Hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv og din familie, og ikke er berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp, kan du søge om selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse.
Der er en række betingelser, du skal opfylde, hvis du ønsker at søge selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse. Derudover har indtægt og formue indflydelse på, om du har ret til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse.
Hvad gør du
Du søger om selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse på Borger.dk. Du skal vælge fanebladet Kontanthjælp og vælge din kommune og følge vejledningen på siden.
Det er vigtig at du udfylder hele skemaet og du vedhæfter relevant dokumentation. Vi skal altid bruge opsigelse/ophør af uddannelse, totaloversigt fra din bank, de sidste 3 måneders posteringsoversigter og dokumentation på formue i hus og bil. Hvis du har pensionsopsparing skal vi også bruge denne. Har du en børneopsparing som du først kan hæve senere, skal vi have dokumentation herom fra din bank.
Hvis du er gift skal du indsende samme dokumentation på din ægtefælle, og din ægtefælle skal ligeledes underskrive din ansøgning digitalt på borger.dk
Har du digitale udfordringer, som umuliggør en digital ansøgning om selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse, kan du søge om hjælpen ved at aflevere ansøgning i fysisk brev i Rådhusets postkasse. Husk at vedlægge de nødvendige oplysninger.
Vigtigt
Når du har søgt om hjælp til forsørgelse, vil du blive ringet op af en medarbejder fra Jobcenteret.
Hvis det ikke er lykkedes medarbejderen fra Jobcenteret at få fat i dig inden 6 dage efter din ansøgning, vil din sag blive lukket igen.
Er du ikke berettiget til kontanthjælp, kan du være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse