Slusen lukkes på grund af højvande

1. januar 2019

For en sikkerheds skyld har Halsnæs Forsyning valgt at lukke slusen i Frederiksværk i dag tirsdag den 1. januar på grund af udsigten til vedvarende vind fra nord og nordvest, og den forhøjede vandstand det skaber i blandt andet Roskilde Fjord.

Her er slusen lukket under stormen Ingolf for et års tid siden.

Også på Nordkysten er der udsigt til forhøjede vandstandsniveauer. DMI vurderer, at vandstanden topper med 1,2 – 1,4 meter over normal vandstand, og opfordrer derfor borgerne til at være opmærksomme på, at forhøjet vandstand kan føre til lokale oversvømmelser i kystnære områder.

Derudover bør man udvise forsigtighed, når man kører bil eller færdes til fods i kystområder.

Du kan følge udviklingen på DMI´s hjemmeside.