Økonomiudvalget



Referat 10.04.2019 kl. 15:00

Medlemmer:

Anja Rosengreen (F)
Michael Thomsen (V)
Steen Hasselriis (V)
Steffen Jensen (A)
Thomas Møller Nielsen (V)
Thue Lundgaard Curry (Ø)
Torben Hedelund (A)

296. Godkendelse af dagsorden

Sagens kerne

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen godkendt, idet økonomiudvalget er enige, under ét at behandle punkterne 305 og 309 - 320.

297. Status på budgethåndtag til budget 2020-2023

Sagens kerne

Status på udarbejdelsen af budgethåndtag til budget 2020-2023 fremlægges for udvalget.

I sagen fremgår en overordnet beskrivelse af antallet af håndtag og beløb, der er udarbejdet håndtag for. Samtidig informeres der om partiernes mulighed for selv at komme med forslag til budgethåndtag.

Selve håndtagene findes i separat fremsendt budgetmappe.

Dansk Folkeparti er indbudt til at deltage i behandlingen af dette punkt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen om status på budgethåndtagene til budget 2020-2023 til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Administrationen sender en skabelon ud til brug for arbejdet med det politiske budgetønsker.

Sagsfremstilling

Udarbejdelsen af budgethåndtag til budget 2020-2023 er i gang, og på nuværende tidspunkt er der som minimum udarbejdet overordnede beskrivelser af håndtagene og estimerede beløb.

De enkelte chefområder har udarbejdet overordnede forslag, som efterfølgende er blevet gennemgået af Direktionen. De forelægges nu for Økonomiudvalget.

Nedenfor fremgår et samlet overblik over de håndtag, som er udarbejdet.

Alle partier har mulighed for at fremsætte forslag til budgethåndtag. Fristen for fremsendelse af ønsker er den 29. april 2019. Efter Økonomiudvalgets møde fremsendes der pr. mail en skabelon, som partierne skal bruge til at beskrive sine ønsker til budgethåndtag i.

På udvalgsmøderne i april drøfter udvalgene ønsker til budgethåndtag i forbindelse med sine udvalgsmål. Disse håndtag vil blive indarbejdet efter møderækken.

Effektiviseringer:

I henhold til den økonomiske politik skal der hvert år tilvejebringes effektiviseringer for 1 % af driftsbudgettet svarende til 19 mio. kr. Ved godkendelsen af budget 2019-2022 resterede der at blive fundet effektiviseringer for i alt 10,8 mio. kr. i budget 2020.

Efter Direktionens gennemgang foreligger der nu i alt 20 effektiviseringsforslag med et samlet potentiale på 7,45 mio. kr. i 2020 stigende til 8,86 mio. kr. i 2023.

Driftsreduktioner:

I henhold til den økonomiske politik skal der hvert år tilvejebringes reduktionsforslag for 1 % af driftsbudgettet svarende til 19 mio. kr.

Efter Direktionens gennemgang foreligger der i alt 53 reduktionsforslag til driftsbudgettet med et samlet potentiale på 17,104 mio. kr. i 2020 stigende til 26,689 mio. kr. i 2023.

Driftsudvidelser:

I lighed med udarbejdelse af effektiviserings- og reduktionsforslag har de enkelte chefområder fremsat et antal forslag til udvidelser på driftsbudgettet for 2020-2023.

Efter Direktionens gennemgang foreligger der i alt 5 udvidelsesforslag til driftsbudgettet med en samlet årlig udgift på 11,839 mio. kr.

Anlægsreduktioner:

Ligesom til driftsbudgettet udarbejder de enkelte områder forslag til reduktioner på anlægsbudgettet.

Efter Direktionens gennemgang foreligger der nu et reduktionsforslag til anlægsbudgettet med et samlet potentiale på 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2020-2023.

Anlægsudvidelser:

Tilsvarende udarbejdes der også forslag til udvidelser på anlægsbudgettet.

Efter Direktionens gennemgang foreligger der nu 5 udvidelsesforslag til anlægsbudgettet med et samlet potentiale på 0,945 mio. kr. i 2020, 6,650 mio. kr. i 2021, 2,0 mio. kr. i 2022 og -0,05 mio. kr. i 2023 inklusiv afledte driftsudgifter.

Lov- og plangrundlag

Tidsplan for budget 2020-2023 godkendt af Byrådet.

Høring, dialog og formidling

Samme materiale som forelægges for Økonomiudvalget, er forelagt Hoved-MED på deres temadag om budgettet den 2. april 2019.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

298. Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2018 til 2019

Sagens kerne

Med afsæt i de godkendte principper for budgetoverførsler og årsregnskabet for 2018 er overførselsbeløbene opgjort for de enkelte virksomheder og områder.

Der overføres uforbrugte driftsbudgetter for i alt 19,8mio. kr. og driftsunderskud for i alt 8,1 mio.kr. i henhold til de almindelige overførselsregler.

Samtidig foreligger der ansøgninger om dispensationer fra overførselsreglerne vedrørende driftsbudgetterne for i alt 4,5 mio. kr. Alle ansøgningerne overholder de årsager til dispensation, som Direktionen anbefaler Byrådet at imødekomme.

Samlet set søges der således godkendt overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2018 til 2019 for 16,2 mio. kr.

Byrådet har godkendt, at restbudgetter vedrørende alle igangværende anlæg overføres administrativt. Overførselsbeløbet vedrørende igangværende anlæg er 19,6 mio. kr., og disse blev således overført fra 2018 til 2019 umiddelbart efter afslutningen af 2018 som administrativ tillægsbevilling.

Såfremt der er rådighedsbeløb på anlæg, som endnu ikke er igangsat, skal overførslen af disse restbudgetter godkendes. I 2018 var der dog ingen af disse anlæg og dermed heller ingen overførselsbeløb at tage stilling til.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager overførselssagen til efterretning, herunder at der på driften godkendes overførsler for i alt 16.238.735 kr. som følger:

  1. almindelig opgjorte driftsoverførsler på i alt 11.719.438 kr.
  1. dispensationsansøgninger vedrørende driften på i alt 4.519.297 kr.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales enstemmigt for så vidt angår punkt 1.

Direktionens indstilling anbefales for så vidt angår punkt 2.

For stemte: 4 (Steffen Jensen (A), Thorben Hedelund (A), Anja Rosengreen (F) og Thue Lundgaard Curry (Ø))

Imod stemte: 3 (Steen Hasselriis (V), Michael Thomsen (V) og Thomas Møller Nielsen (V)).

Sagsfremstilling

Overførsel af driftsbudgetter:

Regnskabsresultaterne for de enkelte virksomheder og områder for 2018 er gennemgået i forhold til de godkendte regler for overførsel af uforbrugte driftsmidler mellem regnskabsårene.

Reglerne giver umiddelbar adgang til overførsel af uforbrugte midler for indtil 2 % af en virksomheds driftsbudget, mens eventuelle merforbrug overføres 100 %. Hertil kommer, at der på enkelte budgetposter er 100 % overførselsadgang, ligesom der er enkelte budgetposter, hvor der ikke er overførselsadgang (0 % overførselsadgang).

Overførselsreglerne giver imidlertid mulighed for, at der i ganske særlige tilfælde kan ansøges om dispensation fra de generelle regler. De dispensationsansøgninger som jf. reglerne anbefales imødekommet skal vedrøre

  • Væsentligt ændrede forhold i løbet af regnskabsåret i forhold til budgetforudsætningerne
  • Tidsforskydninger i forhold til afholdelse af udgifter/-indtægter i forhold til dispositioner foretaget i det forgangne regnskabsår
  • Opsparing til en aftalt større fremtidig investering, som ikke kan finansieres inden for et enkelt års overførsel.

Det er på baggrund heraf opgjort, at der inden for den almindelige overførsel (2 % reglen) kan overføres uforbrugte driftsbudgetter for ialt 11,8 mio. kr., mens 9,6 mio. kr. ikke overføres, da de ligger ud over de 2 %. Herudover er der opgjort underskud for ialt 8,1 mio. kr., som ifølge reglerne overføres fuldt ud. For budgetposter med 100 % overførsel udgør det opgjorte overførselsbeløb i alt 8,1mio. kr. Derudover er der driftsbudgetter under 0 % reglen på 0,6 mio. kr., som ikke overføres.

Der foreligger herudover seks ansøgninger om dispensationer for i alt 4,5 mio. kr., der skal tages særskilt stilling til:

  • 3,6 mio. kr. vedrører ansøgning om undladelse af overførsel af underskud
  • 0,9 mio. kr. vedrører ønsker om yderligere overførsel af uforbrugte midler, end de almindelige regler giver mulighed for
  • 0,1 mio. kr. vedrører forslag om delvist at dække visse underskud på et område med overskud fra samme område.

Ingen virksomheder har i år anmodet om godkendelse af, at et overført underskud afvikles over 2 eller 3 år.

Opgørelse af overførselsbeløb samt dispensationsansøgninger fremgår af vedhæftede bilag.

Overførsler af anlægsbudgetter:

Der er fuld adgang til overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsområdet, såfremt anlægget er igangsat jf. reglerne herom. Der er som følge heraf overført 19,6 mio. kr. Jf. reglerne kan disse administrativt tillægsbevilges. Dette er således sket umiddelbart efter regnskabsafslutningen. Anlægsoverførslerne fremgår af det vedhæftede bilag.

Der er ikke anlægsprojekter i 2018, som ikke er igangsat. Havde der været sådanne anlæg, skulle overførslerne af disse budgetter, jf. overførselsreglerne, have været politisk behandlet.

Lov- og plangrundlag

De af Byrådet godkendte overførselsregler.

Økonomi

En godkendelse af overførselsbeløbene betyder, at den enkelte virksomhed/område kan anvende de overførte midler i 2019. For virksomheder/områder med underskud skal disse dækkes af deres budgetter i 2019.

En godkendelse af overførselsbeløbene og de foreliggende dispensationer vil betyde, at der skal gives en samlet tillægsbevilling til driftsbudgettet for 2019 på ialt 16,2 mio. kr., idet det endelige beløb skal korrigeres for eventuelle ikke-imødekomne dispensationsansøgninger.

Det forudsættes, at der ved afslutningen af regnskabet for 2019 også vil blive overførsel af uforbrugte midler til 2020. Der vil i de forventede regnskaber løbende blive estimeret og indregnet et forventet restbudget, men de endelige overførselsbeløb fra 2019 til 2020 kendes først ved opgørelse af den konkrete overførselssag.

Bilag

299. Årsregnskab 2018 - Oversendelse af Årsregnskab 2018 til revision

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes årsregnskab for 2018 er udarbejdet, og skal nu forelægges for revisionen. Byrådet skal forholde sig til årsregnskabets resultat og oversende regnskabet til revision.

Årsregnskabet væsentligste indhold og økonomiske konsekvenser er beskrevet i sagen.

Årsregnskabets hovedresultater er i sagen også sammenholdt med det forventede resultat i Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at årsregnskabet for 2018 oversendes til revision.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Det samlede regnskabsresultat (indtægter, drift og anlæg) viser et overskud på 62,6 mio. kr. Det er 43,1 mio. kr. højere end korrigeret budget.

Overskuddet består primært af et mindreforbrug på driften på 19,3 mio. kr. (22,8 mio. kr. målt i forhold til servicedriften) og et mindreforbrug på anlæg på 23,8 mio. kr. Afvigelserne vedrører såvel drift som anlæg i forhold til korrigeret budget er beskrevet i årsregnskabet.

Optagelsen af de budgetterede lån på 34,1 mio. kr. i 2018 er udskudt til 2019, og indgår derfor ikke i 2018 regnskabet. De 32 mio. kr. kunne have været optaget i 2018, da udgifterne de skulle finansiere var afholdt, mens de 2,1 mio. kr. først kan optages i 2019, hvor de tilhørende anlæg gennemføres.

Det betyder, at det samlede forbrug i 2018 efter afdrag på lån på 46,7 mio. kr. og øvrige finansforskydninger på 27,3 mio. kr. er et forbrug på 12,1 mio. kr.

Samlet set ender årsregnskabet 2,8 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Var lånet på de 32,0 mio. kr. blevet optaget i 2018 ville årsregnskabet være endt 34,8 mio. kr. over korrigeret budget.

Kassebeholdningen ultimo 2018 udgør -10,9 mio. kr. og den laveste gennemsnitlige kassebeholdning i 2018 udgør 94,6 mio. kr.

Egenkapitalen er i årets løb faldet med 58,2 mio. kr. til i alt 1.232,0 mio. kr. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens formue, idet egenkapitalen udgør forskellen mellem

kommunens aktiver (værdier) og passiver (forpligtelser/gæld). Faldet skyldes i det væsentligste et fald i anlægs- og omsætningsaktiver.

Overførsel fra 2018 til 2019:

Dele af mindreforbruget på drift og anlæg overføres til 2019 jf. overførselsreglerne og særskilt sag til Økonomiudvalg og Byråd i april 2019.

På driften er overførslerne opgjort til 16,2 mio. kr. Igangværende anlæg er opgjort til 19,6 mio. kr. Til sammenligning var overførselsbeløbene fra 2017 til 2018 på driften 8,7 mio. kr. og 8,6 mio. kr. på anlæg.

Forventet regnskab pr. 30. oktober 2018 i forhold til årsregnskabet:

I forhold til forventet regnskab pr. 31. oktober 2018 endte årsregnskabet med et mindreforbrug på driften på 19,5 mio.kr. og 10,2 mio. kr. på anlæg. Servicerammen endte med at blive forbedret med 17,3 mio. kr. i forhold til det forventede. Der er vedlagt bilag, som beskriver de væsentligste årsager til mindreforbruget i forhold til forventet regnskab.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45 og 46.

Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget og regnskabssystem for kommuner".

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Høring, dialog og formidling

Til regnskabet findes et bilagsbind jf. note 12 i årsregnskabet. Bilagsbindet suppplerer årsregnskabet med yderligere detaljer og specifikationer. Bilagsbindet indgår ikke i sagen til politisk behandling, idet det ikke vurderes at være væsentligt for den politiske behandling af årsregnskabet.

Økonomi

Regnskabsresultatets virkning på regnskabsår 2019:

Ved udgangen af 2018 er kassebeholdningen 6,8 mio. kr. højere end forudsat på tidspunktet for godkendelsen af budgettet for 2019, idet der var forudsat en kassebeholdning på -17,7 mio. kr. mod regnskabets faktiske kassebeholdning på -10,9 mio. kr.

Hertil kommer, at låneoptagelsen for regnskabsåret 2018 på 34,1 mio. kr. er udskudt til regnskabsåret 2019.

Forbedringen i 2019 er således kassebeholdningen på 40,9 mio. kr. i forhold til forudsætningerne ved budgetvedtagelsen.

Der er overført netto 35,8 mio. kr. i udskudt forbrug fra 2018 til 2019 jf. ovenfor.

Regnskabsresultatets samlede påvirkning af budgettet for 2019 kan således opgøres som en forbedring på 5,1 mio. kr., svarende til forbedringen af kassebeholdningen på 40,9 mio. kr. fratrukket de overførte budgetter fra 2018 til 2019 på 35,8 mio. kr.

Der forventes dog også en overførsel fra 2019 til 2020 vedrørende såvel drift som anlæg. Der vil i de forventede regnskaber løbende blive estimeret og indregnet et forventet restbudget, men de endelige overførselsbeløb fra 2019 til 2020 kendes først ved opgørelse af den konkrete overførselssag.

Bilag

300. Forventet Regnskab pr. 28. februar 2019

Sagens kerne

Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber, som forelægges politisk. De udarbejdes pr. ultimo februar, april, juli og oktober, og forelægges i april, juni, september og december.

Det forventede regnskab pr. 28. februar 2019 viser det forventede regnskabsresultat for 2019, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende på daværende tidspunkt.

Der indstilles i det forventede regnskab tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, der ikke tidligere er bevilget budget til, eller som ikke kan realiseres.

Pr. 28. februar forventes der et overskud på 27,3 mio. kr. i 2019, hvilket er en forbedring på 38,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

De forventede serviceudgifter ligger 21,75 mio. kr. under servicedriftsrammen for 2019, primært fordi den afsatte bufferpulje på 25,1 mio. kr. ikke forventes brugt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

  1. det forventede regnskab pr. 28. februar 2019
  1. de foreslåede tillægsbevillinger for i alt -3.336.597 kr. jf. specifikationen under økonomiafsnittet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

ÆNDRING I LIKVIDITET

Der forventes et overskud på 27,3 mio. kr. i 2019, hvilket er en forbedring på 38,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Forbedringen på 38,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget skyldes hovedsageligt følgende poster

  • Udskudt optagelse af lån vedrørende 2018 på 34,1 mio. kr.
  • Merindtægter vedrørende skatter, tilskud og udligning på 11,4 mio. kr.
  • Merudgifter på den løbende drift på 7,6 mio. kr.
  • Merudgifter på afdrag på lån på 3,4 mio. kr.

Ændringen i likviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 i det vedhæftet notat.

GENNEMSNITSLIKVIDITET

Den forventede laveste gennemsnitslikviditet udgør i forventet regnskab 95,9 mio. kr., hvilket er en forbedring på 14,1 mio. kr. i forhold til forventningerne ved vedtagelsen af budget 2018 (81,8 mio. kr.).

De kendte afledte konsekvenser af forventet regnskab pr. 28. februar 2019 i forhold til overslagsårene er indarbejdet i en flerårig likviditetsprognose, som viser, at gennemsnitslikviditeten ved udgangen af budgetperioden vil udgøre 121,5 mio. kr., og at de 95,9 mio. kr. i 2019 vil være den laveste likviditet i perioden.

Ændringen i gennemsnitslikviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 i notatet.

USIKKERHEDER/RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Indtægtssiden, hvor der er usikkerhed omkring mulige efter- og midtvejsreguleringer af især beskæftigelsestilskud og den kommunale medfinansiering
  • Familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet - hvor der umiddelbart er udsigt til mindreforbrug i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men hvor forventningen ikke er indarbejdet i det forventede regnskab, idet området er følsomt for pludselige hændelser, og det forsat er tidligt på året
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor der på baggrund af resultatet for 2018 er indarbejdet et forventet merforbrug på 5,2 mio. kr., men hvor der aktuelt er forlydender om en fastfrysning af bidraget på de kommunalt godkendte budgetter. Den endelige ordning er ved at bliver undersøgt.

INDTÆGTER

Der forventes 2,8 mio. kr. i merindtægter i forhold til korrigeret budget, hvilket hovedsageligt skyldes en korrektion af budgettet vedrørende modregning at bloktilskud som følge af salget af HMN, mens der forventes merindtægter på 0,6 mio. kr. vedrørende regulering af dækningsafgifter for 2018 og 2019 samt en tilsvarende udgift vedrørende efter- og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet.

Derudover modtages kompensation vedrørende udligningsordningen på 8,6 mio. kr., men disse er allerede bevilget i det korrigerede budget og udgør derfor ikke en afvigelse i forhold til det korrigerede budget.

Afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat.

DRIFT

Den skattefinansierede drift udviser samlet set et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes primært, at bufferpuljen vedrørende servicedrift på 25,1 mio. kr. ikke bruges, samt at der et forventet merforbrug på 7,5 mio. kr., hvoraf de største afvigelser er: 5,2 mio. kr. i merforbrug vedrørende medfinansiering af sundhedsvæsenet, 2,7 mio. kr. i merudgifter som følge af udmøntning af statens karakter-tilskud (pengene blev ikke brugt i 2018, hvor de blev tildelt) samt et mindreforbrug vedrørende personlig og praktisk hjælp på ældreområdet på 6,6 mio. kr.

Nulstillingen af bufferpuljen modsvares likviditetsmæssigt af en tilsvarende merudgift under balanceforskydninger og har derfor ingen betydning for det samlede forventede regnskab.

Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i notatet.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Idet bufferpuljen ikke bruges, forventes der et mindreforbrug på 21,75 mio. kr.

Sammenholder man de forventede servicedriftsudgifter med det vedtagne budget uden bufferpulje, er der sket en stigning i servicedriftsudgifterne på 3,3 mio. kr.

ANLÆG

Anlæg udviser et mindreforbrug på 20,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men det skyldes, at det korrigerede budget indeholder de administrativt overførte rådighedsbeløb fra 2018 vedrørende igangværende anlægsprojekter med 19,6 mio. kr. Dette beløb er i forventet regnskab modsvaret af en forventning om, at der overføres et tilsvarende beløb fra 2019 til 2020. Korrigeres der herfor, udviser anlæg en forventet mindreudgift på 1,1 mio. kr. vedrørende lysanlæg og trafiksikkerhedspulje.

Der er i dette forventede regnskab ikke taget stilling til størrelsen af hvor stort et rådighedsbeløb vedrørende den nye skole i Frederiksværk, der skal udskydes fra 2019 til 2020, men det bliver formentlig et større beløb, idet der først vil ske udbud i efteråret.

OPTAGELSE AF LÅN

Lånoptagelsen afviger med -41,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket især skyldes, at optagelse af lån vedrørende 2018 først er foretaget ultimo marts 2019 med 34,1 mio. kr. samt at optagelse af lån vedrørende tilgodehavender, som følge af indefrysning af ejendomsskattestigninger, forventes forøget med godt 7 mio. kr. Den sidste post modsvares imidlertid likviditetsmæssigt af et tilsvarende tilgodehavende under balanceforskydninger.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodellen for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab behandles efter den politiske behandling på Hoved-MED.

Økonomi

Der søges ikke om bevillinger til forventede budgetafvigelser, med mindre der er tale om afvigelser, der er beløbsmæssigt sikre, eller som vedrører aktiviteter, der ikke tidligere er bevilget, eller som ikke kan realiseres.

På den baggrund indstilles der med forventet regnskab pr. 28. februar tillægsbevillinger for i alt -3.336.597. kr. netto vedrørende følgende budgetafvigelser:

Indtægter: -3.342.400 kr.

o Merindtægt vedrørende dækningsafgifter -662.600 kr.

o Modregning i bloktilskud vedrørende generelle skattestigninger 96.000 kr.

o Korrektion af budget vedrørende modregning for salg af HNG -2.775.800 kr.

Skattefinansieret drift: -24.596.597 kr.

Økonomiudvalget:

o Nedskrivning af indarbejdede effektiviseringer 615.743 kr.

o Nulstilling af pulje vedrørende afledt drift -138.340 kr.

o Nulstilling af bufferpuljer vedrørende servicedrift -25.074.000 kr.

Renter: -1.716.000 kr.

Balanceforskydninger: 32.213.000 kr.

o Øget tilgodehavende vedrørende indefrysning af ejendomsskatte stigning 7.139.000 kr.

o Modpost vedrørende nulstilling af bufferpulje til servicedrift 25.074.000 kr.

Afdrag på lån: 3.377.000 kr.

Optagelse af lån: -9.272.000 kr.

Bilag

301. Anlægsbevilling - MLI revision af byggeri af klubhus

Sagens kerne

Hele sagsfremstillingen inklusive beløb kan læses i det lukkede bilag 1.

Byrådet godkendte den 13. september 2016 investeringsstrategien for idrætsområdet i 2017. Som led heri blev der afsat 10 mio. kr. til udvidelse og renovering af Melby-Liseleje Klubhus (MLI).

Sagen har været forlagt Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati den 6. marts 2019 samt Økono-miudvalget den 13. marts 2019. Sagen forelægges nu revideret efter ønske fra Økonomiudvalget.

Byggeriet har været i udbud, og der er fundet en entreprenør. Det vindende tilbud er imidlertid markant dyrere end det eksisterende anlægsbudget, og hvis projektet skal holdes indenfor anlægssummen på de 10 mio. kr. vil projektet blive forsinket med ca. et år, idet det vil kræve omprojektering og fornyet udbud.

Sagen præsenterer en reduceret model af MLI med de fravalg, der er truffet, hvilket giver et anlægsbudget på XXXX kr.

Byrådet skal derfor træffe beslutning om enten at afstå fra at realisere MLI pt. eller godkende en tillægsbevilling på XXXX kr. Ønsker man yderligere optioner, vil det medføre et behov for en yderligere anlægsbevillig.

MLI's hovedafdeling har besluttet, at MLI vil bidrage med 600.000 kr. til en terrasse med en dybde på 8,4 m med fuld overdækning. Der henvises til vedlagte referat.

Der henvises til det lukkede bilag for informationer om delbeløb. I den åbne sagsfremstilling er disse fjernet, da oplysningerne er fortrolige.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. Anlægsbevilling på XXXX kr., så det reducerede projekt som præsenteret kan gennemføres

2. Yderligere anlægsbevilling på XXXX kr. til dels renovering af 4 eksisterende bade/omklædningsfaciliteter til XXXX kr. samt dels renovering af fordelingsgang til XXXX kr.

3. Yderligere anlægsbevilling på XXXX kr. til depot- og boldrum, samt terrasse på 8,4 meters dybde og fuldt tag ovenpå depot- og boldrummet. Heraf bidrager MLI med 495.000 kr. (hvilket svarer til 600.000 kr. ekskl. fondsmoms på 17,5 %), der optages som et lån på 600.000 kr. hos kommunen. Lånet afdrages indenfor en periode på maksimalt 10 år.

4. Indtægtsanlægsbevilling på 495.000 kr., svarende til bidraget fra MLI ekskl. fondsmoms

5. At øgede driftsudgifter jf. økonomiafsnittet indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet tilbagebetalingsperioden i punkt 3 fastsættes til maksimalt 5 år. Økonomiudvalget lægger vægt på, at den samlede bevilgede sum til byggeriet ikke må overskrides.

Sagsfremstilling

Efter rådgivning fra en arkitektvirksomhed blev tegningsmateriale som vist i bilag 1, og som præsenteret for Byrådet 13. september 2016, sendt i udbud med forventning om tilbud indenfor eller tæt på rammen på de. 10 mio. kr. inklusiv rådgivning, licitation, uforudseelige udgifter med videre, der samlet beløber sig til 2,3 mio. kr.

Det billigste tilbud på at bygge et nyt klubhus til MLI viste sig at være markant over de 7,7 mio. kr., der var til håndværkerudgifter. Administrationen har efterfølgende forhandlet med virksomheden bag det vindende tilbud om reduktioner, der vil kunne bringe projektets anlægsbudget i balance. Det reducerede projekt er præsenteret i bilag 2. I bilag 3 ses sammenligning mellem det udbudte og det reducerede forslag.

Efter forhandling med vinderen af udbuddet må administrationen konkludere, at det trods markante fravalg ikke er muligt at gennemføre projektet indenfor den afsatte ramme. Dette giver følgende budget:

Forundersøgelser: 52.500 kr.

Licitation: 43.750 kr.

Intern rådgivning: 112.688 kr.

Ekstern rådgivning: 1.390.225 kr.

Uforudseelige udgifter: 699.163 kr.

Entreprenør udgift: 9.060.717 kr.

Dermed er den samlede anlægssum på det reducerede projekt i alt 11.359.043 kr.

Hvad er valgt fra?

Følgende elementer er fravalgt i det reducerede projekt:

· Tilbygningen er blevet smallere og tilpasses den eksisterende bygningskrop.

· Omklædningsrum er reduceret fra 33 m2 til 27 m2, og baderum reduceres fra 6 til 4 bruserhoveder (tilsvarende de eksisterende baderum i huset).

· Motionsrum udgår.

· Kontor udgår og kan evt. placeres i disponibelt rum i stueetagen.

· Selvstændigt boldrum placeres som en del af kælderen, og er uopvarmet (dog frostsikret).

· Udvendig svalegang udgår og terrasse udgår.

· Alle udvendige belægninger og udvendig trappe i landskabet udgår.

· Renovering af eksisterende bygning er reduceret.

· Alternativ løsning på dommerrum og toilet.

· Handicaptoilet er flyttet indendørs (efter dialog med Handicaprådet).

· Indvendige glaspartier udgår.

· Ovenlys udgår.

· Porebetonvægge males til dækket og lukket flade.

· Vinterforanstaltninger udgår og der bygges ikke om vinteren.

· Bolddepot og depot i kælder udgår.

· Forsimpling af ventilationsanlæg.

De nedenfor skitserede optioner er ikke optionerne i det oprindelige forslag (bilag 1), men mulige tilvalg til det reducerede projekt (bilag 2).

Mulighed for optioner

Der er følgende optioner på en model for terrasse og tilhørende depot- og boldrum, som er beliggende under terrassen og er en del af den bærende konstruktion for terrassen:

A) Terrasse på 5,0 meters dybde, fuldt tag og med tilhørende depot- og boldrum til XXXX kr.

B) Terrasse på 8,4 meters dybde, fuldt tag og med tilhørende depot- og boldrum til XXXX kr.

C) Terrasse på 8,4 meters dybde, tag overdækket på 5,0 meter og med tilhørende depot- og boldrum til XXXX kr.

D) Terrasse på 8,4 meters dybde med tag og tilhørende depot- og boldrum XXXX kr.

E) Depot- og boldrum (uden terrasse) til XXXX kr.

For visualisering af de fire første modeller med terrasseløsninger, se bilag 4.

Derudover er det muligt at tilvælge yderligere renoveringsløsninger på eksisterende omklædnings-/badefaciliteter samt fordelingsgang på samlet XXXX kr., som alle medlemmer af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati havde tilvalgt i deres forslag til vedtagelse på mødet den 6. marts 2019.

Høring, dialog og formidling

En repræsentant fra MLI indgår i styregruppen. I bilag 5 er vedlagt MLI’s prioriteringer af optioner.

Økonomi

Såfremt tillægsbevillingen (indstillingspunkt 1) vælges, vil dette øge det samlede anlægsbudget til projektet med XXXX kr., som finansieres af kassebeholdningen, til samlet XXXX kr.

Såfremt yderligere tillægsbevilling (indstillingspunkt 2) vælges, vil dette øge det samlede anlægsbudget til projektet med XXXX kr., som finansieres af kassebeholdningen, til samlet XXXX kr.

Såfremt yderligere tillægsbevilling (indstillingspunkt 3) vælges, vil dette øge det samlede anlægsbudget til projektet med XXXX kr., som finansieres af kassebeholdningen med XXXX kr. og MLIs lånoptagelse hos kommunen med 495.000 kr. til samlet XXXX kr.

MLIs hovedafdeling forpligter sig til at tilbagebetale lånet på 600.000 kr. (svarende til 495.000 kr. eksklusiv fondsmoms på 17,5 %) over en periode på maksimalt 10 år. Forudsætninger om tilbagebetaling af lånet vil fremgå af lånedokumentet mellem kommunen og MLI.

Afledt drift øges med ca. 91.000 kr. årligt (i 2019-pris), som følge af øgede forbrugsafgifter og rengøring af den øgede bygningsmasse. Estimaterne er som følger:

Elforbrug 50.300 kr. pr. år

Vand 9.600 kr. pr. år

Rengøring 32.000 kr. pr. år

Total 91.000 kr. pr. år

Ibrugtages bygningen inden nytår 2019, skal der bevilges rengøring resten af året. Dette håndteres i én af de politiske behandlinger for forventet regnskab, når tidspunktet for ibrugtagning er kendt.

Bilag

302. Befolkningsprognose 2019 - 2030

Sagens kerne

Befolkningsprognosen for perioden 2019-2030 er udarbejdet som udgangspunkt for den kommende budgetlægning for 2020-2023 og den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. befolkningsprognosen

2. at befolkningsprognosens resultater indgår som grundlag for budgettet for 2020-2023 og den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen indgår som et væsentligt element i budgetlægningen, idet kommunens økonomistyringsprincipper i vidt omfang er baseret på antallet af brugere af forskellige tilbud, ligesom blandt andet skatteindtægter, bloktilskud og udligning også er befolkningstalsafhængige.

Befolkningsudviklingen er også et væsentligt element i vurderingen af behovet for tilpasninger og omprioriteringer geografisk.

De primære rammer for grundlaget for befolkningsprognosen er den nuværende befolkningssammensætning i Halsnæs Kommune, Danmarks Statistiks landsprognose samt forventninger til boligudviklingen i både Halsnæs Kommune og de omkringliggende kommuner.

Prognosens formål er primært at have et så sikkert grundlag for budgetlægningen for 2020-2023 som muligt. Sekundært at give et fingerpeg om, hvordan befolkningen vil udvikle sig under de nuværende forudsætninger på længere sigt. Usikkerheden i prognosen vokser dog i takt med, hvor mange år frem i tiden der prognosticeres, da forudsætningerne naturligvis kan ændre sig af udefrakommende omstændigheder, som de nuværende data ikke tager højde for.

Pr. 1. januar 2019 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune 31.271 indbyggere, hvilket er en stigning på 103 indbyggere set i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar 2018. Over hele prognoseperioden forventes det samlede befolkningstal at stige med 74 indbyggere til 31.345 i 2030.

Den forventede stigning i indbyggertallet for kommunen dækker over fald for nogle aldersgrupper og samtidig en stigning for den ældste aldersgruppe:

  • antallet af 1-5 årige forbliver stort set på samme niveau i hele prognoseperioden
  • børn i den skolepligtige alder (6-16 årige) falder fra 3.729 børn i 2019 til 3.222 børn i 2030, hvilket udgør et fald på 13,6 %
  • ungdomsgruppen, det vil sige de 17-25 årige, falder fra 2.669 i 2019 til 2.325 i 2030, svarende til et fald på 12,9 %
  • borgere i den erhvervsaktive alder, de 26–64 årige, udviser et fald på 7,5 pct. fra 15.207 borgere i 2019 til 14.067 borgere i 2030
  • på ældreområdet forventes der en samlet stigning i antallet af 65-99 årige på 25,3 pct. fra 8.067 i 2019 til 10.105 i 2030.

Det skønnede boligbyggeri i Halsnæs Kommune i perioden 2019-2030 udgør ca. 1.500 boliger.

Lov- og plangrundlag

Kommunens principper for økonomisk styring.

Økonomi

Befolkningsprognosen har ikke i sig selv nogle økonomiske konsekvenser, men udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper påvirker driftsbudgetterne på de respektive politikområder. Herudover er skatteindtægter, bloktilskud og deraf afledt også udligningen mellem kommunerne befolkningstalsafhængige.

De befolkningsafhængige områder i budget 2020-2023 (dagtilbud, skoler, hjemme- og sygepleje samt hjælpemidler) vil blive tilpasset den forventede befolkningsprognose som tekniske korrektioner jf. kommunens økonomiske principper.

Bilag

303. Udbuds- og indkøbspolitik

Sagens kerne

Der er udarbejdet en revideret udbuds- og indkøbspolitik for at sikre en god og strategisk rammesætning for kommunens udbud og indkøb. Politikken forelægges hermed til godkendelse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den reviderede udbuds- og indkøbspolitik for Halsnæs Kommune godkendes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i januar 2016 at den nuværende udbudspolitik skulle revideres.

Udbudspolitikken er nu blevet revideret, og samtidig er den af Byrådet godkendte indkøbspolitik fra november 2008 tilsvarende blevet revideret. De to politikker er samtidig samlet i én politik "Udbuds- og Indkøbspolitik for Halsnæs Kommune", der er vedlagt som bilag.

Målene for politikken er følgende:

  • opnåelse af effektiviserings- og kvalitetsgevinster
  • anvendelse af færrest mulige ressourcer på indkøb
  • at sikre samarbejde om en ensartet og effektiv indkøbsadfærd i hele organisationen
  • fremme værdiskabende samarbejder med kommunens leverandører
  • fremme mere miljørigtige og samfundsansvarlige løsninger.

Forvaltningen vurderer, at Halsnæs Kommune med den nye udbuds- og indkøbspolitik har en god og strategisk rammesætning for det fortsatte arbejde med effektive udbud og indkøb. Samtidig rammesættes samarbejdet med både eksterne leverandører og interne indkøbere på kommunens forskellige områder.

Høring, dialog og formidling

Der har været afholdt workshop med indkøbere fra alle kommunens områder for at drøfte og få input til indhold og rammer til udbuds- og indkøbspolitikken.

Økonomi

Udbuds- og indkøbspolitikken har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men indebærer, at prisreduktioner, som opnås i forbindelse med udbud og indkøb, skal udmøntes som reduktioner i områdernes budgetter.

I budgetterne for 2019 til 2022 indgår en effektiviseringspulje på årligt 0,2 mio. kr., som skal udmøntes i forbindelse med udbud og indkøb.

Bilag

303. Udbuds- og indkøbspolitik

Sagens kerne

Der er udarbejdet en revideret udbuds- og indkøbspolitik for at sikre en god og strategisk rammesætning for kommunens udbud og indkøb. Politikken forelægges hermed til godkendelse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender den reviderede udbuds- og indkøbspolitik for Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Sagen genoptages på økonomiudvalgsmødet i maj måned 2019.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i januar 2016 at den nuværende udbudspolitik skulle revideres.

Udbudspolitikken er nu blevet revideret, og samtidig er den af Byrådet godkendte indkøbspolitik fra november 2008 tilsvarende blevet revideret. De to politikker er samtidig samlet i én politik "Udbuds- og Indkøbspolitik for Halsnæs Kommune", der er vedlagt som bilag.

Målene for politikken er følgende:

  • opnåelse af effektiviserings- og kvalitetsgevinster
  • anvendelse af færrest mulige ressourcer på indkøb
  • at sikre samarbejde om en ensartet og effektiv indkøbsadfærd i hele organisationen
  • fremme værdiskabende samarbejder med kommunens leverandører
  • fremme mere miljørigtige og samfundsansvarlige løsninger.

Forvaltningen vurderer, at Halsnæs Kommune med den nye udbuds- og indkøbspolitik har en god og strategisk rammesætning for det fortsatte arbejde med effektive udbud og indkøb. Samtidig rammesættes samarbejdet med både eksterne leverandører og interne indkøbere på kommunens forskellige områder.

Høring, dialog og formidling

Der har været afholdt workshop med indkøbere fra alle kommunens områder for at drøfte og få input til indhold og rammer til udbuds- og indkøbspolitikken.

Økonomi

Udbuds- og indkøbspolitikken har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men indebærer, at prisreduktioner, som opnås i forbindelse med udbud og indkøb, skal udmøntes som reduktioner i områdernes budgetter.

I budgetterne for 2019 til 2022 indgår en effektiviseringspulje på årligt 0,2 mio. kr., som skal udmøntes i forbindelse med udbud og indkøb.

Bilag

304. Sygefraværs- Årsrapport

Sagens kerne

Administrationen fremsender status på sygefraværet for 2018 samt for januar og februar 2019. Fraværet er opgjort på kommune-, område- og virksomhedsniveau og for Rådhuset også på afdelingsniveau.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager årsrapporten for 2018 til efterretning.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagen sendes til orientering for Byrådet.

Sagsfremstilling

Det samlede gennemsnitlige sygefravær for hele kommunen var i 2018 på 5,5 % og dermed 0,5 % højere end i 2017, hvor fraværet var på 5 %.

Det stigende sygefravær afspejler en generel tendens både på landsplan og i Region Hovedstaden. Dog har stigningen været højere i Halsnæs Kommune end på lands- og regionsplan.

Der er formentlig mange forskellige årsager til det stigende sygefravær. Blandt disse er:

  • tal fra Statens Seruminstitut viser, at antallet af influenzatilfælde i 2018 har været markant højere sammenlignet med de fire foregående år, hvilket muligvis kan forklare en del af det øgede fravær.
  • en anden mulig forklaring er, at der i 2018 har været en forholdsvis stor afgang af ledere. 30 ledere - svarende til ca. 21 % af alle kommunens ledere er ophørt i deres stilling i 2018. Til sammenligning var afgangen af ledere i 2017 på 12 %.
  • en tredje mulig forklaring kan være den usikkerhed som både den varslede storkonflikt og de økonomiske vanskeligheder, Halsnæs Kommune har været igennem i 2018.

Det skal dog understreges, at der ikke foreligger præcis dokumentation for ovenstående årsagsforklaringer.

I 1. kvartal af 2019 har der igen været en faldende tendens, idet sygefraværet i gennemsnit har været 0,2 procentpoint lavere end de tilsvarende måneder i 2018. Niveauet svarer til niveauet for 1. kvartal i 2017, hvor året endte med et samlet sygefravær på 5,0 %. Udviklingen i sygefraværet følges fortsat tæt af ledelsen, og der vil i nødvendigt omfang blive fremlagt initiativer til at dæmme op for et eventuelt stigende sygefravær.

Lov- og plangrundlag

Lov om sygedagpenge.

Diverse interne personaleadministrative retningslinjer om sygefravær.

Høring, dialog og formidling

Sagen har været behandlet i Hoved-MED den 18. februar og i chefgruppen henholdsvis direktionen den 13. marts og den 1. april 2019

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

305. Delegationsplan - revidering 2019

Sagens kerne

Forslag til den årlige revision af delegationsplan 2018-2021 forelægges til godkendelse i de berørte fagudvalg og Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. de berørte fagudvalg inden for eget område anbefaler Byrådet at godkende den reviderede delegationsplan
  1. Byrådet godkender den reviderede delegationsplan for perioden 2018-2021.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender den reviderede delegationsplan.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 2. april 2019, pkt. 155:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Annette Westh (A)

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 201:

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Fagudvalgene og Byrådet fik i starten af byrådsperioden forelagt delegationsplanen til godkendelse.

Administrationen lagde op til, at delegationsplanen skulle opdateres en gang om året i forhold til ny lovgivning eller beslutninger truffet af Byrådet, så delegationsplanen er anvendelig i hele byrådsperioden.

Delegationsplanen er nu blevet gennemgået i forhold til blandt andet ny lovgivning, og der er foretaget mindre rettelser i den. Disse rettelser er markeret med rødt i bilaget. Ændringerne vedrører primært Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, Udvalget for Miljø og Plan og Økonomiudvalget. Sagen sendes derfor til behandling i disse udvalg inden endelig vedtagelse i Byrådet.

Af væsentligste ændringer kan fremhæves:

Lov om almene boliger

Der er foretaget nogle mindre justeringer.

Dagtilbudsloven

Lovændringerne i forhold til dagtilbudsloven er medtaget - fx frokost i daginstitutioner.

Kystbeskyttelsesloven

Fagudvalget har besluttet, at det er fagudvalget, der træffer beslutninger i forhold til afgørelse af konkrete sager.

Vandforsyningsloven

Delegationen er ændret, så alle principielle sager besluttes af udvalget, mens der for alle andre sagers vedkommende gives en årlig orientering.

Ændringer i forhold til, at Ejendomscentret er blevet et selvstændigt chefområde, vil blive taget med i næste revision af delegationsplanen, da planen blev revideret pr. 1. januar 2019.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

306. Udvalgsmålsætninger - opfølgning

Sagens kerne

I efteråret 2018 udviklede fagudvalgene en række udvalgsmål, som Halsnæs Kommune skal arbejde efter de kommende år. De blev vedtaget i Byrådet den 20. december 2019. Økonomiudvalget skal have en drøftelse af relevante indsatser i forbindelse med de udvalgsmål, som udvalget har ansvaret for.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget har en drøftelse af relevante indsatser i forbindelse med de udvalgsmål, som udvalget har ansvaret for.

Beslutningskompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning

Sagen genoptages på Økonomiudvalgsmødet i maj 2019 - slidemateriale fremsendes til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

I forlængelse af vedtagelsen af Halsnæs Kommunes fortælling ’Fælles om fremtiden – det gode liv i Halsnæs’ udviklede fagudvalgene i efteråret 2018 en række udvalgsmål, som Halsnæs Kommune skal arbejde med de kommende år. Udvalgsmålene blev vedtaget i byrådet den 20. december 2018 (vedhæftet som bilag 1).

Økonomiudvalget skal have en drøftelse af relevante indsatser i forhold til at opfylde de udvalgsmål, som udvalget er ansvarlig for; herunder hvorvidt der er behov for at udarbejde budgethåndtag på nye indsatser til 2020 budgettet.

Direktører og/eller chef(er) vil indlede drøftelsen i udvalget med en kort præsentation af eksisterende indsatser med relevans for udvalgets mål. De vil også præsentere eventuelle forslag til yderligere indsatser, og hvorvidt disse vil kræve ekstra ressourcer.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

307. Boligbebyggelse i Vinderød Nord

Sagens kerne

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen ikke vil gøre indsigelse, såfremt Halsnæs Kommune arbejder videre med et byzoneudlæg ved Vinderød Nord. Administrationen har modtaget et projektforslag for området, og der ønskes politisk stillingtagen til, om administrationen skal arbejde videre med et planforslag for området, som forudsætter at areal ved Vinderød Nord konverteres fra landzone til byzone.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

1. administrationen skal igangsætte planarbejdet for et boligprojekt med bofælleskabet Elmegården, herunder at arealet overføres til byzone

eller

2. arealet ikke skal overføres til byzone - og således ikke udlægges til byudvikling i den kommende kommuneplan

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

For stemte: 4 (Steffen Jensen (A), Torben Hedelund (A), Anja Rosengreen (F) og Thue Lundgaard Curry (Ø))

Imod stemte: 3 (Steen Hasselriis (V), Michael Thomsen (V) og Thomas Møller Nielsen (V))

Beslutning fra fagudvalg

Steen Hasselris (V) stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på at belyse konsekvenserne yderligere.

For stemte:

Steen Hasselris (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Walter G. Christophersen (O)

Imod stemte:

Anja Rosengreen (F)

Helle Vibeke Lunderød (A)

Torben Hedelund (A)

Jannik Haulik Jørgensen (A)

Forslaget faldet.

Udvalget stemte derefter om Direktionens indstilling punkt 2:

2. arealet ikke skal overføres til byzone - og således ikke udlægges til byudvikling i den kommende kommuneplan

For stemte:

Anja Rosengreen (F)

Helle Vibeke Lunderød (A)

Torben Hedelund (A)

Jannik Haulik Jørgensen (A)

Imod stemte:

Steen Hasselris (V)

Thomas Møller Nielsen (V)

Walter G. Christophersen (O)

På den baggrund anbefaler et flertal i udvalget, at arealet ikke overføres til byzone, og at administrationen ikke igangsætter planarbejdet for et boligprojekt med bofælleskabet Elmegården.

Sagsfremstilling

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen ikke vil gøre indsigelse, såfremt Halsnæs Kommune går videre med et byzone udlæg i Vinderød Nord, som kommunen tidligere har ansøgt om. Det drejer sig om et område lige nord for Vinderød Skole med en rummelighed på omkring 150 boliger.

Forslag til Fingerplan er i høring frem til den 21. marts 2019 med ikrafttræden den 18. april 2019 (Ikrafttrædelsesdatoen er tentativ). Planlægning vil i givet fald ikke blive igangsat, før efter høringsprocessen for Fingerplanen er afsluttet.

For at inddrage arealet til byzone skal der igangsættes en lokalplanproces for området.

Tilkendegivelsen fra Erhvervsstyrelsen omkring nyt byudlæg er specifikt givet til arealet i Vinderød Nord. Man kan derfor ikke umiddelbart forvente at kunne anvende det på en anden beliggenhed.

Administrationen vurderer, at hvis arealet ikke medtages i kommuneplanen som en mulighed, kan det blive svært over for Erhvervsstyrelsen på et senere tidspunkt at argumenterer for nye byudlæg andre steder i kommunen.

Ejeren af området ønsker at udvikle området til en øko-landsby med forventning om ca. 150 boliger, og ønsker at anvende de omkringliggende landzonearealer til dyrkning af grøntsager, dyrehold med videre for beboerne i øko-landsbyen. En beskrivelse af tankerne bag øko-landsbyen, som ejer og dennes udvikler har udarbejdet, er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Konsekvenser

Udvikling af en bæredygtig øko-landsby med fællesskab som nøgleord vil indebære, at Halsnæs Kommune kan tiltrække flere nye borgere.

Der arbejdes med denne type bebyggelse flere steder i landet, og der har vist sig at være meget store interesser for den slags fællesskaber som denne type bebyggelse kan tilbyde.

Der har været henvendelser fra naboer til det potentielle boligområde, der er bekymrede for, hvordan en boligbebyggelse vil påvirke dem. Det aktuelle projekt tager højde for at naboerne skal generes mindst muligt.

Høring, dialog og formidling

Planarbejdet vil følge de normale procedurer i forhold til høring og dialog

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

308. Udlæg af nye sommerhusområder - afgørelse og muligheder

Sagens kerne

Erhvervsstyrelsen har 4. februar 2019 inviteret landets kystkommuner til at ansøge om udlæg af udviklingsområder, nye sommerhusområder og overførsel af sommerhusområder til byzone. Svarfrist er 1. december 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter ikke at søge om

  1. udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen
  1. overførsel af sommerhusområder til byzone, og
  1. udlæg af nye områder til sommerhus formål.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 191:

Direktionens indstilling anbefales med den tilføjelse, at udvalget ønsker at administrationen endnu engang undersøger mulighederne for at området ved Hesseløvej kan udlægges til sommerhuse

Sagsfremstilling

I perioden 2016-2017 har der været en første runde, hvor kystkommuner kunne søge om udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen, nye sommerhusområder og overførsel af sommerhusområder til byzone.

Halsnæs Kommune søgte i den forbindelse Erhvervsstyrelsen om overførsel af to sommerhusområder til byzone (Asserbo sydvest og Hanehoved) og om udlæg af to nye sommerhusområder (Hesseløvej og Lille Karlsminde). Kommunen fik lov til at arbejde med overførsel af de to sommerhusområder til byzone, men fik afslag på udlæg af de to nye sommerhusområder.

Byrådet har 19. marts 2019 besluttet ikke at arbejde videre med overførsel af de to sommerhusområder til byzone og meddele dette til Erhvervsstyrelsen.

Administrationen har vurderet muligheder, fordele og ulemper ved at søge om en eller flere af de tre elementer, der er mulighed for nu. I det vedlagte bilag "Muligheder, fordele og ulemper" er der redegjort nærmere for dette og uddybet, hvad et udviklingsområde er og har af muligheder. Bilaget "Muligheder i forhold til beskyttelses-, natur- og landskabsinteresser" visualiserer mulighederne på kort.
Administrationen anbefaler, at det meddeles Erhvervsstyrelsen, at Halsnæs Kommune ikke ønsker at ansøge om udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen, om udlæg af nye sommerhusområder eller om overførsel af sommerhusområder til byzone.

Begrundelserne er:

  1. at Halsnæs Kommune ikke ser et behov for eller ønsker en særlig udvikling i bestemte landzoneområder, som ikke kan sikres gennem almindelig lokalplanlægning eller landzonetilladelser
  2. at Halsnæs Kommune ikke har et væsentligt behov for udlæg af nye sommerhusområder og at mulighederne for at udlægge tilstrækkeligt attraktive områder i øvrigt er meget begrænsede
  3. at Halsnæs Kommune ønsker, at fremtidig byudvikling sker på barjord, så det i større omfang kan sikres, at der tilføres boligmarkedet den type boliger, som området har brug for nu og fremover, og at udviklingen af sådanne områder er styrbar.

Begrundelserne er uddybet i bilaget "Muligheder, fordele og ulemper".

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 - Lov om Planlægning - Planloven.

Konsekvenser

Konsekvensen af ikke at ansøge om nogle af de tre muligheder er, at status fastholdes.

Der er ikke gennemført undersøgelser af, hvad udviklingsområder, overførsel af sommerhusområder til byzone eller nye sommerhusudlæg kan betyde økonomisk for kommunen som helhed eller lokalt. Ligeledes er de fysiske konsekvenser for området heller ikke undersøgt. Det vil kun kunne ske på grundlag af konkret udpegede områder.

Det er dog vurderet, at Halsnæs Kommune har et godt grundlag for den nødvendige udvikling indenfor de eksisterende og mulige nye byzoneområder både i de nærmeste år og på længere sigt, og der derfor ikke er et behov for at inddrage den frie landzone eller sommerhusområderne i dette. Derved kan de i højere grad fastholde deres egne værdier.

Økonomi

Der er ikke vurderet på, hvilke økonomiske konsekvenser nogle af de tre muligheder ville kunne have andet end, at de vil være forholdsvis små - og udvikle sig over en lang periode.

Bilag

309. Anlægsbevilling - Stålsat By - Overgang Krudtværket og Nordtorvet

Sagens kerne

A. P. Møller Fonden gav i september 2018 tilsagn på 16,8 mio. kr. til at skabe en ny overgang mellem Krudtværk og Nordtorvet. Projektet er nu gennemgået i forhold til konkret indhold og økonomi. I denne sag præsenteres projektet og der frigives midler til at igangsætte projektering og myndighedsbehandling. Projektet forventes gennemført i løbet af 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter:

  1. At projektet gennemføres med det forelagte projektindhold og økonomi
  1. At der godkendes en udgiftsanlægsbevilling på 1.150.000 kr. til grønt vedligehold, opsætning af skilte, rådgivning og projektledelse, finansieret af:

A. 200.000 kr. fra det resterende rådighedsbeløb til Stålsat By 2018

B. 250.000 kr. fra anlægsbevillingen til Pæn Kommune 2018, afsat til grøn forskønnelse og skiltning af huse i Krudtværket

C. 500.000 kr. fra anlægsbevillingen til Stålsat By 2019

D. 200.000 kr. fra det afsatte rådighedsbeløb til Stålsat By i 2020

3. At ændringen i investeringsoversigten jf. økonomiafsnittet indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune har i september 2018 fået tilsagn om tilskud på 16,8 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden til et større infrastruktur- og landskabsstyrkende projekt omkring Krudtværket og Nordtorvet i Frederikværk. Ansøgningen tog udgangspunkt i arkitektkonkurrencen Stålsatte Byrum, som rådgivergruppen Sleth, Erik Brandt Dam og MOE vandt i 2014. Hovedfokus i ansøgningen var overgangsproblematikken mellem Krudtværk og Nordtorv – det såkaldte Nøglested 1 fra arkitektkonkurrencen. Der har været behov for at foretage nogle justeringer i projektet for bedst muligt at løse områdets udfordringer med manglende sammenhæng mellem Krudtværket og bymidten.

I ansøgningen var der fokuseret snævert på overgangen mellem Nordtorvet og Krudtværket. Ved opstart af projektet og i dialog med rådgiverne og fonden, blev det besluttet at undersøge, hvad de økonomiske konsekvenser ville være af at udvide projektet med et skarpere kryds ved Allégade. Omlægning af krydset ved Allégade vil forbedre krydsningsmulighederne i området og forholdene for de bløde trafikanter. Det giver samtidig mulighed for, at få reduceret asfaltarealet i området og på den måde nedtone Peder Falstersvej som omfartsvej. Samtidig kommer byens grønne historiske strukturer til at træde bedre frem og sammenhængen til arbejderboligerne i Allégade forstærkes.

Udover krydset ved Allégade er den samlede projektøkonomi blevet gennemgået for, at få konkretiseret anlægsøkonomien inden projektopstart. Konkretisering af projektøkonomi og afgrænsning af det projekt, der opnåede tilsagn er nu gennemført. Det kan konkluderes, at der er 3 væsentlige udvidelser til projektet:

  • Udvidelse af vejprojekt med krydset ved Allégade i alt 3,2 mio. kr.
  • Udvidelse af økonomi til selve broen og kanalkanter i alt 1,2 mio. kr.
  • Håndtering af trafik, mens broen skiftes ud henholdsvis tabt køretid Movia eller afvikling af trafik i anlægsperioden i alt 1,2 mio. kr.

Der er afsat i alt 7 mio. kr. til overgangsprojektet på investeringsoversigten i 2020. Det kan ikke dække de højere anlægsudgifter. Derfor er der behov for at få justeret projektet.

Projektindholdet, som det er præsenteret herunder er godkendt af A.P. Møller Fonden og understøtter på bedste måde projektets formål om, at skabe en forbedret sammenhæng mellem Krudtværket og Nordtorvet. Se vedlagte bilag med plantegning for et overblik over elementerne.

Følgende elementer realiseres:

  • Der anlægges en ny stibro og bilbro over kanalen
  • Kanalkanter ved bro og Nordtorvet nyanlægges
  • Fodgængertunnel nedlægges og terrænnet udjævnes
  • Belægningen på Nordtorvet udskiftes fra kanalkanten mod Krudtværket - og kanalens vand trækkes længere ind på Nordtorvet
  • Der skabes en overgang for bløde trafikanter i vejniveau mellem Krudtværket og Nordtorvet
  • Vejforløbet ved Allégade strammes op til et mere skarpt kryds og der anlægges separat cykelsti og forbedret krydsning for bløde trafikanter
  • Rydning og kantning af kanalkanter langs Krudtværkskanalen, særligt i området tættest på Krudtværksmuseet
  • Grønt vedligehold i Krudtværket, herunder rydning af volde og buskads
  • Opsætning af formidlingsskilte ved historiske huse på Krudtværket.

Følgene delelementer reduceres eller udgår:

  • Platform i kanalen til rekreative formål udgår
  • Den grønne plæne ud for Krudtværksmuseet, Direktørens Have, terrænbearbejdes kun på den del, der ligger tættest på Krudtværksmuseet, så der sikres en god adgang ind i området. Resten af arealet udgår
  • 'Kystlinjen', boardwalken bag gymnasiet, forlænges ikke
  • Der foretages mindre oprensning og kantning af krudtværkskanalen end først antaget.

Administrationen har i samarbejde med rådgiverne vurderet, at en platform i kanalen vil have begrænset funktion pga. et ofte lavt vandspejl i Krudtværkskanalen. Oplevelsen af at være tæt på vandet fås på 'Kystlinjen'.

Opfyldning af jord i Direktørens Have, så terrænnet hæves helt op til Nørregade, kan gennemføres uafhængigt af dette projekt. Det kan fx anlægges på et tidspunkt, hvor der er overskydende jord i området, hvorved det kun vil kræve muld og græs at anlægge.

Forlængelse af boardwalken, 'Kystlinjen', er et rekreativt element, som vil kunne styrke borgere og besøgenes mulighed for oplevelser i byen. Stiforløbet vil med forlængelse slutte an til stien mod lystbådehavnen ved Havnevej. Dermed vil det give mulighed for at gå en ny runde i byen. Projektet er uafhængigt af det øvrige anlægsprojekt og vil kunne anlægges særskilt.

Krudtværkskanalen formidler allerede i dag kulturhistorien om et industriområde, der overgår til natur. I området ved Krudtværksmuseet er det tydeligt, at kanalen er et produktionselement. Uden for museet fortsætter industribygningerne et stykke og på dette stræk prioriteres rydning af kanalen. Den nederste del af kanalen fastholdes med det naturlige præg, som den har fået.

Hvis der opstår råderum indenfor den afsatte økonomi i anlægsprojektet, vil der blive set på mulighederne for dels at anlægge hele plænen ved Krudtværksmuseet og dels at forskønne kanalkanter i Allégade.

Lov- og plangrundlag

Vejprojektet skal godkendes af vejmyndigheden og politiet.

Anlæg der vedrører kanalen ved Nordtorvet kræver dispensation fra Fredningsnævnet og Slots- og Kulturstyrelsen på grund af fredning og fortidsminde.

Vandløbsmyndigheden skal godkende eventuelle ændringer i kanalen, der kan påvirke vandafledning.

Projektet kræver ikke ændringer af lokalplaner eller lignende.

Konsekvenser

Projektet medfører en forskønnelse af Frederiksværk bymidte.

Afvikling af biltrafik og tung trafik vil skulle afvikles med lavere hastighed ved Peder Falstersvej pga. det skarpere kryds ved Allégade. Der vil kunne afvikles den samme trafikmængde som i dag. Den nedsatte fart vil forbedre krydsningsmuligheder både mellem Krudtværket og Nordtorvet og for de cykler, der skal køre ad Allégade. Byens historiske og rekreative kvaliteter vil fremhæves.

Høring, dialog og formidling

Der vil være tæt dialog med de ejere og brugere, der er direkte berørt af projektet, herunder Nordcentret, Naturstyrelsen, Industrimuseet Frederiks Værk og Frederiksværk Handel. Der er den 28. marts 2019 orienteret om projektet i forbindelse med åbning af byrummene i Krudtværket omkring Unge- og Kulturcenteret.

Projektet er hovedsageligt et infrastrukturprojekt, hvor formgivningen i høj grad af givet ud fra de krav som blandet andet Slots- og Kulturstyrelsen stiller i forhold til Arresøkanal og Krudtværkskanalen som fortidsminde. Inddragelsen i projektet vil i høj grad komme til at handle om, hvordan der bliver skabt mere liv i Krudtværksområdet, nu hvor det bliver tættere forbundet med bymidten.

Økonomi

Herunder er redegjort for det samlede projekts økonomi i 2019 og 2020.

Projektelementer

Udgifter (mio. kr.)

Finansiering (mio. kr.)

Kanal og broer

10,5

Træer

0,2

Vejforløbet fra kanalen til Syrevej

3,3

Krydset ved Allégade

3,2

Nordtorvet

1,5

Direktørens Have (ved museet)

0,4

Landskabspleje

0,8

Skiltning af historiske huse

0,1

Kanalkanter

0,7

Formidling og inddragelse

0,1

Projektledelse og generel rådgivning 2019

0,5

Projektledelse og generel rådgivning 2020

0,5

A. P. Møller Fonden (ekskl. fondsmoms)

13,8

Realdania (overført fra Krudtværksprojekt)

0,7

Halsnæs Kommune

5,8

Overført fra Stålsat By og Pæn Kommune 2018

0,5

Rådighedsbeløb Stålsat By 2019

0,5

Rådighedsbeløb Stålsat By 2020

0,5

Ialt

21,8

21,8

Alle udgifter er fremskrevet til 2020-priser med 2 % årligt og der er afsat 20 % til uforudsete udgifter i de opgjorte projektelementer.

I indstillingen søges 0,2 mio. kr. overført fra 2020 til 2019. Dette kan påvirke overholdelse af anlægsrammen for 2019.

Investeringsoversigten (teknisk korrektion til budget 2020-2023)

Til investeringsoversigten for 2020-2023 indarbejdes udgifter og indtægter forbundet med fondstilskuddet fra A. P. Møller Fonden i alt 13,8 mio. kr. (tilskud eksklusiv fondsmoms).

Tilskuddet indarbejdes med udgifter og indtægter i 2020 for 13.800.000 kr.

Bilag

310. Anlægsbevilling - Frederiksværk Skole, Skimmelrelaterede udgifter

Sagens kerne

På Frederiksværk Skole er der stadig behov for ekstra rengøring og diverse kontrolmålinger i forbindelse med den verserende skimmelsag. Derfor er der forsat behov for den samme række udgifter til løbende indeklimaanalyser og afværgeforanstaltninger i bygningerne i 2019, som der de foregående år har været afsat penge til.

Sagen er en yderligere udmøntning af bygningsrenoveringspuljen for 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet bevilger 750.000 kr. til håndtering af skimmelrelaterede udgifter på Frederiksværk Skole i 2019, finansieret af bygningsrenoveringspuljen i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 200:

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Der er i 2017 konstateret skimmel i skolens krybekældre, tag og facader, men ikke nogen påvirkning af indeklimaet. En fortsat udbredelse af skimmel vil påvirke indeklimaet og dermed en risiko for bygningerne ikke kan anvendes til det nuværende formål.

Skolen skal fungere til undervisning frem til indflytning i ny skole, hvorfor der er igangsat øget ventilation og ekstra rengøring. Herudover monitoreres indeluften løbende for i tide at kunne reagere, hvis der skulle opstå skimmelpåvirkning.

Dette følger et fastlagt måleprogram, og én målerunde beløber sig til 40.000 kr. Derudover er der opsat fugtloggere i krybekældre for at følge fugtniveauet, der er en væsentlig faktor for udviklingen af skimmel. Alene målinger og loggere udgør ved det nuværende niveau ca. 200.000 kr. pr. år.

Med mellemrum opdages desuden nye, mindre skimmelangreb. Så snart dette konstateres, foretages en nødvendig lokal skimmelrenovering. Disse renoveringsarbejder er svære at forudse og derfor svære at budgettere, men på baggrund af foreløbige erfaringstal for 2018 forventes et årligt forbrug på 250.000 kr. til lokale skimmelrenoveringer. Dette er behæftet med stor usikkerhed, da en stor del er reparationer af pludseligt opståede og opdagede skader, som ikke kan forudses.

Hertil kommer udgifter til øget ventilation og til ekstra rengøring. Ekstra rengøring udgør ca. 15.000 kr. pr. gang og udføres med det nuværende niveau hver måned i brugsperioden, hvilket samlet udgør 150.000 kr. pr. år, mens den afledte ekstraudgift til øget ventilation indeholdes i kommunens samlede energibudget.

Der skal derfor regnes med en samlet årlig udgift på 600.000 kr. + 20 % til uforudseelige udgifter samt 30.000 kr. til intern rådgivning. I alt 750.000 kr. i 2019 priser. Budgettet er dog meget usikkert på grund af den store uforudsigelighed i udvikling af skimmeludfordringerne på skolen - og forvaltningen vil således omprioritere midlerne indenfor bygningsrenoveringspuljen, hvis behovet bliver mindre end forudsat.

De angivne foranstaltninger er valgt ud fra hensynet om at minimere forbruget til foranstaltninger for at sikre skolens fortsatte drift og et acceptabelt niveau af den i øvrigt naturligt forekommende skimmelsvampespore i luften. Der er således overvejet andre foranstaltninger såsom genhusning i andre lokaler eller mest realistisk i pavilloner i umiddelbart nærhed af den nuværende skole - men disse er fravalgt, idet disse foranstaltninger var langt dyrere og langt mere indgribende i skolens drift samt elevers og personalets dagligdag. Det vurderes således ikke, at der findes et bedre eller mere økonomisk rentabelt alternativ.

Den nye skole forventes p.t. at stå færdig til brug efteråret 2022. Og der vil således forventeligt også blive udmøntet et tilsvarende beløb fra bygningsrenoveringspuljen i de kommende år til fortsat håndtering af skimmelbekæmpelse på Frederiksværk Skole.

Konsekvenser

Den samlede pulje til bygningsrenovering vil komme under ekstra pres i perioden 2019-2022, da denne opgave er ekstraordinær. Det betyder, at andre vigtige bygningsrenoveringer må udskydes.

Økonomi

Der er tidligere frigivet 2.867.000 kr. fra bygningsrenoveringspuljen i 2019, og der tilbagestår således 4.883.000 kr. til senere udmøntning, såfremt nærværende anlægsbevilling gives.

I 2020, og så længe der er behov for fortsat håndtering af skimmel på Frederiksværk Skole, indstilles der årligt en anlægsbevilling til formålet. Anlægsbevillingen vil blive indstillet finansieret af det årligt afsatte rådighedsbeløb til bygningsrenovering, og dermed blive behandlet hvert år i forbindelse med at bygningsrenoveringspuljen disponeres.

311. Anlægsbevilling - Dagtilbudsproces

Sagens kerne

Byrådet besluttede i juni 2017 at igangsætte en dialogproces på dagtilbudsområdet, der fandt sted i perioden januar til april 2018. Som en del af den efterfølgende beslutning er der afsat budget til opgraderede toilet- og køkkenforhold, budgetteret til 1,35 mio. kr. i investeringsoversigten.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. Anlægsbevilling på 1.350.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til dagtilbudsproces i 2019

2. At anlægsbevillingen benyttes til:

A. Iværksættelse af etablering af toiletområde i Børnehuset Melby

B. Reetablering af køkken i Børnehuset Kregme, Ølstedvej

C. Mindre opgradering af køkken i Børnehuset Skåninggårdsvej.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 2. april 2019, pkt. 153:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Annette Westh (A)

Sagsfremstilling

Som en konsekvens af Dialogprocessen i dagtilbud, blev det afdækket, at der var fysiske forhold, der trænger til en opgradering, ud over hvad der klares fra bygningsvedligehold generelt. Det drejer sig konkret om toiletforhold i Børnehuset Melby, Kastanjevej og Børnehuset Skåninggårdsvej. Derudover viste der sig et behov i flere køkkener, der varetager den daglige madproduktion til alle børn 0 - 5 år.

Der er foretaget en kortlægning af Ejendomscenteret i samarbejde med Børn, Unge og Læring. I samarbejde med lederen af de aktuelle dagtilbud, er det aftalt hvilke anlægsændringer, der ønskes. Herefter har Ejendomscenteret hjemtaget priser og vurderinger af, hvad der kan lade sig gøre både kapacitetsmæssigt og økonomisk.

På Skåninggårdsvej blev det i dialogprocessen fremført, at særligt det ene toiletrum er for lille. Det er korrekt, at det påpegede rum er mindre end de øvrige i huset men ikke specielt lille. Det er ikke byggeteknisk muligt at gennemføre en udvidelse af toilettet. Derfor indgår det ikke i anlægsbevillingen.

I Børnehuset Melby mangler der et toiletområde. For at det kan etableres, kræves det, at der ændres på husets indretning og rykkes rundt på funktioner. Dette er der udarbejdet en plan for, således at der etableres nyt garderobe- og indgangsområde for en del af børnehaven. Det etableres et helt nyt toiletområde med de faciliteter, der ønskes. Det vil afhjælpe et naturligt pres på de eksisterende forhold. Det vil samtidig betyde, at der vil ske et mere naturligt flow i både garderoben og omkring toiletaktiviteterne. Børnene fordeles i funktionerne, hvilket vil give mere ro og overskuelighed.

Køkkenopgraderinger er prioriteret indenfor budgetrammen. Den største investering sker i Børnehuset Kregme, Ølstedvej. Her etableres der næsten et helt nyt køkken. Elementerne genbruges, men hårde hvidevarer udskiftes og området nyindrettes til et tidssvarende køkken. Derudover sker der en opgradering af køkkenet på Skåninggårdsvej.

Høring, dialog og formidling

Der har været dialog med de implicerede dagtilbud

Økonomi

Matrikel

Anlægsopgave

Kalkuleret pris

Budget

1.350.000

Melby Børnehus, Kastanievej

Toiletområde

527.000

Kregme Børnehus, Ølstedvej

Køkken

363.000

Børnehuset Skåninggårdsvej

Køkkenopgradering

223.000

Timer Ejendomme

111.000

Uforudsete udgifter

111.000

Byggetilladelse

15.000

Samlede udgifter

1.350.000

Der er ikke beregnet øgede driftsudgifter, idet der ikke kommer flere børn i Melby og institutionens arealer ikke udvides. I køkkener udskiftes gamle installationer og hvidevarer med nye energivenlige.

312. Anlægsbevilling - Skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested

Sagens kerne

På byrådsmødet den 20. december 2018 er der givet en anlægsbevilling til etablering af et skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested på i alt 3.988.000 kr. Der er desuden afsat rådighedsbeløb i 2020 på 1.575.000 kr. til facaderenovering og 2021 på 1.500.000 kr. til renovering af tag.

Det vurderes, at der er væsentlig synergi ved at gennemføre alle de tre delprojekter samtidig, hvorfor det foreslås at give en samlet anlægsbevilling på 7.063.000 kr. til gennemførsel af det samlede projekt i 2019.

Herved undgås ikke mindst at skulle etablere byggeplads og forstyrre brugerne efter ibrugtagning af bygningen til de berørte brugere, hvoraf nogle også vurderes at være særligt følsomme for de forstyrrelser, de nævnte byggeopgaver alt andet lige vil give. Det betyder også, at brugerne ikke vil blive begrænset i deres brug af udearealerne i 2020 og 2021, hvis de to renoveringsprojekter skulle gennemføres der.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. At der gives en tillægsanlægsbevilling til Skole- og Dagbehandlingstilbud på i alt 3.075.000 kr. til renovering af tag og facader i 2019

2. At finansieringen sker ved fremrykning af rådighedsbeløb afsat i:

A. 2020 på i alt 1.575.000 kr. til facaderenovering

B. 2021 på i alt 1.500.000 kr. til renovering af tag

Den samlede anlægsbevilling til istandsættelse af bygningen til det nye skole- og dagbehandlingstilbud på Birkevej i Hundested udgør herefter i alt 7.063.000 kr.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 2. april 2019, pkt. 154:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Annette Westh (A)

Sagsfremstilling

Det fremgik af sagsfremstillingen på byrådsmødet d. 20. dec. 2018, at det nye skole- og dagbehandlingstilbud skal huse op til 80 elever i form af 50 elever i specialskoledelen og op til 30 elever i dagbehandlingstilbuddet. Derudover skal bygningen huse et socialpædagogisk tilbud, der er åbent i tidsrummet kl. 14-21.

Det fremgik endvidere, at etableringen af det nye tilbud skal ses i sammenhæng med lukningen af Hundested Skole, afdelingen Bøgebjerggård, som Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2019-22.

Det fremgik desuden, at udgifterne på de 3,988 mio. kr. skulle dække en lang række primært indvendige renoveringsopgaver samt inventar og udeareal samt teknik - foruden den nødvendige rådgivning og uforudseelige udgifter.

Administrationen vurderer dog, at der vil være synergi og dermed merværdi ved at gennemføre en samtidig renovering af facader (primært vinduer og døre) samt taget på bygningen. Dels vil man derved dels kunne undgå at behandle indvendige overflader, som efterfølgende udskiftes i forbindelse med facaderenoveringen året efter og dels forventeligt få en samlet billigere tilbudssum på tømrerentreprisen samt undgå udgifter til etablering af byggeplads med videre i flere omgange.

Administrationen vurderer samtidig, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre renoveringer - omend de primært er udvendige og i videst muligt omfang bør gennemføres, når tilbuddet i øvrigt er ferielukket - når bygningen først er taget i brug. Dette vil alt andet lige være forstyrrende for brugergrupper, der i forvejen er sårbare. Og det vil samtidig alt andet lige begrænse brugen af udearealerne i renoveringsperioderne.

Økonomi

Der er givet en anlægsbevilling på 3,988 mio. kr. til istandsættelse af bygningen til det nye skole- og dagbehandlingstilbud på Birkevej i Hundested.

Der er desuden afsat rådighedsbeløb i 2020 på 1,575 mio. kr. til facaderenovering og i 2021 på 1,5 mio. kr. til tagrenovering af dagbehandlingstilbud - Lilleskolen i Hundested.

Disse rådighedsbeløb foreslås fremrykket og tilført den tidligere givne anlægsbevilling, så den samlede anlægsbevilling bliver på i alt 7,063 mio. kr.

De eventuelt opnåede besparelser ved gennemførsel af et samlet projekt vil blive tilført kassebeholdningen i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskabet.

Der er i budgettet afsat midler til afledt drift svarende til udgifterne til afledt drift på Bøgebjerggård. Der forventes ikke yderligere udgifter til afledt drift.

Kommunen er i henhold til kommuneaftalen forpligtet til at overholde den samlede bruttoanlægsramme. Såfremt der fremrykkes rådighedsbeløb til 2019, skal der ske reduktion på andre anlægsprojekter i 2019.

Dette forhold gøres der opmærksom på i forhold til Byrådets behandling af forventet regnskab senere på året.

313. Anlægsregnskab - Kregmestien

Sagens kerne

Anlægsprojektet for Kregmestien er gennemført med et merforbrug på 2.426 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. anlægsregnskabet godkendes med et merforbrug på 2.426 kr.

2. merforbruget finansieres af driftsbudgettet til vejvedligehold.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 196:

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for Kregmestien.

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

3.330.000

3.332.426

-2.426

Indtægter

-1.240.000

-1.240.000

0

Netto

2.090.000

2.092.426

-2.426

De samlede anlægsudgifter udgør 3.332.426 kr., hvoraf de 1.240.000 kr. er tilskudsmidler fra Vejdirektoratet. Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 2.426 kr.

Administrationen har gennemført etableringen af Kregmestien, som giver en mere sikker krydsning af Frederikssundsvej for skolebørn og andre bløde trafikanter. Kregmestien er etableret i forlængelse med Kregmetunnel, der binder Ølsted og Frederiksværk sammen.

Administrationen har søgt om puljemidler fra Vejdirektoratets "Pulje til mere cykeltrafik" til at anlægge en sti fra Kregme Station til Kregme Syd. I juli 2014 får administrationen tilsagn om et tilskud på 1.240.000 kr. til anlæg af stien. Projektets samlede budget er estimeret til 3.100.000 kr. Der er tidligere frigivet 1.000.000 kr. til anlæggelse af stien. Der søges yderligere om i alt 2.100.000 kr. i tillægs- og indtægtsbevilling i oktober 2014, for at stiprojektet kan realiseres. I juni 2018 bliver der givet en tillægsanlægsbevilling på 230.000 kr. til at dække merudgifter i forbindelse med uforudsete ekstra udgifter i slutningen af anlæggelsen af stien.

Da der er tildelt tilskudsmidler fra Vejdirektoratet, er der nogle tilskudskrav, som skal overholdes. Dette indebærer blandt andet evaluering af projektet 1 års tid efter etableringen. Evalueringen er gennemført for at se, om projektet har haft den ønskede effekt. Evalueringen af Kregmestien er foretaget sammen med evalueringen af Kregmetunnelen, da de to projekter hænger sammen.

Projektet er påbegyndt i foråret 2014, og i maj 2017 blev Kregmestien indviet sammen med Kregmetunnelen. Tilskudsmidlerne er udbetalt i slutningen af januar 2019.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3.

Økonomi

Anlægsudgifter: 3.332.426 kr., hvoraf de 1.240.000 er tilskudsmidler fra Vejdirektoratet.

Merforbruget på 2.426 kr. finansieres af driften.

Afledt drift er indarbejdet i driftsbudgettet.

Anlægsbevillinger til etablering af Kregmestien er meddelt således

  • På byrådsmødet den 29. april. 2014, punkt 170, Anlægsbevilling til stiprojekter 2014 blev der frigivet 1.000.000 kr. til anlæg af Kregmestien.
  • På byrådsmødet den 9. oktober 2014, punkt 270, Nyanlæg af sti Kregme station til den sydlige del af Kregme blev der givet en tillægsanlægsbevilling på 860.000 kr. samt en indtægtsbevilling på 1.240.000 kr. finansieret af puljemidler fra Vejdirektoratet.
  • På byrådsmødet den 21. juni 2018, punkt 111, Tillægsanlægsbevilling - Kregmestien blev der givet en tillægsbevilling på 230.000 kr.

314. Anlægsregnskab - Vejbelysning Modernisering 2018

Sagens kerne

Anlægsprojektet Renovering af vejbelysning 2018 er gennemført med et mindreforbrug på 2.359 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregnskabet med etmindreforbrug på 2.359 kr., idet mindreforbruget er tilført kassebeholdningen i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 197:

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

3.000.000

2.997.641

2.359

Indtægter

0

0

0

Netto

3.000.000

2.997.641

2.359

De samlede anlægsudgifter udgør 2.997.641 kr. Anlægsregnskabet er afsluttet med et mindreforbrug på 2.359 kr.

Anlægsprojektet er gennemført med udskiftning af armaturer med kviksølvlyskilder samt 49 træmaster.

Oversigt over veje der var med i renovering af vejbelysning i 2018:

3300 Frederiksværk

2.5 Tuevej, Sandholmvej, Rakenhøj og Ørholmvej

1.1 Pendler parkering

2.6 Fabriksvej

1.2 Aavej og stier

2.8 Ubberupvej

1.3 Undalsvej

2.9 Ølsted ”Blomsterkvarteret” (Tandlægespejle)

1.4 Kongelysvej og sti

2.10 Stokrosevej

1.5 Thorsvej, Urnevænget og sti

2.11 Vænget, Vibevangen, Egholmvej, Solsikkevej og Anemonevej

1.6 Gjethuspark og Vognmandsgade

2.12 Lille Havelse

1.7 Sti bag børnehuset Arresø

2.13 Store Havelse

1.8 Arresødalsvej

1.10 Parkeringsplads og gård ved Biograf og Aldi

3360 Liseleje

1.11 Pottemagerbakken og Centertorvet

3.1 Solvangsvej

1.12 Industrimarken

1.13 Hollænderhusene og Mariegårdsvej

3370 Melby

1.14 Sonnerupvej og Auderød Byvej

4.1 Lindebjergvænget

1.15 Hillerødvej

4.2 Melby Klubhus

1.17 Strandvejen fra Bjørndalsvej til Strandvejen 75

4.3 Møllebakken og sti

1.18 Søtovstien, Møllehavestien og Brederødvej

1.19 Ildtornevej

3390 Hundested

1.20 Kastaniealle

5.1 Mågevej

5.2 Parallelvej og Peter Hansensvej

5.4 Porthusvej

3310 Ølsted

5.5 Kryds Frederiksværksvej/Porthusvej og Højbjerggårdsvej

2.4 Ølstedvej

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3

Konsekvenser

Ingen ved aflæggelse af anlægsregnskab

Høring, dialog og formidling

Ingen ved aflæggelse af anlægsregnskab.

Økonomi

Afledt drift er indeholdt i den eksisterende budgetramme.

315. Anlægsregnskab - Kregmetunnelen

Sagens kerne

Anlægsprojektet for Kregmetunnelen er gennemført med et merforbrug på 15.718 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. anlægsregnskabet med et merforbrug på 15.718 kr.

2. merforbruget finansieres af den resterende anlægsbevilling til Trafiksikkerhedspulje 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 198:

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for Kregmetunnelen

Korrigeret anlægsbudget

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

8.418.400

8.434.118

-15.718

Indtægt

-2.418.400

-2.418.400

0

Netto

6.000.000

6.015.718

-15.718

De samlede anlægsudgifter udgør 8.434.118 kr., hvoraf de 2.418.400 kr. er tilskudsmidler fra Vejdirektoratet. Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 15.718 kr.

Administrationen har gennemført etableringen af Kregmetunnelen, som giver en mere sikker krydsning af Frederikssundsvej for skolebørn og andre bløde trafikanter. I forlængelse af Kregmetunnelen er Kregmestien etableret, som binder Ølsted og Frederiksværk sammen.

Administrationen har søgt om puljemidler fra Vejdirektoratets "Pulje til fremme af cykling, 2015" til at anlægge en stitunnel under Frederikssundsvej i forlængelse af Kregmestien.

I august 2015 får administrationen tilsagn om et tilskud på 2.418.400 kr. til anlæg af tunnelen. Projektets samlet budget er estimeret til 5.918.400 kr. Der er søgt om i alt 5.918.400 kr. i tillægs- og indtægtsbevilling for at tunnelprojektet kan realiseres. I oktober 2016 bliver der givet en tillægs-anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til at dække merudgifter forbindelse med anlæg af tunnelen. I december 2017 bliver der givet endnu en tillægs-anlægsbevilling på 1.000.000 kr. i forbindelse med uforudsete ekstra udgifter ved etableringen af tunnelen.

Der er under projektet blevet givet to tillægsanlægsbevillinger.

Den første tillægsanlægsbevilling bliver givet i oktober 2016 efter licitationen. Vejdirektoratet, som ejer Frederikssundsvej, har stillet flere krav til etableringen af tunnelen, blandt andet nogle krav om bedre korrosionsbeskyttelse og belysning i tunnelen. Der er desuden usikkerhed i prisen, da budgettet for anlægsarbejdet er estimeret i 2014. Priserne kan have ændret sig siden da.

Den anden tillægsanlægsbevilling blev givet i december 2017 til merudgifter som følge af uforudsete udgifter under anlægsarbejdet. Spunsen var blandt andet blevet estimeret for kort i tilbuddet, og der var store udfordringer med at sætte spunsen, på trods af geotekniske forundersøgelser. Disse udfordringer gav øget anlægs- og rådgiverudgifter, da der var stor uenighed om, hvem der skulle betale for ekstraarbejderne.

Da der er tildelt tilskudsmidler fra Vejdirektoratet, er der nogle tilskudskrav, som skal overholdes. Dette indebærer blandt andet evaluering af projektet 1 års tid efter etableringen. Evalueringen er gennemført for at se, om projektet har haft den ønskede effekt. Evalueringen af Kregmestien er foretaget sammen med evalueringen af Kregmetunnelen, da de to projekter hænger sammen.

Kregmetunnelen er etableret under en af Vejdirektoratets veje, så vedligeholdelse af selve tunnelen og autoværnet er overdraget til Vejdirektoratet.

Halsnæs Kommune skal fremadrettet drifte og vedligeholde de grønne arealer, belysningen i tunnelen samt belægningen gennem tunnelen.

Projektet er påbegyndt i foråret 2014, og i maj 2017 blev Kregmestien indviet sammen med Kregmetunnelen. Tilskudsmidlerne er udbetalt i slutningen af januar 2019.

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3.

Økonomi

Anlægsudgifter: 8.434.118 kr., hvoraf de 2.418.400 kr. er tilskudsmidler fra Vejdirektoratet.

Merforbruget på 15.718 kr. finansieres af Trafiksikkerhedspulje 2018.

Afledt drift er indarbejdet i driftsbudgettet.

Anlægsbevillinger til etablering af Kregmetunnelen er meddelt således

  • På byrådsmødet den 25. marts 2014, punkt 138 blev der frigivet 3.500.000 kr. til anlæg af Kregmetunnel under Frederikssundsvej
  • På byrådsmødet den 14. december 2015, punkt 555 blev der givet en indtægts - og udgiftsanlægsbevilling på 2.418.400 kr. til anlæg af Kregmetunnel under Frederikssundsvej
  • På byrådsmødet den 13. oktober 2016, punkt 763 blev der givet en tillægsanlægsbevilling på 1.500.000 kr. til anlæg af Kregmetunnelen under Frederikssundsvej
  • På byrådsmødet den 19. december 2017, punkt 540 blev der givet en tillægsanlægsbevilling på 1.000.000 kr. til uforudsete udgifter i slutningen af projektet.

316. Vedligeholdelse veje og stier 2019

Sagens kerne

Byrådet meddelte på mødet den 19/3 2019 en anlægsbevilling på 4,875 mio. kr. til asfaltarbejder i 2019.

Administrationen anmodede om en samlet bevilling på 7,875 mio. kr. Udvalget bad administrationen redegøre for de resterende 3,0 mio. kr. på et kommende møde i udvalget for Miljø og Plan.

Administrationen gennemgår på mødet, hvordan den planlagte vedligeholdelse forventes gennemført med henblik på at det afsatte rådighedsbeløb frigives.

Udvalget bedes frigive de resterende 3,0 mio. kr. til vedligehold på vejområdet.

Mødedeltagelse på mødet i Udvalget for Miljø og Plan den 3. marts 2019, Jeppe Skovgaard, leder af Trafik og Veje.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Udvalget for Miljø og Plan tager oplæg om planlagt vedligeholdelse for 2019 til efterretning
  1. såfremt udvalget tager sagen til efterretning, udarbejdes der efterfølgende en sag herom, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet i april.

Beslutningskompetence

Udvalget for Miljø og Plan.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Plans indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 3. april 2019, pkt. 199:

Udvalget anbefaler Direktionens indstilling, således at de resterende 3 mio. mio. kr. til vedligehold anbefales frigivet. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget bilagt de anvendte PowerPoints fra den præsentation, som administrationen holdt for udvalget under mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen vil på mødet redegøre for udmøntningen af de 3,0 mio. kr. som indgår i den samlede bevilling på 7,875 mio. kr.

Administrationen vil tage udgangspunkt i bilag 1.

De 7,875 mio. kr. er sammensat af:

  • 4,875 mio. kr. til asfaltkontrakt
  • 3,0 mio. kr. på anlægsbudgettet til vejvedligehold (derudover 1,5 mio. kr. på driftsbudgettet til vejvedligehold).

Lov- og plangrundlag

Vejloven

Konsekvenser

Med frigivelsen af de 4,875 mio. kr. i marts til asfaltslidlag, kan arbejdet med at asfaltere gå i gang umiddelbart efter påske.

Det frigivne beløb er til nyt slidlag på vejene, men indeholder ikke beløb til sideanlæg, såsom hævning af kantsten, regulering af fortove og udskiftning af vejbrønde.

Der vil være veje der ikke kan asfalteres før den resterende del af anlægsbevillingen kan frigives, da der ikke vil være økonomi til at hæve/sænke/udskifte kantsten, istandsætte fortove, og udskifte gamle vejbrønde.

De veje, der ikke får nyt asfaltslidlag, men trænger til ny afstribning, vil ikke få malet nye striber, hvilket forringer trafiksikkerheden.

Broen på Havnevej ved De Nova har store asfaltskader, som har beskadiget broens isolering. Asfaltskaderne repareres nu, men broens isolering kan ikke repareres, hvis de 3 mio. kr. ikke frigives, hvilket vil forringe bygværkets levetid væsentligt.

Økonomi

Anlægsbevilling: 3.000.000 kr.

Der er ingen afledt drift, da projektet er vedligehold af eksisterende anlæg.

Bilag

317. Opsigelse af driftsaftale med Torup Børnehave

Sagens kerne

Administrationen ønsker at opsige driftsaftalen med Foreningen Torup Børnehave som en puljeordning med henblik på at indlede et samarbejde, der kan skabe en privatinstitution i stedet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at opsige driftsaftalen med Foreningen Torup Børnehave, således at

1. aftalen ophører pr. 1. juli 2020

2. at ændringen i afledt drift jf. økonomiafsnittet indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 2. april 2019, pkt. 152:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Annette Westh (A)

Sagsfremstilling

Administrationen ønsker at opsige aftalen af to hovedårsager; Torup Børnehaves ønske om udvidelse af tilbuddet samt administrationens ønske om at skabe klare samarbejdsrammer for dagtilbud i Halsnæs Kommune.

Torup Børnehave henvendte sig til administrationen den 3. december 2018 med planer om udvidelse af Torup Børnehave blandt andet med vuggestue grundet udbygninger i området. Af vejledningen til dagtilbudslovens bestemmelser om puljeinstitutioner fremgår det, at større ændringer er at sidestille med en opsigelse af aftalen. Administrationen vurderer, at en større udvidelse af kapacitet og udvidelse til, at tilbuddet skal omfatte vuggestuetilbud, er af særlig indgribende ændringer. Derfor ser administrationen, at opsigelsen af aftalen skaber et klarere grundlag for en eventuel etablering af en privatinstitution i Torup.

Administrationen vurderer det uhensigtsmæssigt at operere med en samarbejdskonstruktion i form af en puljeordning, som ikke har været mulig at oprette siden 2007, hvor muligheden blev fjernet fra lovgivningen, men hvor eksisterende puljeordninger kunne fortsætte i samme form. Administrationen vurderer, at driftsaftalen skaber ulige og ikke stringente vilkår i samarbejdet mellem Halsnæs Kommune, Torup Børnehave og private institutioner. Konkret så løser administrationen i Halsnæs Kommune en række administrative opgaver for Torup Børnehave, som en privatinstitution ikke har mulighed for. De administrative opgaver omfatter blandt andet lønudbetalinger, samarbejde med økonomiafdeling og pladsanvisning, at tilbuddet er oprettet i de kommunale administrative systemer, at de indgår i kompetenceudviklingstiltag samt deltager i ledermøder, dialogmøder med mere.

Administrationen i Halsnæs Kommune vurderer i øvrigt, at samarbejdet med Foreningen Torup Børnehave har været til gavn for børn og forældre i området. Halsnæs Kommune ønsker således, efter den politiske behandling af opsigelsen, at indlede dialog med Foreningen for Torup Børnehave med henblik på at afklare mulighederne for at oprette en privatinstitution i Torup samt vejlede heri.

Driftsaftalen har en opsigelse på ni måneder til den 1. juli. Det vil sige, at Halsnæs Kommune skal opsige aftalen inden den 1. oktober 2019 for at det kan træde i kraft 1. juli 2020. Administrationen ønsker at opsige aftalen i god tid inden for at skabe bedre tid for mulighederne for at etablere en privatinstitution.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 176 af 25. februar 2019.

Aftale mellem Frederiksværk-Hundested Kommune og Foreningen Torup Børnehave om puljeordning i henhold til Dagtilbudslovens § 19.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har den 22. februar 2019 varslet bestyrelsen for Foreningen Torup Børnehave og lederen af Torup Børnehave om, at aftalen indstilles til at blive opsagt af Byrådet.

Administrationen har givet Foreningen Torup Børnehave frist til den 11. april kl. 12 til at indsende eventuelt høringssvar, som kan indgå i Byrådets behandling af sagen den 25. april 2019.

Efter den 25. april vil administrationen indgå i dialog med Foreningen Torup Børnehave på baggrund af Byrådets beslutning. Hvis aftalen opsiges, vil administrationen vejlede i mulighederne for at etablere sig som privatinstitution.

Høringssvar fra Torup Børnehave vedhæftet.

Økonomi

Tilskuddet pr. barn i Torup Børnehave er væsentligt højere end til en privatinstitution. Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt at ensarte serviceniveauet på de dagtilbud, som Halsnæs Kommune samarbejder med.

En omlægning fra puljeinstitution til privatinstitution er ensbetydende med en årlig effektivisering på 447.000 kr. for 25 børnehavepladser. Dette vil først have effekt fra 1. juli 2020 og dermed være en effektivisering på 223.500 kr. i 2020.

Det er lavere afledt drift som følge af de ændrede aftalevilkår, som udgør en effektivisering. Effektiviseringen indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023.

Bilag

318. Demokrati og indflydelse på Plejecentrene - Konceptet "Rum til dialog"

Sagens kerne

Det indstilles, at konceptet "Rum til Dialog" godkendes.

Byrådet har den 21. juni 2018 besluttet at nedlægge Centerrådene på Plejecentrene og i forlængelse heraf bedt om, at der gennem en inddragende proces skal udarbejdes et oplæg omhandlende beboerdemokrati og indflydelse på Plejecentrene.

Udvalget for Ældre og Handicappede besluttede, på udvalgsmødet den 5. marts 2019, at sende konceptet i høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender konceptet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Ældre og Handicappedes indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Ældre og Handicappede, 2. april 2019, pkt. 135:

Der er modtaget høringssvar af 31. marts 2019 fra Ældrerådet.

Direktionens indstilling anbefales.

Konceptet er godkendt, idet det understreges, at midlerne ikke er bevilget nu, men at det fremlægges til drøftelse i forbindelse med budget 2020.

Gitte Hemmingsen (O) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 21. juni 2018 besluttet at nedlægge Centerrådene på Plejecentrene og i forlængelse heraf bedt om, at der gennem en inddragende proces skal udarbejdes et oplæg omhandlende beboerdemokrati og indflydelse på Plejecentrene.

Udvalget for Ældre og Handicappede besluttede, på udvalgsmødet den 5. marts 2019, at sende konceptet i høring.

Konceptet "Rum til dialog"

"Rum til dialog " er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for beboere, pårørende, Ældrerådet, Centerrådene, Handicaprådet, medarbejdere og ledere.

Konceptet har overordnet som mål at styrke dialogen og sikre beboerdemokrati og indflydelse på Plejecentrene.

I processen er der arbejdet ud fra et fælles grundlag for forståelsen af beboerdemokrati og indflydelse på et plejecenter. Det har blandt andet været vigtigt for arbejdsgruppen, at der blev skabt et tilgængeligt forum med mulighed for både beboere og pårørende at diskutere og yde indflydelse på hverdagen.

Det fælles grundlag for beboerdemokrati og indflydelse har givet arbejdsgruppen retning og inspiration til, hvordan konceptet skulle udarbejdes:

Fælles grundlag for beboerdemokrati og indflydelse:

  • Beboerdemokrati er beboere og pårørendes mulighed for at diskutere og øve indflydelse på hverdagen på plejecentret.
  • Beboerdemokrati er med til at sikre den enkelte indflydelse på det fælles liv, der leves på plejecentret.
  • Rammerne omkring beboerdemokratiet skal sikre, at beboere og pårørende har et kendt og tilgængeligt forum at øve indflydelse igennem.
  • Beboerdemokratiet handler om diskussion af generelle temaer, og ikke om hvordan man samarbejder om plejen og indsatsen over for en enkelt borger. Med andre ord er der ikke her mulighed for at tale personsager eller personalesager.
  • Beboerdemokrati handler om at skabe rum for at inddrage beboere og pårørende i diskussionen af det, der foregår på plejecenteret.

Konceptet "Rum til dialog" er opdelt i tre forskellige demokratiformer, men skal ses som en samlet helhed.

  • Det individuelle demokrati - Trivselsmøde
  • Det nære demokrati - Husmøde
  • Det fælles demokrati - Idé- og debatmøde

Det individuelle demokrati - Trivselsmøde:

I det individuelle demokrati sættes fokus på beboerens individuelle trivsel og ønsker for fremtiden. Trivselsmødet vil være mellem beboeren, de relevante kontaktpersoner samt hvis beboeren ønsker det deres pårørende.

Trivselsmødet afholdes hver 4. måned med dagsorden, og der er afsat én time til mødet. Mødet vil blive dokumenteret i beboerens journal. Der vil ligeledes blive udleveret et referat til deltagerne fra trivselsmødet, hvis borgeren giver tilladelse til det.

Det nære demokrati - Husmøde

I det nære demokrati sættes fokus på den enkelte afdelings trivsel. Husmødet er mellem beboere i afdelingen, pårørende, medarbejdere og områdeledere. Husmødet handler om aktiviteter, mad, musik og husregler m.m.

Husmødet afholdes halvårligt med fast dagsorden, og mødet har en fast mødeleder. Der er afsat 1-2 timer til husmødet. Der vil blive udarbejdet et referat fra husmødet, som udleveres/sendes pr. mail til deltagerne.

Det fælles demokrati - Idé- og debatmøde

I det fælles demokrati sættes fokus på det store fælleskab på et plejecenter. Idé- og debatmødet er mellem alle beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse. Derudover vil der være én repræsentant for Ældrerådet og én repræsentant for Handicaprådet.

Idé- og debatmødet afholdes årligt med en dagsorden med både faste punkter og med mulighed for forskellige input fra deltagerne. Der er afsat to timer til mødet. Idé- og debatmødet handler om generelle informationer, at skabe debat og om forskellige temaer. Der vil blive udarbejdet et referat fra idé- og debatmødet, som udleveres/sendes ud til alle deltagere.

Samlet oversigt over konceptet:

Ovenstående koncept, med deltagelse og involvering af flere beboere, forudsætter tilstedeværelse af flere medarbejdere, og at Plejecentrene derfor tilføres midler til implementering og drift af "Rum til dialog". Samlet vil det give en merudgift på i alt 271.250 kr. pr. år.

Fremlæggelse af den reviderede tids- og procesplan:

Den oprindelige tids- og procesplan blev godkendt den 25. september 2018 af Udvalget for Ældre og Handicappede.

Tids- og procesplanen er vedhæftet i bilag 1.

Tids- og procesplanen har følgende faser:

  • Forberedelsesfasen
  • Dialogfasen
  • Implementerings- og evalueringsfasen

Processen startede midt i oktober 2018 efter den fremlagte tids- og procesplan. Den ekstra mailhøring jf. forberedelsesfasen blev ikke gennemfør, idet høringsparterne var repræsenteret i Arbejdsgruppen. Derudover var det også for tidligt at fremlægge nyt for Udvalget for Ældre og Handikappede.

I forberedelsesfasen er der blevet etableret en arbejdsgruppe bestående af 20 deltagere med repræsentanter for beboere, pårørende, Ældrerådet, Centerrådene, Handicaprådet, medarbejdere og ledere fra plejecentrene. Den brede sammensætning af arbejdsgruppen har samlet været med til at give et mangesidigt afsæt i de forskellige drøftelser i arbejdet med udviklingen af konceptet "Rum til dialog".

Det fælles afsæt for arbejdsgruppen var et inspirationsoplæg om praktiske erfaringer med beboerdemokrati fra forstanderen på Plejecenteret Kærbo på Østerbro samt arbejdet med det fælles grundlag om beboerdemokrati og indflydelse jf. ovenstående.

I praksis er der afholdt to workshops for arbejdsgruppen, tre temamøder på plejecentrene, én workshop for arbejdsgruppen samt et afsluttende opsamlingsmøde for arbejdsgruppen. I tids- og procesplanen var der indlagt en mailhøring for Udvalget for Ældre og Handicappede, Centerrådene, Ældrerådet og Handicaprådet, som ikke er gennemført, da arbejdsgruppen ikke havde flere modeller at fremlægge til høring, men arbejdede med én model. Der vil, som planlagt, være høring af Ældrerådet, Centerrådene og Handicaprådet i forhold til indeværende koncept.

Beskrivelse af tids- og procesplanen samt Arbejdsgruppens proces er vedhæftet i bilag 2.

Konceptet "Rum til dialog" er resultatet af arbejdet, som samlet sætter beboerdemokrati og indflydelse i en ramme, hvor der er fokus på samarbejdet mellem beboeren, de pårørende og medarbejderne på Plejecentrene.

Centerrådene på Plejecentrene opretholdes indtil implementering af en ny model.

Lov- og plangrundlag

Byrådet den 21. juni 2018.

Konsekvenser

Konceptet "Rum til dialog" vil give beboere, pårørende, medarbejdere og ledelsen en mulighed for at skabe en fælles platform for at øve indflydelse på hverdagen på plejecentrene.

Høring, dialog og formidling

Ældrerådet, Centerrådene og Handicaprådet er blevet hørt om konceptet.

Høringsfristen var fra d. 6. marts - 25. marts 2019.

Der er modtaget et tidligere høringssvar fra den 3. marts 2019 fra Ældrerådet, i forbindelse med at sagen var på udvalgsmødet d. 5. marts 2019.

Alle høringssvarene er vedhæftet.

Økonomi

Forudsætningen for at iværksætte konceptet "Rum til Dialog" er godkendelse af et budgethåndtag på 271.250 kr. med effekt fra 2020.

Bilag

319. Aftale om specialtandpleje

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har i en periode haft en aftale med Frederikssund Kommune om at varetage det specialiserede tandplejetilbud til sindslidende og psykisk udviklingshæmmede. Frederikssund Kommune ønsker at opsige denne aftale, idet de ikke længere kan rekruttere tandlæger til at varetage denne opgave. Administrationen anbefaler, at der indgås en aftale med Hillerød Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der indgås aftale med Hillerød Kommune om varetagelse af det specialiserede tandplejetilbud.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelses indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 1. april 2019, pkt. 129:

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Specialtandpleje varslede i december 2018 prisstigninger, da der ikke har været prisreguleret i nogen år. Umiddelbart derefter opsagde Frederikssund Kommune samarbejdsaftalen, da de pludselig stod uden specialtandlæge og ikke har kunnet rekruttere en ny.

Halsnæs Kommune er derfor nødt til at finde en ny leverandør til det specialiserede tandplejeområde. Den mulige leverandør på markedet, som også Frederikssund vælger, er Hillerød Kommune.

Halsnæs Kommune visiterer til det specialiserede tandplejetilbud, og Hillerød Kommunes klinik udfører på baggrund af en tandfaglig vurdering den behandling, som er nødvendig.

Tandplejen i Hillerød indkalder til et årligt samarbejdsmøde, hvor samarbejdet og den indgåede aftale kan drøftes.

Aftalen kan opsiges af begge parter med et års varsel. Der kan ses bort fra varslet, hvis begge kommuner er enige om dette. Aftalen træder i kraft 1. maj 2019.

Økonomi

Der betales et årligt grundbeløb på 2.500 kr. (2019) for hver patient, som er tilmeldt specialtandplejen. Grundbeløbet reguleres hvert år for specialtandplejen med samme procentsats som kommunerne fremskriver budgettet med. Ved behandlinger, der overstiger 20.000 kr. underrettes Halsnæs Kommune.

Det skal bemærkes, at aftalen med Hillerød Kommune adskiller sig fra den tidligere ved, at der årligt foretages en P-L fremskrivning. Derudover stiger prisen på narkose. Idet Halsnæs Kommune ikke kender behandlingsbehovet for den enkelte patient, er det ikke muligt at vurdere, hvad de økonomiske konsekvenser er ved det.

Bilag

320. Re-godkendelse af Handleplan om forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge

Sagens kerne

I følge Lov om Social Service skal Halsnæs Kommune udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal revideres senest hvert 4. år og godkendes politisk. Den reviderede handleplan er vedlagt som bilag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender Halsnæs Kommunes handleplan til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse samt Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 1. april 2019, pkt. 127:

Direktionens indstilling anbefales.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 2. april 2019, pkt. 151:

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O) og Annette Westh (A)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune har en handleplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge. Handleplanen er til ansatte i Halsnæs Kommune. I følge Lov om Social Service skal handleplanen politisk re-godkendes hvert fjerde år. I forhold til det er re-godkendelsen et år forsinket. Bortset fra faktuelle rettelser vurderes det, at der ikke er behov for yderligere ændringer.

Handleplanen indeholder vejledning i mulige tegn og signaler hos børn, der er udsat for overgreb, og hvordan man som professionel reagerer, når man opdager eller får mistanke om overgreb. Derefter er der konkrete handleplaner for, hvad man skal gøre, hvis man er bekymret, har mistanke eller konkret viden om overgreb. Der orienteres om, hvordan Familieafdelingen modtager og behandler underretninger og kontaktoplysninger til Politi med videre.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service § 19 stk. 4

Høring, dialog og formidling

Handleplanen vil efter vedtagelsen blive offentliggjort på Halsnæs Kommunes hjemmeside samt rundsendes til relevante ledere og lagt ud på kommunens Intranet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

321. Orientering

Sagsbehandling

Lukket punkt

322. Underskriftsark

Sagens kerne

Protokollen godkendt

Steffen Jensen (A)
formand

Torben Hedelund (A) næstformand

Anja Rosengreen (F)

Thomas Møller Nielsen (V)

Thue Lundgaard Curry (Ø)

Steen Hasselriis (V)

Michael Thomsen (V)

Beslutning

.

Sidst opdateret 26. april 2019