograf frem for en passiv bygning.

År

Halsnæs Kommune

Foreningen Hundested Kino

Udgift

Art

Udgift

Art

2019

30.000 kr.

Drift

0 kr.

2020

25.000 kr.

Drift minus leje

5.000 kr.

Leje

2021

22.500 kr.

Drift minus leje

7.500 kr.

Leje

2022

18.000 kr.

Drift minus leje

12.000 kr.

Leje

2023

13.000 kr.

Drift minus leje

17.000 kr.

Leje

Fordelene ved denne model er:

  • På kort sigt giver modellen den mindste udgift for Halsnæs Kommune af de to modeller.
  • Foreningen får mulighed for at udvikle sin drift, og derved være et aktiv for Hundested og Kommunen som helhed.
  • Såfremt foreningen i fremtiden ikke er organisatorisk bæredygtig vil Halsnæs Kommune hurtigt kunne finde andre anvendelsesformål eller igangsætte salgsproces.
  • Vælges alternativet model B som beskrevet nedenfor, vil Halsnæs Kommune måske alligevel købe bygningen tilbage såfremt foreningens organisation ikke er bæredygtig på lang sigt.
  • Modellen sikrer foreningen bedre i forhold til at dokumentere langsigtet adgang til bygningen.
  • Der vil fortsat være mulighed for salg efter den femårige periode.

B. Salg til forenings- og kulturdrift med café

Som alternativ ser administrationen mulighed for at sælge bygningen. Det foreslås at kommunen sælger til forenings- og kulturformål. Og at Halsnæs Kommune tillader foreningen fremadrettet at dokumentere værdien af forbedringer i bygningerne som deres bidrag til et bud.

Den nuværende bygningsdrift er som angivet ca. 30.000 kr. Såfremt bygningen skal drives af en privat eller en forening, vil der derudover være omkostninger til ejendomsskatter, moms samt forsikring,

Administrationens vurdering er dog, at foreningen ikke kan bære hele denne omkostning uden støtte. Modellen herunder tager udgangspunkt i det forventede støttebehov, som dog måske kan aftrappe i årene efter.

År

Halsnæs Kommune

Foreningen Hundested Kino

Udgift

Art

Udgift

Art

2019

30.000 kr.

Drift

0 kr.

2020

30.000 kr.

Drift

0 kr.

2021

30.000 kr.

Støtte

30.000 kr.

+ moms

+ forsikring

+ ejendomsskatter

- 30.000 kr.

Drift minus støtte

2022

30.000 kr.

Støtte

30.000 kr.

+ moms

+ forsikring

+ ejendomsskatter

- 30.000 kr.

Drift minus støtte

2023

25.000 kr.

Støtte

30.000 kr.

+ moms

+ forsikring

+ ejendomsskatter

- 25.000 kr.

Drift minus støtte

Fordelene ved denne model er:

  • Kommunen har ikke ansvar og udgifter til uforudsete på bygningen
  • På lang sigt potentielt den økonomisk bedste løsning for Halsnæs Kommune
  • Foreningen kan med ejerskab over bygningen potentielt finde fonde til forbedringer også i bygningen.

Overordnet vurderer administrationen fordelene ved model A (leje) som de vægtigste og anbefaler derfor denne model.

Administrationens forslag til udgangspunkt for en aftale

Administrationens tilgang til en brugsretsaftale baserer sig på, at denne skal være længerevarende og på sigt skal medvirke til, at Hundested Kino bliver økonomisk bæredygtig.

Administrationen forslår derfor, at en kommende brugsretsaftale indeholder følgende:

1. En varighed på mindst fem år (med mindre salgsproces indgår)

2. Såfremt salg indgår - salg med henblik på kultur og foreningsformål suppleret af cafédrift

3. Registrering af forbedringer i bygningen som værdi skabt af foreningen

4. Hundested Kinos status som kulturhus og forening

5. Energioptimering med energiambassadør

6. Kommunikation med Halsnæs Kommune ved årligt møde

7. Genforhandling af aftalen inden udløb

Uddybning og administrationens begrundelser findes i bilag.

Øvrige punkter fra den nuværende brugsretsaftale fastholdes.

Høring, dialog og formidling

Hundested Kino har haft et omrids af de to modeller til kommentering. Se bilag.

Økonomi

Vælges model A vil dette medføre en øget lejeindtægt.

Vælges model B vil dette medføre reduceret bygningsdrift men en omkostning til støtte startende på 30.000 kr. om året.

Bilag

203. Godkendelse af Sundhedsberedskabsplan 2018-2022

Sagens kerne

Byrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen 2018-2022 fremlægges til godkendelse i Byrådet.

Data- og analysekonsulent fra Sundhedsafdelingen deltager ved mødet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Forebyggelse anbefaler Byrådet at godkende Sundhedsberedskabsplanen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 5. november 2018, pkt. 86:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Tommy Frøslev (A)

Sagsfremstilling

Byrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Planen beskriver, hvordan sundhedsberedskabet er organiseret og ledet i Halsnæs Kommune. Herunder hvilke opgaver og procedurer, der skal løses og følges.

Formålet med Sundhedsberedskabsplanen er at skabe grundlag for en velkoordineret sundhedsberedskabsindsats i ekstraordinære situationer, som for eksempel større ulykker, katastrofer, terror, krigshandlinger eller ved udbrud af smitsomme sygdomme (epidemier). Planen skal derudover sikre koordineret anvendelse af sundhedsberedskabsmæssige ressourcer (personale og infrastruktur) samt samarbejde med regionen og øvrige aktører.

Sundhedsberedskabsplanen er vedlagt som bilag 1.

Kommunen har følgende opgaver i forhold til sundhedsberedskabet:

  • Aktivering og drift af sundhedsberedskabet
  • Håndtering af informationer om den ekstraordinære hændelse samt krisekommunikation til borgere og medier
  • Koordination af handlinger og ressourcer
  • Operativ indsats i forhold til:
    • Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra regionens hospitaler
    • Pleje af syge og smittede, der opholder sig i eget hjem
    • Iværksættelse af evakuerings- og pårørendecenter
    • Lægemiddelberedskab
    • Psykosocial indsats i form af krisestøtte og social assistance
    • Bistand til regionen ved oprettelse af karantænefaciliteter
    • Etablering af massevaccinationscentre.

Sundhedsberedskabsplanen er en integreret del af Halsnæs Kommunes overordnede beredskabsplan og skal derfor ses i sammenhæng med denne.

Udarbejdelse af Sundhedsberedskabsplanen er sket i samarbejde mellem kommunens sikkerheds- og risikokoordinator samt repræsentanter fra nedenstående områder:

  • Sundhed og Ældre: Sundhedsafdelingen, Visitationen, Hjemmeplejen og plejecentrene
  • Børn, Unge og Læring: Dagtilbud, Skoler og SFO
  • Social Service og Familier: Sundhedstjenesten, Familieafdelingen, Familie- og Voksenstøtte, PPR, Unge-og Kulturcenter samt Botilbud
  • Borgerservice og Beskæftigelse: Udvikling og Fastholdelse.

Lov- og plangrundlag

De overordnede regler om regioner og kommuners planlægning af sundhedsberedskabet findes i sundhedslovens § 210 samt bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (BEK nr. 971 af 28/06/2016).

Konsekvenser

Konsekvenser for borgere

Under aktivering af Sundhedsberedskabsplanen skal opgaverne prioriteres. Akutte og livsnødvendige opgaver vil blive prioriteret højest. Borgerne kan derfor opleve længere ventetid i forbindelse med opgaver, som ikke vurderes akutte eller livsnødvendige.

Konsekvenser for medarbejdere

Ved aktivering af Sundhedsberedskabsplanen kan medarbejderne pålægges opgaver, der er nødvendige for håndtering af situationen. Opgaverne tildeles efter medarbejdernes faglige kompetencer og uddannelsesbaggrund.

Konsekvenser for ledelsen

Ledelsen skal under aktivering af Sundhedsberedskabsplanen lede og fordele ressourcer (personale og infrastruktur) samt koordinere opgaver med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Høring, dialog og formidling

Sundhedsberedskabsplanen har været i intern og ekstern høring (bilag 2).

Sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt Sundhedsberedskabsplanen og vil bruge Halsnæs Kommunes plan som inspiration til andre kommuner (bilag 3).

Når Sundhedsberedskabsplanen er endelig godkendt i Byrådet, sendes den til Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden.

Der er udarbejdet et notat, hvor alle høringssvar og kommentarer til svarene er samlet (bilag 3).

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

204. Anvendelse af værdighedsmidler 2019 - Endelig beslutning

Sagens kerne

Udvalget drøftede ved mødet den 23. september 2018 anvendelse af værdighedsmidlerne 2019. Der gøres opmærksom på, at det ikke fremgik af sagen ved mødet den 23. september 2018, at det var den indledende drøftelse.

Sagen fremlægges hermed til endelig beslutning.

I årene 2016 - 2019 er der afsat en milliard kroner årligt på Finansloven til at understøtte udbredelsen og implementering af værdighedspolitikken for ældreplejen med det formål at understøtte en værdig ældrepleje.

Den gældende værdighedspolitik blev godkendt af Byrådet den 31. maj 2018. Halsnæs Kommune er tildelt 6.888.000 kroner i 2019 fra puljen til en mere værdig ældrepleje.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forslaget til disponering af Halsnæs Kommunes andel af værdighedsmidlerne 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet indtægts- og udgiftsbevillingen på 7.008.000 kr. bevilges i forbindelse med sagens behandling i Byrådet. (som er det endeligt udmeldte tilsagnsbeløb for 2019)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 25. september 2018, pkt. 81:
Der er modtaget høringssvar af 23. september fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Ældre og Handicappede, 6. november 2018, pkt. 93:

Der er modtaget høringssvar af 4.11.2018 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Tommy Frøslev (A)

Sagsfremstilling

Forhåndsgodkendelse omhandlende anvendelse af værdighedsmidler 2019 er fremsendt til Ministeriet. Forhåndsgodkendelsen er en forudsætning for, at midlerne kan blive udbetalt i 2019.

Fordelingen imellem kommunerne af værdighedsmidlerne er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra udligningssystemets demografiske nøgle vedrørende ældre. Halsnæs Kommune er tildelt 6.888.000 kroner i 2019 fra puljen til en mere værdig ældrepleje.

Værdighedsmidlerne skal anvendes til indsatser, aktiviteter med mere, der tager udgangspunkt i følgende overordnede indsatsområder udpeget af Sundheds- og Ældreministeriet:

  1. Livskvalitet.
  2. Selvbestemmelse.
  3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
  4. Mad og ernæring.
  5. En værdig død.
  6. Pårørende.

I 2017 og 2018 har Udvalget for Ældre og Handicappede fastsat forskellige indsatsområder. Bilag for anvendelsen af værdighedsmidler for 2017 og 2018 er vedhæftet.

Forventet restbudget i forhold til 2018-værdighedsmidler er:

  • Ca. 10.000 kroner til projektledelse (til revision i 2019 om 2018-regnskabet om værdighedsmidlerne).
  • Ca. 120.000 kroner til ”To terapeuter til plejecentre”.
  • Et eventuelt restbudget på velfærdsteknologi 2018 er afhængigt af, hvor meget velfærdsteknologi der købes i de sidste måneder af 2018.

I det nye forslag for fordeling af værdighedsmidler for 2019 videreføres flere indsatsområder, da de i relation til Værdighedspolitikken har givet øget livskvalitet for borgerne samt blandt andet øget kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

Forslag til fordeling af værdighedsmidlerne 2019 med udgangspunkt i Sundheds- og Ældreministeriets indsatsområder:

Forslag

Værdighedsmidler 2019

Forslag

Budget 2019 (2018 priser)

Akut sygepleje

1.543.422

Kompetence hænder, Plejecentre

2.692.485

Kompetente hænder, Hjemmeplejen

898.204

Nødkald

Elektroniske låse og tryghedscentral

318.889

Velfærdsteknologi

212.593

Projektledelse, administration, revision

265.739

To terapeuter til Plejecentre

956.668

Sum

6.888.000

Lov- og plangrundlag

Finansloven.

Konsekvenser

Understøttelse af en værdig ældrepleje styrker sammenhængen på ældreområdet i Halsnæs Kommune.

Økonomi

Halsnæs Kommunes tildeles i 2019 et tilskud på 6.888.000 kroner fra værdighedspuljen, som skal anvendes til en værdig ældrepleje.

Beløbet vil blive pris- og lønfremskrevet.

Tilskuddet overgår til bloktilskud fra med 2020.

Bilag

205. Driftsbevilling - Orientering om puljemidler fra Sundhedsstyrelsen – samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdelingen og Jobcenter

Sagens kerne

Sundhedsafdelingen har søgt midler i Sundhedsstyrelsens puljeprojekt Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper til projekt i Halsnæs Kommune - Kronisk sygdom - rekruttering og forebyggelse - samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Jobcenteret.

Ansøgningen er imødekommet, og projektet støttes med 2.174.000 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. Indtægtsbevilling på 324.600 kr. i 2018 og 929.400 kr. i 2019 til puljeprojektet

2. Udgiftsbevilling på 324.600 kr. i 2018 og 929.400 kr. i 2019 til puljeprojektet

3. Teknisk korrektion på indtægtsbevilling i alt 920.000 kr. i 2020

4. Teknisk korrektion på udgiftsbevilling i alt 920.000 kr. i 2020

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Fagudvalgenes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 5. november 2018, pkt. 91:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Tommy Frøslev (A)

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 6. november 2018, pkt. 73:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrunden for projektet er, at Halsnæs Kommune har den højeste andel af (gen)indlæggelser og 0-dagsindlæggelser i Hovedstadsregionen. Kommunen har ligeledes en høj andel af borgere med en eller flere kroniske sygdomme.

Projektet arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af kroniske sygdomme. Anbefalingerne gør det muligt at udvikle indsatser, der ikke er afhængig af, om borgerne har bestemte diagnoser. Hensigten er at rekruttere kroniske syge borgere, der ikke evner at modtage de aktuelle forebyggelses indsatser. Denne gruppe borgere har behov for forebyggelsestilbud, men kan hverken rekrutteres eller tilbydes indsatser på de nuværende vilkår.

Der er knyttet to mål til projektet.

Mål 1: Forbedre rekrutteringen af udsatte borgere med kronisk sygdom til kommunale forebyggelsestilbud.

Det skal ske gennem et formaliseret samarbejde mellem sundhedsområdet og jobcentret, kompetenceudvikling af jobcentrets sagsbehandlere og ansættelse af sundhedsfaglige medarbejdere (1½ stilling)

Mål 2: Udvikling af individuelle forebyggelsestilbud med udgangspunkt i borgernes behov og motivation.

Projektet forventes afsluttet i december 2020.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Link til anbefalinger

Konsekvenser

Projektet skal overordnet bidrage til at stabilisere og nedbringe indlæggelsesfrekvensen.

Økonomi

Det er aftalt med Sundhedsstyrelsen at udbetalingen sker over fem rater.

Rate

Beløb

1. resten af 2018

324.600 kroner

2. 1. halvår 2019

464.700 kroner

3. 2. halvår 2019

464.700 kroner

4. 1. halvår 2020

460.000 kroner

5. 2. halvår 2020

460.000 kroner

Der er en egenfinansiering på 35.000 kr., som omfatter tidsforbrug for ledere i forbindelse med styregruppemøder og lignende.

Bilag

206. Udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Økonomiudvalget havde den 3. oktober 2018 en indledende drøftelse af målsætninger inden for udvalgets eget område som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Borgmesteren fremsender inden mødet et udspil på baggrund af drøftelsen den 3. oktober 2018 til medlemmerne af Økonomiudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter og konkretiserer udvalgsmålsætninger inden for udvalgets område.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Borgmesterens forslag til udvalgsmålsætninger for Økonomiudvalget blev drøftet.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om Fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune i de kommende 4 år.

Hvert af fagudvalgene har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

På dette udvalgsmøde skal udvalget drøfte og konkretisere udvalgsmålsætninger for udvalgets område.

Fælles om fremtiden, og den overordnede tidsplan for efterårets måludviklingsproces er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

207. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019