Vaccinationsindsatsen i Danmark er i gang, og det gælder også i Halsnæs.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece, som indeholder en masse god og nyttig information om vaccination mod COVID-19. Du kan læse pjecen her.
Her på siden vil Halsnæs Kommune fremover orientere om nyt omkring vaccinationsindsatsen og dele relevante nyheder herom i takt med, at flere og flere får tilbudt vaccinen.
Sundhedsstyrelsen har inddelt den danske befolkning i en prioriteret rækkefølge i forhold til at få tilbudt vaccinen mod COVID-19. Danskerne er i alt blevet inddelt i 12 grupper, som du kan se nedenfor.
Prioriteret rækkefølge for vaccination mod COVID-19
- Borgere i plejebolig mv.
- Borgere over 65 år som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje.
- Borgere over 85 år.
- Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren.
- Udvalgte patienter med særligt øget risiko.
- Udvalgte pårørende til patienter med særligt øget risiko.
- Borgere i alderen 80-85 år.
- Borgere i alderen 75-79 år.
- Borgere i alderen 65-75 år.
- Borgere under 65 år med tilstande som giver øget risiko.
- Personale som varetager samfundskritiske funktioner.
- Øvrig befolkning over 16 (18) år.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
På sundhedsstyrelsen hjemmeside kan du se en detaljeret vaccinationskalender over, hvornår man regner med at kunne vaccinere hver enkelt gruppe. Klik her for at gå til siden med vaccinationskalenderen.
Derudover har Sundhedsstyrelsen lavet en oversigt over, hvordan et vaccinationsforløb fungerer - lige fra du bliver tilbud vaccinen, til du er færdigvaccineret. Du kan se oversigten over vaccinationsforløbet her.