Baggrund for Horisonten

Der har gennem mange år været ønske om at udvikle et sted i Hundested, der kan udvide præsentationen og fortællingen om Knud Rasmussens liv - både historisk og som ramme for mere nutidige fortællinger.

Byrådet godkendte den 16. september 2021, at der skulle laves en potentialeanalyse for udvikling af en attraktion på Nordmolen i Hundested. Udgangspunktet skulle være Knud Rasmussens tilknytning til Hundested.

Analysen indeholder en vurdering og anbefaling af temaerne:

  • Emneanalyse
  • Museumslandskabet
  • Turismeanalyse
  • Stedanalyse og
  • Forretningsanalyse.

Analysen konkluderer overordnet, at der er grundlag for at etablere en attraktion, der vil være en signaturoplevelse og et arkitektonisk vartegn for Hundested, en katalysator for Hundesteds havneliv og fællesskaber samt et vækstbidrag til turismen.

Du kan læse potentialeanalysen på dette link under punkt 94.

Du kan se byrådets behandling af analysen på byrådsmødet 22. juni 2022 på dette link. 

Analysen er udarbejdet af analysefirmaet Group NAO. Dens anbefalinger danner baggrund for Halsnæs Kommunes videre arbejde under overskriften Horisonten.