Økonomiudvalget



Referat 12.12.2018 kl. 15:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry (Ø)
Torben Hedelund (A)

208. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

209. Orientering

Sagsbehandling

Lukket punkt

210. Finansiel strategi

Sagens kerne

Det er indeholdt i den nuværende Finansielle strategi, at denne skal forelægges Økonomiudvalget til godkendelse hvert andet år. Den nuværende Finansielle strategi har været gældende fra 1. januar 2017, hvorfor den nu forelægges til behandling.

Der foreslås en enkelt tilføjelse om muligheden for optagelse af kortvarige stående lån i særlige tilfælde samt en justering af genbehandlingen i Økonomiudvalget hvert 2. år.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den nuværende strategi godkendes med følgende tilføjelser/ændringer:

  1. Under punkt 2 tilføjes: Lån med en løbetid på op til 5 år kan dog optages som stående lån (eksempelvis låneoptagelse til finansiering af ”indefrysning af stigninger i grundskyld").
  2. Under punkt 5 fjernes: Halsnæs Kommunes finansielle strategi forelægges Økonomiudvalget hvert andet år. Strategien kan til enhver tid tages op til revurdering i Økonomiudvalget.
  3. Under punkt 5 tilføjes: Direktionen har ansvaret for ajourføring af strategien.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Den Finansielle strategi er senest behandlet af Økonomiudvalget med virkning fra 1. januar 2017. I den forløbne periode har der ikke, ud over et svagt stigende renteniveau, været ændringer på de dele af kapitalmarkederne, som kommunen benytter. Der har heller ikke været tilfælde, hvor bestemmelserne i strategien har været begrænsende i forhold til indgåelse af hensigtsmæssige finansieringsaftaler.

I den kommende periode ses der dog et behov for, at der tilføjes en bestemmelse om mulighed for optagelse af kortvarige stående lån med en maksimal løbetid på indtil 5 år. Bestemmelsen skal gøre det muligt at optage kortvarige stående lån til finansiering af den indefrosne grundskyld i perioden 2018 til 2020, indtil staten overtager tilgodehavendet i 2021, hvor de samlede lån hertil skal indfries. Såfremt indefrysningen er finansieret via stående lån, vil afviklingen af tilgodehavendet samt indfrielsen af lånene ikke påvirke likviditeten i perioden, idet renteudgifterne løbende dækkes af staten - det før afdrag imidlertid ikke.

Beslutning om optagelse af lån, og størrelsen heraf træffes af Byrådet, typisk i forbindelse med budgetvedtagelsen.Beslutning om de øvrige konkrete lånevilkår træffes af Direktionen. En tilføjelse af muligheden for kortvarige stående lån ændrer således ikke ved, at beslutninger om optagelse af lån altid skal vedtages af Byrådet. Det giver blot mulighed for, at Direktionen i særlige situationer, kan optage lånet med kort løbetid og afdragsfrit.

Ved de to seneste forelæggelser af strategien for Økonomiudvalget, har der ikke været væsentlige ændringer i strategien. Det foreslås derfor, at den "automatiske" forelæggelse for Økonomiudvalget hvert andet år, erstattes af en bestemmelse om, at Direktionen har ansvaret for ajourføring af strategien. Samtidig foreslås det at bestemmelsen "Strategien til enhver tid kan tages op til revurdering i Økonomiudvalget" udgår, idet Økonomiudvalget altid har mulighed for at få den finansielle strategi forelagt, uanset om der indgår en bestemmelse herom.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Lånebekendtgørelsen.

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomi

Ingen konsekvenser.

Bilag

211. Forventet regnskab pr. 31. oktober 2018

Sagens kerne

Det forventede regnskab pr. 31. oktober 2018 viser det forventede regnskabsresultat for 2018, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende på daværende tidspunkt.

Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber, som forelægges politisk. De udarbejdes pr. ultimo februar, april, juli og oktober, og forelægges i april, juni, september og december. Dette er således årets sidste forventede regnskab inden det endelige årsregnskab udarbejdes.

I forbindelse med det forventede regnskab indstilles der tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, der ikke tidligere er bevilget budget til.

Der forventes et underskud på 7,4 mio. kr. i 2018, hvilket er en forringelse på 11,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, men en forbedring på 28,1 mio. kr. siden forventet regnskab pr. 31. juli 2018.

De forventede serviceudgifter ligger 5,4 mio. kr. under den korrigerede servicedriftsramme for 2018. I seneste forventede regnskab var der et forventet merforbrug på 9,3 mio. kr. Der er således sket en forbedring på 14,7 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget

1. drøfter sit økonomiske ansvarsområde i det forventede regnskab pr. 31. oktober 2018

2. anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger, jf. under afsnittet om økonomi (forventet regnskab indeholder kun forslag om en tillægsbevilling, som er på Økonomiudvalgets område, jf. under afsnittet om Økonomi nedenfor)

Derudover indstiller Direktionen, at:

3. Byrådet godkender den foreslåede tillægsbevilling

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, den 3. december 2018, punkt 104
Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, den 4. december 2018, punkt 112

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, den 4. december 2018, punkt 79
Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jannik Haulik Jørgensen (A)

Udvalget for Ældre og Handicappede, den 4. december 2018, punkt 104
Direktionens indstillinger anbefales.

Udvalget for Miljø og Plan, den 5. december 2018, punkt 147

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Jannik Haulik Jørgensen (A)

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, den 5. december 2018, punkt 119

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

ÆNDRING I LIKVIDITET

Der forventes et underskud på 7,4 mio. kr. i 2018, hvilket er en forringelse på 11,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Der er dog tale om en væsentlig forbedring i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli, hvor der før opbremsningen på serviceudgifterne var forventet et underskud på 35,5 mio. kr.

Forbedringen er på 28,1 mio. kr. og skyldes følgende:

  • En væsentlig årsag er den opbremsning, der blev godkendt som følge af Forventet Regnskab pr. 31. juli og den på det tidspunkt forventede overskridelse af servicedriftsrammen. Netto blev der godkendt reducerende bevillinger og tiltag for 8,5 mio. kr. som følge heraf.
  • Derudover blev der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019-2022 vedtaget en yderligere låneoptagelse på 8 mio. kr. i 2018, som også påvirker ændringen i likvide aktiver i Forventet Regnskab pr. 31. oktober i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli.
  • Ændringen udover ovenstående forhold er således en yderligere forbedring på 11,6 mio. kr. i perioden fra 31. juli til 31. oktober, som følge af både reducerede udgifter på drift og anlæg men samtidig forøgede udgifter til balanceforskydninger og lån.

Ændringen i likviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

GENNEMSNITSLIKVIDITET

Den forventede laveste gennemsnitslikviditet udgør i forventet regnskab 94,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 14,9 mio. kr. i forhold til forventningerne ved vedtagelsen af budget 2018 (79,7 mio. kr.). Det laveste gennemsnit ligger den 1. januar 2018, og ændringer i forventet regnskab har derfor ingen indvirkning herpå.

At forventningerne til likviditeten er blevet væsentligt forbedret i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli betyder også, at forventningen til gennemsnitslikviditeten i budget 2019-2022 bliver forbedret. Samtidig er siden vedtagelsen af budget 2019-2022 sket ændringer i budget 2019, som påvirker den gennemsnitlige likviditet for perioden 2019-2022 positivt. Set over hele budgetperioden 2019-2022 forbedres den forventede gennemsnitslikviditet i forhold til det oprindeligt vedtagne budget 2019-2022 med 17,8 mio. kr. i alt.

Ændringen i gennemsnitslikviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet - der har dog de seneste måneder ingen ændringer været på det forventede forbrug
  • Udgifter til fripladser på pasningsområdet - merudgifterne kan dækkes af området
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet - de forventede udgifter har været stigende de seneste måneder
  • Vedligeholdelsesbudgetter til kommunale ejendomme - budgettet til akut vedligehold er meget udfordret

INDTÆGTER

Der forventes 0,5 mio. kr. i merindtægter i forhold til korrigeret budget, hvilket hovedsageligt skyldes kompensation for SKATs ekstraordinære afskrivninger af tilgodehavender.

Afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

DRIFT

Den skattefinansierede drift udviser samlet set et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. et generelt forventet restbudget på 2,5 mio. kr. Forventet regnskab på de enkelte udvalgsområder udviser således samlet set 0,1 mio. kr. i forventede merudgifter uden indregning af det generelle forventede restbudget.

Der er sket væsentlige ændringer mellem Forventet Regnskab pr. 31. juli og det Forventede Regnskab pr. 31. oktober. Det skydes i høj grad de bevillinger (den opbremsning), der blev godkendt som følge af Forventet Regnskab pr. 31. juli og den på det tidspunkt forventede overskridelse af servicedriftsrammen. Netto blev der godkendt reducerende bevillinger for 8,5 mio. kr. som følge heraf.

De 0,1 mio. kr. i merforbrug indeholder store forskelle mellem de forventede resultater på de enkelte områder, idet der er forventede merforbrug på området vedrørende børn og unge med særlige behov, sundhedsområdet og bygningsvedligehold. Til gengæld forventes der et mindreforbrug på beskæftigelsesområdet, skoleområdet (primært på grund af midlerne modtaget som følge af karaktergennemsnit), ældreområdet (personlig og praktisk hjælp og drift af hjemmeplejen), det specialiserede voksenområde (hvilket dog skyldes en stor tillægsbevilling i marts 2018, som ikke bliver brugt fuldt ud) samt administrationsudgifter.

Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Serviceudgifterne forventes at ligge 5,5 mio. kr. under den korrigerede servicedriftsramme. Heri er der indregnet et forventet generelt mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Der er sket en forbedring på 14,7 mio. kr. mellem Forventet Regnskab pr. 31. juli og det Forventede Regnskab pr. 31. oktober, hvilket hovedsageligt skyldes

  • den opbremsning på netto 8,5 mio. kr., der blev igangsat, da resultatet pr. 31. juli forelå (effekten på serviceudgifterne var 9,3 mio. kr.)
  • flytningen af 3,3 mio. kr. vedrørende bedre bemanding på ældreområdet fra indtægter til drift som følge af ministeriets præcisering af konteringsreglerne

ANLÆG

Der forventes 16,5 mio. kr. mindre i anlægsudgifter i 2018 i forhold til det korrigerede budget. De anlægsprojekter, der har de største afvigelser er byggemodning Kregme Syd, Salgsindtægter vedrørende Kregme Skole og Tårnvænget, Stålsat By, MLI Klubhus, Nyt tag på Melbyhallen, Energibesparende foranstaltninger, Renovering af broer, Aktivitetshuset i Hundested, Motionsrum og brugerkøkken i Paraplyen, Udflytning fra Sundhedshuset, Ny tandklinik.

I korrigeret budget indgår 8,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017. Der forventes overført anlægsbudgettet for 14,4 mio. kr. til 2019.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodellen for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab behandles på Hoved-MED den 17. december 2018.

Økonomi

I forbindelse med forventet regnskab indstilles der alene tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, hvor der ikke tidligere er bevilget budget til.

Der er ikke tidligere bevilget budget til kompensation vedrørende ekstraordinære afskrivninger i SKAT. Kompensationen på 1,2 mio. kr. under indtægter (Økonomiudvalgets område) indstilles derfor tillægsbevilget.

Der er ikke i forventet regnskab pr. 31. oktober 2018 andre afvigelser som falder definitionen af afvigelser, som indstilles tillægsbevilget.

Bilag

212. Evaluering af budgetprocessen 2019-2022

Sagens kerne

I forbindelse med forberedelse af budgetprocessen for budget 2020-2023 ønsker Koncernøkonomi en evaluering af budgetprocessen 2019-2022.

Indstilling

Direktionen indstiller, at budgetprocessen 2019-2022 evalueres.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Økonomiudvalget drøftede budgetprocessen og kom med input til mindre justeringer. Datoen for budgetseminaret i 2019 bør være i umiddelbar forlængelse af Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding om tilskud mv. som vil ske ultimo august 2019.

Sagsfremstilling

Med henblik på at forelægge et forslag til budgetproces 2020-2023 for Økonomiudvalg og Byråd i januar måned 2019 ønskes en evaluering af budgetprocessen 2018-2021.

Der ønskes en drøftelse af følgende budgetelementer:

  • Budgettidsplanen generelt
  • Tekniske korrektioner, herunder effektiviseringsforslag
  • Budgethåndtag (reduktioner og udvidelser) herunder skabelonen
  • Budgetbeskrivelser
  • Den elektroniske budgetmappe
  • Temamøde for Byrådet i juni vedrørende økonomiaftalen og andre temaer
  • Borgermøde
  • Budgetseminar
  • Høringsprocessen
  • Mødeforløb i forhold til den politiske behandling - 1. behandling samme dag i både Økonomiudvalg og Byråd
  • Øvrige input

Såfremt budgetmaterialet ønskes genopfrisket, henvises der til den elektroniske budgetmappe.

Lov- og plangrundlag

Den godkendte tidsplan for budgetlægningen 2019-2022.

Høring, dialog og formidling

Der vil blive udarbejdet både en politisk og en administrativ tidsplan for budget 2020-2023. Disse forelægges Direktionen den 17. december 2018. Resultatet af Direktionens behandling af tidsplanerne vil blive drøftet på Chefgruppens møde den 19. december 2018, og den politiske tidsplan vil efterfølgende blive fremsendt til politisk behandling i januar 2019.

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

213. Halsnæs Forsyning - ansøgning om garanti for optagelse af lån på 10,0 mio. kr. til Halsnæs Varme A/S

Sagens kerne

Halsnæs Forsyning A/S fremsender ansøgning om kommunal garanti for lån optaget af Halsnæs Varme A/S på 10,0 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der stilles garanti for lån optaget til anlægsarbejder for 10,0 mio. kr. til Halsnæs Varme A/S.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Halsnæs Forsyning A/S anmoder om kommunal garanti for lån optaget til Halsnæs Varme A/S på 10,0 mio. kr. til brug for anlægsinvesteringer i 2019/2020.

Lånet skal anvendes til udskiftning af ca. 4.000 varmemålere og til renovering og udskiftning af ledningsnettet i Strandvejen.

Anlægsinvesteringen er godkendt på bestyrelsesmøde i Halsnæs Forsyning den 5. september 2018 sammen med budgettet for 2019.

Som bilag findes budget 2019, takster og investeringsoversigt for Halsnæs Forsyning.

Lov- og plangrundlag

  • Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen).
  • Byrådets beslutninger af 27. juni 2017 og 11. oktober 2018 om opkrævning af garantiprovision.

Økonomi

Garantien forventes ikke at have direkte konsekvenser for kommunen. Der er tale om garanti for et takstfinansieret "hvile-i-sig-selv" område, hvor risikoen ved at stille kommunegaranti som udgangspunkt anses for at være meget lille.

Kommunen kan uden påvirkning af kommunens generelle låneadgang stille garanti for lånet i henhold til lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1.

Kommunen har i foregående år stillet garanti for lån optaget af Halsnæs Forsynings datterselskaber, hvor restgælden pr. 31. december 2017 udgør 67,6 mio. kr.

Den konkrete lånoptagelse forventes at blive delt mellem 2019 og 2020.

I henhold til Byrådets beslutning den 27. juni 2017 og den 11. oktober 2018 vil der i forbindelse med kommunale garantier blive opkrævet en garantiprovision, der som udgangspunkt udgør 0,75 % af lånets restgæld ultimo året forinden. Der er foretaget en individuel vurdering af Halsnæs Varme A/S og der skønnes, at være god sikkerhed for kommunens garanti, hvorfor garantiprovisionen fastsættes til det generelle niveau på 0,75 % af lånets restgæld ultimo året forinden.

Det betyder, at der vil blive opkrævet ca. 75.000 kr. i garantiprovision for lånet, når det er fuldt optaget. Garantiprovisionen vil blive indarbejdet som teknisk korrektion i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2020-2023.

Bilag

214. Godkendte boligselskabsregnskaber

Sagens kerne

Der fremsendes en oversigt over de almene boligorganisationers godkendte boligselskabsregnskaber for 2015/206 til Byrådets orientering.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning, idet administrationen bedes orientere boligselskaberne om, at Økonomiudvalget ser med bekymring på henlæggelsesniveauet i flere afdelinger.

Sagsfremstilling

I henhold til Byrådets bemyndigelse af 26. april 2018 har Koncernøkonomi og Indkøb godkendt årsregnskaberne for 2015/2016 for de almene boligorganisationer.

Regnskaberne er forudgående gennemgået af kommunens revision, og deres anbefalinger har ligget til grund for godkendelsen af regnskaberne.

Som bilag findes:

PWC: Revisionens notat om det regnskabsmæssige tilsyn for regnskabsåret 2015/2016 for det offentligt støttede boligbyggeri

Referat fra styringsdialogmøder:

4. juli 2017 med Lejerbo

9. juni 2017 med Hundested Almennyttige Boligselskab

7. juni 2017 med Halsnæs Ny Boligselskab

Regnskaber for boligselskaberne.

Lov- og plangrundlag

  • Lov om almene boliger.
  • Byrådets bemyndigelse af 26. april 2018.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

215. Bortforpagtning af skolekantiner - revision af tids- og procesplan

Sagens kerne

Byrådets behandling af spørgsmålet om bortforpagtning af produktionskøkkener på skolerne i oktober 2018 tog udgangspunkt i en tids- og procesplan, hvor bortforpagtning af skolekantinerne ville kunne ske fra starten af 2019.

Det har vist sig, at denne tidsplan ikke kan overholdes, da en række forhold vedr. bortforpagtningen er mere kompliceret end først antaget.

Der er som følge heraf igangsat en markedsafdækning, som vil vise, om der er interesserede forpagtede, der ønsker at indgå en aftale, der sikrer skoleeleverne en stabil og god skolekantine, inden der arbejdes videre med sagen.

Såfremt der er relevante interesserede er der bl.a. behov for at udarbejde tillæg til lokalplanerne for skolerne. En tilpasning af tidsplanen, som tager hensyn hertil betyder, at bortforpagtning af skolekantinerne vil kunne ske fra starten af skoleåret 2019/2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den ændrede tids- og procesplan tages til efterretning

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådets behandling af sagen om bortforpagtning af køkkener på skolerne i oktober 2018 tog udgangspunkt i en tidsplan, hvor bortforpagtning af skolekantinerne ville kunne ske fra starten af 2019.

Arbejdet vedr. bortforpagtning har pågået siden Byrådet traf beslutning herom, men sagen har vist sig at være mere kompliceret end forventet særligt som følge af, at forpagtere skal have mulighed for at lave catering ved siden af salget af skolemad til skoleeleverne. Det skyldes bl.a. følgende:

  • Lokalplanerne giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sælge mad til andre end skoleelever (der skal laves tillæg til lokalplaner)
  • Catering forventes at give mere trafik i skoletiden - både i forbindelse med levering af fødevarer samt udbringningskørsel (det skal vurderes, om der skal ændres på trafikale forhold for at sikre børnenes sikkerhed)
  • Der skal være adgang til skolen for både forpagter og kunder udenfor normal skoletid (alarm og adgangsforhold skal tilpasses og det skal vurderes, om er skal ske afspærring af gange, så der ikke er adgang til hele skolen)
  • Beslutningen om bortforpagtning indeholder ikke finansiering af udgifter i relation til tilpasning af diverse forhold

På trods af ovenstående, vurderes det at være vigtigt, at forpagtningen forsat indeholder muligheden for catering, idet det er afgørende, at forpagteren får mulighed for at etablere en rentabel og stabil virksomhed.

Tillæg til lokalplaner mv. er en tidskrævende proces, og der er derfor igangsat en afdækning af interesserede forpagtere og deres ideer, før dette arbejde igangsættes.

Således annonceres der efter interesserede forpagtere i uge 50 i Halsnæs Avis og Frederiksborg Amts Avis. Interesserede bliver opfordret til at fremsende et oplæg og fortælle, hvordan de kan forestille sig at drive virksomhed ud fra en eller flere af kommunens skolekøkkener. Relevante interesserede vil blive inviteret til en dialog, hvor de har mulighed for at fortælle om deres ideer og præge rammerne og vilkårene i det endelige udbudsmateriale.

Den politiske proces med tillæg til lokalplanerne vil blive igangsat og forelagt i januar 2019, hvis det vurderes, at der er interesserede der kan forpagte skolekantinerne under de rammer og vilkår, som kommunen kan indgå aftale om. Lokalplanprocessen tager et halvt år, og forpagtning kan således ske fra starten af skoleåret 2019/2020.

Forsinkelsen af forpagtningen betyder, at der fra 1. januar 2019 med stor sandsynlighed ikke vil være skolemadsordninger på skolerne, som det ellers var forudsat. Skolelederne er orienteret herom, og eftersom der ikke er afsat budget til skolemad fra 1. januar 2019, vil der i perioden fra 1. januar til skolestart i august 2019 således ikke være økonomi til at etablere et tilbud om madordning på skolerne.

På baggrund af ovenstående arbejdes der efter nedenstående reviderede tidsplan:

  • Markedsafdækning december 2018
  • Dialog med interesserede og evaluering af markedsafdækning primo januar 2019
  • Udarbejdelse af lokalplantillæg primo januar 2019
  • Behandling af lokalplantillæg i Byrådet den 31. januar 2019
  • Høringsperiode af lokalplantillæg fra medio februar til medio marts 2019
  • Behandling af indsigelser af lokalplantillæg april 2019
  • Annoncering af bortforpagtning primo maj 2019 med forbehold for endelig godkendelse af lokalplantillæggene
  • Endelig behandling af lokalplantillæg i Byrådet den 20. juni 2019
  • Samtaler med interesserede forpagtere gennemføres juni 2019
  • Aftaleindgåelse ultimo juni 2019 om bortforpagtning
  • Start for bortforpagtning den 1. august 2019.

Såfremt afdækningen af interesserede forpagtede giver anledning til at ændre tids- og procesplanen eller beslutningen om bortforpagtning af skolekøkkenerne i øvrigt, vil der blive forelagt en sag herom på økonomiudvalgets møde i januar 2019.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Konsekvenser

Ingen skolemad i perioden 1. januar til skolestart i august 2019.

Høring, dialog og formidling

Som beskrevet i sagen annonceres der for øjeblikket efter interesserede forpagtere i Halsnæs Avis og Frederiksborg Amts Avis. Relevante interesserede vil blive indbudt til en dialog om rammer og vilkår i forpagtningskonceptet.

Tillæg til lokalplanerne vil blive sendt i høring efter Byrådets behandling af sagen i januar, såfremt der er interesserede, der kan forpagte skolekantinerne under de rammer og vilkår, som kommunen kan indgå aftale om.

Økonomi

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser af forsinkelsen.

216. Lokale mål for Politiets indsats i Halsnæs Kommune i 2019

Sagens kerne

Byrådet skal godkende særlige indsatsområder for Politiets arbejde i Halsnæs Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Byrådet prioriterer 3 målsætninger for Politiets arbejde i Halsnæs Kommune
2. Byrådet tager orienteringen om omorganiseringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler punkt 2, 3 og 4, som indsatsområder der indarbejdes på det lokale niveau i strategien sammen med politiet.

Sagsfremstilling

Politiet er i disse måneder i gang med en større organisatorisk omlægning af Politiindsatsen i Nordsjælland. Omorganiseringen betyder bl.a. ændringer i udkørselssteder, som fremover bliver fra Helsingør, Hillerød og Gentofte, og ændringer i forhold til det lokale arbejde i kommunerne. Der oprettes således en forebyggelses- og nærhedslinje, hvorunder der placeres områdebetjente. Alle kommuner får fremover en områdebetjent suppleret af en betjent yderligere, der kan træde til i forbindelse med sygdom og ferie og i situationer, hvor der er særligt travlt. Betjent nr. to har i udgangspunktet en anden kommune som vedkommendes primære arbejdsområde.

For Politiet er det afgørende, at områdebetjentene videndeler og får koordineret indsatserne. Derfor får de allesammen Hillerød Politistation som deres fælles arbejdsmæssige udgangspunkt, men Politiet understreger samtidig, at der vil været et stort fokus på at være synlige og lokalt til stede i kommunerne. I Halsnæs Kommune vil områdebetjenten således fortsat have kontortid på rådhuset hver uge.

På møde i Lokalrådet med Politiet den 20. november 2018 understregede Vicepolitiinspektør og chef for Forebyggelse og Nærhed Brian Greyston, at der samlet set er tale om en ressourcemæssig opprioritering af den lokale indsats sammenlignet med i dag.

Som supplement til den mandskabsmæssige opgradering ønsker Politiet ligeledes at opprioritere lokal- og kredsrådsmøderne. Bl.a. ved at arbejde med mødeformen, så de får mindre karakter af at være orienterende møder, og i stedet erstattes af en mere dialogbaseret mødeform om konkrete temaer.

I forbindelse med opprioriteringen af den lokale indsats ønsker Politiet, at der udarbejdes en handleplan for lokalrådsarbejdet med lokale indsatsområder, der bygger oven på de tre strategiske indsatsområder, som Politiet ønsker at prioritere i hele politikredsen. Politiet ønsker i det kommende år at prioritere følgende indsatsområder:

1. Vold med fokus på analyse af sammensætning og forebyggelse af de forskellige voldstyper.

2. Indbrudsudfordringen med fokus på den opklaringsmæssige og forebyggende indsats.

3. Digital Dannelse med fokus på især unges adfærd på nettet.

Administrationen foreslår på baggrund af en dialog med Politiet og SSP, at nedenstående lokale indsatsområder er mulige prioriteringer i 2019. Der foreslås 4 mål, som Byrådet skal prioritere til 3 mål:

1. Knallertkultur - kultur omkring knallertkørsel hos unge - unge uden kørekort (har ikke taget kørekørt eller er for unge til det), forældrenes tilgang til de unges knallertkørsel, kørsel til gene for andre mennesker, ulovlige knallerter.

2. Bedre samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune herunder en mere systematiseret indsats i forhold til udveksling af informationer inden for rammerne af lovgivningen. Målet er at styrke samarbejdet (mellem politi og SSF) ved at bruge politiets oplysninger omkring forældre (fx ved misbrug af alkohol/stoffer) til at undersøge trivslen hos deres børn.

3. Fokus på øget synlighed i lokalområderne herunder fysisk tilstedeværelse og fokus på at udbrede politiets tilbud til borgere, skoler og professionelle i form af oplæg, besøg og andre ydelser via politiets hjemmeside.

4. Fokus på handel med ulovlige stoffer – særligt salg til unge mennesker under 18 år.

Sagen går direkte i Økonomiudvalget og Byrådet, fordi der tidsmæssigt ikke har været mulighed for at forelægge sagen i relevante fagudvalg.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

217. Udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Alle fagudvalg og Økonomiudvalget har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Økonomiudvalget skal under dette punkt alene drøfte og afklare målsætningerne inden for økonomiudvalgets eget område - og borgmesterens oplæg til dette er vedlagt, som bilag til punktet.

Til orientering for Økonomiudvalget fremgår fagudvalgenes beslutninger omkring de respektive udvalgs målsætningsdrøftelser også af sagsfremstillingen.

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at oplæg til Økonomiudvalgets målsætninger - som fremgår af bilaget til dagsorden - anbefales overfor Byrådet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Borgmesterens indstilling anbefales for såvidt angår Økonomiudvalgets målsætninger. I mål nr. 2 sættes punktum efter bosætning. Resten af sætningen slettes.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, den 3. december 2018, punkt 105
Udvalgsformanden foreslog følgende målsætninger:

Mål 1: Børn og unge i Halsnæs Kommune skal ikke ryge

Målepunkter:

· Antallet af rygere falder - målt i forbindelse med Sundhedsprofilen og Ungeprofilen

· Indgåelse af partnerskaber med foreninger/virksomheder/skoler mv.

Mål 2: Børn og unger i Halsnæs Kommune bevæger sig endnu mere

Målepunkter

· Andelen af overvægtige ved de to skolebørnsundersøgelser falder

· Andelen af aktive børn og unge stiger - målt i forbindelse med Sundhedsprofilen og Ungeprofilen

Mål 3: Forebyggelse og sammenhængende tidlig indsats skal prioriteres højst muligt

Målepunkter:

· Balancen mellem udgifter til forebyggelse og anbringelse ændres, så der bliver større vægt på forebyggelse

· Gennemsnitsudgifterne til udsatte børn falder og antallet af anbragte unge reduceres

Udvalget anbefaler målsætningerne.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, den 4. december 2018, punkt 111

Udvalgsformanden foreslog følgende målsætninger:

1. Dagtilbud

Børnene i dagtilbud skal motiveres til læring og nysgerrighed gennem bedre trivsel. Målepunkter:

• Færre børn får behov for særlig indsats: Måles gennem antal børn i specialiserede

indsatser.

• Grundnormeringen øges i vuggestue og børnehave

2. Skoler

Trivsel og faglighed er to sider af samme sag. Begge dele skal styrkes og sammen med kvalificeret

vejledning skal flere unge opnå lyst og evne til at komme videre i ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Målepunkter:

• Elevernes trivsel øges målt i trivselsundersøgelsen.

• Faglige resultater viser fremgang målt på eksamensresultater og faglige test, og der er sættes

et særligt fokus på de udsatte elevers faglige udvikling.

• Flere unge går til afgangseksamen.

• Flere unge kommer direkte fra folkeskolen i ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

3. UngeKulturCenteret

Unge skal motiveres til at vælge gode fritidstilbud og positive fællesskaber

Målepunkter:

• UKC tilbyder et varieret udbud af tilbud.

• De unge inddrages i udviklingen af UKC.

• Elever fra alle lokalområder i kommunen bruger UKCs tilbud og faciliteter.

4. Tværgående

Lokalområdernes mangfoldighed inddrages i udvikling, dagtilbud, uddannelse og fritid.

Målepunkter:

• Antallet af samarbejder og fællesskaber øges.

• Antallet af lokale praktiktilbud i 8. klasse øges.

• Flere børn og unge præsenteres for fritidstilbud.

Forslaget blev sat til afstemning:

For stemte: Helge Friis (A), Sarah Lindemann Thøgersen (A), Annette Westh (A), Olaf Prien (F) og Walter G. Christophersen (O)

Undlod at stemme: Michael Thomsen (V) og Frederik Germann (V).

Forslaget anbefales.

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, den 4. december 2018, punkt 82
Følgende udvalgsmålsætninger og inspirationskatalog blev foreslået af udvalgsformanden:

Målsætninger

Mål 1: Flere unge i job og uddannelse

Halsnæs Kommune arbejder for, at flest mulige borgere kommer i job eller i beskæftigelse. Dette til glæde for den enkelte borger, for virksomhederne og i sidste ende for kommunens økonomi. Uddannelsesniveauet i Halsnæs er lavere end landsgennemsnittet, og det skal løftes for, at Halsnæs’ unge kan blive forberedt til fremtiden.

Målet er, at alle 25-årige skal have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse. Alternativt være i beskæftigelse.

Mål 2: Forbedret infrastruktur

Der er gang i erhvervslivet i Halsnæs. Men de fortsatte vækstmuligheder begrænses af utilstrækkelig infrastruktur og mangel på egnede erhvervsgrunde.

Målet er, at virksomhederne og deres medarbejdere oplever stadig færre barriererne med infrastruktur og planforhold.

Mål 3: Sammen med erhvervslivet løfter vi det sociale ansvar

I Halsnæs løfter vi i fællesskab. Det gælder særligt for de borgere, som er eller har været i en vanskelig livssituation, fx på grund af sydom, misbrug, krig eller ulykke, og som måske ikke er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår.

Målet er, at kommunen og erhvervslivet gennem tæt samarbejde sikrer, at alle borgere får mulighed for og pligt til at bidrage i det omfang, de kan.

Mål 4: Flere skal opleve vores fantastiske kommune

I Halsnæs kan vi med vores naturskønne områder tilbyde fantastiske oplevelser inden for kyst-, natur-, industri- og byturisme. I Halsnæs er turisme og erhverv to sider af samme sag.

Målet er, at vi bruger Nationalpark Kongernes Nordsjælland som løftestang til at brande Halsnæs, så de samlede turistindtægter er stigende.

Inspirationskatalog

Ad mål 2

· Fortsætte med at lægge pres på statslige beslutningstagere for at realisere de nødvendige statslige vejprojekter som forlængelsen af Hillerød og Frederiksund motorvejen

· Prioritere forbedret digital infrastruktur i planarbejdet.

· Afklare mulighederne for nye erhvervsarealer, f.eks. ved Kregme/Ølsted.

Ad mål 3

· Som kommunal arbejdsplads vil vi fortsat løft et socialt ansvar, ligesom vi understøtter, at private virksomheder kan gøre det samme

· Rådgive virksomheder, som ønsker at løfte et socialt ansvar

· Synliggøre de virksomheder i Kommunen som hjælper med et fælles løft

Ad mål 4

· Gøre det lettere for turisterne at finde hertil, finde rundt og få koblet hele turistoplevelsen sammen i transport, spisning, oplevelser og overnatning.

· Benytte Nationalpark Kongernes Nordsjælland som en løftestang for turismen i Halsnæs, bl.a. ved at fremme udviklingen af besøgsværdige oplevelser, ved at afklare mulighederne for at etablere en eller flere ”indgange” til nationalparken, samt ved at understøtte at lokale virksomheder kan gøre brug af nationalparkens brand.

Venstre stillede ændringsforslag om, at udvalget i stedet anbefaler de målsætninger, der blev tiltrådt af udvalget den 6. november 2018 jf. nedenfor:

UDKAST til Udvalgsmål for Erhverv og Beskæftigelse 2018 – 2022

1. Flere uge i job og uddannelse

Det overordnede mål for kommunens beskæftigelsesindsat er, at flest mulige borgere kommer i job eller i beskæftigelse. Dette til glæde for den enkelte borger, for virksomhederne, og i sidste ende for kommunens økonom. Sigtet er, at forsørgelsestrykket skal være lig med eller lavere end forsørgelsestrykket for hele landet.

Målet er, at alle 25-årige skal have gennemført, eller være i gang med en ungdomsuddannelse. Alternativt være i beskæftigelse.

Vi vil i de kommende år særligt prioritere indsatsen over for de unge. Uddannelsesniveauet er lavere end landsgennemsnittet, og en god uddannelse er ofte fundamentet for det gode liv. Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse eller hvilket job, men vi ved, at unge med en erhvervsuddannelse er eftertragtet af det lokale erhvervsliv.

2. Forbedret infrastruktur

Der er gang i erhvervslivet i Halsnæs. Men de fortsatte vækstmuligheder begrænses af utilstrækkelig infrastruktur og mangel på egnede erhvervsgrunde.

Målet er, at virksomhederne og deres medarbejdere oplever stadig færre barriererne med infrastruktur og planforhold.

Vi vil

- Fortsætte med at lægge pres på statslige beslutningstagere for at realisere de nødvendige statslige vejprojekter som forlængelsen af Hillerød og Frederiksund motorvejen

- Prioritere forbedret digital infrastruktur i planarbejdet

- Afklare mulighederne for nye erhvervsarealer, f.eks. ved Kregme/Ølsted

3. Sammen med erhvervslivet løfter vi det sociale ansvar

I Halsnæs løfter vi i fællesskab. Det gælder særligt for de borgere, som er eller har været i en vanskelig livssituation, fx på grund af sydom, misbrug, krig eller ulykke og som måske ikke er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår.

Målet er, at alle der kan, skal bidrage

Vi vil

- Som kommunal arbejdsplads vil vi forsat løfte et socialt ansvar, ligesom vi understøtter, at private virksomheder kan gøre det samme

- Rådgive virksomheder, som ønsker at løfte et socialt ansvar

- Synliggøre de virksomheder i Kommunen som hjælper med et fælles løft.

4. Flere skal opleve vores fantastiske kommune

I Halsnæs kan vi med vores naturskønne områder tilbyde fantastiske oplevelser inden for kyst-, natur-, industri- og byturisme. I Halsnæs er turisme og erhverv to sider af samme sag.

Målet er, at de samlede turistindtægter er stigende.

Vi vil

- Gøre det lettere for turisterne at finde hertil, finde rundt og få koblet hele turistoplevelsen sammen i transport, spisning, oplevelser og overnatning.

- Benytte Nationalpark Kongernes Nordsjælland som en løftestang for turismen i Halsnæs, bl.a. ved at fremme udviklingen af besøgsværdige oplevelser, ved at afklare mulighederne for at etablere en eller flere ”indgange” til nationalparken, samt ved at understøtte at lokale virksomheder kan gøre brug af nationalparkens brand.

Ændringsforslag blev sat til afstemning.

For stemte: Sune Raunkjær (V), Steen Hasselriis (V) og Frederik Germann (V)


Imod stemte: Annette Westh (A), Helge Friis (A) og Anja Rosengreen (F)


Udvalget kan ikke anbefale ændringsforslaget.

Herefter blev udvalgsformanden forslag sat til afstemning

For stemte: Annette Westh (A), Helge Friis (A) og Anja Rosengreen (F)

Imod stemte: Sune Raunkjær (V), Steen Hasselriis (V) og Frederik Germann (V)

Forslaget kan ikke anbefales.

Fraværende med afbud: Jannik Haulik Jørgensen (A)

Udvalget for Ældre og Handicappede, den 4. december 2018, punkt 105
Udvalgsformanden foreslog følgende målsætninger:

Mål 1:

Vi skal have flere demenspladser i Halsnæs Kommune, og indsatsen for demente skal opprioriteres.

Mål 2:

Vi skal sikre, at der kan rekrutteres og fastholdes personale på ældreområdet og at sygefraværet bliver bragt ned.

Mål 3:

Voksne borgere med særlige behov skal i stigende grad tilbydes individuelt baserede lokale indsatser.

Udvalget anbefaler målsætningerne.

Udvalget for Miljø og Plan, den 5. december 2018, punkt 148

Følgende udvalgsmålsætninger blev foreslået af udvalgsformanden:

Målsætninger

Mål 1 Affald (Teknik/forsyning): Senest i 2022 har Halsnæs Kommune sikret en genanvendelse på min. 55 % af husholdningsaffaldet.

Mål 2 Plan: Helhedstænkning, klimaindsats og bæredygtighed skal være bærende kriterier for bolig- og erhvervsudviklingen.

Mål 3 Natur: Naturen i Halsnæs skal styrkes og opleves af flere borgere og turister.

Mål 4 Kongernes Nordsjælland (Tværgående): I arbejdet med Kongernes Nordsjælland er en af Halsnæs Kommunes bærende værdier fastholdelse af vores naturperler.

Inspirationskatalog

Vedrørende mål 1:

  • Implementering af nyt sorteringssystem.
  • Informationskampagner for husstande og udviklet undervisningsforløb for børn og unge om genanvendelse og sortering af affald.

Vedrørende mål 2:

  • Analyse af behov og efterspørgsel efter nye bolig – og erhvervsområder i kommunen. På baggrund af analysen kan udarbejdes strategi for fremtidig bosætning og tiltrækning af mere erhvervsliv til kommunen.
  • Fælles retningslinjer for, hvad der skal tages stilling til, i lokalplaner, herunder fx miljø, natur, kultur, solceller, fællesarealer mv., skal være vedtaget senest i 2019.
  • Helhedsløsning i Hundested omfattende Hundested Havn, herunder Nordmolen, parkering og udvikling af den nordlige del af byen, og så der bliver en bedre sammenhæng mellem by og havn.
  • Lokalplan for Lynæs inklusiv havn udarbejdet senest tre måneder efter, at der er kommet afklaring vedrørende ophævelse af strandbeskyttelseslinjen.
  • Styrkelse af Halsnæs arbejde som klimakommune.

Vedrørende mål 3:

  • Med inspiration fra ”Grønt Danmarkskort” kan igangsættes 2 ”Mere natur”-projekter.
  • Plan for sammenhængende sti-net og skiltning.
  • Gennemføre min. 5 naturformidlingsture/ -aktiviteter om året (fx Kaffe med Udsigt).

Vedrørende mål 4:

· Udarbejde Idekatalog til projekter og indsatsområder.

Venstre stillede ændringsforslag om at anbefale følgende målsætninger, som blev tiltrådt af udvalget i forlængelse af udvalgsmødet den 7. november 2018:

Affald

1. Senest i 2022 har Halsnæs Kommune sikret en genanvendelse på min. 55 % af husholdningsaffaldet

Et nyt sorteringssystem for affald skal være implementeret

Der skal være gennemført informationskampagner for husstande og udviklet undervisningsforløb for børn og unge om genanvendelse og sortering af affald

Plan

2. Helhedstænkning, klimaindsats og bæredygtighed skal være bærende kriterier for bolig- og erhvervsudviklingen

Der skal være gennemført en analyse af behov og efterspørgsel efter nye bolig – og erhvervsområder i kommunen. På baggrund af analysen udarbejdes en strategi for fremtidig bosætning og tiltrækning af mere erhvervsliv til kommunen.

Fælles retningslinjer for, hvad der skal tages stilling til, i lokalplaner, herunder fx miljø, natur, kultur, solceller, fællesarealer mv., skal være vedtaget senest i 2019.

Udvalget vil arbejde for en helhedsløsning i Hundested omfattende Hundested Havn, herunder Nordmolen, parkering og udvikling af den nordlige del af byen, og så der bliver en bedre sammenhæng mellem by og havn.

En lokalplan for Lynæs inklusiv havn skal være udarbejdet senest tre måneder efter at der er kommet afklaring vedrørende ophævelse af strandbeskyttelseslinjen.

Halsnæs Kommune vil styrke sit arbejde som klimakommune.

Natur

3. Naturen i Halsnæs skal styrkes og opleves af flere borgere og turister

Med inspiration fra ”Grønt Danmarkskort”, er der igangsat 2 ”Mere natur”-projekter.

En plan for sammenhængende sti-net og skiltning er vedtaget senest 2020

Der er gennemført min. 5 naturformidlingsture/ -aktiviteter om året (fx Kaffe med Udsigt)

Kongernes Nordsjælland

4. Nationalparken Kongernes Nordsjælland i Halsnæs Kommune.

Halsnæs vil være på forkant med den kommende nationalparkplan. Konkret vil kommunen have et idekatalog til projekter og indsatsområder klar i 2019. I kataloget vil fastholdelse af naturværdier vil være en bærende værdi.

Udvalget anbefaler ændringsforslaget.

Fraværende med afbud: Jannik Haulik Jørgensen (A)

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, den 5. december 2018, punkt 122
Følgende udvalgsmålsætninger blev foreslået af udvalgsformanden:

Mål 1: Kultur/idræt – børn og unge

Skabe mulighed for at alle børn og unge uanset udgangspunkt i deres opvækst møder kultur, idræt og kunst ved oplevelser og medskabelse.

Måle punkt – Alle børn og unge fra børnehave til 9.klasse får en årlig oplevelse med enten idræt, billedkunst, musik, dans, drama litteratur, demokrati eller natur.

Mål 2: Kultur- Kunsten i livet

At bruge den store rigdom, som vores kunstnerliv beriger os med til at øge livskvaliteten for vores borgere. Kunstlivet er historisk velfunderet, og aktuelt mere levende og udviklende end tidligere.

Målepunkt - Ved alle nye bygningsanlæg og skabelsen af nye byrum tages stilling til, om og i givet fald hvordan kunsten eller et konkret værk kan indgå, finansiering sikres eventuelt ved fondsansøgninger.

Målepunkt – Der skabes en særlig spektakulær oplevelses- og skabelsesevent med kunsten, hvor vores natur og historie inddrages, og som kan linkes til Kongernes Nordsjælland.

Mål 3: Idræt – Åbenhed flere muligheder – for flere.

Se idrætten som en løftestang for fællesskab og sundhed, med muligheder i foreningerne og udenfor foreningerne. Styrke rammerne ved at tænke nyt, at inddrage de muligheder, der ligger i naturen og åbne de fysiske rammer i haller og anlæg.

Målepunkt - Idrætslivet og den frivillige indsats styrkes i størst muligt omfang og konceptet ”Åbne Haller” gøres til en succes for borgere og foreninger.

Mål 4: Demokrati dialog og samskabelse

Vores fællesskab styrkes ved aktivt medborgerskab. Der er store værdier i de etablerede foreninger, råd og sammenslutninger, men rammerne skal udvikles, så nye muligheder opstår, og flere borgere inddrages.

Målepunkt - Demokrati i børnehøjde gøres til et omdrejningspunkt. I dialog og samarbejde med Ungeråd og Fælleselevråd, udvikles og understøttes deres egne aktiviteter, og der skabes 1-2 signaturting for og med Ungerådet.

Målepunkt – Andelen af unge, som stemmer til folketings- og kommunalvalg skal være stigende.

Sune Raunkjær (V) stillede følgende ændringsforslag: Under mål nr. 4 tilføjes et supplerende målepunkt med ordlyden: "Andelen af unge, som stemmer ved folketings- og kommunalvalg skal være stigende"

Udvalget anbefaler målsætningerne suppleret af ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune i de kommende år.

Fagudvalgene og Økonomivalget har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Fælles om fremtiden er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

218. Finansloven 2019 og kompensation for ændrede aldersbetingede kriterier i udligningsordningen 2019-2020

Sagens kerne

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag den 30. november 2018 aftale om Finansloven for 2019.

Efterfølgende har KL udsendt et notat, som gennemgår hovedindholdet i aftalen i forhold til kommunerne. Notatet er vedlagt som bilag 1.

KL's notat beskriver imidlertid ikke alle konsekvenserne på integrationsområdet. Borgerservice og Beskæftigelse har derfor udarbejdet et supplerende notat herom jf. bilag 2.

I sagen beskrives de konkrete konsekvenser for Halsnæs Kommune, som de kendes på nuværende tidspunkt - herunder de økonomiske konsekvenser.

Særskilt er der mellem Regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale om kompensation for ændrede aldersbetingede kriterier i udligningsordningen. Denne aftale er også beskrevet i denne sag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. orienteringen om finansloven tages til efterretning
  2. der godkendes en indtægtsbevilling i 2019 vedr. ændrede aldersbetingende kriterier i udligningsordningen på 8,628 mio. kr. som tilføres kassen
  3. der indarbejdes 8,628 mio. kr. i indtægter vedr. ændrede aldersbetingende kriterier i udligningsordningen som teknisk korrektion i 2020 i forbindelse med budgetprocessen for 2020-2024

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag den 30. november 2018 aftale om Finansloven for 2019.

KL har udfærdiget et notat om de kommunale konsekvenser, som er vedlagt. Det forudsættes læst, da indholdet i aftalen fremgår af notatet.

Nedenfor fremgår alene supplerende tekster med en vurdering af konsekvenserne og økonomien for Halsnæs Kommune, i det omfang det er muligt, idet der på en række områder ikke foreligger detaljerede beskrivelser af aftalerne og dermed de heller ikke af de opgaver/ændringer, der skal i gangsættes:

Sundhed:

  • Sundhedsreform

Konkret indhold og økonomisk konsekvensberegning afventer den endelige reform

  • Stop for egenbetaling til kommunale akutpladser

Halsnæs Kommune opkræver i dag egenbetaling for kost samt hvis borgeren har indgået en serviceaftale om fx vedr. linned og tøjvask. Der er ikke budgetteret særskilt med indtægter fra akutpladser, idet der er tale om et meget begrænset samlet beløb.

Baggrunden er at det ikke er lovligt, at opkræve borgere egenbetaling på akutpladser. Det er KL dog uenige i. Sagen kræver således nærmere afklaring. KL vil sikre en afklaring heraf.

Ældre:

  • Bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod m.v.

Der afsættes 100 mio. kr. til et særtilskud, fordelt efter ældrenøglen, hvilket vil give Halsnæs Kommune en indtægt i størrelsesorden 670.000 kr. Den kommunale indsats skal indskrives i værdighedspolitikken

  • Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet

Der iværksættes en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse rekrutteringsudfordringerne - bl.a. øget tilgang og gennemførelse af SOSU-uddannelserne, styret praktikvejledning, reduceret sygefravær og øget fuldtidsbeskæftigelse. Der er kun afsat midler til styrket praktikvejledning og kun i perioden 2019-2022 - indsatsen involverer dog både skoler, regioner og kommuner, og fordelingen af beløbet kan derfor ikke estimeres.

  • Handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd over for ansatte i ældreplejen

Det er usikkert om de 15 mio. kr. der årligt afsættes i 2019-2021 tildeles kommunerne eller afsættes til udarbejdelse af handlingsplanen.

Dagtilbud:

  • Dagtilbud af høj kvalitet

Der afsættes 43,0 mio. kr. i 2019 og 239,0 mio. kr. i efterfølgende år 2020-2022 til ansættelse af pædagoger og assistenter med de nødvendige faglige kvalifikationer samt 75,0 mio. kr. i 2019 til opkvalificering. Det vurderes, at Halsnæs Kommune i 2019 vil modtage ca. 0,5 mio. kr. og godt 1,0 mio. kr. i de efterfølgende år. Midlernes anvendelse skal beskrives og der skal redegøres for hvordan midlerne har bidraget til at højne kvaliteten og læringen.

  • Indsatser i hjemmet i barnets første 1.000 dage

Der afsættes 132,0 mio. kr. i 2019 og 11,0 mio. kr. årligt derefter til formålet. Halsnæs Kommune vil efter bloktilskudsnøglen modtage ca. 0,7 mio. kr. i 2019 og ca. 60.000 kr. i de efterfølgende år.

Uddannelse:

  • Dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen

Ingen økonomisk påvirkning

Integration:

  • Ophævelse af retskrav på permanent bolig til flygtninge

Det vurderes ikke, at ophævelsen med det nuværende flygtningeniveau har nogen konsekvenser for Halsnæs Kommune

  • Øvrige aftaler på integrationsområdet

Finanslovsaftalen indeholder herudover en lang række tiltag på udlændingeområdet, som ikke indgår i KL's notat. Borgerservice og Beskæftigelse har derfor i et supplerende notat redegjort for konsekvenser på disse punkter. Notatet vedlægges (bilag 2). Det vurderes, at ændringerne samlet set er udgiftsneutrale for kommunen.

Erhverv:

  • Afskaffelse af administrationsgebyr på erhvervsaffald

Afskaffelsen kompenseres økonomisk for den del, der ikke resulterer i mindre administration i forhold til den bortfaldne opkrævningsopgave, og har derfor ingen samlet økonomisk konsekvens. I øvrigt varetages opkrævningen af gebyret af Halsnæs Forsyning, hvorfor det er deres administration, der skal tilpasses i forhold til ændringen.

Miljø:

  • Stærkere beskyttelse af de danske kyster

Indsatsen er øremærket konkrete strækninger ved Vestkysten i 2019 på påvirker dermed ikke Halsnæs Kommune.

  • Ren luft i de store byer

Indsatsen er målrettet København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg

Øvrige:

  • Tilskud til vanskeligt stillede ø-kommuner

Påvirker ikke Halsnæs Kommune

  • Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i 25 yderkommuner

Påvirker ikke Halsnæs Kommune

Satspulje:

  • Forliget om Satspuljen fra 2015 opsiges med virkning fra næse folketingsvalg
  • Bidrag, som tidligere blev givet fra øvrige overførselsindkomster, målrettes obligatorisk opsparing for en række indkomsterstattende ydelser
  • Der skal ske en særlig prioritering på Finansloven for 2020 af socialområdet i 2020 og 2021

Konsekvensbeskrivelsen vedr. satspuljetiltagene indgår i bilag 2.

Kompensation for ændrede udligningskriterier:

Uden at være en egentlig del af Finanslovsaftalen - og derfor er det heller ikke beskrevet i notatet fra KL - er det aftalt mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, at der laves en overgangsordning på 700 mio. kr. i 2019 og 2020, som ydes til de 85 kommuner der har mistet penge i udligningsordningen som følge af ændrede aldersbetingede kriterier. Halsnæs Kommune vil fra denne ordning modtage 8,628 mio. kr. i hvert af de to år. Udbetalingen af tilskuddet er dog betinget af, at kommunen ikke hæver skatten i 2020. Der indstilles i denne sag en indtægtsbevilling på beløbet i 2019. Beløbet for 2020 vil blive indarbejdet som teknisk korrektion i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2020-2024.

Lov- og plangrundlag

Aftale om Finansloven for 2019.

Konsekvenser

Finanslovsaftalen indeholder elementer, som forudsætter kommunale indsatser vedrørende henholdsvis ældre, dagtilbud og sundhedstjenesten.

Der skal udarbejdes konkrete forslag til løsning af disse tiltag i Halsnæs Kommune.

Hvis det er relevant, vil der i takt med at tiltagene konkretiseres, blive forelagt sager på fagudvalgene.

Økonomi

Halsnæs Kommune vil i 2019 og 2020 modtage 8,6 mio. kr. årligt som kompensation for tab ved ændring af kriterier i den kommunale udligningsordning. Dette indstilles som tillægsbevilling til budget 2019. For 2020 indarbejdes beløbet som tekniske korrektion i forbindelse med budgetprocessen for 2020-2024.

Herudover vurderes det, at der via bloktilskud og særtilskud vil tilgå kommunen i størrelsesorden 1,9 mio. kr. i 2019, som skal finansiere tiltag vedrørende ældre, dagtilbud og sundhedsplejen. Økonomien vedrørende de konkrete tiltag er foreløbigt kun estimeret jf. i sagsfremstillingen, og vil derfor først blive bevilget, når de kendes - enten i konkrete sager om de enkelte tiltag eller i forbindelse med de forventede regnskaber i 2019.

Bilag

219. Orientering om konsekvenser af budget 2019

Sagens kerne

Byrådet orienteres om konsekvenserne af budget 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet en oversigt over de væsentligste konsekvenser som følge af nedlagte stillinger i forbindelse med budget 2019. Disse fremgår af vedhæftede bilag.

Det bemærkes, at der på skoleområdet udestår en udmøntning af nogle af besparelserne. Dette sker i løbet af første halvår af 2019.

Endvidere skal det bemærkes, at der i beskrivelsen af konsekvenser herunder nedlagte opgaver, er taget udgangspunkt i de umiddelbare konsekvenser som følge af besparelsen. Det kan således ikke afvises, at der i forbindelse med flere af besparelserne kan være yderligere konsekvenser - f.eks. når en nedlagt opgave eller nedprioritering indebærer, at et område ikke længere kan løse dele af en opgave for et andet område. Et tænkt eksempel kunne være, at der er et stort ønske fra et område om at lave en nyhed. Hvor der tidligere har været hjælp til denne opgave, så kan nedprioriteringen på området betyde, at opgaven enten ikke bliver løst eller skal løses af området selv.

De fleste af besparelser udmøntes direkte af administrationen, men enkelte af dem forelægges til endelig politisk godkendelse. Det drejer sig bl.a. om forslag 3.1.1.5, 3.2.1.18 og 3.2.3.6.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det kan være nødvendigt at bruge en zoom-funktion på Ipad eller computer for at kunne læse bilaget.

Bilag

220. Deling af Børnehuset Kregme

Sagens kerne

Børnehuset Kregme består af 3 matrikler og foreslås nu delt i 2 selvstændige børnehuse: Børnehuset Kregme bestående af matriklen på Præstesvinget i Kregme Syd og Børnehuset Ølsted bestående af matriklerne på Hovedgaden og Ølstedvej i Ølsted.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender delingen af Børnehuset Kregme i:

1. Børnehuset Kregme

2. Børnehuset Ølsted

med ikrafttræden senest 1. august 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 107:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets fortælling "Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs" ønskes Børnehuset Kregme delt i 2 børnehuse, således at der skabes 2 selvstændige børnehuse i de lokale byområder Ølsted og Kregme.

Børnehuset Kregme er i forvejen det eneste børnehus med 3 fysiske matrikler i Halsnæs Kommune. Heraf er de 2 beliggende i Ølsted by med forholdsvis kort afstand i mellem sig. De 2 matrikler i Ølsted har tilsammen plads til over 150 enheder, aktuelt fordelt med 34 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

Den største matrikel på Præstesvinget i Kregme Syd er en forholdsvis stor daginstitution med plads til over 160 enheder aktuelt fordelt med 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

De 2 nye daginstitutioner vil efter delingen fortsat være bæredygtige enheder på størrelse med de andre daginstitutioner i Halsnæs Kommune.

Ønsket om deling af Børnehuset Kregme kom blandt andet frem i dialogprocessen "Dialog om Dagtilbud", som blev gennemført i vinteren og foråret 2018. Af de mange frembragte forslag i processen var det et højt prioriteret forslag blandt de interviewede interessenter på området.

Delingen af Børnehuset Kregme foreslås gennemført nu, således at der tages højde for de ledelsesmæssige ændringer, der er afstedkommet af reduktionen på ledelse på området.

Chef for området har været i dialog med områdets dagtilbudsledere om strukturen. Det er på baggrund heraf, og på baggrund af de seneste års erfaringer med ledelsesopgaven i Børnehuset Kregme, administrationens vurdering, at virksomhedslederopgaven i det nuværende Børnehuset Kregme kompliceres af virksomhedens størrelse og fordeling på 3 matrikler. Administrationen foreslår de to nye børnehuse opkaldes Børnehuset Kregme (Præstesvinget) og Børnehuset Ølsted.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 1214 af 11. oktober 2018.

Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs fra juli 2018.

Konsekvenser

Forslaget er ensbetydende med, at der skal ansættes en virksomhedsleder yderligere, idet der vil være 9 børnehuse i stedet for 8, som der aktuelt er.

Der skal etableres 2 nye MED-udvalg og 2 nye forældrebestyrelser, i stedet for de eksisterende i det samlede børnehus.

Høring, dialog og formidling

Sagen om delingen behandles som lukket punkt den 4. december 2018. Samme dag orienteres medarbejdere på personalemøder og forældre skriftlig om forslaget til deling af Børnehuset Kregme.

Den 4. december 2018 efter orienteringen offentliggøres dagsorden og referat fra punktet til behandling i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Forslaget sendes i høring i den 4. december hos forældrebestyrelsen og MED-udvalget i Børnehuset Kregme med høringsfrist den 18. december 2018.

Den 17. december behandles forslaget om delingen på møde i Hoved-MED.

Den 20. december 2018 træffer Byrådet endelig beslutning om delingen.

Økonomi

Ansættelsen af en ekstra virksomhedsleder medfører ikke merudgifter, idet ansættelsen skal ske indenfor den afsatte sum til ledelse i budget 2019.

Sagen har ingen øvrige økonomiske konsekvenser.

221. Udsendelse af kvalitetsrapport for skolevæsenet i høring

Sagens kerne

Af udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet fremgår, at det faglige niveau blandt eleverne er under landsgennemsnittet. På nogle indikatorer er der positive tegn, hvor fagligheden ses at blive styrket, på andre indikatorer er der negative tegn. Det er afgørende at se på udviklingen i resultaterne over en årrække. Administrationen anbefaler at fremsende kvalitetsrapporten i høring uden en specifik handleplan. De nye mål for udvalgsområdet og de igangværende indsatser på områder anbefales således videreført.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at udsende kvalitetsrapport for skolevæsenet 2017/18 i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 105:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for skolevæsenet i Halsnæs Kommune viser, at folkeskolerne i skoleåret 2017/18 har præsteret lidt lavere karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse. Samtidig ses positive tegn i resultaterne i de nationale test samt i en øget kompetencedækning i fagene, som betyder, at et stigende antal undervisningstimer varetages af lærere med linjefag i det pågældende fag.

Elevernes trivsel er fastholdt på samme niveau som året før, mens landsgennemsnittet er faldet. Det er ensbetydende med, at Halsnæs Kommune nu på den samlede trivselsindikator for eleverne ligger på landsgennemsnittet.

Elevfraværet er steget de seneste 2 skoleår, hvilket stiller krav til skolernes opfølgning og handleplaner herpå.

Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes en specifik handleplan på baggrund af kvalitetsrapporten. Der er flere tiltag i gang både lokalt og centralt med henblik på at styrke folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Formuleringen af målsætninger for udvalgsområdet ses som et muligt afsæt for at skærpe fokus indenfor de valgte målsætninger.

Derudover fortsættes arbejdet på skolerne med blandt andet en videre kompetenceudvikling af medarbejderne.

Ved udarbejdelsen af kvalitetsrapporten medio november 2018 er alle data til kvalitetsrapporten endnu ikke tilgængelige i det ledelsesinformationssystem, som Undervisningsministeriet har stillet til rådighed for udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. De sidste dataområder tilføjes løbende til kvalitetsrapporten. Alle dataområder forventes at være opdaterede ved udsendelsen af kvalitetsrapporten i høring.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Kvalitetsrapportbekendtgørelsen nummer 698 af 23. juni 2014.

Høring, dialog og formidling

Høringsperioden er fra den 21. december 2017 til den 30. januar 2018.

Kvalitetsrapporten fremlægges til endelig behandling den 19. marts 2018 i Byrådet.
Den endelig kvalitetsrapport publiceres derefter på halsnaes.dk.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

222. Kvalitetsstandarder 2019 - Endelig godkendelse

Sagens kerne

Sundheds- og Ældreområdets forslag til revidering af kvalitetsstandarder 2019 fremlægges hermed til anden drøftelse og endelig godkendelse i Udvalget for Ældre og Handicappede. Det indstilles ligeledes, at Udvalget anbefaler, at Byrådet godkender Kvalitetsstandarder 2019.

Udvalget for Ældre og Handicappede havde første drøftelse af forslag til revideringer af kvalitetstandarder 2019 på udvalgsmødet jf. punkt 91 den 6. november 2018.

Administrationen har efterfølgende tilrettet ændringsforslagene fra Udvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender Kvalitetsstandarder 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 4. december 2018, pkt. 100:

Direktionens indstilling godkendt.

Udvalget ønsker en enkelt tilføjelse i forhold til ledsagelse hæfte 7, s. 8.
I teksten tilføjes følgende: "Plejecenteret kan give dig råd og vejledning".

Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet 03.12.2018.

Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet 03.12.2018.

Sagsfremstilling

Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder skal Byrådet én gang årligt godkende kvalitetsstandarder under Sundheds- og Ældreområdet. De nuværende kvalitetsstandarder for 2018 godkendte Udvalget for Ældre og Handicappede den 6. december 2017, sagsnummer 455.

Kvalitetsstandarderne tager afsæt i gældende lovgivning samt Byrådets beslutninger for følgende områder: Hverdagsrehabilitering, personlig pleje, praktisk hjælp, udpeget hjælper, plejebolig og ældrebolig, støtte til bil, hjælpemidler og boligændringer, kropsbårne hjælpemidler, midlertidigt døgnophold, hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg.

Kvalitetstandarderne er inddelt i syv hæfter: Hæfte 1: Dit ældre- og sundhedsområde, Hæfte 2: Aktivitetstilbud og sundhed i hverdagen, Hæfte 3: Rehabilitering, træning og genoptræning, Hæfte 4: Hjælpemidler og velfærdsteknologi, Hæfte 5: Personlig hjælp og pleje - og madservice, kronisk syge og døende, Hæfte 6: Praktisk hjælp i hjemmet og Hæfte 7: Beboer på plejecentre.

Udvalget for Ældre og Handicappede havde følgende ændringsforslag efter første drøftelse af forslagene til revidering af kvalitetstandarder 2019:

Hæfte 1, side 8:

Nuværende tekst:

"Plejecentrene i Halsnæs Kommune arbejder efter Leve-Bo miljøet".

Forslag til ny tekst:

"Plejecentrene arbejder med inspiration fra "Leve-Bo-miljøet".

Udvalgets forslag:

Punktet rykkes til bilag 3: Serviceniveau, da det er en ændring af serviceniveau.

Hæfte 4, side 6

Praktiske informationer / Pris

Nuværende tekst:

"Der ydes kun støtte, når udgiften er over 500 kroner".

Forslag til ny tekst:

"Der ydes kun delvist støtte til udgiften"

Udvalgets forslag til ny tekst:

Teksten ændres ikke fra den nuværende tekst.

Hæfte 7, side 8 og side 10:

Nuværende tekst:

"Plejecentrene kan ikke altid forventes at være behjælpelige i forhold til ledsagelse til eksempelvis hospital eller læge"

Forslag til ny tekst:

"I udgangspunktet har plejecentrene ikke personale til at ledsage dig til eksempelvis hospital eller læge".

Udvalgets forslag til ny tekst:

"I udgangspunktet har plejecentrene ikke pligt til at ledsage dig til eksempelvis hospital eller læge".

Hæfte 7, side 10:

Nuværende tekst:

"Bad i form af brusebad eller sengebad tilbydes minimum 1 gang om ugen".

Forslag til ny tekst:

"Slettes".

Udvalgets forslag til ny tekst:

"Bad i form af brusebad eller sengebad tilbydes minimim 1 gang om ugen"

Ændringerne fremgår af bilag 1, som er vedhæftet sagen.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service § 79

Lov om social service §§ 83, 83a og 86.

Sundhedsloven.

Lov om almene boliger 54b.

Lov om retssikkerhed.

Bekendtgørelsen om kvalitetstandarder.

Konsekvenser

Den årlige gennemgang af kvalitetsstandarder for Sundheds- og Ældreområdet sikrer, at borgeren er velinformeret om det politisk vedtagne serviceniveau i Halsnæs Kommune.

Revideringen af kvalitetsstandarder 2019 har ingen konsekvenser for borgeren, da ændringerne af serviceniveau i forhold til sagsbehandlingstider ikke omfatter hastesager.

Høring, dialog og formidling

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet jf. punkt 91 på Udvalgets møde den 6. november 2018. Høringsfristen er den 20. november 2018.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

223. Anlægsbevilling - Sammenlægning af Tandplejen

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelse af budget 2019 blev der afsat rådighedsbeløb til sammenlægning af tandplejen i Halsnæs Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 6.986.000 kr. til sammenlægning af tandplejen, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 3. december 2018, pkt. 101:

Direktionens indstilling godkendt.

Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet 03.12.2018.

Sagsfremstilling

Tandplejen er i dag placeret på tre forskellige matrikler. De samles nu i en stor tandklinik på Magleblikskolen.

Formål

  • At fremtidssikre og fastholde den nuværende kvalitet i servicen
  • At gøre det muligt løbende at tilpasse medarbejderantallet kompetent i forhold til demografiudviklingen.
  • At øge Tandplejens omkostningseffektivitet

Forventningen er, at sammenlægningen vil medføre forbedringer både for borgere og medarbejdere.

Serviceforbedringer for brugerne

  • Mere ensartet tandplejetilbud og serviceniveau
  • Mere sammenhængende patientforløb
  • Højere faglig kvalitet på grund af samling af alle spidskompetencerne og mere videndeling
  • Bedre service for brugerne på grund af større fleksibilitet fx ved akutbehandlinger og ved medarbejdernes sygefravær.

Forbedringer for medarbejderne

  • Videndeling og faglig sparring forbedres
  • Fastholdelse af medarbejdere og udvikling af arbejdsplads
  • Bedre mulighed for at tiltrække nye og unge medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Budget 2019

Økonomi

Der blev til budget 2019-2022 afsat et rådighedsbeløb i 2019 på 7.986.000 kr. til projektet. Ved budgetvedtagelsen blev der heraf fremrykket et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til 2018, som der samtidig blev meddelt anlægsbevilling til.

Samlet rådighedsbeløb: 7.986.000 kroner

Bevilget i 2018: 1.000.000 kroner

Bevilges i 2019: 6.986.000 kroner

Bilag

224. Anlægsbevilling - Skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested

Sagens kerne

Til august 2019 åbner et nyt skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested, i en tidligere skolebygning på Birkevej. Samtidig afvikles skoletilbud på Bøgebjerggård. Skolebygningen har ikke været i brug de seneste år, og der er kommet skader på bygningen. Derfor skal bygningen istandsættes, således at den står klar til brug til skolestart.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. En samlet anlægsbevilling på 3.988.000 kr. til istandsættelse af bygningen til det nye skole- og dagbehandlingstilbud på Birkevej i Hundested

Anlægsbevilling finansieres af:

2. Det afsatte rådighedsbeløb i 2019 til Dagbehandling - Lilleskole i alt 1.988.000 kr. under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

3. Det afsatte rådighedsbeløb i 2019 til Ressourcecenter - Tidlig indsats i alt 2.000.000 kr. under Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Med indstillingen overgår det samlede anlægsprojekt til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Sagen er til efterretning i Udvalget for Sundhed for Forebyggelse.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 110:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Det nye skole- og dagbehandlingstilbud skal huse op til 80 elever, i form af 50 elever i specialskoledelen, og op til 30 elever i dagbehandlingstilbuddet.

Derudover skal bygningen også huse et socialpædagogisk tilbud, der er åbent i tidsrummet kl. 14-21.

Etableringen af det nye tilbud, skal ses i sammenhæng med lukningen af Hundested Skole, afdelingen Bøgebjerggård, som Byrådet ligeledes besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2019-22.

Ejendomscenteret er ansvarligt for projektledelsen af anlægsændringerne.

Udgifterne til anlægsprojektet skal dække:

- sanering efter PCB, bly og asbest

- renovering af indvendige overflader efter sanering

- renovering af overflader og træ udvendigt

- opretning/genetablering af adgangsveje, parkering og containerplads

- inventar

- legepladser

- ventilationsanlæg

- opdatering af varme og CTS

- slutrengøring

- IT og netværk

- flytning af inventar fra Bøgebjerggård

- klargøring af Bøgebjerggård til salg

- bygherrerådgivning

- uforudsete udgifter.

I 2020 og 2021 skal derudover gennemføres følgende ændringer ud fra de afsatte rådighedsbeløb hertil

- renovering af tag i 2021

- facaderenovering inklusiv udskiftning af vinduer i 2020.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Serviceloven nummer 1114 af 30. august 2018.

Høring, dialog og formidling

Skolens ledelse og fagpersonale fra hhv. BUL og SSF, vil blive inddraget i etableringen af det nye tilbud.

Økonomi

Der er afsat 2 rådighedsbeløb i investeringsoversigten for 2019 på henholdsvis 1,988 mio. kr. til Dagbehandlingstilbud - Lilleskolen i Hundested under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud og 2,0 mio. kr. til Ressourcecenter - tidlig indsats under Udvalget for Sundhed og Forebyggelse. Det er det samlede beløb, som der ønskes anlægsbevilling til i 2019.

Af investeringsoversigten fremgår yderligere, at der er afsat henholdsvis 1,575 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. 2021 til Dagbehandlingstilbud - Lilleskolen i Hundested under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Der forventes ikke øgede udgifter til afledt drift, idet driftsudgifterne til Bøgebjerggård falder svarende til de stigende udgifter i det nye tilbud.

225. Anlægsbevilling - Madkundskabslokale, Arresø Skole.

Sagens kerne

På Arresø Skole, Magleblik er det nødvendigt at etablere af nyt madkundskabslokale. Det eksisterende madkundskabslokale er i dag fordelt på 2 oprindelige køkkener, etableret tilbage ved opførslen af skolen i 1969/70. Køkkenerne er nedslidte og utidssvarende. De 2 fysiske køkkener erstattes af 1 tidssvarende madkundskabslokale..

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 1.056.000 kr. til etablering af nyt madkundskabslokale på Arresø Skole, Magleblik, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til udskiftning af skolekøkken i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 109:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i dag to nedslidte og utidssvarende madkundskabslokaler på Arresø Skole, Magleblik. Køkkenerne er tilbage fra skolens opførsel i 1969/70. Der er ikke længere behov for 2 køkkener, men 1 velfungerende og tidssvarende madkundskabslokale. Det nye madkundskabslokale etableres med 28 elevarbejdspladser og 2 arbejdspladser til lærere.

Der igangsættes projektering og etablering af nyt skolekøkken. Projektet skal realiseres hurtigst mulig, idet den besluttede sammenlægning af tandlægeklinikken, der ligeledes skal realiseres på Arresø Skole, er afhængig af frigivelsen af det ene af de to nuværende køkkener.

Eksisterende tekniske installationer er opgraderede af flere omgange, derfor er forudsætningen, at disse genbruges. Dette er vurderet af Ejendomscentret.

Undervejs i projektering og planlægning af projektet inddrages skolens ledelse og faglærere.

Skolens madkundskabslokale skal kunne anvendes af andre brugere udenfor skolens undervisningstid.

Høring, dialog og formidling

Skolens ledelse og fagpersonale inddrages allerede nu i at få lagt en plan, således at det sikres, at der kan gennemføres undervisning, samtidig med at der etableres et nyt madkundskabslokale.

Økonomi

Der forventes ingen ændringer i afledt drift, da funktionen er den samme som i dag.

Der er afsat 1.056.000 kr. i rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2019. Dette forventes brugt fuldt ud.

226. Anlægsregnskab - Etablering af Unge- og Kulturcenter

Sagens kerne

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016-2019 blev det besluttet at bevilge midler til oprettelse af et fysisk Unge- og Kulturcenter (UKC). Midlerne blev meddelt frigivet af Byrådet januar 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at:

1. Anlægsregnskabet godkendes

2. Merforbruget på 716.098 kr. finansieres af anlægsbevillingen til Bygningsrenovering i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet

Anlægsregnskabet fremsendes til efterretning hos Udvalget for Miljø og Plan, da merforbruget indstilles finansieret af Bygningsrenovering 2018.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 108:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

(beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

17.400.000

18.266.098

-866.098

Indtægter

0

0

0

I alt

17.400.000

18.266.098

-866.098

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommune

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3

Konsekvenser

Ingen

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi

Der er et merforbrug på 866.098 kr., hvilket finansieres af anlægsbevillingen til Bygningsrenovering i 2018. Begrundelsen herfor er, at merudgiften dækker nødvendig facaderenovering, tag, forebyggelse af vandindtrængning og lignende. Disse elementer var ikke indeholdt i det oprindelige projekt og derfor ikke medtaget i entreprisen.

I beløbet er indeholdt 150.000 kr. til 1 års gennemgang.

Ikke udførte planlagte renoveringsprojekter i puljen til bygningsrenovering overføres til næste års prioritering af projekter i puljen for 2019.

Driftsudgifterne er tilført UKC ved korrigeret budgettildeling.

227. Anlægsregnskab - Frederiksværk Hallens renovering

Sagens kerne

Som en udmøntning af idrætsstrategien og den underliggende investeringsstrategi undergik Frederiksværk Hallen i 2017 en større renovering. Der aflægges nu anlægsregnskab for renoveringen.

Indstilling

Direktionen indstiller at:

1. Anlægsregnskabet godkendes med et merforbrug på 236.609 kr.

og at merforbruget finansieres af:

2. Rådighedsbeløbet på Idrætspulje 2018 i alt 125.000 kr.

3. Rådighedsbeløbet på Idrætspulje 2016 i alt 111.609 kr.

Samtidig indstilles det at:

4. Det resterende rådighedsbeløb på Idrætspulje 2016 i alt 157.146 kr. tilføres kassebeholdningen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 5. december 2018, pkt. 118:

Direktionens indstilling anbefales.

Undlod at stemme:

Gitte Hemmingsen (O)

Sagsfremstilling

(beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

9.090.500

9.327.109

-236.609

Frederiksværk Hallen undergik i 2017 en større renovering. Dette var et led i udmøntningen af Idrætsstrategien og den underliggende investeringsstrategi.

Udover den indvendige bygningsrenovering tilførtes en række nye elementer:

  • ny gulvbelægning
  • udvidet balkonafsnit
  • springgrav
  • nye og udvidede tilskuerfaciliteter
  • handicapfaciliteter (tilgængelighed)
  • renovering af køkkenfaciliteterne
  • renovering af omklædnings- og badefaciliteter.

Med renoveringen fremstår Frederiksværk Hallen i dag som en fuldt moderne, lys, venlig og indbydende idrætsfacilitet, der henvender sig til en bredere målgruppe end hidtil.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ.

Høring, dialog og formidling

Ingen ved aflæggelse af anlægsregnskab.

Økonomi

Den samlede anlægsbevilling til projektet er i alt 9.090.500 kr.

Oprindeligt blev bevilget 7.406.500 kr. til projektet.

Efterfølgende besluttede Byrådet ved mødet den 2. marts 2017 en ekstrabevilling på 1.184.000 kr. til finansiering af et indskudt dæk (balkon) samt øgede handicapfaciliteter.

Ved byrådsmødet den 27. juni 2017 blev besluttet endnu en tillægsbevilling på 500.000 kr. til projektet. Dette fordi der ved udgravning til springgraven kunne konstateres, at jordbundsforholdene affødte betydelige og konstruktionsmæssige udfordringer for projektet, som affødte en ekstraudgift på 500.000 kr. samt en forsinkelse på 6 uger.

Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 236.609 kr. i forhold til de afgivne bevillinger. Merforbruget skyldes, at det i projektets afsluttende fase blev vedtaget, at renovere indgang og foyer samt at male den oprindelige balkonforkant, herunder renovere metaludsmykningen, der er monteret her. Der er tidligere forhåndsdisponeret et rådighedsbeløb fra Idrætspulje 2018 på i alt 125.000 kr. til at dække disse udgifter. Herefter resterer et merforbrug på 111.609 kr.

Det foreslås, at de resterende merforbrug på i alt 111.609 kr. finansieres af ikke disponerede midler under Idrætspulje 2016. Samtidig foreslås det, at det resterende rådighedsbeløb på idrætspulje 2016 indstilles tilført kassebeholdningen.

228. Forslag til lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn

Sagens kerne

Der er med baggrund i et samarbejde mellem Frederiksværk Havn og administrationen udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 33 samt forslag til lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn.

Mødedeltagelse på møde i Udvalget for Miljø og Plan den 5. december 2018

Leder af Plan og Byg Pia Weirum

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. Vedtage forslag til kommuneplantillæg nr. 33

2. Vedtage forslag til lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn og sende det i høring

3. At der ikke udarbejdes en miljørapport.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Venstre stillede forslag om den del af område B som er omfattet af Strandbeskyttelsesområde tages ud af lokalplansforslaget.

For stemte: 5 (Liste V, Liste F og Liste Ø)

Imod stemte: 2 (Liste A)

Torben Hedelund (A) stiller ændringsforslag om, at der kun skal gives tilladelse til 1,5 etage byggeri.

For stemte: 3 (Liste A og Liste F)

Imod stemte: 4 (Liste V og Liste Ø)

Forslaget er faldet.

Venstre stillede forslag om, at Økonomiudvalget anbefaler direktionens indstilling, justeret med ændringen om at den del af område B som er omfattet af strandbeskyttelsesområdet udtages af lokalplansforslaget.

For stemte: 4 (Liste V og Liste Ø)

Imod stemte: 3 (Liste A og Liste F)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 5. december 2018, pkt. 145:

Torben Hedelund (A) stiller ændringsforslag om, at der kun skal gives tilladelse til 1,5 etage byggeri

For stemte:

Torben Hedelund (A)

Helle Vibeke Lunderød (A)

Anja Rosengreen (F)

Imod stemte:

Walter G. Christophersen (O)

Steen Hasselris (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Forslaget er faldet.

For Direktionens indstilling stemte:

Walter G. Christophersen (O)

Steen Hasselris (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Imod Direktionens indstilling stemte:

Torben Hedelund (A)

Helle Vibeke Lunderød (A)

Anja Rosengreen (F)

Udvalget anbefaler ikke Direktionens indstilling

Fraværende med afbud: Jannik Haulik Jørgensen (A)

Sagsfremstilling

Frederiksværk Lystbådehavn ønsker mere liv og aktivitet i lystbådehavnen. Lokalplanens formål er at fastlægge rammer for udviklingen af Frederiksværk Lystbådehavn, der giver havnen mulighed for at skabe en endnu mere levende havn til glæde for bådejerne, sejlklubberne og alle andre brugere af havnen, og er med til at styrke sammenhængen mellem Frederiksværk Bymidte og lystbådehavnen.

Frederiksværk Lystbådehavn har løbende arbejdet på at udbygge og forbedre faciliteterne i havnen. Bland andet er der indenfor de seneste år sket påfyldning af jord på et areal mod kanalen, som nu kan anvendes til hytter, og der er blevet etableret pladser til autocampere. Dette er sket med henblik på at skabe bedre faciliteter for besøgende og dermed øge aktiviteten i havnen.

Lokalplanen indeholder mulighed for at bygge mindre overnatningshytter, et større masteskur samt mulighed for at etablere bygninger til vinteropbevaring og opbevaring af maskinel på vinteropbevaringspladsen, anlæg af badebro og servicefaciliteter samt flere vinterpladser.

Kommuneplantillægget er hovedsageligt udarbejdet, fordi lokalplanområdet var delt op i flere rammeområder tidligere, og fordi der gives mulighed for opførelse af mere byggeri, blandt andet en bådhal.

Der ligger en brugsretsaftale mellem Halsnæs Kommune og Frederiksværk Lystbådehavn. Aftalen løber frem til udgangen af 2095.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Lokalplanen giver mulighed for at Frederiksværk Lystbådehavn også fremadrettet kan udvikles og imødekomme efterspørgslen på attraktive bådepladser og tilhørende faciliteter, samt tilbyde bedre faciliteter for turister, der kommer til havnen fra landsiden.

En mindre del af delområde B er omfattet af strandbeskyttelse, og der er søgt om ophævelse af linjen hos Kystdirektoratet. Hvis dette areal skal anvendes til vinteropbevaring, kræver det en tilladelse fra Kystdirektoratet. Det er administrationens vurdering, at lokalplanforslaget kan vedtages, selvom der ikke endnu er truffet afgørelse om den ansøgte ophævelse af strandbeskyttelseslinje, da der ikke foreslås byggeri inden for linjen.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanen er blevet til i dialog med Frederiksværk Lystbådehavn.

Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

229. Ansøgning om lokalrådsstatus fra Ølsted Borgerforening

Sagens kerne

På baggrund af dialog med Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati 7. november 2018, søger Ølsted Borgerforening om status som lokalråd.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at Ølsted Borgerforening tildeles status af lokalråd fra 1. januar 2019 eller tidligst muligt herefter, idet det forudsættes at Ølsted Borgerforening fremsender et referat fra et bestyrelsesmøde, der bekræfter ønsket om denne status.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales.

For stemte: 5 (Liste A og Liste V)

Imod stemte: 1 (Liste F) med den begrundelse, at man også ønsker at det skal være muligt for borgere, som ikke er betalende medlemmer af borgerforeningen, at indgå i bestyrelsesarbejde, tillidsposter og udvalg i sammenhæng med Lokalrådsarbejdet.

Undlod at stemme: 1 (Liste Ø)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 5. december 2018, pkt. 114:

Direktionens indstilling anbefales.

Følgende krav tilføjes:

Bestyrelsens bekræftelse skal også indeholde oplysning om hvorledes opgaven løses således at aktiviteter og mål kommer hele Ølsted tilgode og ikke kun medlemmer. Herudover præciseres det, at man kan deltage i arbejdet med Lokalrådet uden at være kontingentbetalende medlem af borgerforeningen.

Sagsfremstilling

Ølsted Borgerforening virker i dag som en samlende organisation for Ølsted. Foreningen har ca. 300 medlemmer og det frivillige arbejde spænder fra aktiviteter i grusgraven inklusiv program for sommerscenen, begivenheder for hele byen og undergrupper med fokus på kulturelle aktiviteter, byggeri med videre.

På udvalgsmødet den 7. november 2018 i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati præsenterede formanden for Ølsted Borgerforening ønsket om at få status som lokalråd. Dialogen mellem udvalget og foreningen gav en forventningsafstemning, som sikrede, at rollen som lokalråd var forstået. Herunder at aktiviteter og mål kommer hele Ølsted til gode og ikke alene kontingentbetalende medlemmer. Samt at eventuelle bidrag fra Halsnæs Kommune af vision 2030 midlerne til lokalrådene aktiveres i visionens ånd og afrapporteres årligt.

Administrationen vurderer, at Ølsted Borgerforening er en aktiv og engageret forening, som allerede i dag laver aktiviteter ud over medlemsmålgruppen. Foreningen er i åben og udviklende dialog med administrationen. Samlet set vurderes foreningen kvalificeret til at have status som lokalråd.

Lov- og plangrundlag

Den 19. februar 2015 vedtog det daværende Økonomiudvalg følgende principper for samarbejdet med lokalråd i Halsnæs Kommune:

Høring og dialog:

  • Lokalrådene kan, via administrationen, fremsende konkrete projektideer til Økonomiudvalget
  • Byrådet vil samarbejde med lokalrådene omkring relevante lokale projekter (transport, veje, udvikling af kultur, erhvervsliv, implementering af reformer mv.)

Gensidig vidensdeling:

  • Der gives mulighed for, at lokalrådene kan mødes med Borgmesteren årligt (evt. i forbindelse med budgetprocessen)
  • Der etableres en administrativ funktion, der varetager koordineringen med lokalrådene (sikre én indgang til kommunen)

Byrådet er øverste myndighed i kommunen og lokalrådene vil være underlagt Byrådets beslutninger i enhver henseende.
Arbejdet med lokalråd gælder i første omgang Torup og Ølsted, men kan udvides til andre lokalområder, såfremt der er interesse herfor. Man kunne forestille sig, at der også vil være interesse for lokalråd i Melby-Liseleje- Asserbo, Hundested, Vinderød-Enghave, Lynæs og Kregme.

Konsekvenser

Såfremt indstillingen følges vil Halsnæs have tre lokalråd; Liseleje, Torup og Ølsted.

Økonomi

Der er årligt afsat 75.000 kr. til lokalrådenes aktiviteter i forbindelse med vision 2030.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

230. Etablering af skole- og dagbehandlingstilbud

Sagens kerne

Fra skoleåret 2019/20 åbner et nyt skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested, hvor til de eksisterende dagbehandlingstilbud på skolerne i Halsnæs Kommune skal flyttes og

integreres sammen med et nyt specialskoletilbud. Det nye skole- og dagbehandlingstilbud skal afløse de eksisterende tilbud på området i form af Bøgebjerggård på Hundested Skole

samt dagbehandlingstilbuddet Kvisten på Arresø Skole, Ølsted og det tilsvarende tilbud på Hundested Skole.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager orienteringen om processen for etableringen af det nye skole- og dagbehandlingstilbud til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 4. december 2018, pkt. 106:

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med budgetvedtagelsen for 2019-22 har Byrådet i Halsnæs Kommune besluttet at lukke afdelingen Bøgebjerggård på Hundested Skole og i stedet oprette et selvstændigt skole- og

dagbehandlingstilbud i en af de tidligere skolebygninger på Birkevej i Hundested. Det nye selvstændige skole- og dagbehandlingstilbud åbner til skolestart i august 2019.

I det nye tilbud samles dagbehandlingstilbuddet for elever i folkeskolealderen fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at elever fra nuværende dagbehandlingstilbud på Arresø Skole,

Ølsted og det tilsvarende tilbud på Hundested Skole skal overflyttes.

I de 2 eksisterende tilbud er der tilsammen 9 elever - 4 i Hundested og 5 i Ølsted. Eleverne er visiteret til tilbuddene fra hele kommunen. Tilbuddene drives i udgangspunktet ikke som

en integreret del af de almene tilbud på skolerne. Børnene i disse dagbehandlingstilbud profiterer ikke af, at være en del af en stor klasse, men har brug for undervisning og

behandling i mindre og skærmede rammer.

Samlingen af tilbuddet ses at have en fordel i forhold til muligheden for at have en større ekspertise samlet på området. Det nye tilbud forventes at betyde, at færre elever fra

Halsnæs Kommune skal visiteres til private dagbehandlingstilbud i andre kommuner, hvor der aktuelt er visiteret 19 børn og unge. Det giver mulighed for en tættere opfølgning på

elevernes udvikling og tilbuddets effekt. Det nye tilbud forventes at have en højere grad af udslusning til almenmiljøet end tilfældet er fra de anvendte tilbud i andre kommuner. Elever

forventes således hurtigere hjulpet, samtidig med at flere elever kan få gavn af tilbuddet.

Det nye tilbud kommer til at bestå af et skole- og dagbehandlingstilbud med kapacitet op til 80 elever, hvoraf de 30 pladser er dagbehandlingspladser. I samme bygning og med en

overlappende målgruppe etableres ligeledes et pædagogisk tilbud med en åbningstid fra kl. 14-21 til socialt udsatte børn og unge.

På Bøgebjerggård er der 50 skolepladser, hvor der pt. er 43 elever.

Alle elever til det nye tilbud skal visiteres dertil for at sikre, at alle elever får det rette skoletilbud.

Der er nedsat en styregruppe og 2 arbejdsgrupper i administrationen med repræsentanter fra de forskellige faglige områder, skolerne og de faglige organisationer. Arbejdsgrupperne

er nedsat med henblik på at få udarbejdet klare beskrivelser af blandt andet målgrupper, pædagogisk linje og struktur, leder- og personaleprofil, kompetenceudviklingsbehov,

økonomitildeling og byggeriproces.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Serviceloven nummer 1114 af 30. august 2018.

Konsekvenser

Forslaget er ensbetydende med, at der skal udarbejdes en tydelig medarbejderprofil til de nye tilbud, som skal danne baggrund for rekrutteringen af medarbejdere til det nye tilbud.

Udarbejdelsen af medarbejderprofilerne tager udgangspunkt i beskrivelsen af det nye tilbud, således at medarbejderkompetencerne stemmer overens med den pædagogiske profil på

den nye skole. Det nuværende personale i de 3 eksisterende tilbud får i starten af januar 2019 en afklaring på om de kan indgå i det nye tilbud. Der er i alt ansat 8 pædagoger og 2

lærere i de 2 dagbehandlingstilbud, hvoraf flere af stillingerne er deltidsstillinger. På Bøgebjerggård er der ansat 26 medarbejdere, primært i form af lærere, pædagoger og

medhjælpere.

Høring, dialog og formidling

Forslaget sendes i høring i skolebestyrelserne på Hundested Skole og Arresø Skole fra den 5. december til den 18. december 2018.

Forslaget behandles på møde i Hoved-MED den 17. december 2019.

Medarbejderne i de berørte tilbud blev orienteret om de overordnede ændringer på personalemøder den 21. november.

Medarbejderne vil blive orienteret om konsekvenserne, som beskrevet ovenfor dags dato. Når disse orienteringer er givet vil dagsorden og referat være åbne.

Økonomi

Den eksisterende økonomi til de 3 tilbud overflyttes til det nye tilbud. Kvisten får tildelt 2,4 mio. kr. årligt. Det tilsvarende tilbud på Hundested Skole får tildelt 1,9 mio. kr. De 4,3 mio. kr.

overføres til det nye dagbehandlingstilbud. Den øvrige udvidelse af antallet af dagbehandlingspladser dækkes af budgettet på specialskoleområdet og familieafdelingen,

hvorfra der i forvejen betales udgifter til dagbehandlingspladser udenfor kommunen. Brugen af tilbuddene udenfor kommunen forventes tilsvarende reduceret.


Bøgebjerggård får tildelt en økonomisk ramme på 13,9 mio. kr. årligt, som ligeledes overføres til det nye skole- og dagbehandlingstilbud.


Der udarbejdes en ny økonomimodel for tilbuddet, hvori de fremadrettede tildelinger og takster endeligt fastlægges.

Byrådet har afsat anlægsmidler til etablering af de nye tilbud. Der fremlægges parallelt med denne sag en anlægsbevillingssag på de afsatte midler til de nye tilbud.

231. Grundlag for sammenlægning af rideklubber ved Hundested

Sagens kerne

Sagen vedrører beslutning om, hvorvidt Halsnæs Kommune vil sikre det økonomiske grundlag for at sammenlægge de to rideklubber i Hundested; Slettebjerggaard Rideforening (SRF) og Hundested Sportsrideklub (HUR).

I sagen besluttes om Halsnæs Kommune skal stille en 10-årig aftale til rådighed om lokaletilskud på 571.000 kr. om året.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. En driftsaftale i form af et årligt lokaletilskud på 571.000 kr. (fastpris) i 10 år, under forudsætning af,

1A. At Slettebjerggaard Rideforening og Hundested Sportsrideklub sammenlægges til én forening

1B. At Slettebjerggaard Ridecenter faciliterer den sammenlagte forening. Herunder, at den sammenlagte rideforening får adgang til mindst 12 bokse og ridehalkapacitet på 60*20 meter

1C. At ridehal og rytterstue forsikret af den sammenlagte forening eller Slettebjerggaard Ridecenter

2. At kommunen overtager matriklen ved HUR for 5 kr. og dermed forpligtelserne ved HURs nuværende bygning fra det tidspunkt foreningen flytter

3. At der til budget 2020-2023 indarbejdes en teknisk korrektion på 180.000 kr., til finansiering af øget lokaletilskud som følge af sammenlægningen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales - idet Direktionen anmodes om at anvise forslag til finansiering af merudgiften i 2019 inden sagens behandling i Byrådet.

Sagsfremstilling

1. januar 2020 bortfalder muligheden for at dispensere for EU’s staldregulativ. Dette betyder ophør af mulighed for at benytte de eksisterende staldanlæg ved Hundested Sportsrideklub (HUR). Halsnæs Kommune har været i dialog med de to rideforeninger om, hvordan en løsning på sammenlagte faciliteter vil kunne lade sig gøre. Det vil i praksis sige på Slettebjerggaard Ridecenter, hvor Slettebjerggaard Rideforening lejer faciliteter. Udgangspunktet for dialogen har været, at en sammenlagt forening, der vil skulle huse de to tidligere foreningers medlemmer og aktiviteter skal stille alle medlemmer lige. Fra foreningernes side har kardinalpunktet været, at medlemmerne kun kan stilles lige og mindst lige så godt som i dag, såfremt faciliteterne udvides med en ridehalskapacitet i dimensionerne 20*60 meter. En sådan løsning vil i forhold til ridehal stille den sammenlagte forening i Hundested på samme niveau som ridesporten i Frederiksværk.

Det seneste halve år har Halsnæs Kommune forhandlet med de to rideforeninger, der parallelt med dette har forhandlet med Slettebjerggaard Ridecenter. Resultatet af dette forløb har givet en pejling af hvilket minimumbeløb, der er behov for, for at sammenlægge rideforeningerne i Hundested. Sammenfattende viser dette, at behovet er totalen af de lokaletilskud som foreningerne får i dag, det serviceniveau der opretholdes ved HUR, samt omkostninger som eller skulle være lagt til et staldbyggeri ved HUR. Hertil kommer 88.000 kr. pr. år.

Ved udbetaling af lokaletilskud til ikke momsregistrerede foreninger opnår kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i bilag om positivlistemoms en refusion svarende til 13 % af det ydede tilskud.

Økonomi 2018

Faktisk nettoudgift for Halsnæs Kommune

Lokaletilskud Hundested Sportsrideklub

103.000 kr.

90.000 kr.

Lokaletilskud Slettebjerggaard Rideforening

250.000 kr.

218.000 kr.

Serviceniveau, snerydning Hundested Sportsrideklub, estimeret

10.000 kr.

10.000 kr.

Alternative omkostninger staldanlæg ved Hundested sportsrideklub*

120.000 kr.

104.000 kr.

Behov ud over ovenstående for at sikre anlæg af faciliteter til den sammenlagte klub

88.000 kr.

77.000 kr.

Total

571.000 kr.

498.000 kr.

* Ved budgetforliget for budget 2019 blev det vedtaget ikke at opføre en staldløsning ved HUR. Omkostningen til lån og byggeri er her estimeret.

Denne løsning sidestiller tilnærmelsesvis ridesporten i Hundested med ridesporten i Frederiksværk.

Sammenligning med ridesporten i Frederiksværk

Man skal altid være varsom med sammenligning direkte. Frederiksværk Rideklub har ansat berider og et helt andet setup end det, der er i Hundested. Foreningerne sammenligner ikke mindst de økonomiske vilkår, som foreninger og medlemmer har.

Kommunal støtte per medlem pr år. (lokaletilskud afrundet til nærmeste 50 kr.)*

Kr. pr. antal unge under 25 år

Kr. pr. antal aktive medlemmer

Frederiksværk Rideklub 2018

3.650 kr.

2.300 kr.

Hundested Sportsrideklub 2018

1.250 kr.

1.100 kr.

Slettebjerggaard Rideforening 2018

2.100 kr.

1.800 kr.

Model skitseret ovenfor, sammenlagt forening

2.850 kr.

2.500 kr.

* Lokaletilskuddet til ridesport udgør en relativt stor del af det kommunale lokaletilskud. Sammenligningsgrundlaget med andre idrætsgrene er dog ikke ligetil, idet græsslåning, kunstgræsbaner, lokaler stillet til rådighed mv. ofte findes på andre konti som direkte eller indirekte tilskud. Man kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at ridesport har bedre forhold end andre idrætsgrene.

For at sandsynliggøre, at tilskuddet kan føre til en opførsel af en ridehal, bør foreningerne have en sikkerhed i ti år for at fastlåst lokaletilskud. Graden af sikkerhed som den samlede forening stilles i udsigt er den samme som den Frederiksværk Rideklub har haft fra år 2017.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningsloven. Folkeoplysningslovens § 6, samt kapitel 7 giver mulighed for at tilskuddet er omfattet af reglerne om lokaletilskud (med henblik på mulighed for fortsat momsrefusion på 13 % af tilskuddet). Det vil sige den del der vedrører Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Driftsaftalen udformes således, at støttemuligheder falder inden for lovens rammer. Det vil sige, at der ydes støtte til ridehal og rytterstue. Dermed er det også disse bygninger Halsnæs Kommune som tilskudsyder kan forlange forsikret.

Halsnæs Kommunes regler for lokaletilskud.

Konsekvenser

Det forventes, at den økonomiske ramme vil give tilstrækkelig fundament til en sammenlægning af de to foreninger og samdrift på Slettebjerggaard Ridecenter. Konsekvensen vil være, at den nye forening er stillet økonomisk i en situation, hvor den kan betale leje af mere haltid. Denne leje gør det muligt for Ridecentret at foretage den fornødne udvidelse. Det er slåedes Slettebjerggaard Ridecenter, der foretager investeringen, forsikrer faciliteter og står for den løbende drift. Den sammenlagte rideforening betaler leje og har en samarbejdsaftale med foreningen om hvilke driftsopgaver ridecentret varetager. De nævnte parter forventes at gå med til en sådan aftale.

Da sammenlægningen på Slettebjerggaard kan rumme samtlige af foreningens medlemmer, forventes HUR at afslutte sine aktiviteter på nuværende lokalitet. Konsekvensen vil blandt andet være reducerede støvgener hos naboer i byzone.

Halsnæs Kommune kan tilbagekøbe den matrikel ved Hundested Sportsrideklub, som pt. ejes af rideforeningen, for 5 kr. som muliggøres i skødet. Dermed overtager Halsnæs Kommune den økonomiske forpligtigelse på klubhuset (hvoraf renter af afdrag allerede betales via lokaletilskud). I 2008 blev der optaget et lån til klubhuset på 400.000 kr. og der estimeres at være 300.000 kr. som ikke er indfriet. Halsnæs Kommune kan udlægge dele af området til boligformål. Det vil kræve:

- At lånet indfries

- Nedrivning af øvrige bygninger

- Ommatrikulering

- Salgsproces

Efter administrationens vurdering, vil det være realistisk at sælge grunden for 4-500.000 kr., såfremt de relevante dele af matriklen udlægges til boligformål. En af matriklerne er forurenet. Dog ikke den, der er mest velegnet til boligformål. Samlet set forventes løsningen omkring matriklerne ved Hundested Sportsrideklub at være tilnærmelsesvis udgiftsneutral.

Økonomi

I budgetvedtagelsen 2019-2022 er det besluttet ikke at opføre en ny staldbygning ved Hundested Sportsrideklub til anslået 1,84 mio. kr., men i stedet at finde et alternativ. På den baggrund er der arbejdet videre med model 1, der indebærer at Slettebjerggaard Ridecenter opfører et staldanlæg til brug for samling af de to foreninger. Kommunens tilskud til lokaletilskud dækker således den nye forenings leje på markedsvilkår samt ridehal på 60*20 meter.

Model 1 medfører en årlig merudgift på 180.000 kr., der indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023. Påbegyndes brugen af de nye faciliteter i løbet af 2019, når staldanlægget er etableret, indgår merudgiften for 2019 som en del af forventet regnskab.

Øvrig finansiering dækkes af den nuværende ramme til lokaletilskud for de to foreninger årligt 307.000 kr. (foreningens tilskud udgør 353.000 kr.), samt reducerede udgifter til vintervedligehold ved HUR i alt 10.000 kr.

Ved udbetaling af lokaletilskud til ikke momsregistrerede foreninger opnår kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i bilag om positivlistemoms en refusion svarende til 13 % af det ydede tilskud. Dermed medfører lokaletilskuddet på 571.000 kr., en årlig nettoudgift for kommunen på 497.000 kr.

Det årlige lokaletilskud er opgjort som fast pris og bidrager således til at opnå den indarbejdede effektivisering til budget 2019-2022.

Overblik finansiering

Økonomi 2018, tusinde kroner

Nettoudgift for kommunen, tusinde kroner ved finansiering af modellen 2020

Lokaletilskud nuværende niveau

-353

-307

Vintervedligehold ved Hundested Sportsrideklub

-10.

Kassebeholdning

-180

I alt

-497

232. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

-

Sidst opdateret 30. januar 2019