Hvis dit barn har særlige behov til skolegangen, imødekommes dette ved en række foranstaltninger på egen skole, eksempelvis via undervisningsdifferentiering, holddeling, supplerende undervisning eller specialundervisning.
Foranstaltninger til eller omkring et barn sker altid i et samarbejde mellem forældre, skole og ved inddragelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Når det vurderes fagligt og socialt hensigtsmæssigt at indstille et barn til et specialtilbud, sker det derfor ligeledes i dialog med forældre, og med indstillingen følger som minimum en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Herudover kan der foreligge en række andre bilag i form af udtalelser fra lærere og pædagoger, undersøgelser vedrørende det specifikke specialpædagogiske behov mm.
I Halsnæs Kommune er der følgende specialiserede skoletilbud:
- Basen på Magleblik Skole
- Basen på Melby Skole
- Basen på Frederiksværk Skole
- Basen på Hundested Skole
- NÆS-klasser på Melby Skole
- Lillebjerg Skole
- Inklusionsklasser på Magleblik Skole
Du kan her på siden læse mere omkring de forskellige tilbud.
Målgruppebeskrivelser kan rekvireres ved henvendelse til Børn, Unge og Læring.