Selvom man i Halsnæs kan føle sig langt væk fra hverdagens stress og jag og storbyens billarm, så er man alligevel tættere på København og bedre forbundet med resten af Danmark, end man måske umiddelbart skulle tro. Der er ca. 25 minutter i bil til Hillerød og ca. 45 minutter til København. Fra Hundested kan du tage færgen til Rørvig på 20 minutter, hvorfra du har 25 minutter til Sj. Odde med færgeforbindelse videre til Aarhus og Ebeltoft.
Infrastrukturen er god både rundt i Halsnæs og ud af området, og både tog- og busforbindelser fungerer også godt. Derudover er både infrastruktur og tog- og busforbindelser et prioriteret område i Halsnæs Kommune, som vi gennem en fokuseret indsats håber at kunne forbedre endnu mere i løbet af de kommende år.