Landskabskarakteranalysen bruges af kommunen som input til eventuel placering af solcelleanlæg i statens udmeldte energiparker, ved henholdsvis St. og Lille Havelse samt ved Torup.
Analyse af landskabet
En vigtig forudsætning for at bevare og udvikle de landskabelige værdier er, at det åbne land friholdes for andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg.
Til at beskrive landskaberne bruges udtrykket ”Landskabskarakteren”. Landskabskarakteren bliver skabt i samspillet mellem naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold.
For at forstå landskabet må man kortlægge de processer og funktioner, som har skabt det. Kortlægningen anvendes til at finde frem til det særlige eller det bærende i det enkelte landskab – dets karakter.
Landskabskaraktermetoden giver overblik og viser, hvilke områder vi skal passe særligt på, og hvilke landskabstræk vi kan bygge videre på. Metoden afdækker landskabernes karakteristika og særlige oplevelsesmuligheder, samt landskabets tilstand og sårbarhed over for ændringer. Dette anvendes til at sikre de landskabelige bevaringsværdier, herunder større sammenhængende områder på tværs af kommunegrænser samt leverer oplæg til, hvordan værdifulde landskaber kan beskyttes.
Landskabskaraktermetodens trin
Trin 1. Kortlægning
Trin 2: Vurdering
Trin 3: Strategi
Trin 4: Implementering
Landskabskaraktermetoden i kommuneplanlægningen
Landskabskarakteranalyse (landskabskaraktermetode) bruges i kommuneplanlægningen og den efterfølgende forvaltning af de landskabelige interesser. I kommuneplanlægningen kan metodens resultater lægges til grund for planlægning af landskabet og fungere som input til øvrige temaer, bl.a. tekniske anlæg så som solcelleanlæg, samt skovrejsning, nye veje og friluftsplanlægning.
Metoden kan være med til at sikre, at hensynet til de landskabelige interesser indgår som en del af grundlaget for sagsbehandlingen i det åbne land, f.eks. i forbindelse med byudvikling, lokalplaner, landzonetilladelser, forvaltningsplaner, miljøvurderinger m.m.
Landskabskarakteranalysen i sig selv giver ikke direkte afklaring af konkrete forhold eller projekter, f.eks. om solcelleanlæg, men kommer med de landskabsmæssige input, som så indgår sammen med andre input i en samlet vurdering af et projekt.