
Du kender måske følelsen af at se et arrangement, men kalenderen er fuld på det tidspunkt, hvor arrangementet bliver afholdt. Det kunne være et borgermøde om byudvikling i Hundested, tryghed, klima eller noget helt fjerde.
For at imødekomme dette - og forhåbentlig få flere borgere til at engagere sig i igangværende projekter - bruger Halsnæs Kommune en platform til digital borgerinddragelse: Borgerinddragelse Halsnæs.
Registrér dig på platformen med din mailadresse. Så kan du logge ind og give dine input til igangværende projekter. Du kan gøre det, når det passer dig allerbedst.
Platformen er åben, når du har luft i kalenderen
Borgerinddragelse er et vigtigt element i Halsnæs Kommune.
Vi vil meget gerne tage borgernes holdninger og idéer med, når vi sætter gang i nye, spændende projekter.
I mange år har vi afholdt borgermøder, hvor man fysisk møder op og giver sin mening til kende. Det kommer vi fortsat til at gøre. Men det bliver suppleret med Borgerinddragelse Halsnæs.
På Borgerinddragelse Halsnæs kan du digitalt komme med dit bidrag hjemmefra. Du kan gøre det, når du har tid, og det lige passer ind i en travl hverdag.
Vi håber meget, at du vil registrere dig på vores platform og være med til udbrede den digitale borgerinddragelse i Halsnæs.