Steen Hasselriis valgt som ny borgmester

10. december 2013

Ved konstitueringsmødet for det nye byråd tirsdag aften den 9. december 2013 blev Steen Hasselriis officielt valg som borgmester. Med 19 stemmer bag konstitueringsaftalen træder Venstre-formanden i spidsen for et bredt samarbejde i Halsnæs Byråd fra den 1. januar 2014.

Steen Hasselriis får borgmesterkæden på

Socialdemokraternes Bertil Nyenstad kunne som det længst siddende byrådsmedlem åbne konstituerende møde for det nye byråd i Halsnæs Kommune. Første funkt på dagsordnen var at vælge kommunens nye borgmester. Med 19 stemmer bag den brede konstitueringsaftale faldt valget på Venstres Steen Hasselriis, der kunne iføre sig borgmesterkæden.

Borgmesterkæden er fremstillet af kongelige hofjuveler Anne Dragsted og blev den 17. januar 2008 overrakt til borgmester Helge Friis, som modtog kæden på vegne af kommunen. Kæden, som vejer 1.5 kilo, er fremstillet i sølv og er belagt med grønlandsk guld.

Halsnæs Kommunes våben pryder det centrale led i kæden, hvor andre af de sejlformede led symboliserer øvrige af kommunens karakteristika.

Det ny byråd
Det nye byråd på plads i salen.