.jpg&Width=768&Crop=5)
Ølsted Skole - en skole, hvor der er trygt at være og en skole, hvor det er godt at lære
Fokus på faglig progression
På Ølsted Skole arbejder vi med tidlig indsats og faglige løft på baggrund af datainformerede læringskonferencer, der bygger på kommunale, nationale og lokale testresultater.
Fælleskab med plads til alle
At være elev på en skole er at lære at indgå i et forpligtende fællesskab med både muligheder og krav. Forventninger, ansvar, roller og feedback er vigtige erfaringer, når vi skal begå os i et fællesskab. Når man trives og har det godt, er vejen banet for at opleve, lære og forstå. Børn med særlige behov er en naturlig del af årgangenes fællesskab, blandt andet med støtte fra vores ressourcecenter.
Book en rundvisning
Hvis du er interesseret i at opleve, hvad Ølsted Skole kan tilbyde dig og dine børn, er du meget velkommen til at ringe og booke en rundvisning på skolen.