
Halsnæs Kommune samarbejder med Frederikssund Kommune om rehabiliteringstilbud til borgere med kræft.
Tilbuddet er gratis og til dig, der
- Bor i Halsnæs Kommune - eller Frederikssund Kommune
- Er i gang med eller for nylig har afsluttet et behandlingsforløb
- Har senfølger efter et kræftforløb
- Er over 18 år
- Har brug for støtte til at forholde dig til dit sygdoms- og behandlingsforløb
- Har lyst til at møde andre med kræft og indgå på et hold med op til 20 deltagere
- Er motiveret for at deltage aktivt i undervisning og evt. i fysisk aktivitet og træning
Tag hånd om dit liv
Gennem rehabiliteringstilbuddet kan du styrke eller genvinde kontrol og handlekraft. Det er sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætist og rådgivere fra de to kommuner og Kræftens Bekæmpelse, der står for undervisning og træning.
En kursusdeltager udtaler: "Der bliver skabt trygge rammer og givet mulighed for at skabe nye relationer samtidigt med, at man får relevant info og ny viden".
Kursets indhold
Du får:
- Værktøjer til at forbedre din hverdag gennem god kost, søvn, bevægelse og tænkning
- Viden om, hvordan du kan fastholde dit arbejdsliv eller om nødvendigt søge pension
- En fysisk og mentalt styrket krop
- Psykosocial støtte
- Mulighed for erfaringsudveksling med ligestillede
- Undervisning og vejledning i forhold til bivirkninger og senfølger
Hvad, hvor og hvornår
Tilbuddet består af:
- En indledende og en afsluttende samtale, hvor du er velkommen til at tage en pårørende med
- En kursusdel.
- Din nærmeste pårørende må meget gerne deltage på den sidste kursusdag
- En træningsdel for dig, som har behov for træning
Kurset foregår i Frederiksværk og løber over fire dage. Kursusdelen er fælles for borgere i hhv. Halsnæs og Frederikssund kommuner. Den fysiske træning foregår i hver af de to kommuner.
Der afholdes to kurser om året i henholdsvis februar-marts og september-oktober.
Tilmelding
Tal med din læge om tilbuddet og bliv henvist. Du kan få mere information og tilmelde dig hos Karna Vinther, på telefon 29161667.
Få mere information på sundhed.dk
Kontakt
Rehabiliteringskoordinator
Karna Vinther
Tlf.: 29161667
kamv@halsnaes.dk
Hvis du har en erhvervet hjerneskade, har du mulighed for at få et rehabiliteringstilbud
Hvem kan få tilbuddet
Du over 15 år og du har en nyerhvervet hjerneskade, som følge af:
- Blodprop i hjernen
- Hjerneblødning
- Hjernetraume efter ulykke/vold
- Følger efter infektion i hjernen
- Følger efter iltmangel
- Følger efter tumor i hjernen
- Har brug for støtte i dit sygdoms- og behandlingsforløb
- Har behov for information om relevante rehabiliteringstilbud i kommunen
- Har brug for hjælp til at skabe sammenhæng i indsatserne fra hospital, egen læge og kommune
Kontakt
Hjerneskadekoordinator
Lena Juel Pedersen
Tlf.: 30691357
lejp@halsnaes.dk
Hvis du har KOL, så tilbyder Halsnæs Kommune et individuelt rehabiliteringsforløb til dig.
Har du brug for mere viden om din sygdom, og hvordan du håndterer den i hverdagen, er der mulighed for at deltage gratis i et rehabiliteringsforløb.
Har du af lægen fået stillet diagnosen KOL, kan Halsnæs Kommune tilbyde dig at deltage i et individuelt rehabiliteringsforløb.
Du skal henvises af din praktiserende læge eller en læge på hospitalet.
Forløbet indledes med en indledende samtale med en forløbskoordinator, hvor dine behov for undervisning og træning afdækkes. Rehabiliteringsforløbet er opdelt i et trænings- og et undervisningsforløb.
Undervisningen strækker sig over ca. 5 uger og træningsforløbet ca. 10 uger.
Patientuddannelsen er inddelt i sygdomsspecifik og generel undervisning. Den sygdomsspecifikke undervisning foregår sammen med andre borgere, som har KOL.
Den generelle undervisning foregår sammen med borgere, som har KOL, type 2 Diabetes og Hjertekar-sygdom
Ved at deltage i forløbet får du mulighed for at:
- Opnå viden om din sygdom og behandling
- Opnå viden om, hvad du selv kan gøre for at leve bedst muligt med KOL
- Opnå bedre kondition og højere fysisk styrke gennem træning to gange om ugen
- Blive bedre til at håndtere åndenød, hoste og andre symptomer
- Møde andre mennesker med KOL
Du vil få undervisning og vejledning af et team af kompetente fagpersoner: læge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og diætist. Forløbet giver dig mulighed for at opnå/bevare et godt hverdagsliv, hvor du styrer sygdommen med øget aktivitet og livsglæde til følge.
Du finder flere informationer i pjecen Lær at mestre livet med en kronisk sygdom.
Yderligere informationer på Sundhed.dk
Kontakt
Rehabiliteringskoordinator
Karna Vinther
Tlf.: 29161667
kamv@halsnaes.dk
KOL-Cafeerne er for dig med KOL, dine pårørende og andre med interesse i KOL
Formålet med KOL-caféen er at give dig:
- Mulighed for socialt samvær med andre, som har KOL
- Mere viden om KOL
- Viden om dine muligheder i din kommune, hos din læge og på hospitalet
- Fokus på det væsentlige ved fysisk aktivitet
Der afholdes tre møder årligt, som går på skift på Nordsjællands Hospital, Frederikssund, i Frederikssund Kommune og i Halsnæs Kommune. Møderne afholdes fra kl. 15.30 til 17.30 og der serveres kaffe og kage.
Det er gratis at deltage.
Næste KOL-cafe i 2020 afholdes den 19. oktober. Caféen er pga. Corona-epidemien ændret til foredrag via internettet. Det er enkelt. Så kom og vær med via din computer, tablet eller telefon.
Emne: Mad og muskler ved diætist med fokus på kost til mennesker med KOL
Sted: Internettet – du modtager et link, når du tilmelder dig.
Tid: Kl.16.00 - 17.30.
Vi skal høre en diætist fortælle om, hvilken mad der er god for mennesker med KOL. Der vil bl.a. være svar på, hvilke fødevarer der er gode at spise, når musklerne skal opbygges og der dyrkes motion.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Henriette Eigaard Bække på heneb@halsnaes.dk. Når du har gjort det, modtager du et link, som du skal trykke på, den dag foredraget er på internettet. Du modtager mere information om "hvordan" i mailen.
Kontakt
Rehabiliteringskoordinator
Karna Vinther
Tlf.: 29161667
kamv@halsnaes.dk
Ny kampagne fra Sundhedsstyrelsen sætter fokus på KOL - Kampagnen henvender sig især til de 40 - 60-årige rygere, både mænd og kvinder.
Lider du af åndenød, har du en pibende vejrtrækning eller hoster du slim op - og har det varet i mere end 2 måneder? Så kan du godt være en af de 320.000 danskere som lider af KOL, hvor op imod halvdelen ikke ved det. Heldigvis er det nemt og hurtigt at få klarhed, og det tager kun 10 minutter. Tag kontakt til din læge og tag det første skridt imod en bedre hverdag!
KOL er en lungesygdom som kommer snigende og udvikler sig langsomt. I begyndelsen mærker du måske at du bliver nemmere forpustet og mange forveksler desværre KOL med dårlig kondition.
Kunne du eller en du kender, måske have KOL og ønsker du at vide mere? Så kan du finde mere information hos Lungeforeningen, Pust Liv.
Hvis du har type 2-diabetes, så tilbyder Halsnæs Kommune et sammenhængende rehabiliteringsforløb til dig.
Har du brug for mere viden om din sygdom, og hvordan du håndterer den i hverdagen, er der mulighed for at deltage gratis i et rehabiliteringsforløb.
Har du af lægen fået stillet diagnosen type 2-diabetes, kan Halsnæs Kommune tilbyde dig at deltage i et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb.
Du skal henvises af din praktiserende læge eller en læge på hospitalet.
Forløbet indledes med en indledende samtale med en forløbskoordinator, hvor dine behov for undervisning og træning afdækkes. Rehabiliteringsforløbet er opdelt i et trænings- og et undervisningsforløb. Undervisningen strækker sig over ca. 5 uger og træningsforløbet ca. 4 uger. Patientuddannelsen er inddelt i sygdomsspecifik og generel undervisning. Den sygdomsspecifikke undervisning foregår sammen med andre borgere, som har type 2 diabetes og den generelle foregår sammen for borgere, som har type 2-diabetes, KOL og Hjertekar-sygdom.
Tilmelding
Du skal henvises af din praktiserende læge eller en læge på hospitalet.
Kursets indhold
Der undervises bredt i, hvad diabetes er, og hvordan du bevarer et godt liv med sygdommen.
Indholdet består blandt andet af:
- Hvad er diabetes?
- Hvad kan jeg spise, når jeg har diabetes?
- Hvilken betydning har motion for min diabetes?
- Fester, alkohol og rygning
- Hverdagslivet med diabetes
- Fodpleje og senkomplikationer
Kursets forløb
Kursusformen er en kombination af individuelle samtaler og holdundervisning. Der vil være ca. 10 deltagere på holdet Underviserteamet består af en sygeplejerske, en diætist, en fysioterapeut, en fodterapeut og en praktiserende læge, som alle har alle stor viden om diabetes. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål, udveksle erfaringer og danne netværk.
Mere information
Du finder flere informationer i pjecen, Lær at mestre livet med en kronisk sygdom.
Der findes også information vedr. ernæring hos Diabetesforeningen.
Yderligere informationer på sundhed.dk
Kontakt
Hjemmesygeplejen
Tlf.: 47771111
mandag til fredag kl. 8-10 samt kl. 13-15
sundhed@halsnaes.dk
”Lev livet med diabetes” - et digitalt tilbud til dig, som har behov for at ændre vaner i dit liv
Det kan være svært at ændre livsstil, men hvis du er klar til at ændre på dine vaner, så har vi et fleksibelt tilbud til dig.
Den digitale patientuddannelse "Lev livet med diabetes" gør dig uafhængig af tid, sted og transport. Du kan hente inspiration og vejledning, når det passer dig.
Indhold
Den digitale patientuddannelse består af en start- og slutsamtale, e-læring og webinar
E-læring er et online digitalt program, hvor du døgnet rundt kan vælge de emner, der interesserer dig og arbejde med øvelser, der kan støtte dig i at nå den ønskede forandring.
Emnerne er:
- At passe på min krop (bevægelse, mad, blodsukker, følgesygdomme)
- At styrke min psyke (psyken og diabetes, trivsel)
- At søge støtte (familie og netværk, arbejde, andre med diabetes 2, sundhedsprofessionelle)
Webinar er et online program, hvor du deltager i et undervisningsforløb sammen med andre kursister. Det er en sundhedsprofessionel, som står for undervisningen. Der er således mulighed for, at I kan inspirere hinanden undervejs i undervisningen.
Forud for webinaret kan du indsende spørgsmål, som tages op i undervisningen. Sådan sikrer du, at underviseren kommer omkring det, der er relevant for lige netop dig.
Læs mere i folderen: Type 2-diabetes og hjertekar sygdom, Digital patientuddannelse
Krav til IT-udstyr
Du skal have enten en computer, en tablet eller en smartphone, som har internetadgang.
Henvisning
Tilbuddet kræver ikke lægehenvisning. Du kan selv henvende dig.
Mere information
Den digitale patientuddannelse for type 2-diabetes af en af de efterhånden mange digitale uddannelser, som udbydes i det "Digitale Sundhedscenter". Center for Sundhedsfremme står bag det Digitale Sundhedscenter. Den Digitale Patientuddannelse for borgere med type 2-diabetes er udviklet af Region Syddanmark i partnerskab med Varde, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Kerteminde og Svendborg kommuner, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Kontakt
Klinisk diætist
Dorte Sonnenborg
Tlf.: 51150654
dorts@halsnaes.dk
Hvis du har en hjertesygdom, så tilbyder Halsnæs Kommune et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb.
Har du brug for mere viden om din sygdom, og hvordan du håndterer den i hverdagen, er der mulighed for at deltage gratis i et rehabiliteringsforløb.
Har du af lægen fået konstateret hjertesygdom, kan Halsnæs Kommune tilbyde dig at deltage i et rehabiliteringsforløb. De hjertesygdomme, som der kan være tale om, er f.eks. hvis du har haft en blodprop i hjertet også kaldet akut myocardie infarkt (AMI), hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom (manglende ilt til hjertemusklen).
Henvisning
Du skal henvises af din praktiserende læge eller en læge på hospitalet.
Tilbuddets indhold
Undervisningen strækker sig over ca. 5 uger.
Forløbet indledes med en samtale med en forløbskoordinator, hvor dine behov for undervisning og træning afdækkes.
Rehabiliteringsforløbet er opdelt i et trænings- og et undervisningsforløb.
Patientuddannelsen er inddelt i sygdomsspecifik og generel undervisning.
Den sygdomsspecifikke undervisning foregår sammen med andre borgere, som har hjertesygdom og den generelle undervisning foregår sammen for borgere, som har KOL, type 2 Diabetes og Hjertekar-sygdom.
Træningsforløbet foregår på hold med løbende optag og du træner sammen med borgere med forskellige diagnoser, indtil du har opnået de mål, som du har sat sammen med fysioterapeuten.
Ved at deltage i forløbet får du mulighed for at:
- Opnå viden om din sygdom og behandling
- Opnå viden om, hvad du selv kan gøre for at leve bedst muligt med hjertesygdom
- Opnå bedre kondition og højere fysisk styrke gennem træning to gange om ugen
- Blive bedre til at håndtere åndenød og andre symptomer
- Møde andre mennesker med hjertesygdom og andre kroniske sygdomme
Du vil få undervisning og vejledning af et team af kompetente fagpersoner: f.eks. læge, fysioterapeut, sygeplejerske og diætist. Forløbet giver dig mulighed for at opnå/bevare et godt hverdagsliv, hvor du styrer sygdommen med øget aktivitet og livsglæde til følge.
Du finder flere informationer i pjecen: Lær at mestre livet med en kronisk sygdom
Kontakt
Hjemmesygeplejen
Tlf.: 47771111
mandag til fredag kl. 8-10 samt kl. 13-15
sundhed@halsnaes.dk
”Lev livet med hjertesygdom” - et digitalt tilbud til dig, som har behov for at ændre vaner i dit liv
Det kan være svært at ændre livsstil, men hvis du er klar til at ændre på dine vaner, så har vi et fleksibelt tilbud til dig.
Den digitale patientuddannelse "Lev livet med hjertesygdom" gør dig uafhængig af tid, sted og transport. Du kan hente inspiration og vejledning, når det passer dig.
Indhold
Den digitale patientuddannelse består af en start- og slutsamtale, e-læring og webinar
E-læring er et online digitalt program, hvor du døgnet rundt kan vælge de emner, der interesserer dig og arbejde med øvelser, der kan støtte dig i at nå den ønskede forandring.
Emnerne er:
- At passe på min krop (bevægelse, mad, blodsukker, følgesygdomme)
- At styrke min psyke (psyken og diabetes, trivsel)
- At søge støtte (familie og netværk, arbejde, andre med diabetes 2, sundhedsprofessionelle)
Webinar er et online program, hvor du deltager i et undervisningsforløb sammen med andre kursister. Det er en sundhedsprofessionel, som står for undervisningen. Der er således mulighed for, at I kan inspirere hinanden undervejs i undervisningen.
Forud for webinaret kan du indsende spørgsmål, som tages op i undervisningen. Sådan sikrer du, at underviseren kommer omkring det, der er relevant for lige netop dig.
Læs mere i folderen: hjertesygdom, Digital patientuddannelse
Krav til IT-udstyr
Du skal have enten en computer, en tablet eller en smartphone, som har internetadgang.
Henvisning
Tilbuddet kræver ikke lægehenvisning. Du kan selv henvende dig.
Mere information
Den digitale patientuddannelse for hjertesygdom af en af de efterhånden mange digitale uddannelser, som udbydes i det "Digitale Sundhedscenter". Center for Sundhedsfremme står bag det Digitale Sundhedscenter. Den Digitale Patientuddannelse for borgere med hjertesygdom er udviklet af Region Syddanmark i partnerskab med Varde, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Kerteminde og Svendborg kommuner, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Kontakt
Klinisk diætist
Dorte Sonnenborg
Tlf.: 51150654
dorts@halsnaes.dk
Har du eller din pårørende hukommelsesbesvær? Måske er der mistanke om demens?
Har du eller din pårørende fået en demensdiagnose?
Så har Halsnæs Kommune tilbud til jer som familie:
- Rådgivning og hjælp til undersøgelse for demens
- Støtte til borgere med demens og deres pårørende
- Orientering om kommunens tilbud
- Vejledning om fuldmagter og værgemål
- Oplysning og undervisning om demens
- Koordinering og kontakt til andre fagpersoner i forbindelse med sygdomsforløb.
Demens er betegnelsen for en række symptomer, som kan skyldes forskellige sygdomme i hjernen. En demenssygdom medfører svækkelse og tilbagegang af mentale funktioner. Man kan leve med sygdommen i mange år. Man kan lindre med medicinsk behandling og korrekt pleje, samt omsorg og hjælp fra personer, der har forstand på demens.
Personen med demens og de pårørende bliver ofte urolige og usikre over forandringerne.
Det er derfor vigtigt at kontakte den praktiserende læge eller kommunens demenskonsulent.
Kontakt
Demenskonsulent
Stacey Stuart
Tlf.: 29412385
stats@halsnaes.dk
Vil du spille med på FC Prostata Nordsjælland?
FC Prostata er et fodboldhold for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Holdet er for alle, så du kan være med uanset om du har en fortid som semi-prof på grønsværen eller aldrig har snøret et par fodboldstøvler før.
FC Prostata Nordsjælland starter op i september 2019 som et samarbejde mellem Ålholm IF, de fem nordsjællandske kommuner Helsingør, Halsnæs, Gribskov, Fredensborg og Hillerød, Komiteen for Sundhedsoplysning og DBU.
Kom og hør mere til informationsmødet i værtsklubben Ålholm IF. Du behøver ikke tilmelde dig, du kan bare møde op.
Tirsdag den 20. august 2019 kl. 18.00-19.00
Teglværksvej 19, 3400 Hillerød.
Desværre rammes rigtig mange mænd af prostatakræft. Det kan være svært at finde en god måde at komme i gang med motion (igen) efter et sygdomsforløb, og det kan være en udfordring at finde noget, man har lyst til at blive ved at møde op til i det lange løb. Her er fodbold en rigtig god motionsform der styrker både kroppen og humøret. Det har et stort forskningsprojekt allerede slået fast, og derfor er det oplagt at lave et fodboldhold, hvor mænd med prostatakræft både kan spille fodbold og støtte hinanden.
Træningen indeholder både opvarmning, styrketræning, øvelser og spil. Træneren er udannet i at tage hensyn og give passende udfordringer.
Hvor: Ålholm IF, Teglværksvej 19, 3400 Hillerød
Hvornår: Hver tirsdag kl. 18-19
Holdet starter den 20. august kl. 18, hvor du kan høre mere til opstartsmøde
Pris: ca. 300 kr. pr. halvår (der er mulighed for prøveperiode).
Kontakt
Idræts- og fritidskonsulent
Jesper Therkildsen
jesth@halsnaes.dk
Gratis træningstilbud til dig, som har eller har haft længerevarende eller svær sygdom
Træningen
Tilpasses dig og de gener du har i forbindelse med kronisk sygdom
Ledes af en fysioterapeut eller afspændingspædagog
Starter tirsdag d. 19. marts 2019 og herefter fast hver tirsdag i 11 uger
Opdeles på tre hold á 12-15 deltagere
Finder sted:
Frivilligcenter Halsnæs, Skjoldborg, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk
Storebjerghallen, Nørregade 85, 3390 Hundested
Kom til informationsmøde
Tirsdag d. 5. marts 2019 kl. 13-15: Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk
eller
Onsdag d. 6. marts 2019 kl. 13–15: Storebjerghallen, Nørregade 85, 3390 Hundested
Træning af kroppen vil gøre det lettere for dig at leve med eller komme dig efter længerevarende sygdom - fx gigt, hjertekar-sygdom, kræft, lungeproblemer, psykiske problemer, diabetes, demens eller andet. Du vil møde andre mennesker i samme situation som dig, og frivillige byder jer velkommen på stedet.
Træningen tilbydes i et samarbejde mellem patientforeningsnetværket i Halsnæs og Halsnæs Kommune.
Kontakt
Anne-Marie Tofte
Tlf.: 23491706
Annegrete Munksgaard
Tlf.: 40780489