Hvis du har brug for rådgivning og vejledning om støtte til voksne med handicap, sindslidelser eller særlige sociale problemer, kan du henvende dig hos Åben Rådgivning. Er du under 30 år skal du henvende dig i Ungeværket.
Åben Rådgivning kan blandt andet kan hjælpe med råd og vejledning om Servicelovens støttemuligheder. De kan også hjælpe med andre spørgsmål om mulighederne for voksne med handicap, sindslidelser og særlige problemer.
Pårørende, naboer, hospitalsafdelinger og andre kan også henvende sig til Åben Rådgivning.
Hvis du ønsker at søge om støtte, iværksætter rådgiverne en nærmere undersøgelse og vurdering af, hvorvidt dine behov kan løses efter den sociale lovgivning. For at vurdere dette udreder rådgiveren blandt andet dine ressourcer, problemer, ønsker og prioriteringer.
Afgørelser om støtte træffes af visitationsudvalget for Handicap og Voksenområdet.