Skip til hoved indholdet

SØLAGERS ØKOLISKE KARTOFLER 2019 - 2024

ALLIANS – Yndlings spisekartoflen

Ny tysk sort med lange til langovale knolde. Meget gulkødet type, og en typisk special salat kartoffel. Allians er en meget efterspurgt sort og manges yndlingskartoffel. Allians og Alouette er vores hovedsorter.

ÆGGEBLOMME – Besværlig men helt fantastisk

Gammel dansk sort som oprindelig er fundet på Langeland. Sætter mange kuglerunde knolde med lidt dybe øjne. En særpræget sort som har en unik cremet smag og gul kødfarve. Deraf navnet.

Mange kender Sølagers æggeblommer. Vi er som regel heldige med æggeblomme og med at få den til at holde sig god hele vinteren. Skræl ikke æggeblomme, skrub de tidlige og pil de sene!

SIEGLINDE – God spisekartoffel

Klassisk gammel tysk sort, med en særlig god smag. Relativ tidlig i vækst og kan bruges som tidlig kartoffel. Blev tidligere dyrket rigtig meget på Fyn.

ALUETTE - Bage

Alouette er en fantastisk bagekartoffel. Sorten har et højt mel indhold og er god til mos, fritter og ovn. Aloutte er meget efterspurgt pga dens egenskaber og da den er skimmelresistent er den altid flot i skrællen. De små Alouette sælger vi ofte billigt. 

SOLIST – Tidlig spisekartoffel

Den absolut tidligste sort på markedet. Vi sælger kun Solist som tidlige kartoffel indtil de andre sorter er klar. Dansk oprindelse.

BLÅ CONGO – Blå, børnenes yndlings

Blå Congo stammer fra Sverige. En helt igennem blå kartoffel, som har mange morsomme egenskaber.

Der kan laves blå kartoffelchips, blå kartoffelmos.

God feks iblandet gule kartofler til en flot kartoffelsalat med 2 farver.

Mange børn er glade for Blå Congo. Hvis du går efter den bedste spisekartoffel skal du vælge en anden sort.

KING EDVARD - Melet kartoffel

Vi prøver den i år, det er Bonderøvens yndlings kartoffel. 

Vores kartofler

I 2024 har vi 7 sorter. Nogle af dem dog kun i små mængder.

Vores kartofler smager bedre end butikskartofler, de bliver ikke vandet og den længere vækstperiode gør noget godt for kvaliteten.

Mange af vores sorter finder man sjældent i butikker, de passer ikke ind i deres systemer.

Vi gør vores bedste for at have kartofler året rundt. Det kniber dog med udvalget fra maj til august. 

 

Tidligere dyrkede sorter:

DITTA – Den gode spisekartoffel (ikke 2022)

Middeltidlig spisesort, med langovale knolde og gul kødfarve. Ditta erstattede Sava som hovedsort hos os for seks år siden.

Fast i kog og velsmagende salatkartoffel, har et tyndt skind og kan spises med skræl.

RAJA - Mos, fritter og ovn (udgået til fordel for Alouette)

Middeltidlig spisesort med røde knolde og gul kødfarve. Let melet i kog. Særdeles velegnet til ovnretter og kartoffelmos, flot og oval i form.

Kartofler ændrer karakter med tiden, Raja er god til lagring og er en fantastisk vinterkartoffel.

MARABEL – Store, bage

Velegnet som bagekartoffel.

Sætter få knolde med det resultat at de ofte bliver meget store. God til vinteropbevaring. Vi har dem stadig i april.

SAVA – Den gode gamle spisekartoffel udgået

Gammel dansk sort med god skimmel resistens i knoldene. Mange husker Sava som er vores gamle hovedsort. Den er stadig en super god kartoffel.