Lillebjerg Skole er et tilbud for børn og unge i Halsnæs Kommune, som af forskellige grunde ikke kan trives i en almen klasse i folkeskolen. Som udgangspunkt er det normalt begavede børn, der er i dårlig trivsel og social udvikling i skolen og/eller i hjemmet.
Lillebjerg Skole tilbyder disse børn og deres familier et intensivt forløb, der har som mål at hæve elevens selvværd og sociale og faglige kompetencer, så en tilbagevenden til folkeskolen eller andet relevant tilbud muliggøres.
Tilbuddet er normeret til 50 elever i alderen 6 til 17 år samt 15 elever med behandlingsbehov.
Book en rundvisning
Hvis dit barn er visiteret til Lillebjerg Skole, er du meget velkommen til at ringe og booke en rundvisning på skolen.
Lillebjerg Skole har åbent mandag til fredag kl. 6 til 16.