Svindlere udgiver sig ofte for at være fra offentlige myndigheder eller banker. Men banker, politiet eller andre offentlige myndigheder vil aldrig uopfordret bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald.
I en ny kampagne sætter Digitaliseringsstyrelsen fokus på, hvordan du kan undgå svindel med dine personlige oplysninger.
I filmen her giver skuespiller Bodil Jørgensen huskeregler til danskerne om, hvordan man kan undgå at blive svindlet ved opkald over telefonen.
Husk: Din bank, politiet eller andre myndigheder vil ikke kontakte dig uden varsel og bede om for eksempel dit kodeord eller dine MitID-oplysninger over mail, SMS eller opkald.
Hvis banker eller myndigheder skal i kontakt med dig, vil det ofte foregå gennem beskedfunktionen i din netbank, via DigitalPost.dk, eBoks.dk eller mit.dk.
Gode råd
- Giv ikke dine personlige oplysninger som for eksempel kodeord eller MitID-oplysninger væk over mail, SMS eller opkald
- Hvis du er i tvivl om en persons identitet, så bed om deres navn og afdeling og ring tilbage på virksomhedens hovednummer
- Hvis du modtager en mail eller SMS med et link i, så lad være med at klikke på linket. Skriv det i stedet ind manuelt i en ny browser.
Du kan se flere gode råd og læse mere om kampagnen hos Sikker Digital.