
Halsnæs Kommune vedtog i 2014 en klimatilpasningsplan, der udpeger de steder i kommunen, hvor der er størst risiko for oversvømmelse.
Den nuværende klimatilpasningsplan fokuserer på opgaver i 2014-2017 og på opgaver 2018-2025.
Kommunen arbejder i øjeblikket på at opdatere denne klimatilpasningsplan. Kommunen har fået udarbejdet højvandskort for hver 10 cm for scenarierne med højvande på +1,5 m til +2,7 m. Scenarierne bygger på Danmarks Højdemodel fra 2014 koblet med en model, hvor Frederiksværk Højvandssluse indgår.
Halsnæs Kommune vil i samarbejde med Halsnæs Forsyning A/S søge at minimere risiko for oversvømmelse af bolig og erhvervsområder.
Sammen med kortet er link til en folder med gode råd om før, under og efter en oversvømmelse i en privat bolig samt link til, hvis man vil kystbeskytte sin ejendom eller bygge nyt eller bygge om. Det giver mulighed for i god tid, at tænke på forebyggende tiltag mod oversvømmelse fra havet. Det være kystbeskyttelse, sokkelkote eller hævning af kant rundt om f.eks. kælderskakt.