Halsnæs Kommune har i 2023 en pulje til investeringer i idræts-, motions- og friluftsfaciliteter, hvor der kan søges om støtte til anlæg eller udstyr.
I 2023 er puljen på 700.000 kr. Alle idræts-, frilufts- og motionsaktører hjemmehørende i Halsnæs Kommune kan søge puljen, dog ikke kommercielle aktører. Der skal anvendes ansøgningsskema.
Ansøgninger sendes til mail@halsnaes.dk. I emnefeltet skrives: Ansøgning til pulje til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter 2023 v. Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv.
Fristen for ansøgninger er d. 2. marts 2023, kl. 12.00. Ansøgningsfristen er overskredet.
Du finder ansøgningsskemaet her.
Formålet med ”Pulje til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter” er at give ansøgere gode muligheder for opførelse af nye idræts-, motions- og friluftsanlæg eller ombygning/modernisering af eksisterende anlæg til gavn for borgerne i Halsnæs Kommune. Bemærk, at det også er muligt at søge til udstyr.
Eksempler på støttede projekter fra puljen i 2022
Idrætsanlæg:
Melby Skytteforening – skydeanlæg 300.000 kr.
Hundested Tennisklub – padelbane 150.000 kr.
Unge Kultur Centeret – renovering af skategulv i Olliestedet 100.000 kr.
Anlæg til Friluftsliv/motion:
FF365 Platform til sauna – 220.000 kr.
Badeklubben Trekanten – Afskærmning, bænke, belægning 40.975 kr.
Udstyr:
Frederiksværk Sejlklub – RIB båd 126.000 kr.
Dykkerklubben Hajen – trailer, redningsveste mv. 54.066 kr.
Taifu Karate – Træningsmåtter 63.840 kr.
Hundested Plejehjem – Parallelcykel 62.500 kr.
Alle idræts- motions- og friluftsaktører kan ansøge, dog ikke kommercielle virksomheder. Det kan eksempelvis være idrætsforeninger, friluftsforeninger, selvorganiserede, skoler, institutioner og andre kommunale afdelinger, som arbejder inden for formålet.
- Ansøgninger om støtte til idræts- og motionsfaciliteter og -udstyr skal forholde sig til og understøtte Halsnæs Kommunes idrætsstrategi for 2021-2025.
- Støttede faciliteter og udstyr skal komme borgere i Halsnæs til gode.
- Puljen kan søges til anlæg af idræts-, motions- og friluftsfaciliteter, herunder nye faciliteter såvel som ombygning/modernisering, hvor der er en betydelig grad af forbedrede funktioner ved en ombygning/modernisering.
- Puljen kan søges til udstyr til brug for idræts-, motions- og friluftsliv. Der gives som udgangspunkt ikke tilskud til almindeligt driftsmæssigt standardudstyr i idrætsforeninger fx fodbolde, håndbolde, fjerbolde, ketchere mv.
- Samlede projektudgifter til udstyr skal som udgangspunkt være mindst 30.000 kr.
- Der ses gerne samarbejde mellem flere idrætsaktører, eksempelvis foreninger, skoler, aftenskoler, selvorganiserede, boligforeninger mv.
- Beslutning om tilskud/afslag træffes af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati /Byrådet.
- Bevillinger fra puljen indstilles af administrationen til udvalget.
- Ansøgningsfrist en gang årligt. I 2023 er det 2. marts kl. 12.00.
- Alle idræts- motions- og friluftsaktører kan ansøge, dog ikke kommercielle virksomheder.
- Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af muligheden for egenfinansiering (egne midler, fondsmidler, donationer mv.). Egenfinansiering kan være i form af arbejdstimer fra ansøger (der regnes med 120 kr. /time).
- Skema til brug for ansøgning findes på kommunens hjemmeside.
- Ansøgning sendes til Halsnæs Kommune, att. Afd. Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv.
Udover ovenstående gælder følgende forhold:
- Der skal anføres i markedsføringsmateriale, på programmer, hjemmesider etc., at der er modtaget støtte fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommunes logo kan rekvireres hos Kommunikation og Presse i Halsnæs Kommune
- Hurtigst muligt efter projektets afvikling skal der indsendes et regnskab og en kortfattet redegørelse for projektets forløb, herunder dokumentation i form af billeder, presseomtale m.m., til Halsnæs Kommune, Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.
- Der gives ikke tilskud til allerede igangsatte projekter.
Den gode ansøgning til ”Pulje til Idræts-, motions- og friluftsfaciliteter” ligger inden for puljens kriterier og skal som minimum indeholde:
- Udfyldelse af alle relevante felter i ansøgningsskemaet
- Beskrivelse af projektet
- Hvilket beløb søges der om
- Hvem kommer projektet til gode
- Er projektet gennemførligt i forhold til lokalplan, byggetilladelser mv.
- Budget med indtægter og udgifter
- Konkrete tilbud på hvad projektet koster
- Oplysninger om der er søgt/modtaget støtte fra andre.
- Navn og adresse på ansvarlig person for projektet
- Oplysninger om CVR-nr. og bankkonto, hvis ansøgning er fra en forening
- Hvilke fokusområder i kommunens idrætsstrategi projektet understøtter (ved idrætsprojekter).
Det anbefales at sende ansøgningen som sikker mail via e-boks. Vejledning til dette findes nederst i ansøgningsskemaet.
Afdelingen for Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Eller via e-mail til mail@halsnaes.dk.
I emnefeltet skrives: Pulje til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter v. Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv (KIDE).
Det er Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, der endeligt beslutter, hvorvidt der skal bevilges midler fra puljen til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter.
Ansøgninger skal sendes til afdelingen for Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv.
Ansøgningsfristen er d. 2. marts 2023, kl. 12.00.
Ansøgninger sendes til mail@halsnaes.dk.
I emnefeltet skrives: Ansøgning til pulje til Idræts-, motions- og friluftsfaciliteter.