Er du motiveret for at stoppe med at ryge? Du øger dine chancer for succes med rygestop ved at deltage i et rygestopkursus. Der afholdes gratis rygestopkurser i Halsnæs Kommune.
Formålet med kurset er at støtte dig i at blive røgfri – ikke at du trapper ned.
Selvom du kan komme i tvivl om du er klar til at kvitte tobakken, kan det være en god ide at melde dig til et rygestopkursus. Du skal ikke være røgfri, når du starter, det arbejder vi hen imod.
Motivationen kan veksle, men den styrkes ved, at du er sammen med andre, som er i samme situation som dig selv.
Et gruppekursus består af seks møder med 10-12 deltagere.
- De første fem møder forløber over 6 uger og varer ca. 2 timer
- Det sjette er et opfølgningsmøde, der afholdes efter 6 uger.
Kursusindhold
På kurset informeres om afhængighed, abstinenser, fordele for helbredet ved rygestop, nikotinerstatning og om hjælp ved eventuel øget vægt ved rygestop.
Kurset er tilrettelagt efter Kræftens Bekæmpelses velafprøvede rygestopkoncept og ledes af en specialuddannet rygestopkonsulent. Læs mere om kurset i folderen.
Tilmelding
Vil du vide mere eller ønsker du at tilmelde dig et rygestopkursus, så kontakt rygestopkonsulenterne på telefon 70281020 eller send en mail til halsnaes@rygestopkonsulenterne.dk.
Dine chancer for at blive røgfri er 3-5 gange større, hvis du får støtte og vejledning på et rygestopkursus.
Planlagte kurser i 2021
Andre muligheder
STOPlinien er en gratis telefonrådgivning til alle, der vil stoppe med at ryge.
Du kan ringe mandag fra kl. 11-20 eller tirsdag - fredag fra kl. 11-16 på telefon 80313131 og modtage gratis vejledning.
Til unge har Kræftens Bekæmpelse udviklet en gratis app. Den kan understøtte rygestop eller give et overblik over rygevanerne. Appen X-hale kan hentes gennem Kræftens Bekæmpelses hjemmeside xhale.dk
E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. Se mere på hjemmesiden www.ekvit.dk
Vidste du at:
Halsnæs Kommune tilbyder landets bedste rygestopkurser?Tal fra Rygestopbasens årsrapport aktiviteter afholdt i 2016 med opfølgning i 2017.Halsnæs Kommune opfylder fire ud af fem kvalitetsmål:
1) Mål 10 opnås, hvis 80 % af deltagerne har deltaget 75 % af kurset. I Halsnæs Kommune har 73 % af deltagerne deltaget 75 % eller derover.
2) 92 % af deltagerne på kurserne er røgfrie ved kursets afslutning
3) Deltagere, der har gennemført kurset, her følger rådgiveren op efter 6 måneder og opnår kontakt til 100 %
4) 88 % af deltagerne er røgfrie efter 6 måneder
5) 100 % det vil sige alle deltagere, der har gennemført kurset er tilfredse med kurset
Rygestopbasen er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud i Danmark.