Målgruppen for Cool Kids er børn og unge, der lider af angst i en så alvorlig grad, at det griber forstyrrende ind i dets liv og udvikling. Angste børn og unge kan ofte:
- Stille mange unødige spørgsmål og kræve konstant beroligelse.
- Være meget bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt.
- Foretrække at være sammen med personer de kender godt og er trygge ved og holde sig tæt til forældrene, når de færdes udenfor hjemmet.
- Klage jævnligt over hoved- eller mavepine.
- Undgå uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på undskyldninger eller blive syge.
- Have svært ved at sove og tage lang tid om at falde i søvn.
- Cool Kids er et gruppebehandlingsforløb for børn eller unge og deres forældre, hvor man bidrager til at skabe positive forandringer og vilkår for børnenes udvikling, læring og trivsel.
- Forløbet i Cool Kids strækker sig over ti sessioner á to timers varighed, hvor både barnet og forældre deltager. Man mødes om morgenen fra 8-10, på nær session 8, som afholdes om eftermiddagen, hvor der laves eksponeringsøvelser. En session består af en fælles samling og introduktion af dagens tema og tilbageblik på den forgangne uge. Herefter deles børn og forældre i hver deres gruppe i, hvor dagens opgaver vil blive gennemgået. Hele gruppen samles igen til en gennemgang af dagens tema og hjemmeopgaverne til næste gang.
Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi og varetages af uddannede psykologer fra PPR.