Drone skal opmåle Arresø Kanal

10. april 2019

Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen Nordsjælland er gået sammen om en opmåling af den 300 år gamle Arresø Kanal. Opmålingen kommer både til at foregå med en sejlende drone på kanalen og ved traditionelt opmålingsarbejde.

drone

Dronen sejler på kanalen fra Arresø, forbi fiskerlejet, ned gennem skoven og videre ned til Frederiksværk Kirke. Dronen skal i aktion på ruten i løbet af denne uge, hvor du kan være heldig at få et glimt af den.

Opmålingen af Arresø Kanal har til formål at kortlægge kanalens bund og brinker, og det er firmaet Orbicon, der står for opmålingsarbejdet.

Hvis du har spørgsmål til projektet eller bare er nysgerrig af natur, kan du tage fat i en af følgende kontaktpersoner:

Halsnæs Kommune: landskabsarkitekt Stine Holm, tlf. 4778 4431
Naturstyrelsen Nordsjælland: skovfoged Jens Ole Andersen, tlf. 7254 3188
Orbicon: hydrolog Ole Smith, tlf. 4017 8926