Halsnæs Kommune udvider affaldssorteringen, så alle i helårsboliger og sommerhuse fra medio 2022 sorterer i 10 fraktioner - og efterfølgende også alle brugere af kommunale institutioner og bygninger.
Alle spørgsmål vedrørende affaldsbeholdere, tømninger, plads- og adgangskrav mv., får du svar på hos kommunens driftsselskab Halsnæs Forsyning A/S.
Du kan læse FAQ/ofte stillede spørgsmål om den ny affaldsordning i Halsnæs Kommune på Halsnæs Forsynings hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål om Halsnæs Kommunes affaldsplan, om bygningsaffald, henkastet byggeaffald, eller om overordnede affaldsforhold, skal du kontakte Halsnæs Kommune, Natur og Miljø, via mail@halsnaes.dk
Hvis du vil anmelde almindeligt henkastet affald, er du meget velkommen til at bruge app'en Tip Halsnæs/SmartTip på din smartphone.