SLing praktik i Halsnæs Kommune
– Praktikannonce 2023-2024
Halsnæs Kommune ligger omgivet af fjord, hav og sø. Her findes næsten alle naturtyper; lange stræk med overdrev på kystskrænterne, strandenge hvor fjorden har hævet sig samt moser og enge langs Arresø. Vi har desuden en mængde offentlige og private vandløb, hvoraf en stor del leder til pumpekanaler.
Som SLing praktikant i Halsnæs Kommune vil du indgå i Natur- og Miljøafdelingens naturgruppe samt Natur og Vej, der løser kommunens driftsopgaver. Opgaverne spænder bredt fra myndighedsopgaver i forhold til bl.a. naturbeskyttelses- og vandløbsloven til kommunens drift og udviklingsopgaver i forhold til grønne områder, klimatilpasning, naturpleje, offentlige vandløb samt formidling af natur- og landskabsoplevelser. Det betyder, at du i høj grad kan være med til at sammensætte dit praktikforløb alt afhængig af dine interesser og kompetencer.
Du vil primært indgå som en del af naturgruppen, dvs. deltage i diverse møder både inde og ude, tilsynsopgaver, tværkommunalt samarbejde og erfagrupper. Du vil derudover få lejlighed til at stifte bekendtskab med miljøgruppens arbejdsområder samt introduceres til områdets øvrige afdelinger.
Vi forventer, at du er nysgerrig, bringer din viden i spil, og ikke er bange for at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og være handlingsorienteret. Vi ser gerne, at du viser initiativ og selv søsætter nye idéer, som du selvfølgelig følger helt til dørs. Vi står til gengæld klar med hjælp og sparring – og godt humør. Vi holder til på rådhuset i Frederiksværk, men vores arbejdsopgaver er fordelt over hele kommunen, så det er en fordel at have kørekort.
Eksempler på opgaver du kan deltage i:
- Administration af naturbeskyttelsesloven, herunder tilsyn og inddatering i DAI
- Administration af vandløbsloven
- Vandløbs tilsyn og opmålinger inkl. bearbejdning i VASP
- Reguleringsprojekter og regulativrevision
- Naturformidling herunder offentlige arrangementer, udarbejde skilte og foldere
- Udarbejde plejeplaner og lave naturplejeprojekter
- Tilsyn med driftsopgaver
- Hjælpe med diverse ansøgninger til andre myndigheder i forbindelse med projekter
- …hvad brænder du for?
Send os din ansøgning på adressen: mail@halsnaes.dk att. Natur og Miljø, senest 20. februar 2023.
Vil du vide mere kan du kontakte:
Mette Thornholm, natursagsbehandler, praktikvært, metho@halsnaes.dk 23 29 55 00 eller
Lis Vedel, afdelingsleder, lisve@halsnaes.dk 21 24 60 74. Du kan også møde os til praktikværtaften.
Vil du læse om Katrines praktikforløb i Halsnæs Kommune, kan du hente historien her.
Vil du læse om Adeles praktikforløb i Halsnæs Kommune, kan du hente historien her.
Vil du læse om Ronjas praktikforløb i Halsnæs Kommune, kan du hente historien her.