Kunne du tænke dig at være nævning eller domsmand?

Halsnæs Kommune opfordrer nu interesserede borgere i kommunen til at søge optagelse på kommunens grundliste, hvorfra domstolene udtager nævninge og domsmænd.

Så skal der igen udarbejdes en såkaldt grundliste med interesserede nævninge og domsmænd (lægdommere) fra Halsnæs Kommune for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Alle borgere, der er valgbare til Folketinget, og som ikke fylder 80 år inden udgangen af 2023, kan komme med på listen. Der stilles også krav om, at man har et tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. Landsretten indhenter straffeattest.
Nævninge og domsmænd udtages af Landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de borgere, som står på grundlisterne. De valgte borgere får direkte besked fra Landsretten.

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at man har pligt til være lægdommer, hvis man bliver udtaget til det. Lægdommere bliver normalt indkaldt 4-5 gange årligt.
 
Du kan søge om at komme på grundlisten til nævninge og domsmænd ved at udfylde nedenstående formular inden den 15. januar 2019 klokken 12.
 
Ansøgningen forlægges Grundlisteudvalget, der er et politisk udpeget udvalg med fem medlemmer.

Inden du udfylder formularen kan du her læse om kommunens behandling af dine personoplysninger.

Udfyld nedenstående formular, hvis du ønsker at søge om at blive nævning eller domsmand.

Sidst opdateret 15. januar 2019

Selvbetjening

Kontakt

Ledelsesbetjening og Kommunikation
Telefon 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk